Planlægning og anlæg af Give Energipark

Jeg troede vi levede i et demokratisk land ,hvor der var reel borgerinddragelse .Når man får et høringsbrev hvor spørgsmålet omhandler afgræsning lyder det i mine ører at placering er besluttet uden reel borgerinddragelse . Jeg har deltaget i mange af de møder der har været og det er med al tydelighed kun de mennesker der drager økonomisk vinding af projektet som kan se fordelen i at splitte vores lokalsamfund.

Opfordring : Tænk jer om endnu en gang og giv folk en reel borgerinddragelse .

Hilsen en bekymret medborger Johannes Sørensen

Jeg vil gerne opfordre til, at der i lokalplanen/ tilladelse til etablering af energiparken, præciseres kvalitetsstandarder for den beplantning, der skal omkranse området med solceller.

At beplantningen skal være varieret, og at det skal plejes de første år med lugning af ukrudt. Således, at beplantningen kommer godt i vækst.

Ligeledes bør der i valg af planter lægges vægt på planter, der kan give muligheder for insekter og fugleliv.

Vi bor på Kløvervænget, lige ved siden af Tykhøjetvej. Vi oplever betydelige gener på grund af støjniveauet fra trafikken på Tykhøjetvej. Dette er især et problem, når der er tale om tunge lastbiler.

Selvom der er en hastighedsgrænse på 70 km/t, oplever vi, at mange bilister helt klart ignorerer denne.

Undersøg venligst, om gennemførelsen af dette projekt vil medføre øget trafik på denne strækning, og planlæg om muligt foranstaltninger til at dæmpe det støjniveau, som projektet vil medføre.

Jeg foreslår at miljøkonsekvensvurderingen afdækker de samlede påvirkninger på menneskers sundhed  og psykosociale levevilkår - herunder den kumulative belastning af langvarig usikkerhed, tvungne genhusninger og børnefamiliers trivsel som følge af projektets fysiske påvirkninger, samt den 

Ufravigeligt krav om uvildighed, fuld transparens og mulighed for borgerverificering af støjberegninger og andre tekniske data.

Undertegnede indsender hermed høringssvar i forbindelse med forhøringen til VVM-undersøgelsen for Energipark Give.

Der fremsættes et ufravigeligt krav om, absolut transparens og det fulde uvildighedsprincip i behandlingen af projekternes tekniske datagrundlag (og rådata), herunder særligt støjberegninger og skyggekast og refleksionsdata.

Som berørte borgere må vi konstatere, at der eksisterer en fundamental og uacceptabel interessekonflikt i den nuværende proces.

Vejle Kommune optræder som en part, der aktivt ønsker projekterne fremmet. Samtidig er udviklerens rådgivere betalt direkte af udvikleren selv for at levere de rapporter, der skal bane vejen for energiparkerne. Derfor kan og vil vi ikke have tillid til det teknisk specifikke datagrundlag for støj- og miljøvurderinger, hvis de ikke fagligt og uvildigt kan verificeres.

For at sikre en demokratisk, saglig og lovlig proces stiller vi krav om, at følgende punkter implementeres som en absolut forudsætning for den videre VVM -behandling:

1. Konsekvent håndhævelse af uvildighedsprincippet: Det fulde uvildighedsprincip skal gælde for samtlige tekniske beregninger, modelopsætninger og grænseværdier. Vurderingen af støj, lavfrekvent støj og andre miljøpåvirkninger skal varetages, efterprøves og godkendes af en fuldstændig uafhængig, uvildig og kompetent fagpart. Denne part må under ingen omstændigheder have økonomiske, politiske eller organisatoriske bånd til hverken Vejle Kommune, udviklerne eller udviklernes rådgivere.
2. Frit og tilgængeligt datagrundlag til borgerverificering: Alt datagrundlag, alle rådata, simuleringer, meteorologiske forudsætninger og tekniske inputfaktorer, som ligger til grund for støjberegningerne, skal lægges fuldt og frit frem for offentligheden. Data skal gøres tilgængelige i et digitalt format, der gør det muligt for berørte borgere at foretage en uafhængig verificering.
3. Selvstændig prøvning med uvildig instans: Borgere og høringsberettigede parter skal have en formel og reel mulighed for at lade det fremlagte datagrundlag trykteste af en selvstændig, kompetent part. Dette skal sikre, at fejlberegninger, urealistiske "best case"-scenarier eller manipulerede forudsætninger i udviklerens materiale opdages og rettes inden en eventuel godkendelse.

Uden implementering af disse kontrolmekanismer savner beslutningsgrundlaget for VE-projekter den nødvendige legitimitet, saglighed og retssikkerhed.

Krav til fritstillet datagrundlag (rådata) og uvildig kontrol i VVM-undersøgelsen omfatter som minimum:

1. Støj og lavfrekvent støj: Rådata, modelopsætninger og meteorologiske forudsætninger skal kunne tryktestes af en uvildig part, så naboers helbred sikres.

1. Skyggekast og lysreflekser: 3D-modeller, meteorologiske data og visualiseringer skal efterprøves, så den reelle visuelle dominans og generne for naboer ikke underdrives.

1. Grundvand og hydrologi: Jordbundsanalyser og beregninger for overfladevand skal kontrolleres uvildigt for at forhindre lokale oversvømmelser og sikre mod PFAS- og kemikalieudvaskning fra solcellerne.

1. Biodiversitet og Bilag IV-arter: Rådata fra biologiske feltundersøgelser skal lægges frem, så en uafhængig biolog kan efterprøve, om beskyttede dyr, fugle og flagermus er registreret korrekt over hele året.

1. Akkumulerede (kumulative) effekter: Som en fast del af VVM-undersøgelsen kræves det, at der foretages en uvildig beregning af de kumulative effekter i nærområdet. Dette skal omfatte den samlede, akkumulerede belastning af støj, natur og landskab i samspil med andre planlagte eller herunder for nylig oplyste VE-projekter i Give-området, da en sådan vurdering jf. VVM-reglerne skal ske nu og ikke kan udskydes til på bagkant. 

Vi forventer og stiller krav om at Vejle Kommune tilsikrer et frit datagrundlag og i det videre forløb skriftligt redegør for, hvordan kravene om uvildighed og frit datagrundlag konkret vil blive imødekommet. 

Jeg anerkender den store betydning, som vindenergi har for Danmarks grønne omstilling og fremtidige energiforsyning. Samtidig er det afgørende, at hensynet til de borgere, som bor i nærheden af anlæggene, tillægges væsentlig vægt.

Jeg finder det afgørende, at miljøvurderingen indeholder en langt mere grundig undersøgelse af de potentielle konsekvenser for menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet ved etableringen af Give Energipark. Projektet omfatter nogle af de største tekniske anlæg, der kan placeres på land, og en række mennesker vil komme til at leve med påvirkningerne fra anlægget i årtier fremover. Det gælder ikke alene beboere i det åbne land, men også borgere i de nærliggende lokalsamfund, herunder Dørken, Sejrup og Thyregod.

Jeg mener, at projektet bør vurderes efter et forsigtighedsprincip. Når der er tale om potentielle påvirkninger af menneskers helbred og trivsel gennem mange årtier, bør manglende dokumentation for skade ikke automatisk sidestilles med dokumentation for, at der ingen risiko er. Særligt ved etablering af meget store energianlæg tæt på eksisterende lokalsamfund bør beslutningsgrundlaget være så solidt som muligt.

Yderligere ønskes tilstrækkelige undersøgelser for konsekvenser for dyrelivet og skoler og foreningslivet og beskrivelse af alternativerne ønskes belyst. Mit fulde hørringsvar uploades.

Jeg bor på Mindevej 3, 7323 Give, og ønsker, at den kommende miljøvurdering særligt belyser konsekvenserne for de nærmeste naboer til de planlagte ladestandere, batterianlæg, transformerstationer og øvrige tekniske anlæg. Projektet omfatter blandt andet mulighed for etablering af ladestandere, batterianlæg og andre tekniske installationer.

Jeg ønsker, at der gennemføres konkrete undersøgelser af:

Støj fra ladepark, transformere og batterianlæg, herunder i aften- og nattetimerne.

Øget trafik og konsekvenser for trafiksikkerheden.

1. ventilatorstøj
2. transformerstøj
3. lastbiler i tomgang
4. døre og køleaggregater

Lysgener fra belysning og køretøjer.

Visuelle påvirkninger set fra Mindevej.

Konsekvenser for boligværdi og omsættelighed af nærliggende ejendomme.

Brand- og sikkerhedsforhold ved batterianlæg.

Jeg finder det også vigtigt, at miljøvurderingen belyser den samlede konsekvens af at omdanne et boligområde omgivet af åbne marker til et område præget af energianlæg, ladepark, batterianlæg og øget erhvervsrelateret aktivitet. For de nærmeste beboere vil dette være en væsentlig ændring af områdets karakter.

I forbindelse med et salgsforsøg i 2024 oplevede jeg, at offentliggørelsen af planerne om en ladepark havde en væsentlig negativ indflydelse på interessen for min ejendom. Ifølge min ejendomsmægler medførte usikkerheden omkring projektet, at ejendommen reelt blev meget vanskelig at sælge. Derfor bør de socioøkonomiske konsekvenser for de nærmeste naboer undersøges grundigt. Kommunen har selv angivet, at materielle goder og socioøkonomiske konsekvenser skal indgå i miljøvurderingen.

Endelig opfordrer jeg til, at Vejle Kommune undersøger mulighederne for frivillige opkøbsordninger for særligt berørte boligejere. I andre energiprojekter har naboer fået mulighed for at sælge deres ejendom til projektudvikleren, selv om de ikke har været omfattet af lovpligtige opkøb.

Med venlig hilsen

Kirsten Jørgensen

Mindevej 3

7323 Give

Som opfølgning på tidligere anmeldelse om fældning og udtynding af skovområde i detekteringsområdet, er der efterfølgende foretaget en uvildig detektering for flagermus i nærområdet til det anførte foreløbigt afgrænsede planområde (Figur 2), hvor der erkendes tilstedeværelse af følgende Bilag IV arter:

Pipistrel-, Syd- og Vandflagermus

Der vedlægges spektogrammer

Jeg støtter etableringen af Energipark Give. Jeg mener, at vedvarende energi er vigtig for vores fremtid, og at Thyregod-området kan bidrage positivt til den grønne omstilling.

Med de informationer der er givet, vil projektet gennemføres med hensyn til natur, naboer og lokalsamfund, så Energiparken bliver en gevinst for hele området.

Jeg mener, at projektet er en vigtig investering i den grønne omstilling og i fremtidens energiforsyning. Vindmøller, solceller og energilagring vil bidrage til en mere bæredygtig og sikker elforsyning, samtidig med at projektet kan styrke udviklingen i både Give, Thyregod og det omkringliggende lokalområde.

Jeg håber samtidig, at der i den videre planlægning bliver lagt vægt på god beplantning omkring anlægget og på at styrke biodiversiteten.

På den baggrund støtter jeg Give Energipark.

Projektets omfang og karakter

Materialet viser, at der ikke er tale om et almindeligt VE-projekt, men om en storskala energipark med meget omfattende og langvarige indgreb i landskab og omgivelser.

Projektet omfatter som oplyst 11 vindmøller på ca. 180 meter, ca. 150 ha solceller, et batterianlæg på ca. 21.000 m² ved en ny central transformerstation samt teknikhuse og omfattende intern infrastruktur.

Derudover indebærer projektet nedlæggelse af 39 boliger i projektområdet samt yderligere berørte boliger i Dørken.

Det samlede anlæg vil efter min opfattelse ændre områdets karakter væsentligt og bør derfor vurderes som én samlet energipark og ikke blot som en række enkeltstående VE-anlæg.

Terrænindgreb og landskabsændringer

Området er kuperet, og projektets forskellige anlæg vil derfor nødvendiggøre betydelige terrænarbejder.

Solcellefelterne kræver store, sammenhængende og relativt plane arealer. Vindmøllerne kræver fundamenter og store kranpladser, mens batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg kræver plane og komprimerede arealer. Dertil kommer nye adgangsveje og intern infrastruktur gennem et kuperet terræn.

Det kan medføre skæringer, opfyldninger og udjævning af terræn samt omfattende ændringer af det eksisterende landskab.

Det bør derfor ikke alene vurderes, hvordan de færdige anlæg ser ud på visualiseringerne. Kommunen bør også dokumentere, hvor store terrænændringer der konkret bliver nødvendige for at etablere projektet.

Der bør foreligge en samlet opgørelse over jordarbejder, terrænreguleringer, opfyldninger, afgravninger og ændringer af eksisterende terræn.

Økonomisk sikkerhed for nedtagning og retablering

Vejle Kommune har lagt op til, at demonteringsfasen skal indgå i miljøvurderingen.

