start på hovedindhold

Forslag til lokalplan nr. 1447

Boligområde ved Vejlevej og Bøgelundvej, Jelling

Kommune- og lokalplaner
Type

Høring

Område

Jelling

Høringsfrist
Offentliggjort
Afgiv høringssvar
Type

Høring

Område

Jelling

Høringsfrist

20. august 2026

Offentliggjort

2. juli 2026

Afgiv høringssvar

Formålet med lokalplanforslaget er at muliggøre opførelsen af mindre boliger på små grunde, som i skala og disponering kan indgå i samspil med det omkringliggende boligområde. Lokalplanen fastlægger bebyggelsesregulerende bestemmelser, der understøtter en varieret arkitektonisk udformning og modvirker en monoton bebyggelse.
Herudover er det lokalplanens formål at sikre, at området fremstår med en åben og grøn karakter, herunder at der skabes plads til lokal håndtering af regnvand, fælles opholdsarealer med et fælleshus samt at der etableres rekreative forbindelser, der binder området sammen med den øvrige stistruktur i Jelling.

Dine muligheder


Byrådet har den 24.06.2026 vedtaget forslag til lokalplan nr. 1447 - Boligområde ved Vejlevej og Bøgelundvej, Jelling. 

Du kan komme med idéer, bemærkninger og indsigelser i perioden fra torsdag den 2. juli 2026 til torsdag den 20. august 2026 kl. 15.00. Hvis indsigelsen også er på vegne af andre, skal du medsende fuldmagter. Bemærkninger og indsigelser sender du ved at klikke på knappen ”Afgiv høringssvar”. Du skal bruge MitID til login. Du kan også sende dit høringssvar til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Plan & Energi, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Derefter tager byrådet endelig stilling til planen.

Her kan du se planen

Hent lokalplanen

Hvis du ønsker at få planen printet, kan du kontakte Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Lokalplanens foreløbige retsvirkning
Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen.

Screening for miljøvurdering


Lokalplanens indvirkning på miljøet er screenet jævnfør miljøvurderingsloven. Vejle Kommune har vurderet, at planen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes.
Vurderingen bygger på planens begrænsede omfang og indhold.

Hent screeningen

Klagevejledning for screening for miljøvurdering

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage. 
Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside. 
Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.
Undtagelse fra områdeklassificering
Al jord i byzone er som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet, men kan af kommunen undtages fra klassificeringen via Regulativ for Jord, hvis der er en rimelig grad af sikkerhed for, at et område generelt ikke er forurenet. 

Området omfattet af lokalplanen vurderes at leve op til kriterierne for undtagelse fra områdeklassificeringen jævnfør jordforureningsloven. Regulativ for Jord agtes derved ændret således at området undtages fra områdeklassificeringen. Du kan læse mere og se regulativet på
www.vejle.dk/områdeklassificering.
Spørgsmål og høringssvar sendes til jordogvarme@vejle.dk. Høringsfristen er den 30. juli 2026.