Det rejser et naturligt spørgsmål:

Hvem skal betale for den fulde nedtagning og retablering, når energiparken en dag ikke længere er i drift?

Der bør allerede i planlægningen tages stilling til en tilstrækkelig økonomisk sikkerhed for fuld nedtagning og retablering.

Sikkerheden bør omfatte hele projektet, herunder vindmøller, fundamenter, solcelleanlæg, batterianlæg, transformerstation, tekniske installationer, interne veje og de terrænændringer, som projektet medfører.

Det afgørende er ikke alene, hvad det koster at fjerne selve vindmøllerne. Den økonomiske sikkerhed bør afspejle den samlede omkostning ved at bringe hele området tilbage efter et anlæg, der har medført omfattende tekniske og landskabsmæssige ændringer.

Kommunen bør derfor oplyse:

• om der vil blive krævet en økonomisk garanti for fuld nedtagning og retablering

• hvordan det nødvendige garantibeløb i givet fald beregnes

• hvornår garantien skal stilles

• hvordan garantien reguleres gennem anlæggets levetid

• hvad der sker med garantien ved ejerskifte

• hvordan kommunen er sikret ved konkurs eller hvis ejeren ikke længere kan betale for nedtagning og retablering.

Det bør ikke kunne ende med, at Vejle Kommune eller fremtidige skatteborgere står med regningen for at fjerne et efterladt energianlæg og retablere området.

Jeg anmoder derfor om, at spørgsmålet om økonomisk sikkerhed for demontering og fuld retablering indgår som et selvstændigt punkt i det videre plan- og miljøvurderingsarbejde.

Samlet vurdering

Energipark Give er et meget omfattende projekt, som vil ændre et stort område med vindmøller, solceller, tekniske anlæg, veje og betydelige terrænændringer.

Der bør derfor være fuld gennemsigtighed om både de faktiske terrænindgreb og den økonomiske sikkerhed for den dag, hvor anlægget skal fjernes.

Et projekt, der ændrer et så stort område så grundlæggende, bør også være ledsaget af en økonomisk sikkerhed for, at området kan bringes tilbage, hvis energiparken en dag ophører. Regningen skal ikke ende hos kommunens borgere.

Vedr.: Udkast af 25.08.2026 til afgrænsningsudtalelse for Give Energipark

Jeg har én bemærkning til afgrænsningen: projektets lyspåvirkning er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt dækket.

1. Lys bør være et selvstændigt emne

Miljøvurderingslovens bilag 7, pkt. 1 nævner lys blandt de emissioner, rapporten skal beskrive, på linje med støj og vibrationer. Udkastet behandler kun lys som en del af den visuelle påvirkning, i form af natvisualiseringer af lysafmærkningen. Jeg anmoder om, at lys optages som selvstændigt emne og miljøvurderes (M) i både drifts- og anlægsfasen.

2. Flere lyskilder er ikke nævnt

Udkastet omtaler alene lysafmærkningen på vindmøllerne. Følgende er ikke nævnt:

• drifts- og sikkerhedsbelysning ved transformerstation, teknikhuse og batterianlæg

• belysning i solcelleområdet, herunder ved adgangsveje

• belysning af ladestanderområdet ved Givevej, der må forventes tændt hele døgnet

• arbejdsbelysning i anlægs- og nedrivningsfasen

Jeg anmoder om, at rapporten indeholder en samlet oversigt over lyskilder med placering, lysstyrke, farvetemperatur, afskærmning og driftstider.

3. Bevaringsværdige landskaber er udeladt på grund af afstand

Udkastet sætter bevaringsværdige landskaber til U i begge faser, fordi projektet ligger uden for udpegningerne. Kommuneplanens retningslinje for bevaringsværdige landskaber bestemmer, at større anlæg uden for udpegningerne ikke må forringe de visuelle og oplevelsesmæssige værdier inden for dem, og redegørelsen angiver, at dette altid skal undersøges, uanset afstanden til udpegningen. Redegørelsen nævner desuden anlæg med kraftig eller permanent belysning som noget, der kan påvirke landskaberne væsentligt.

Med 11 vindmøller på op til 180 meter og et bevaringsværdigt landskab ca. 1,3 km nordøst for projektområdet ved Tinnet Krat beder jeg om, at emnet ændres til M for driftsfasen, og at lyspåvirkningen indgår.

4. Lys i naturundersøgelserne

Rapporten planlægger lytteundersøgelser for flagermus, fugleundersøgelser og undersøgelser af bilag IV-arter. Kunstigt lys om natten påvirker flagermus, nataktive insekter og fugle og kan virke som barriere i økologiske forbindelser. Jeg anmoder om, at lys indgår som påvirkningsfaktor i disse undersøgelser og i vurderingen af Grønt Danmarkskort.

5. Metode og afværgeforanstaltninger

Jeg anmoder om, at udtalelsen stiller krav om:

• beregning af belysningsstyrke ved nærmeste beboelser og af himmelglød, ikke alene fotobaserede visualiseringer

• kumulativ vurdering sammen med Midtjyske Motorvej, de 13 eksisterende vindmøller inden for 5.040 meter og bybelysningen i Give og Thyregod

• angivelse af forudsat lysstyrke, blinkfrekvens og vejrforhold i natvisualiseringerne

• vurdering af behovsstyret lysafmærkning ved radar eller transponder, som siden 1. juli 2025 er tilladt for vindmøller over 150 meter, så hindringslysene kun er tændt, når luftfartøjer nærmer sig

• vurdering af reduceret lysintensitet ved god sigtbarhed i det omfang, Trafikstyrelsen tillader det

• afskærmede, nedadrettede armaturer med lav farvetemperatur samt natslukning af belysning på terræn, der ikke er sikkerhedskritisk

• at valgte afværgeforanstaltninger fastlægges som vilkår og indgår i overvågningsprogrammet efter miljøvurderingslovens § 27

Med venlig hilsen

Høringssvar vedrørende Energipark Give

Vedrørende ejendommen Agerbølparken 41, 7323 Give

Til Vejle Kommune

Teknik & Miljø, Plan & Energi

Jeg ønsker hermed at afgive høringssvar til forhøringen om planlægning og miljøvurdering af Energipark Give.

Jeg er beboer på Agerbølparken 41, 7323 Give, og jeg ønsker, at min bolig og de øvrige boliger i Give by bliver inddraget konkret og tilstrækkeligt i den kommende miljøvurdering.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter det foreliggende materiale 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og øvrige tekniske installationer. Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter. (vejle.dk⁠)

Jeg anerkender behovet for vedvarende energi, men projektets størrelse og placering tæt på Give gør det nødvendigt, at konsekvenserne for de eksisterende borgere bliver undersøgt meget grundigt.

1. Konkret støjberegning for Agerbølparken 41

Jeg anmoder om, at der foretages en konkret støjberegning for Agerbølparken 41 og ikke alene en generel vurdering af området.

Kommunens materiale angiver allerede støj som et emne, der skal indgå i miljøvurderingen. (vejle.dk⁠)

Jeg ønsker derfor oplyst:

* Den beregnede støjbelastning ved Agerbølparken 41.

* Beregningen ved både 6 m/s og 8 m/s vind.

* Den samlede støjbelastning fra samtlige relevante vindmøller.

* Hvilken vindmølletype og driftsindstilling beregningen er baseret på.

* Hvilke meteorologiske og terrænmæssige forudsætninger der anvendes.

* Hvilken beregningsusikkerhed der er forbundet med resultatet.

* Om beregningen tager højde for eventuelle andre eksisterende eller planlagte støjkilder i området.

Jeg ønsker, at resultaterne fremlægges på en måde, hvor den enkelte berørte boligejer kan se den forventede støjbelastning ved sin egen ejendom.

2. Lavfrekvent støj

Jeg ønsker, at lavfrekvent støj undersøges særskilt og konkret ved Agerbølparken 41.

Der bør fremlægges beregninger for den forventede lavfrekvente støj indendørs i boligen under relevante driftsforhold.

Det bør samtidig fremgå tydeligt, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen, og hvilken betydning boligens konstruktion har for den indendørs støj.

3. Afstand til samtlige vindmøller

Jeg anmoder om en kortbilags-/adresseløsning, hvor afstanden fra Agerbølparken 41 til hver af de 11 vindmøller fremgår.

Det bør ikke være nødvendigt for den enkelte borger selv at forsøge at måle afstanden på et oversigtskort.

Jeg ønsker samtidig oplyst, hvilken mølle der er nærmest Agerbølparken 41, samt hvilken højde og placering denne mølle forventes at få.

4. Skyggekast

Kommunen har angivet skyggekast som et miljøemne, der skal undersøges. (vejle.dk⁠)

Jeg anmoder om, at der udarbejdes en konkret skyggekastberegning for Agerbølparken 41.

Beregningen bør vise:

* forventet antal timer med skyggekast pr. år,

* hvilke tidspunkter på dagen påvirkningen kan forekomme,

* hvilke perioder af året der er berørt,

* hvilke dele af ejendommen der kan blive påvirket,

* og hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der kan anvendes.

5. Visuel påvirkning

Vindmøller på op til 180 meter vil være meget store tekniske anlæg sammenlignet med de eksisterende omgivelser. (vejle.dk⁠)

Jeg anmoder derfor om, at der udarbejdes realistiske visualiseringer fra Give by og konkret fra området omkring Agerbølparken.

Visualiseringerne bør blandt andet vise:

* udsigten fra boliger,

* udsigten fra haver og opholdsarealer,

* vindmøllernes fulde højde,

* rotorernes størrelse,

* møllernes indbyrdes placering,

* samt eventuel belysning/lysafmærkning om natten.

Det er vigtigt, at visualiseringerne udføres fra realistiske øjenhøjder og ikke kun fra udvalgte steder, hvor påvirkningen er mindst synlig.

6. Samlet påvirkning af Give

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke kun vurderer hver enkelt påvirkning isoleret.

Give og de omkringliggende områder vil potentielt blive påvirket af en kombination af:

* vindmøller,

* solcelleanlæg,

* batterianlæg,

* transformerstation,

* teknikhuse,

* eventuelle ladestandere,

* trafik,

* støj,

* skyggekast,

* lys,

* og en væsentlig ændring af landskabet.

Kommunen oplyser selv, at projektet omfatter flere forskellige tekniske anlæg ud over vindmøllerne. (vejle.dk⁠)

Jeg anmoder derfor om en samlet vurdering af den kumulative påvirkning af Give by og de nærmeste boligområder.

7. Menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet

Jeg ønsker, at miljøvurderingen går videre end blot at konstatere, om de tekniske grænseværdier overholdes.

Projektet er meget stort, og kommunen oplyser selv, at der inden for 720 meter fra vindmøllerne ikke må være boliger, hvilket medfører nedlæggelse af 39 boliger. Derudover forventes yderligere boliger i Dørken at skulle nedlægges på grund af støjkrav. (vejle.dk⁠)

Det viser efter min opfattelse, at projektet har betydelige konsekvenser for mennesker, boliger og lokalsamfund.

Jeg anmoder derfor om, at miljøvurderingen også belyser de samlede konsekvenser for:

* menneskers trivsel,

* oplevelsen af tryghed og nærmiljø,

* ændringen af boligområdets karakter,

* rekreative muligheder,

* og den langsigtede påvirkning af de mennesker, der skal bo med anlægget tæt på.

8. Boligværdi og materielle goder

Kommunen har angivet materielle goder og socioøkonomiske konsekvenser som et emne i miljøvurderingen. (vejle.dk⁠)

Jeg ønsker derfor, at påvirkningen af ejendomsværdier undersøges og beskrives konkret for de nærmeste boligområder.

Det bør blandt andet fremgå, hvordan nærhed til vindmøller, støj, skyggekast og den visuelle påvirkning kan have betydning for eksisterende boligejere.

Jeg ønsker samtidig klar information om, hvilke ordninger der gælder for berørte boligejere, herunder regler om værditab og eventuel salgsoption.

9. Åbenhed om beregninger og datagrundlag

Jeg anmoder om, at det fulde tekniske grundlag for støj-, skyggekast- og visualiseringsberegningerne bliver gjort tilgængeligt for offentligheden i det omfang reglerne tillader det.

Det bør være muligt for berørte borgere og deres rådgivere at se:

* anvendte mølledata,

* placeringer og højder,

* beregningsforudsætninger,

* terrændata,

* meteorologiske forudsætninger,

* støjdata,

* skyggekastdata,

* samt de væsentlige input til visualiseringerne.

Jeg mener, at dette er vigtigt for tilliden til miljøvurderingen og for at sikre en reel og oplyst borgerinddragelse.

10. Lys og natlig påvirkning

Jeg ønsker desuden, at den samlede lyspåvirkning fra projektet undersøges.

Det bør ikke alene være vindmøllernes lysafmærkning, men også eventuel belysning ved:

* transformerstation,

* batterianlæg,

* teknikhuse,

* adgangsveje,

* ladestandere og øvrige tekniske anlæg.

Der bør foretages en samlet vurdering af, hvordan anlægget vil fremstå fra Give om natten.

Afslutning

Jeg ønsker ikke, at Energipark Give vurderes på baggrund af generelle afstande og gennemsnitsbetragtninger alene.

Agerbølparken 41 er en konkret eksisterende bolig, og jeg ønsker at få belyst den faktiske påvirkning af netop denne ejendom.

Jeg anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den kommende miljøvurdering som minimum indeholder konkrete og efterprøvelige oplysninger om:

1. Støj ved Agerbølparken 41.

2. Lavfrekvent støj indendørs.

3. Afstand til samtlige vindmøller.

4. Skyggekast.

5. Visuel påvirkning.

6. Lysafmærkning og anden belysning.

7. Samlede/kumulative påvirkninger.

8. Påvirkning af menneskers trivsel og livskvalitet.

9. Påvirkning af boligværdi og materielle goder.

10. Det fulde tekniske datagrundlag for de væsentligste beregninger.

Jeg ønsker samtidig, at disse oplysninger foreligger inden der træffes endelig beslutning om lokalplan, kommuneplantillæg og projektets gennemførelse, således at berørte borgere har en reel mulighed for at forholde sig til projektets konsekvenser.

Iflg Vedhæftede billede er Agerbølparken 41 meget tæt på 

Med venlig hilsen

Birgit Lykke Jørgensen 

Agerbølparken 41

7323 Give

I forhold til de socioøkonomiske konsekvenser vil jeg gerne anmode om, at i undersøger hvilke konsekvenser en energipark vil få for mulighederne for finansiering af nybyg på kommunens nyerhvervede jord i forlængelse af Skovlunden. Herunder bl.a., men ikke afgrænset til,  børnefamilier, der vil bygge nyt hus i Thyregod, opførelse af seniorboliger, bofællesskaber, tiny-houses og lejligheder til udlejning.

Jeg mener at det vil være til stor gavn for Thyregod at få den planlagte energi park 

Vi er for et par år siden flyttet til Give og havde vi vidst at dette projekt var på vej, havde vi aldrig købt hus her. Vi vil komme til både at se og høre til vindmøllerne, som i den højde høre til ude i vandet og ikke på land. 

Det er da ikke særlig klogt at sætte dem på et at Danmarks laveste områder og hvor der er allermindst vind - det giver på ingen måde mening. 

Tænk at man kan have samvittighed til, at jævne en hel by med jorden og ødelægge et lokalsamfund som er på vej op. Det er så alt ødelæggende at ligge den park lige der. Jeg er sikker på, at der er mange andre og meget mere givende steder, som vil give bedre mening at placere den

Jeg ønsker ikke en energi park så tæt på, da jeg har en høj sensitivitet overfor lavfrekvens lyde og kan risikere at skulle flytte fra Give, hvis energi parken bliver til virkelighed.

Jeg kan ikke forstå man i Vejle kommune kan være så ligeglade med folks ve og vel og ødelægge så mange huse i sådan et projekt, ikke kun i dørken men også hele Give og Tyregod området kommer vi til at skulle leve med de gener sådan store vindmøller giver og for hvad bare for der kan få penge i kommunekassen.

Nej tak flyt det ind i de store industri områder i Vejle og lad os bo i fred her ude i den skønne natur, hvis vi ville bo i støj var vi nok flyttet til Vejle og ikke Give.. 

Jeg siger nej tak til Energipark Give

Jeg er ikke imod grøn energi eller den grønne omstilling. Jeg mener, at Danmark skal udbygge produktionen af vedvarende energi og reducere afhængigheden af fossile brændsler.

Men jeg siger nej tak til Energipark Give i den nuværende form og på den foreslåede placering.

For mig handler det ikke om at være imod vindmøller eller solceller som teknologi. Det handler om placeringen, størrelsen, omfanget og de samlede konsekvenser for mennesker, natur, landskab og lokalsamfundet.

Det projekt, der nu planlægges, er meget omfattende. Det består efter det foreliggende materiale af 11 vindmøller på op til 180 meter, omkring 150 hektar solceller samt batterianlæg, transformerstation, tekniske installationer, veje og muligvis større varmepumpe og ladestandere. Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter. Det betyder samtidig, at den nederste vingespids vil være omkring 18 meter over terræn.

Det er efter min opfattelse ikke et lille teknisk indgreb i landskabet. Det er etableringen af et meget stort, industrielt præget energianlæg i et område, hvor der allerede bor mennesker og findes natur, landbrug, kulturhistoriske værdier og lokalsamfund.

Jeg mener derfor, at miljøvurderingen skal være meget bred og meget grundig.

⸻

1. Energiparken skal vurderes som ét samlet projekt

Jeg mener, at Energipark Give skal vurderes som én samlet energipark og ikke som en række separate anlæg.

Det gælder blandt andet:

* 11 vindmøller

* ca. 150 ha solceller

* batterianlæg

* transformerstation

* teknikhuse og øvrige tekniske installationer

* interne veje og adgangsveje

* ladestandere

* eventuel større varmepumpe

* eventuelle fremtidige energiteknologier.

Vejle Kommune beskriver selv projektet som en energipark og oplyser, at miljøvurderingen skal omfatte projektets påvirkninger i både anlægs-, drifts- og demonteringsfasen.

Det er derfor vigtigt, at man ikke kun ser på, om den enkelte vindmølle overholder en bestemt støjgrænse, eller om solcellerne isoleret set kan afskærmes med beplantning.

Det relevante spørgsmål er, hvordan hele området vil påvirke de mennesker, der skal bo med det hver dag.

⸻

2. 39 boliger skal nedlægges – og endnu flere kan blive berørt

Vejle Kommune oplyser, at der inden for 720 meter fra vindmøllerne ikke må være boliger, og at 39 boliger derfor skal nedlægges. Derudover er der på nuværende tidspunkt et ukendt antal boliger i Dørken, som kan blive berørt på grund af støjkrav.

Det er i sig selv et meget voldsomt indgreb i et eksisterende lokalsamfund.

Jeg mener, at miljøvurderingen derfor også skal forholde sig til de menneskelige og sociale konsekvenser af, at mennesker mister deres bolig, skal flytte eller i årevis lever med usikkerhed om deres bolig og lokalområde.

Når et energiprojekt betyder, at så mange mennesker skal forlade deres hjem, bør man ikke kun spørge:

“Kan projektet overholde reglerne?”

Man bør også spørge:

“Er dette virkelig den bedste placering af projektet?”

For de boliger, der fjernes, og påvirkes er ikke bare prikker på et kort.

Det handler ikke kun om antallet af boliger.

Det er menneskers hjem, familier, naboer, lokale fællesskaber, liv, minder og tilknytning til et lokalsamfund. og den tryghed, der følger med at vide, at ens hjem og nærområde består.

⸻

3. Projektets påvirkning stopper ikke ved 4, 6 eller 10 gange møllehøjden

Jeg mener, at der skal foretages en langt mere omfattende geografisk vurdering af projektets påvirkninger.

Borgergruppen Energipark Give – Nej tak har foretaget en kortlægning af ejendomme omkring projektet. Kortlægningen går foreløbig ud til 10 gange møllehøjden, svarende til ca. 1.800 meter, og viser omkring 143 ejendomme inden for det kortlagte område.

Tallet er ikke en officiel BBR-opgørelse, og jeg mener derfor, at Vejle Kommune bør kvalitetssikre og verificere kortlægningen.

Det vigtige er imidlertid ikke kun selve tallet.

De 10 gange møllehøjde må ikke opfattes som den afstand, hvor projektets påvirkning stopper.

Jeg mener:

Den geografiske afgrænsning af miljøvurderingen bør fastlægges ud fra den faktiske geografiske udbredelse af de relevante miljøpåvirkninger – ikke ud fra en på forhånd valgt multiplikation af møllehøjden.

De 10 gange møllehøjde, som borgergruppens kortlægning dækker, bør derfor betragtes som et minimum for den konkrete kortlægning – ikke som den yderste grænse for projektets påvirkningsområde.

Visuelle påvirkninger, landskabspåvirkning, støj, lys, skyggekast, naturpåvirkning og påvirkning af ejendommes omsættelighed følger ikke nødvendigvis den samme geografiske grænse.

⸻

4. Vindmøllernes visuelle påvirkning skal undersøges fra de steder, hvor mennesker faktisk opholder sig

Jeg er bekendt med, at Eurowind har udarbejdet visualiseringer af projektet.

Jeg mener dog ikke, at de foreliggende visualiseringer alene giver et tilstrækkeligt grundlag for at forstå, hvordan projektet vil opleves fra de konkrete boliger og opholdsarealer.

Flere af visualiseringerne er brede panoramaer, hvor møllerne står langt ude i landskabet og fremstår relativt små.

Det dokumenterer, at møllerne kan ses.

Men det er ikke nødvendigvis det samme som at vise, hvordan det vil føles at bo med 180 meter høje vindmøller som en permanent del af udsigten.

En visualisering bør ikke blot dokumentere, at møllerne kan ses. Den skal give borgerne mulighed for at forstå, hvor store og visuelt dominerende de faktisk vil opleves i hverdagen.

Jeg ønsker derfor, at der udarbejdes realistiske visualiseringer:

* fra konkrete eksisterende boliger

* fra haver og opholdsarealer

* fra Give, Dørken, Sejrup, Thyregod og andre relevante lokalområder

* fra relevante veje og stier

* fra forskellige afstande

* både sommer og vinter, hvor vegetationens betydning er forskellig

* med korrekt terræn og eksisterende beplantning

* med alle relevante vindmøller medtaget

* med korrekt størrelse, afstand og placering

* med relevante lys- og afmærkningsforhold.

Der bør samtidig oplyses om kameraets placering, højde, brændvidde og synsfelt, så visualiseringerne kan efterprøves.

⸻

5. Landskabet skal vurderes som det landskab, der faktisk er der i dag

Området er i dag et åbent landskab med marker, natur, bebyggelser og eksisterende landskabstræk.

Etableringen af 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller, batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og nye vejanlæg vil ændre områdets karakter markant. Vejle Kommune har selv peget på landskab som et af de forhold, der skal indgå i miljøvurderingen.

Jeg mener, at vurderingen ikke kun skal vise det færdige projekt.

Den skal også vise:

* nødvendige terrænreguleringer

* fundamenter

* kranpladser

* adgangsveje

* kabeltracéer

* transformerstation

* batterianlæg

* teknikhuse

* eventuelle hegn

* beplantning og dens faktiske udvikling over tid.

Det er vigtigt, at man ikke får et billede af et færdigt projekt, hvor omfattende tekniske og landskabsmæssige indgreb efterfølgende skjules bag grønne symboler og illustrationer.

⸻

6. Støj og lavfrekvent støj skal undersøges uvildigt

Støj er en af mine væsentligste bekymringer.

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke alene dokumenterer, at de gældende støjgrænser kan overholdes på papiret.

Der bør foretages en uvildig kvalitetssikring af støjberegningerne.

Det gælder blandt andet:

* almindelig vindmøllestøj

* lavfrekvent støj

* støj fra transformerstation

* støj fra batterianlæg

* støj fra eventuelle ladestandere

* støj fra varmepumpe

* støj fra trafik

* støj i aften- og nattetimer

* eventuelle kumulative støjpåvirkninger fra eksisterende og kommende anlæg.

Jeg ønsker ikke at påstå, at vindmøller nødvendigvis medfører bestemte helbredsskader. Men når mennesker skal bo med et stort energianlæg i mange årtier, mener jeg, at bekymringer om søvn, trivsel og støjgener skal tages alvorligt og undersøges ordentligt.

Derfor bør kommunen ikke alene lægge udviklerens egne beregninger til grund, men sikre en uafhængig faglig kontrol.

⸻

7. Skyggekast og lys

Jeg mener, at skyggekast skal undersøges konkret fra de berørte boliger.

Det bør fremgå:

* hvor mange timer de enkelte boliger kan blive udsat for skyggekast

* hvornår på året det sker

* på hvilke tidspunkter

* hvilke opholdsarealer der berøres

* hvordan terræn og vegetation påvirker forholdet

* hvilke afværgeforanstaltninger der planlægges.

Lys bør desuden vurderes som mere end blot vindmøllernes luftfartsafmærkning.

Der bør også undersøges lys fra:

* transformerstation

* batterianlæg

* teknikhuse

* ladestandere

* adgangsveje

* sikkerhedsbelysning

* anlægsarbejdet.

⸻

8. Natur, biodiversitet og beskyttede arter

Jeg mener, at naturundersøgelserne skal være grundige og udføres på de rigtige tidspunkter af året.

Det gælder blandt andet:

* flagermus

* rovfugle

* øvrige fugle

* padder

* pattedyr

* insekter

* vandløb

* søer og vandhuller

* §3-beskyttet natur

* økologiske forbindelser

* øvrige naturbeskyttelsesinteresser.

Der er allerede indsendt et høringssvar til Vejle Kommune om registrering af flere flagermusarter i området. Det er ikke i sig selv dokumentation for, at projektet vil have en bestemt påvirkning, men det understreger efter min mening behovet for ordentlige, uafhængige feltundersøgelser.

Jeg ønsker derfor, at de biologiske undersøgelser ikke alene baseres på skrivebordsdata, men på reelle feltundersøgelser over relevante årstider og med tilstrækkelig lang observationsperiode.

⸻

9. Grundvand og drikkevand

Jeg mener, at påvirkningen af grundvand og drikkevandsinteresser skal undersøges meget grundigt.

Projektet indebærer store fundamenter, omfattende terrænarbejde, veje, solcellearealer, transformerstation og batterianlæg.

Vejle Kommune har selv angivet grundvand og drikkevandsinteresser som et miljøemne, der skal indgå i miljøvurderingen.

Jeg ønsker blandt andet belyst:

* risiko ved anlægsarbejdet

* eventuel midlertidig grundvandssænkning

* påvirkning af grundvandsstrømninger

* risiko for forurening

* håndtering af olie og kemikalier

* risiko for forurening fra batterianlæg

* håndtering af overfladevand

* konsekvenser ved eventuelle uheld.

⸻

10. Trafik og sikkerhed

Et projekt af denne størrelse vil medføre betydelig transport både under anlæg og drift.

Jeg ønsker derfor en konkret trafikvurdering af:

* lastbiltrafik

* særtransporter

* transport af vindmølleelementer

* transport til solcelleområdet

* transport til batteri- og transformeranlæg

* trafik til eventuelle ladestandere

* trafik i anlægsperioden

* trafik i forbindelse med demontering.

Der skal også ses på trafiksikkerheden for lokale beboere, cyklister, skolebørn og andre trafikanter.

Vejle Kommune har allerede angivet trafik og veje som et emne, der skal vurderes.

⸻

11. Ejendomsværdi og muligheden for at sælge sin bolig

Jeg er meget bekymret for, hvad projektet vil betyde for ejendommenes omsættelighed.

Det handler ikke kun om en eventuel juridisk opgørelse af værditab.

For mig handler det også om risikoen for:

* færre potentielle købere

* længere salgstid

* større usikkerhed

* sværere finansiering

* økonomisk usikkerhed for boligejere

* at blive økonomisk bundet til sin bolig.

Jeg bemærker også, at Eurowinds eget materiale beskriver værditab og salgsoptioner som en del af projektets lokale forankring. Materialet omtaler blandt andet tidligere taksationsafgørelser og frivillige aftaler for naboer tæt på projektet.

For mig understreger det netop, at påvirkningen af boligejernes økonomi er en reel problemstilling.

Kompensation er imidlertid ikke det samme som hensyn.

Hvis en bolig mister værdi eller bliver vanskeligere at sælge, ændrer en økonomisk kompensation ikke på, at boligejeren stadig skal leve med konsekvenserne.

⸻

12. Hvad er den langsigtede plan for Energipark Give?

Dette punkt mener jeg er meget vigtigt.

Jeg ønsker ikke at tage stilling til ét projekt i 2026 for senere at opdage, at dette kun var første etape af et væsentligt større energiproduktionsområde.

I tidligere materiale om Energipark Give har der været arbejdet med en vision om, at energiparken kunne etableres med blandt andet biogasanlæg, solceller og eventuelt vindmøller og herefter trinvis udbygges.

I et offentligt referat fra september 2025 fremgår det desuden, at Eurowind på daværende tidspunkt arbejdede videre med 150 ha solceller, 11 vindmøller og 500.000–1.000.000 tons biogas.

Et efterfølgende referat fra 30. september 2025 beskriver ligeledes et revideret projekt, hvor biogasarealet blev reduceret og flyttet, mens størrelsen på biogasanlægget fortsat blev angivet til 500.000–1.000.000 tons/år. Antallet og placeringen af vindmøllerne blev fastholdt.

Det er korrekt, at det aktuelle projektmateriale ikke omfatter et biogasanlæg som en del af den nuværende ansøgning.

Men Eurowinds projektbeskrivelse fra oktober 2025 beskriver samtidig Energipark Give som et integreret energianlæg og skriver, at parken er forberedt til fremtidig udvidelse med blandt andet biogasanlæg og Power-to-X.

Derfor ønsker jeg klare svar på:

1. Er biogas definitivt opgivet i området?

2. Hvis ikke, er det muligt senere at etablere et biogasanlæg i tilknytning til Energipark Give?

3. Vil det kræve en ny lokalplan?

4. Vil det kræve en ny miljøvurdering?

5. Kan den kommende lokalplan ændres eller udvides senere med yderligere energiteknologier?

6. Hvilken betydning har formuleringen om, at parken er “forberedt” til biogas og Power-to-X?

7. Hvilke øvrige fremtidige teknologier indgår i kommunens og projektudviklerens langsigtede vision for området?

Jeg mener, at borgerne har krav på at vide, hvad den langsigtede plan for området er, før der tages stilling til en så omfattende ændring af området.

⸻

13. Den faktiske energiproduktion skal stå mål med konsekvenserne

Eurowind oplyser, at projektet forventes at producere omkring 388.000 MWh om året.

Jeg mener imidlertid, at miljøvurderingen også bør vise den forventede faktiske produktion, ikke kun den installerede kapacitet.

Der bør blandt andet offentliggøres:

* forventede fuldlasttimer

* forventet årsproduktion for hver vindmølle

* samlet forventet produktion

* vindressource på den konkrete placering

* betydningen af turbulens og læforhold

* eventuelle wake-effekter

* forventet produktion i et normalt år

* forventet variation fra år til år

* eventuelle begrænsninger i elnettet.

Hvis en placering har en relativt lav vindressource sammenlignet med andre mulige placeringer, bør dette efter min mening indgå i vurderingen af, om de meget omfattende lokale konsekvenser står mål med den faktiske energiproduktion.

⸻

14. Andre mulige placeringer og alternativer skal undersøges

Jeg mener ikke, at miljøvurderingen bør tage udgangspunkt i, at Energipark Give nødvendigvis skal etableres præcis som foreslået.

Der bør undersøges reelle alternativer:

* færre vindmøller

* ændret placering af vindmøllerne

* mindre projekt

* ændret placering af solceller

* andre kombinationer af vind og sol

* andre egnede placeringer

* muligheder for at samle produktionen andre steder, hvor færre mennesker påvirkes.

Der findes eksempelvis nu også et konkret forslag om Hestlund Energipark, cirka 5 km nordvest for Give. Projektet er fortsat på et tidligt udviklingsstadie, men beskrives med omkring 148 ha solceller og mindst fire vindmøller på op til 180 meter og en forventet årlig produktion på omkring 293.000 MWh. Projektet undersøges desuden med henblik på at kunne realiseres uden nedlæggelse af boliger ved fire vindmøller.

Jeg mener ikke, at Hestlund Energipark automatisk skal erstatte Energipark Give.

Men når der findes andre konkrete VE-projekter i samme lokalområde, bør kommunen efter min mening undersøge, om den samlede energiproduktion kan opnås med mindre lokal belastning.

Det bør ikke være et mål at opstille flest mulige vindmøller ét sted, blot fordi der er identificeret et område, hvor det teknisk kan lade sig gøre.

⸻

15. Den kumulative påvirkning skal vurderes

Jeg mener, at Energipark Give skal vurderes sammen med andre relevante eksisterende og planlagte anlæg i området.

Det gælder blandt andet:

* eksisterende vindmøller

* eksisterende solcelleanlæg

* Hestlund Energipark

* øvrige planlagte VE-anlæg

* elinfrastruktur

* eventuelle fremtidige energianlæg

* trafik

* landskab

* natur.

Det er ikke tilstrækkeligt at vurdere hvert projekt isoleret, hvis borgerne i virkeligheden oplever dem som én samlet udvikling af området.

Den samlede belastning kan være væsentligt større end påvirkningen fra hvert enkelt projekt isoleret.

⸻

16. Uvildighed og gennemsigtighed

Jeg mener, at det tekniske datagrundlag skal være så gennemsigtigt, at det kan kontrolleres.

Det gælder især:

* støjberegninger

* lavfrekvent støj

* skyggekast

* visualiseringer

* trafikberegninger

* naturundersøgelser

* grundvandsberegninger

* forudsætninger for energiproduktionen.

Jeg ønsker derfor, at Vejle Kommune sikrer en uvildig faglig kvalitetssikring af de væsentligste beregninger.

Jeg mener ikke, at dette er et spørgsmål om mistillid til bestemte personer.

Det handler om retssikkerhed og tillid til processen.

Når projektudvikleren samtidig er den part, der har en økonomisk interesse i, at projektet kan gennemføres, bør kommunens beslutningsgrundlag efter min mening være så uafhængigt og efterprøvbart som muligt.

⸻

17. Grøn omstilling må ikke reduceres til et spørgsmål om antal megawatt

Jeg støtter den grønne omstilling.

Men jeg mener, at den grønne omstilling også skal være lokalt bæredygtig.

Det bør ikke være sådan, at et lokalsamfund skal acceptere meget store og permanente ændringer af landskab, natur, boliger og livskvalitet, blot fordi projektet producerer grøn strøm.

Den grønne omstilling bør efter min mening handle om at finde den bedste samlede løsning.

Det betyder:

Mest mulig grøn energi med mindst mulig unødig belastning af mennesker, natur og lokalsamfund.

Hvis et projekt kan reduceres, flyttes eller udformes anderledes, så færre mennesker bliver påvirket, bør det undersøges seriøst.

⸻

Mine konkrete ønsker til miljøvurderingen

På baggrund af ovenstående ønsker jeg, at Vejle Kommune som minimum sikrer, at den kommende miljøvurdering indeholder:

1. En samlet vurdering af hele Energipark Give som ét projekt.

2. En konkret vurdering af påvirkningen af boliger og lokalsamfund, herunder Give, Dørken, Sejrup, Thyregod og øvrige berørte områder.

3. En geografisk vurdering, der ikke stopper ved 4, 6 eller 10 gange møllehøjden, men følger den faktiske udbredelse af de enkelte påvirkninger.

4. Kvalitetssikring af borgergruppen Energipark Give – NEJ TAKs kortlægning af omkring 143 ejendomme inden for det kortlagte område.

5. Realistiske visualiseringer fra konkrete boliger, haver, veje og lokalområder.

6. Uvildig kontrol af støjberegninger, herunder lavfrekvent støj.

7. Grundig vurdering af skyggekast og lys, herunder lys fra øvrige tekniske anlæg.

8. Grundige feltundersøgelser af natur og biodiversitet, herunder flagermus og fugle.

9. Grundig vurdering af grundvand, drikkevand og overfladevand.

10. En samlet trafik- og trafiksikkerhedsvurdering.

11. En vurdering af ejendommes omsættelighed og de socioøkonomiske konsekvenser for lokalområdet.

12. En klar redegørelse for den langsigtede udvikling af området, herunder biogas, Power-to-X, varmepumpe, pyrolyse og andre mulige fremtidige teknologier.

13. En vurdering af relevante alternativer, herunder færre vindmøller, ændret placering og alternative projektområder.

14. En kumulativ vurdering af Energipark Give sammen med andre eksisterende og planlagte VE-anlæg i området, herunder Hestlund Energipark.

15. Offentliggørelse af de væsentlige rådata og beregningsforudsætninger, så resultaterne kan efterprøves.

⸻

Jeg ønsker at understrege, at mit høringssvar ikke er et nej til grøn energi.

Det er et nej til, at den grønne omstilling gennemføres på en måde, hvor et helt lokalområde skal bære meget store og permanente konsekvenser, uden at det først er undersøgt grundigt, om projektet kan placeres anderledes, reduceres eller udformes på en mindre belastende måde.

Jeg mener, at Vejle Kommune har en særlig forpligtelse til at se på hele billedet.

Ikke kun på, om de enkelte tekniske krav kan overholdes.

Ikke kun på, hvor meget strøm der kan produceres.

Men også på, hvad projektet betyder for de mennesker, der allerede bor her.

Jeg ønsker at kunne blive boende i et område med natur, landskab, ro og et velfungerende lokalsamfund. Det er blandt andet derfor, man vælger at bo uden for byen.

Jeg mener ikke, at ønsket om grøn energi automatisk betyder, at man skal acceptere et industrielt energianlæg i denne størrelse lige uden for sin bolig.

Derfor siger jeg:

NEJ TAK TIL ENERGIPARK GIVE I DEN NUVÆRENDE FORM OG PÅ DEN FORESLÅEDE PLACERING.

Det afgørende spørgsmål bør efter min mening ikke alene være:

Kan Energipark Give bygges?

Men:

• Er dette den rigtige placering?

• Den rigtige størrelse?

• Og den rigtige måde at gennemføre den grønne omstilling på, når konsekvenserne for mennesker, natur, landskab og lokalsamfund tages alvorligt?

Det mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er dokumenteret et tilstrækkeligt grundlag for at svare ja til.

Høringssvar om Energipark Give

Jeg bor i området og har fulgt sagen om Energipark Give. Jeg er ikke imod grøn energi, men jo mere jeg har læst om området og projektet, jo mere bekymret er jeg blevet for, om det her faktisk er det rigtige sted at placere så stort et energianlæg.

Der er tale om 11 vindmøller på op til 180 meter, omkring 150 hektar solceller samt batterianlæg og tilhørende tekniske anlæg.

Det kommer til at ændre området markant og være her i mange år. Derfor mener jeg, at nogle ting skal undersøges meget grundigt, før der træffes beslutninger.

Grundvandet og vores drikkevand

Det, der bekymrer mig mest, er grundvandet.

Det er ikke en ny problemstilling.

Vejle Kommune har selv en Indsatsplan for Giveområdet fra 2014, som blandt andet omfatter Give, Kollemorten og Thyregod Vandværk.

Planen er lavet for at beskytte grundvandet og vores drikkevand. Den beskriver blandt andet indvindingsoplande, grundvandsmagasiner, beskyttende lerlag og områder, hvor grundvandet kræver særlig opmærksomhed.

Der er områder, hvor grundvandet er mere sårbart over for forurening, og beskyttelsen fra lerlag er ikke nødvendigvis den samme overalt.

Det er derfor vigtigt at få undersøgt forholdene præcis dér, hvor energiparken skal ligge.

Hvor tykke er de beskyttende lerlag under de enkelte møller, solcelleområderne, batterianlægget, transformerne, kablerne og de nye veje?

Er der steder, hvor lerlagene er tynde eller usammenhængende, så forurening lettere kan nå grundvandet?

Miljøstyrelsen arbejder desuden fortsat med grundvandskortlægningen i Giveområdet, blandt andet med geologiske og hydrologiske modeller, indvindingsoplande, grundvandskemi og vurdering af grundvandets sårbarhed.

Derfor bør den nyeste viden selvfølgelig være med, før der træffes beslutning om projektet.

Der bør også ses på selve anlægsperioden. Der skal graves, etableres store møllefundamenter, lægges kabler og anlægges veje og tekniske installationer.

Og der skal undersøges, hvad der kan ske ved brand, uheld eller lækage fra eksempelvis batterianlæg og transformere.

Ikke fordi jeg siger, at det vil ske. Men hvis noget går galt, er det vigtigt at vide, hvad konsekvenserne kan blive for grundvandet.

For mig rejser det et meget enkelt spørgsmål:

Når Vejle Kommune selv siden 2014 har haft en indsatsplan for at beskytte drikkevandet i Give- og Thyregodområdet, hvordan hænger det så sammen med placeringen af et så stort energianlæg netop her?

Det spørgsmål bør miljøvurderingen besvare klart.

Drikkevand kan vi ikke bare erstatte, hvis vi først får ødelagt det.

Odderbæk, Sejrup Sø og vandet i området

Et andet vigtigt punkt er Odderbæk og vandløbene omkring området.

Odderbæk hænger sammen med Sejrup Sø og et større system af vandløb, søer og vådområder.

Derfor bør undersøgelserne ikke stoppe ved en streg rundt om selve energiparken.

Det bør undersøges, om vandløb, mindre bække, grøfter og vådområder omkring projektområdet har forbindelse til Odderbæk-systemet, og om anlægsarbejdet eller den færdige energipark kan ændre afvandingen eller påvirke vandets naturlige bevægelse gennem området.

Odderen er vendt tilbage til Odderbæk

Der er også dokumentation for odder i Odderbæk.

Odderbæk Vandløbslaug beskriver, at odderen havde været væk fra området i mere end 50 år, men blev observeret igen i 2004 og 2006. Efterfølgende blev der fundet flere spor efter odder.

Jeg påstår ikke, at Energipark Give vil skade odderen.

Men vi ved heller ikke, om den bliver påvirket, før det er undersøgt.

Derfor bør der bruges aktuelle oplysninger om, hvor odderen færdes i dag, og om vandløb, grøfter, søer og vådområder omkring projektområdet bruges som forbindelser gennem landskabet.

Hvis de eksisterende registreringer er for gamle, bør der foretages nye feltundersøgelser.

Det samme bør gælde andre beskyttede arter i området.

Naboerne skal ikke glemmes

Der er også mennesker, der skal leve med energiparken hver eneste dag.

Ved møller på 180 meter svarer 6 gange møllehøjden til 1.080 meter, mens 8 gange møllehøjden svarer til 1.440 meter.

Men påvirkningen stopper jo ikke ved en streg på et kort.

En familie, der bor 1.100 eller 1.300 meter fra en 180 meter høj vindmølle, skal stadig leve med den i landskabet.

Derfor bør miljøvurderingen ikke kun handle om, hvilke lovbestemte ordninger den enkelte nabo falder ind under.

Den bør også beskrive den faktiske påvirkning af mennesker og ejendomme, blandt andet for dem der bor mellem 6 og 8 gange møllehøjden.

Der var allerede dialog med Eurowind

Før den nuværende proces var der dialog mellem den lokale styregruppe/Dialoggruppen og Eurowind.

Jeg siger ikke, at Eurowind gav juridisk bindende løfter. Men der blev konkret talt om andre og mere omfattende modeller for naboerne.

Referatet fra mødet den 28. august 2025 viser blandt andet, at der skulle arbejdes videre med en grundmodel for værditab for ejendomme i afstanden 4–10 gange møllehøjden.

Dialogen fortsatte på det efterfølgende møde i september.

Når der tidligere har været konkrete drøftelser om forholdene for naboerne helt ud til 10 gange møllehøjden, bør det være tydeligt, hvad der efterfølgende er blevet af de drøftelser.

Det handler også om tillid til processen.

Er det her det rigtige sted?

For mig ender det hele med et ret enkelt spørgsmål:

Er det her det rigtige sted at placere så stort et energianlæg?

Miljøvurderingen bør ikke kun undersøge, hvordan projektet teknisk kan gennemføres på den placering, der allerede er valgt.

Den bør også undersøge reelle alternativer.

Hvis undersøgelserne viser væsentlige problemer med grundvand, drikkevand, natur, vandløb eller store konsekvenser for naboerne, bør man undersøge, om møller, solceller eller batterianlæg kan flyttes, reduceres eller placeres anderledes.

Og hvis problemerne samlet set er store nok, bør en anden placering også undersøges.

Det beder jeg om bliver undersøgt

Jeg beder derfor om, at den kommende miljøvurdering som minimum undersøger:

* Vejle Kommunes egen Indsatsplan for Giveområdet fra 2014 og dens betydning for Energipark Give.

* Grundvandets sårbarhed over for forurening i selve projektområdet.

* Indvindingsoplande, drikkevandsinteresser og beskyttende lerlag.

* Om der findes områder med tynde eller usammenhængende lerlag.

* Den nyeste grundvandskortlægning og sårbarhedsvurdering for Giveområdet.

* Risikoen for grundvandet fra møllefundamenter, jordarbejde, kabler, veje, transformere og batterianlæg.

* Konsekvenser ved brand, uheld eller lækage.

* Sejrup Sø, Odderbæk og forbindelserne mellem områdets vandløb, grøfter og vådområder.

* Aktuel forekomst af odder og andre beskyttede arter.

* Påvirkningen af naboerne, også mellem 6 og 8 gange møllehøjden.

* Den samlede påvirkning fra vindmøller, solceller, batterianlæg og øvrige tekniske anlæg.

* Hvad der er blevet af den tidligere dialog med Eurowind om forholdene for naboerne.

* Reelle alternative placeringer og ændringer af projektet.

Jeg er ikke imod grøn energi.

Men grøn energi skal også placeres med omtanke.

Når vi taler om et anlæg af denne størrelse, som kan komme til at præge området i årtier, skal vi være sikre på, at vi ikke bagefter står med problemer for vores drikkevand, natur eller de mennesker, der bor her, som kunne være undgået.

Det skylder vi både dem, der bor her nu, og dem der kommer efter os.

Med venlig hilsen

Annette Feldballe Lillebæk

Vedhæftet:

Bilag 1 – Samlet dokumentation til høringssvar om Energipark Give

Vi bor lige op af Tykhøjetvej, 100m syd for Give museum. Vi appellerer på det kraftigste til at man ikke ydereliger udnytter denne vej til endnu mere transport til og fra de kommende byggerier. 

vi har i forvejen naceller, vindmølle tårne, vinger fra møller hver eftermiddag, aften og nat der kører her, samt en stor del af Gives industri er dirigeret denne vej. Lokale mejetærsker, traktorer m. Vogn, lastbiler, beton transport, DanCake leveringer, leveringer til STARK, Give Elementer osv osv. 

jeg håber renoveringen af motorvejen samt til/afkørselsramperne har været tænkt med, så de kunne blive udvidet til jeres kommende energipark, for at undgå den tunge trafik på bl.a. Tykhøjetvej. 

Jeg undrer mig over, at man på jord, der hviler ovenpå grundvandsreserver, og hvor der mig bekendt ikke forefindes forurening af nogen art. Samt har vilje til at nedrive funktionsduelige boliger, i et område, der er sikret overfor klimaændringer, vil anlægge solceller og vindmøller? At man som folkevalgte er parate til at gøre det sværere for et område, at blive udbygget, for borgere, og dermed bibeholde et miljø, både menneskeligt som naturligt er til glæde og gavn. Samtidig med at man har masser af arealer i kommunen, hvor der i forvejen er forurening, som mikroplast, tungmetaller og støj, altså f.eks. langs med motor-, og motortrafikveje. Man skal tænke sig godt om i en foranderlig verden, og her er min bekymring at de folkevalgte ikke er deres opgave værdig.

Bekymringer ved tilladelse af projektet og derved nedrivning af bygninger i Dørken:

1: beplantning og natur omkring og i dørken- kan man mon bevare dele af beplantningen og særligt større træer for at beholde en del af natur udtrykket i Dørken, hvis store dele af bebyggelserne rives ned? - hvad ligger der af planer med grundene efter nedrivning? 

2: hvilken plan forligger der i forhold til bevarelse af kultur arv og offentlig adgang til bl.a. Sæltop kirketomt?

3: vand. 

tages der højde for, og laves der undersøgelse af muligt kildefremspring i Dørken. Så man sikre ikke at ødelægge dette?

4: laves der særlige hensyn der tilgodeser de naboer som bliver tilbage? Her tænkes særligt på larm og ekstra arbejds kørsel- det er en stor belastning hvis mange huse skal nedrives kort efter hinanden.

5: tages der højde for at bevare noget kulturhistorisk materiale og optegnelser over det gamle bysamfund inden nedrivning. Altså arkivering af optegnelser og bevarelse af særlige emner? 

Kære Vejle kommune. 

som med mange andre VE projekter fylder der ofte en alt for stor negativitet, modstand, faktuelt forkerte argumenter, decideret forkerte overbevisninger og meget meget mere. 

jeg er glad for, at vi i Vejle kommune er med til at tage ansvar for, og løfte den grønne omstilling. 

stor ros herfra, og lad os få søsat Give Energipark :-)

Mvh

Steffen

Kollemortenvej 75

Vi indsender dette høringssvar som beboere på Kollemortenvej 75 og dermed som mennesker, der risikerer at skulle leve med konsekvenserne af Give Energipark tæt på vores hjem.

Vores holdning er klar:

Vi ønsker ikke Give Energipark placeret i dette område.

Det er ikke et nej til grøn omstilling. Vi anerkender behovet for vedvarende energi. Men grøn omstilling bør ske med omtanke og på de placeringer, hvor påvirkningen af mennesker, boliger og eksisterende lokalsamfund er mindst mulig.

For os er dette ikke bare et projektområde på et kort.

Det er vores hjem og vores hverdag.

Vores ejendom skal vurderes konkret

Vi ønsker, at påvirkningen af Kollemortenvej 75 bliver konkret belyst i miljøvurderingen.

Det er ikke tilstrækkeligt med generelle kort og beregninger for et større område. Vi ønsker at kunne se og forstå, hvad projektet konkret vil betyde på vores adresse.

Vi anmoder derfor om:

• konkrete støjberegninger for Kollemortenvej 75 ved relevante vindhastigheder

• beregning af lavfrekvent støj

• vurdering af skyggekast og eventuelle lysgener

• realistiske visualiseringer set fra vores ejendom og opholdsarealer

• oplysning om afstand fra vores bolig til de nærmeste planlagte vindmøller og øvrige anlæg.

Vi ønsker desuden, at forudsætningerne bag beregningerne fremlægges så tydeligt, at resultaterne kan efterprøves.

Støj – hvor stor bliver belastningen reelt?

Støj er en væsentlig bekymring for os.

Vi har set støjsimuleringer ved forskellige vindhastigheder, som giver anledning til bekymring for støjpåvirkningen i området.

Derfor ønsker vi ikke alene oplyst, om de gældende grænseværdier forventes overholdt.

Vi ønsker også oplyst:

Hvor stor bliver den beregnede støjbelastning konkret på Kollemortenvej 75, og hvor stor er marginen til de gældende grænseværdier?

Hvis en bolig ligger tæt på en grænseværdi, er det væsentlig information for de mennesker, der skal bo der – også selv om en beregning teknisk set ligger lige under grænsen.

Vis os, hvad vi kommer til at se fra vores hjem

Vindmøller på op til 180 meter og meget store solcellearealer vil ændre landskabet markant.

Derfor ønsker vi en realistisk visualisering fra Kollemortenvej 75.

Visualiseringen bør foretages fra relevante steder på ejendommen, hvor vi faktisk opholder os, og den bør vise den mest belastende realistiske situation – ikke alene en udvalgt vinkel, hvor anlægget fremstår mindst synligt.

Når kommunen senere skal beslutte, om projektet kan accepteres, bør både vi og politikerne kunne se, hvad beslutningen konkret betyder for de hjem, der ligger omkring energiparken.

Vores hjem er også en del af miljøpåvirkningen

Et hjem kan ikke alene vurderes i meter og decibel.

Det handler også om oplevelsen af at bo der.

Ro, udsigt, landskab og følelsen af at bo på landet er en væsentlig del af årsagen til, at mennesker vælger at bo i dette område.

Hvis landskabet omkring vores hjem ændres til et stort teknisk energilandskab, er det en fundamental ændring af vores nærmiljø.

Vi ønsker derfor, at miljøvurderingen forholder sig til den samlede påvirkning af menneskers levevilkår og sundhed – og ikke alene undersøger hver enkelt påvirkning isoleret.

Usikkerheden har allerede en konsekvens

Et andet forhold er den langvarige usikkerhed.

Når et så omfattende projekt planlægges omkring menneskers hjem, påvirker det vores mulighed for at træffe almindelige beslutninger om vores fremtid.

Skal vi investere i huset? Kan vi sælge, hvis vi ønsker det? Hvem ønsker at købe en ejendom, når man ikke ved præcist, hvad der kommer til at ligge i området?

Det skaber en form for stavnsbinding, længe før der er truffet en endelig beslutning.

Vi er klar over, at spørgsmål om konkret værditab og erstatning også behandles efter andre regler og ordninger. Men den bredere konsekvens for bosætning, tryghed og områdets attraktivitet bør efter vores opfattelse indgå i kommunens samlede politiske beslutningsgrundlag.

Hvorfor skal det ligge lige her?

Dette er for os det helt afgørende spørgsmål.

Vi savner fortsat en overbevisende dokumentation for, hvorfor et energianlæg af denne størrelse skal placeres netop her – i et område med direkte påvirkning af 150 eksisterende boliger og et større lokalsamfund med 1800 indbyggere.

Når kommunen selv oplyser, at projektet forudsætter nedlæggelse af et betydeligt antal boliger, og at yderligere boliger kan blive berørt, bør det efter vores opfattelse udløse et helt grundlæggende spørgsmål:

Findes der alternative placeringer eller løsninger, hvor færre mennesker mister deres hjem eller får deres nærmiljø fundamentalt ændret?

Vi ønsker derfor, at reelle og rimelige alternativer undersøges og sammenlignes på et ensartet grundlag.

Det bør blandt andet fremgå, hvor mange boliger der berøres ved de forskellige muligheder, samt forskellene i støj, naturpåvirkning, landskabspåvirkning og påvirkning af lokalsamfund.

Det bør også undersøges, om de ønskede energimål kan nås gennem andre placeringer, en anden størrelse på projektet eller mere decentrale energiløsninger.

Vi ønsker reel borgerinddragelse

Vi ønsker ikke alene at blive spurgt om beplantning, stier, passager eller lokale grønne midler.

For os er borgerinddragelse først reel, hvis der fortsat er mulighed for at påvirke de grundlæggende præmisser.

Det gælder især placeringen og projektets størrelse.

Hvis svaret på spørgsmålet om, hvorvidt Energipark Give skal ligge her, allerede reelt er givet, før miljøvurderingen er gennemført og borgernes høringssvar behandlet, bliver det vanskeligt at se, hvilken reel indflydelse borgerne har. Her vil kaffemøder blive opfattet som pseudo inddragelse og spild af alle deltagers sparsomme tid.

Derfor forventer vi, at vores indsigelse mod selve placeringen registreres og behandles som netop dét – og ikke omsættes til et spørgsmål om, hvordan projektet kan tilpasses.

Hvem betaler den dag, anlægget skal væk?

Vi ønsker også klarhed over projektets afslutning.

Hvem hæfter økonomisk for fuld nedtagning og retablering, hvis anlægget en dag ophører – også hvis det selskab, der ejer eller driver anlægget på det tidspunkt, går konkurs?

Vi mener, at der bør etableres en økonomisk sikkerhed, garanti eller tilsvarende ordning, som er tilstrækkelig til fuld demontering og retablering, og som er beskyttet mod en eventuel konkurs.

Borgerne, lodsejerne og kommunen skal ikke om årtier risikere at stå med regningen.

Vores opfordring til Vejle Kommune og Byrådet

Vi beder kommunen om at huske, hvad der ligger bag prikkerne på kortene.

Der bor mennesker.

For os handler Energipark Give om det sted, vi kalder vores hjem.

Vi beder derfor om, at kommunen ikke starter med spørgsmålet:

Hvordan kan Energipark Give bedst indpasses her?

Start i stedet med:

Er det overhovedet det rigtige sted at placere et energianlæg af denne størrelse?

Undersøg alternativerne reelt.

Dokumentér konsekvenserne.

Vis os påvirkningen fra vores egen ejendom.

Gør støjberegningerne gennemsigtige.

Og lad først derefter politikerne tage stilling.

Hvis der findes en placering eller løsning, hvor markant færre mennesker og hjem berøres, mener vi, at kommunen har en forpligtelse til at tage den alvorligt.

Vi støtter den grønne omstilling.

Men vi siger NEJ til Give Energipark på den foreslåede placering. Det har alt for mange menneskelige omkostninger.

Med venlig hilsen

Anette Ølund på Kollemortenvej 75

Supplerende høringssvar vedrørende Energipark Give

Kollemortenvej 75

Jeg ønsker med dette supplerende høringssvar at rejse en særskilt bekymring vedrørende ejerforholdene bag Energipark Give.

Blackstone er i 2026 indtrådt som betydelig investor i Eurowind Energy. Det giver mig som nabo til det planlagte projekt anledning til bekymring og til nogle spørgsmål, som jeg mener bør indgå i kommunens behandling af projektet.

Min bekymring skal også ses i lyset af, at Blackstone tidligere har været genstand for betydelig politisk debat i Danmark i forbindelse med selskabets investeringer i udlejningsejendomme, særligt i København. Debatten førte til politisk indgriben og ændringer af lovgivningen, som ofte er blevet omtalt som “Blackstone-indgrebet”.

Jeg er naturligvis klar over, at investeringer i udlejningsejendomme og vedvarende energi er to forskellige områder. Min pointe er derfor ikke, at det samme nødvendigvis vil ske her.

Men når en stor international kapitalfond får væsentlig økonomisk interesse i et selskab bag et projekt, som kan få konsekvenser for vores hjem og lokalområde i årtier, mener jeg, at der er god grund til at stille krav om særlig gennemsigtighed og sikkerhed omkring ejerforhold og ansvar.

Jeg ønsker derfor, at Vejle Kommune forholder sig til:

* Hvilken betydning Blackstones indtræden i Eurowind Energy har for ejer- og kontrolforholdene omkring Energipark Give.

* Hvordan projektets forpligtelser over for naboer og lokalområde sikres, hvis projektet eller projektselskabet senere skifter ejer.

* Hvilke økonomiske garantier der stilles for nedtagning og fuld reetablering, også hvis ejerforholdene ændres.

* Om kommunen har tilstrækkelig sikkerhed for, hvem der bærer det langsigtede juridiske og økonomiske ansvar gennem hele anlæggets levetid.

For mig handler dette grundlæggende om én ting:

Når konsekvenserne for os, der bor her, kan vare i årtier, skal ansvaret også være sikret i årtier – uanset hvem der på et givent tidspunkt ejer projektet.

Det mener jeg, at Vejle Kommune bør kunne give naboerne et klart og dokumenteret svar på, inden der træffes endelig beslutning om Energipark 

Høringssvar vedrørende Give Energipark

Vedrørende afgrænsning af miljøvurderingens indhold samt idéer og forslag til den videre planlægning

Vi ønsker med dette høringssvar at gøre det helt klart, at vores grundlæggende holdning til Give Energipark fortsat er NEJ.

Det er ikke et nej til den grønne omstilling. Det er et nej til, at et energianlæg af denne størrelse placeres så tæt på eksisterende lokalsamfund (Thyregod og Give) og med så omfattende konsekvenser for mennesker, boliger, landskab og områdets fremtid.

Vi oplever samtidig, at diskussionen alt for hurtigt er kommet til at handle om, hvordan Energipark Give skal etableres, frem for det spørgsmål, der efter vores opfattelse fortsat bør stå helt centralt:

Er dette overhovedet den rigtige placering?

Den igangværende høring handler netop om, hvad der skal undersøges i den kommende miljøvurdering, og hvilke idéer og forslag der skal indgå i den videre planlægning.

Vi anmoder derfor om, at nedenstående temaer indgår konkret og grundigt i det videre arbejde.

1. Placeringen og reelle alternativer

Vi finder det afgørende, at miljøvurderingen ikke alene undersøger konsekvenserne af det projekt, som Eurowind Energy har ansøgt om.

Der skal foretages en reel og gennemskuelig vurdering af rimelige alternative placeringer og udformninger, herunder alternativer, hvor væsentligt færre mennesker og boliger berøres. Spørg os der bor i lokalområdet:

Vi ønsker derfor belyst:

• hvilke alternative placeringer der konkret har været undersøgt

• hvorfor de er valgt fra

• hvor mange boliger og borgere der påvirkes ved de forskellige alternativer

• forskelle i støj, visuel påvirkning, naturpåvirkning og landskab

• muligheder for placering tættere på større infrastrukturanlæg, herunder motorvejen

• muligheden for mindre og mere lokalt forankrede energiløsninger

• 0-alternativet – altså udviklingen, hvis Energipark Give ikke etableres.

Det er ikke tilstrækkeligt at konstatere, at denne placering er mulig.

Det skal dokumenteres, hvorfor netop denne placering samlet set er den mest forsvarlige.

2. Borgerinddragelse – hvad har vi reelt haft indflydelse på?

Vi har gennem processen oplevet, at de afgørende præmisser – projektområde, placering og projektets overordnede størrelse – i vid udstrækning har ligget fast, mens borgerne er blevet inviteret til dialog om forhold som beplantning, stier, passager og anvendelse af lokale grønne midler.

Det oplever vi ikke som reel indflydelse på projektets grundlæggende præmisser.

Når borgere spørger:

“Hvorfor skal energiparken ligge lige her?”  må spørgsmålet ikke i praksis blive reduceret til:

“Hvordan kan vi gøre energiparken bedre, når den først ligger her?”

Vi har tidligere oplevet, at deltagelse i dialog med kommunen og projektudvikler efterfølgende kan fremstå som dokumentation for borgerinddragelse, selv om borgerne ikke oplever at have haft reel mulighed for at påvirke de afgørende beslutninger.

Vi ønsker derfor en klar redegørelse for:

Hvad har borgerne konkret kunnet ændre? Hvad har været fastlagt på forhånd? Og hvilke konkrete ændringer af projektet er sket som følge af borgernes input?

Borgerinddragelse bør kunne spores i beslutningerne – ikke alene i antallet af afholdte møder.

3. 39 boliger – og et ukendt antal yderligere boliger - herudover 88 boliger i en afstand af 4 - 8 x møllehøjde.

Kommunen oplyser, at der skal nedlægges 39 boliger inden for afstandskravet til vindmøllerne.

Derudover oplyses det, at et på nuværende tidspunkt ukendt antal boliger i Dørken skal nedlægges på grund af støjkrav.

Det finder vi meget alvorligt.

Når konsekvenserne for et lokalsamfund endnu ikke engang kan opgøres fuldt ud, bør det i sig selv give anledning til betydelig forsigtighed.

Miljøvurderingen bør derfor ikke alene opgøre antallet af boliger, der fysisk skal forsvinde.

Den bør undersøge den samlede påvirkning af de tilbageværende lokalsamfund:

Hvad sker der med Dørken, Sejrup, Thyregod og området nord for Give, når boliger fjernes, andre boliger kommer til at ligge tæt på et meget stort teknisk anlæg, og områdets karakter ændres markant?

Vejle kommune eller udvikler har ikke ønsket at indgå i faktuelle drøftelser af energiparkens udformning eller størrelse -

En meget stor del af de afgivne stemmer ved kommunevalget blev afgivet til partier, som ikke ønsker en energipark i Thyregod skoledistrikt - 61 % af de afgivne stemmer var på DF og DD - et meget klart signal fra lokalbefolkningen, som Vejle kommune ikke kan sidde overhørrig.

4. Støj – ikke kun om grænsen lige akkurat kan overholdes

Støj er et af vores største bekymringspunkter.

Derfor ønsker vi fuld gennemsigtighed i støjberegningerne og mulighed for uafhængig efterprøvning af de anvendte forudsætninger.

Der bør blandt andet redegøres for:

• støj ved relevante vindhastigheder

• almindelig og lavfrekvent støj

• de præcise mølletyper og deres kildestøj

• terrænets betydning

• kumulative virkninger fra flere møller og øvrige tekniske anlæg

• usikkerheder i beregningsmodellerne

• hvor tæt boliger og boligområder ligger på grænseværdierne

• hvor følsomme beregningerne er over for ændringer i møllevalg og andre forudsætninger.

Vi har set støjsimuleringer fra SoundSim360 ved forskellige vindhastigheder, som giver anledning til bekymring for påvirkningen af Thyregod.

Vi fremlægger ikke disse simuleringer som dokumentation for en overskridelse. Men de understreger behovet for, at de officielle beregninger bliver gennemsigtige, detaljerede og efterprøvelige.

Det centrale spørgsmål må ikke alene være:

“Kan projektet lige akkurat holde sig under en grænseværdi?”

Det er mindst lige så relevant at vide:

“Hvor stor er sikkerhedsmarginen – og hvad bliver den faktiske samlede støjbelastning for de mennesker, der skal bo med anlægget?”

5. Menneskers sundhed, stress og utryghed

Miljøvurderingen skal behandle befolkningen og menneskers sundhed.

Det bør efter vores opfattelse ikke begrænses til en teknisk vurdering af støjgrænser.

Et projekt, som gennem en meget lang planlægningsperiode skaber usikkerhed om menneskers hjem, økonomi og fremtid, har også menneskelige konsekvenser.

Vi ønsker derfor belyst, hvordan projektets samlede påvirkninger – herunder støj, skyggekast, visuel dominans, lys, ændret landskab og langvarig utryghed – kan påvirke menneskers trivsel og levevilkår.

Der bør desuden være særlig opmærksomhed på børn, ældre og andre grupper, der kan være særligt følsomme over for ændringer i deres nærmiljø.

6. Visualiseringer – vis os virkeligheden

Et anlæg med 11 vindmøller på op til 180 meter og ca. 150 hektar solceller vil ændre landskabet markant.

Derfor ønsker vi realistiske visualiseringer fra de steder, hvor mennesker rent faktisk opholder sig.

Ikke kun fra udvalgte offentlige udsigtspunkter.

Der bør udarbejdes visualiseringer fra relevante boliger, haver, boligområder, indfaldsveje og centrale steder i blandt andet Thyregod, Dørken, Sejrup og Give.

Visualiseringerne bør vise både gunstige og mest belastende realistiske situationer og ikke alene de vinkler, hvor anlægget fremstår mindst synligt.

Også den samlede virkning af vindmøller, solceller, transformerstation, batterianlæg, teknikhuse og øvrige installationer skal vises.

Eurowind har nu ved 2 møder i Thyregod Hallen fremvist visualiseringer, som ikke matcher de møller der ønskes opstillet eller den vingestørrelse der fremgår af ansøgningen - det bør hverken forvaltning eller politikere kunne leve med - vi som borgere føler os manipuleret og ført bag lyset.

7. Natur, landskab, vand og biodiversitet

Miljøvurderingen skal undersøge den samlede påvirkning af naturen – både under anlæg, drift og senere demontering.

Det gælder blandt andet biodiversitet, fugle og flagermus, beskyttede arter, vandmiljø, grundvand, jordbund, lavbundsarealer, skov og landskab.

Vi ønsker særligt, at de kumulative virkninger undersøges.

Et enkelt element kan isoleret set vurderes acceptabelt, mens summen af 11 vindmøller, ca. 150 ha solceller, batterianlæg, transformerstation, veje og øvrig infrastruktur kan være noget ganske andet.

8. Stavnsbinding, ejendomsværdier og lokalsamfundenes fremtid

For mange mennesker handler Energipark Give ikke om et abstrakt energiprojekt.

Det handler om deres hjem.

Allerede usikkerheden om projektet kan påvirke menneskers mulighed for at sælge bolig, flytte, låne eller planlægge deres fremtid.

Vi er bekendt med, at værditab og salgsoption også reguleres gennem særskilte ordninger.

Men det betyder ikke, at kommunen politisk kan se bort fra de bredere konsekvenser for bosætning og lokalsamfund.

Kommunen bør derfor belyse, hvad et anlæg af denne størrelse kan betyde for:

• områdets attraktivitet for nuværende og kommende beboere

• mulighederne for tilflytning

• børnefamiliernes lyst til at bosætte sig i området

• lokale institutioner, skole- og foreningsliv

• ejendomsmarkedet

• den langsigtede udvikling af landsbyerne.

Et lokalsamfund er mere end de boliger, der ligger inden for en bestemt afstandsgrænse.

9. Hvad er Energipark Give egentlig på længere sigt?

Vi ønsker fuld klarhed over projektets samlede og langsigtede omfang.

Miljøvurderingen bør tage udgangspunkt i det samlede realistiske projekt og ikke opdele elementer på en måde, der betyder, at den samlede påvirkning undervurderes.

Det bør derfor klart beskrives, hvilke anlæg der indgår nu, hvilke der planlægges, og hvilke yderligere energirelaterede aktiviteter området på sigt tænkes anvendt til.

Hvis der eksisterer konkrete planer eller realistiske perspektiver om eksempelvis yderligere energianlæg, PtX, biogas eller andre energitunge aktiviteter, skal det tydeliggøres, hvad der indgår i den aktuelle planlægning, og hvad der ikke gør.

Borgerne og politikerne skal vide, hvad det er for en udvikling af området, der åbnes for.

Ansøgningen er suppleret af et visionsafsnit, som er langt mere omfattende og indgribende for lokalsamfundene og vil pludselig også få afgørende betydning for Give by.

10. Behov, netkapacitet og energiplanlægning

Den grønne omstilling er vigtig.

Men netop derfor bør energiplanlægningen være langsigtet, veldokumenteret og baseret på de løsninger og placeringer, der giver mindst mulig samlet belastning.

Vi ønsker derfor belyst:

• behovet for produktionen fra Energipark Give

• mulighederne for nettilslutning og eventuelle begrænsninger i elnettet

• sammenhængen med eksisterende og planlagte VE-anlæg

• mulighederne for mindre, decentrale og lokalt forankrede energifællesskaber

• om samme energimæssige mål kan nås med mindre påvirkning af boliger og lokalsamfund.

At være kritisk over for Energipark Give er ikke det samme som at være imod grøn omstilling.

Vi ønsker en grøn omstilling, hvor placering, proportionalitet og hensynet til mennesker også tæller.

11. Økonomisk sikkerhed ved nedtagning og retablering

Et energianlæg af denne størrelse skal vurderes over hele sin levetid – også den dag produktionen ophører.

Vi ønsker derfor en præcis redegørelse for, hvem der økonomisk hæfter for demontering, bortskaffelse og fuld retablering af området.

Der bør stilles en økonomisk sikkerhed, som er tilstrækkelig gennem hele projektets levetid, og som ikke bliver værdiløs, hvis et projektselskab eller en ejer går konkurs.

Kommunen bør derfor undersøge muligheden for en konkursbeskyttet økonomisk sikkerhed, garanti eller tilsvarende ordning, der sikrer, at regningen aldrig ender hos lodsejere, kommune eller skatteborgere.

Sikkerhedens størrelse bør løbende kunne reguleres, så den følger de faktiske omkostninger til demontering, affaldshåndtering og retablering.

Der bør beskrives, hvordan sikkerhedsstillelsen også kan sikre de mange borgere inden for en større afstand, vil være berettiget til kompensation via taksationsmyndighedernes vurderinger.

Bekymring vedrørende ejerstruktur og langsigtet ansvar

Vi er bekymrede over den ændrede ejerstruktur bag projektet. Eurowind Energy ejer 90–99,99 % af Energipark Give ApS, og Blackstone er i 2026 indtrådt som betydelig investor i Eurowind Energy med en ejerandel på 24,7 %. EU-Kommissionen har samtidig godkendt, at Blackstone sammen med Norlys og EWH erhverver fælles kontrol med Eurowind Energy.

For os som naboer er dette ikke et spørgsmål om at være imod udenlandske investorer. Det handler om, hvem der i sidste ende har økonomiske interesser i og indflydelse på et projekt, som kan få meget store og langvarige konsekvenser for vores hjem, vores ejendomme og vores lokalområde.

Vi ønsker derfor, at Vejle Kommune forholder sig konkret til projektets ejerstruktur og til, hvordan naboer og lokalsamfund er sikret, hvis ejerforholdene ændres igen.

Hvem bærer det langsigtede økonomiske og juridiske ansvar for Energipark Give? Hvad sker der, hvis projektet eller projektselskabet senere sælges videre? Følger alle forpligtelser over for naboer og lokalsamfund automatisk med til en ny ejer?

Vi ønsker desuden belyst, hvordan der stilles økonomisk sikkerhed for nedtagning af vindmøller, solcelleanlæg, batterianlæg og øvrige installationer samt fuld reetablering af området, uanset hvem der ejer projektet om 10, 20 eller 30 år.

Når et projekt af denne størrelse kan påvirke naboernes boliger og lokalområdet i årtier, mener vi, at kommunen bør sikre størst mulig gennemsigtighed omkring ejerforhold, økonomisk ansvar, eventuelle ejerskifter og garantier for projektets forpligtelser gennem hele dets levetid.

Der er faktisk et ekstra interessant punkt, som jeg synes er rigtig stærkt: I Eurowinds egen projektbeskrivelse for Energipark Give står der om de årlige lokale udbetalinger, at aftalen skal indgås med projektselskabet, så projektselskabet “uanset ejer” vil være forpligtet til at overholde aftalen.

Det viser jo, at muligheden for ændrede ejerforhold allerede er tænkt ind i projektmaterialet. Derfor synes jeg, det er helt legitimt, at I spørger kommunen: Hvilke andre forpligtelser er tilsvarende sikret ved et fremtidigt ejerskifte?

Jeg ville også gerne undersøge Blackstones normale investeringshorisont og om Eurowind/Blackstone har sagt noget konkret om eventuelt senere salg af energiprojekter. Det kan afgøre, om vi kan gøre netop den del endnu skarpere uden at komme med udokumenterede påstande.

12. Uafhængighed og gennemsigtighed

Et projekt af denne størrelse kræver et beslutningsgrundlag, som både borgere og politikere kan have tillid til.

Derfor ønsker vi, at centrale beregninger og vurderinger – herunder især støj, naturpåvirkning, visualiseringer og andre væsentlige miljøforhold – fremlægges med metoder, data og forudsætninger på en måde, så de kan efterprøves.

Når grundlaget for beslutningen i væsentligt omfang bygger på materiale udarbejdet for projektudvikleren, bliver kommunens myndighedskontrol helt afgørende.

Det handler ikke om at mistænkeliggøre enkeltpersoner.

Det handler om tillid til beslutningsgrundlaget.

13. Vores samlede opfordring til Vejle Byråd

Vi oplever igen og igen fortællingen om, at Energipark Give er så langt i processen, at “toget er kørt”.

Det er det ikke.

Denne høring eksisterer netop, fordi projektets konsekvenser endnu skal undersøges, planlægningen endnu skal gennemføres, og politikerne senere skal træffe beslutninger på baggrund af det materiale.

Derfor forventer vi også, at høringen får reel betydning.

Vi ønsker ikke alene indflydelse på beplantning, stier og grønne puljer.

Vi ønsker svar på det grundlæggende spørgsmål:

Er det forsvarligt at placere et energianlæg af denne størrelse netop her – midt mellem eksisterende lokalsamfund og med så omfattende konsekvenser for boliger og mennesker?

Før Vejle Byråd går videre med Energipark Give, bør politikerne have et beslutningsgrundlag, der dokumenterer:

Hvorfor denne placering?

Hvorfor denne størrelse?

Hvilke reelle alternativer findes?

Hvor mange mennesker bliver berørt?

Hvad bliver den samlede påvirkning?

Og kan de samme klimamål nås på en måde, der rammer færre mennesker?

Hvis disse spørgsmål ikke kan besvares fyldestgørende, bør konklusionen ikke være, at projektet skal tilpasses.

Så bør placeringen genovervejes.

Vi støtter den grønne omstilling.

Men grøn omstilling fritager ikke kommunen for ansvaret for at vælge den rigtige placering, sikre et fyldestgørende beslutningsgrundlag og beskytte de lokalsamfund, som skal leve med konsekvenserne i årtier.

På den baggrund fastholder vi vores NEJ til Energipark Give på den foreslåede placering.

Der var engang en lille by, som hed Dørken.

Jeg sidder en mandag eftermiddag på min arbejdsplads i Silkeborg. Vores yngste datter på 12 år ringer mig op. Hun er alene hjemme. Hun fortæller med gråd i stemmen, at hun er blevet stukket af et insekt på armen, og det gør meget ondt. Jeg spørger ind til omstændighederne og må efter et øjeblik bekymret konstatere, at kun en hvepse- eller bistik kan give denne form for smerte.

Både min ægtefælle og vores søn er overfølsom overfor hvepsestik og skal straks søge læge eller ringe 112, hvis de skulle komme ud for denne situation. Så jeg kan derfor også fornemme en bekymring hos hende. Selvfølgelig fordi hun husker reaktionen hos sin bror, da han blev stukket for et år siden og blev hentet med ”blå blink”. Jeg ved, hun er utryg ved at være alene i situationen, men jeg sidder i Silkeborg, 40 min væk.

En hurtig beslutning. Jeg griber telefonlisten over mine gode naboer i Dørken og begynder at ringe op.

Første nabo er stadig på arbejde. ”Jeg kan være der om 15 min,” lyder svaret! Det er okay, svarer jeg, men jeg prøver lige den næste. De to næste i min liste svarer ikke. Den næste nabo, jeg får fat i, er på ferie. Jeg må hurtigt videre i min liste. Så er der bonus! Allerede imens jeg forklarer min nabokone problemet, kan jeg høre, at hun er på vej ud ad døren. ”Selvfølgelig vil jeg sidde hos hende, indtil hendes far kommer hjem.”

Vores datter får ikke en allergisk reaktion af hvepsestikket. Det er heller ikke pointen. For alene det, at vores søde nabo kommer og er hos hende, giver os alle en stor tryghed. Vi har altid følt os heldige og privilegeret over, at vi bor i et lokalsamfund, hvor vi ved, at alle er der for hinanden, også når det brænder på.

Men var denne episode derimod sket om tre til fem år, havde jeg sandsynligvis ikke haft en telefonliste, hvor jeg kunne søge hjælpe hos mine naboer. For efter Eurowinds plan, vil jeg slet ingen naboer have til den tid.

Eurowind planlægger at bygge en stor vindmøllepark imellem Thyregod og Give, her i Dørken.

Elleve vindmøller på 180 meter, 150-200 hektar solceller og et stort biogasanlæg på 1 mio. ton(som betyder anlægget er meget stort!), hvor der til og fra anlægget dagligt skal køre over 300 lastbiler, altså på vejene omkring Dørken, Give og Thyregod.

Eurowind har inden for de seneste år allerede opkøbt omkring 40 ejendomme syd for Givevej ud mod Sejrup, som alle skal jævnes med jorden.

Nu er man gået i gang med næste skridt og alle ejendomme i Dørken by er blevet tilbudt opkøb. Også flere ejendomme, som ligger uden for den zone, hvor opkøb skal tilbydes, ifølge loven. En kontrakt, hvor der dog er tilføjet en klausul. Fra Eurowind forlyder det, at vores naboer har mulighed for at sælge deres ejendomme til Eurowind, hvis de ikke ønsker at blive

boede så tæt på vindmøllepark og biogasanlæg, når det hele er endeligt. Men pludselig har Eurowind tilføjet i disse specifikke kontrakter, at firmaet omvendt kan forlange, at man bliver opkøbt, hvis Eurowind får brug for en eller flere af ejendommene i Dørken. Prisen man er tilbudt: Mæglervurderingen + 50 %. Disse kontrakter skal være underskrevet senest den 01.12.2025.

Jeg har fuld forståelse for, at de fleste i Dørken by nu overvejer kraftigt at underskrive kontrakten. Vi har selv boet i Dørken i over 25 år, og mange af vores gode naboer havde allerede boet her i mange år, før vi kom. Den dag, man sætter sit hus til salg på markedet til en almindelig handel, kender man på det pågældende tidspunkt hverken den endelige handelspris eller liggetid. Og som situationen er nu, hvor ingen ved, hvilke påvirkninger en vindmøllepark og et biogasanlæg vil have, aner ingen, om nogen har lyst til at bo her – eller ej.

Meget er uvist, så her er er et tilbud, som næsten er for godt til at takke nej til.

Men jeg undrer mig voldsomt over denne klausul. At Eurowind ville kunne forlange at overtage ejendomme, selv hvis man ikke skulle ønske at sælge. Og hvorfor tilbyde denne højere pris, som er noget mere, end hvad andre lidt uden for ”Dørken by” er blevet tilbudt? Disse ejendomme uden for ”byen” ligger trods alt tættere på vindmølleparken og biogasanlægget?

En landmand i lokalsamfundet bruger lidt tid på en regnvejrsdag til at grave i sagen. Det viser sig, at der er lavet en miljøvurdering, og man har fundet ud af, at Dørken by giver problemer med afstandskravet på lugt, lys og støj. Reglerne er kort fortalt, at mere end 6 huse anses for bymæssig bebyggelse og har her meget strengere krav. Dog hvis Eurowind ejer ejendommen, tæller denne ikke med.

Det ser altså ud til, at Eurowind ønsker at opkøbe i Dørken by, således de selv ejer så mange af ejendommene, at man kommer under de 6 huse og dermed ikke bymæssig bebyggelse. På denne måde undgår Eurownd de strengere krav. Eurowind laver altså ikke fordelagtige kontrakter for at hjælpe et lokalsamfund i Dørken, selvom de gerne vil have det til at lyde sådan.

Men hvad betyder det konkret? Hvilke krav ønsker Eurowind ikke at overholde? Hvad betyder det for os, som bliver boende i området med hensyn til lugt og støj? Ikke bare lige her, uden for ”Dørken by”, men også helt ind i Thyregod by og Give by?

Jeg er bange for, at Eurowind holder noget skjulet for os.

Dette er blot en af de mange fortællinger om, hvordan Eurowind omgås sandheden til deres fordel, blot for at opnå at deres energipark bliver til virkelighed. For hvorfor insisterer Eurowind på at trumfe deres vilje igennem lige netop i vores område med et projekt, som går ud over så mange familier?

Fra Eurowinds side fortsætter man med at fortælle historien om, at grunden til energiparken skal lige netop lige her, og ikke længere syd øst på, skyldes den kommende hærvejsmotorvej.

Men en lokalpolitiker i Give har oplyst, at vedkommende flere gange har påtalt overfor Eurowind, at firmaet ikke må bruge motorvejen i deres argument, da planer om en kommende motorvej på denne strækning ikke er aktuelt længere. Ringer man til Vejdirektoratet, bekræfter de også, man er gået bort fra planerne om en motorvej på denne strækning.

Jeg er ikke imod grøn energi, tværtimod. Men jeg er imod, at Eurowind ikke spiller med åbne kort.

Tilbage til mig og min families historie, som startede med et uskyldigt hvepsestik.

Jeg vil altid elske mit ”Dørkenvejen,” her jeg var ung, her mine børn er vokset op, og her ønsker jeg at blive gammel. Men jeg er meget ked af at se ind i en fremtid med støj fra hundredvis af lastbiler dagligt på landevejen, lugtgener fra et biogasanlæg og ellers at bo ”alene” herude på landet, uden vores mange gode naboer omkring os. De naboer, som altid var der for os, også når det brændte på i det, der engang var en lille by, som hed Dørken.

NEJ TAK til Energipark Give!

Ann Nørager Løwendahl

Dørkenvej 20

7323 Give

Høringssvar vedrørende Energipark Give

Jeg bor på:

Givevej 8, Dørken 

Jeg vil gerne vide, som nærmeste nabo til det forventede anlæg, om min bolig er en af de på nuværende tidspunkt ukendt antal boliger i Dørken, der skal nedlægges pga. overholdelse af støjkrav? Jeg synes, det fremsendte kortmateriale har manglende information ift. de forhold, der ligger udenfor eller på grænsen til den foreløbige lokalplans afgrænsning. Har jeg overhovedet nogle naboer i fremtiden eller kommer jeg til at bo isoleret og alene? Hørin

Jeg ønsker, at min bolig og min adresse bliver inddraget konkret i den kommende miljøvurdering af Energipark Give.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter det foreliggende materiale 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og øvrige tekniske installationer.

Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter.

Jeg anerkender behovet for vedvarende energi, men projektets størrelse og placering tæt på Give, Thyregod, Sejrup og Dørken gør det nødvendigt, at konsekvenserne for de mennesker, der allerede bor i området, bliver undersøgt meget grundigt.

1. Støj – konkret ved min adresse

Jeg ønsker en konkret støjberegning for min adresse og ikke alene en generel vurdering af området.

Jeg ønsker oplyst den forventede støjbelastning ved min bolig ved både 6 m/s og 8 m/s vind, og at beregningen viser den samlede støj fra samtlige relevante vindmøller.

Det bør også fremgå, hvilken vindmølletype og driftsindstilling beregningen bygger på, hvilke meteorologiske og terrænmæssige forudsætninger der anvendes, og hvilken usikkerhed der er forbundet med beregningen.

Jeg ønsker desuden oplyst, om der er taget højde for andre eksisterende eller planlagte støjkilder i området.

Resultatet bør fremlægges, så jeg som boligejer tydeligt kan se den forventede støjbelastning ved netop min ejendom.

2. Lavfrekvent støj

Jeg ønsker, at lavfrekvent støj undersøges særskilt og konkret ved min adresse.

Der bør fremlægges beregninger for den forventede lavfrekvente støj indendørs i min bolig under relevante driftsforhold.

Det bør samtidig fremgå, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen, og hvilken betydning boligens konstruktion har for den forventede indendørs støj.

Jeg ønsker altså ikke kun at vide, om en grænseværdi forventes overholdt, men hvad den konkrete beregnede påvirkning ved min bolig forventes at være.

3. Afstand til alle 11 vindmøller

Jeg ønsker en kort-/adresseløsning, hvor den konkrete afstand fra min adresse til hver af de 11 vindmøller fremgår.

Det bør ikke være nødvendigt for den enkelte borger selv at forsøge at måle afstandene på et oversigtskort.

Jeg ønsker samtidig oplyst, hvilken mølle der er nærmest min bolig, hvor langt der er til den, samt hvilken højde og placering den forventes at få.

4. Skyggekast

Jeg ønsker en konkret skyggekastberegning for min adresse.

Beregningen bør vise:

• hvor mange timers skyggekast der forventes pr. år,

• hvilke tidspunkter på dagen påvirkningen kan forekomme,

• hvilke perioder af året der er berørt,

• hvilke dele af min ejendom der kan blive påvirket,

• samt hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der kan anvendes.

Det er vigtigt for mig at kunne se, hvordan skyggekast konkret kan påvirke min bolig og mine udendørs opholdsarealer.

5. Hvordan kommer det til at se ud fra min bolig?

Vindmøller på op til 180 meter vil være meget store tekniske anlæg i forhold til de eksisterende omgivelser.

Jeg ønsker derfor realistiske visualiseringer fra de berørte boliger og boligområder i Give, Thyregod, Sejrup og Dørken.

Visualiseringerne bør blandt andet vise udsigten fra boliger, haver og opholdsarealer, møllernes fulde højde, rotorernes størrelse og møllernes indbyrdes placering.

Det er vigtigt, at visualiseringerne udføres fra realistisk øjenhøjde og ikke kun fra udvalgte steder, hvor påvirkningen er mindst synlig.

Jeg ønsker også, at påvirkningen vises både sommer og vinter, fordi træer og beplantning ikke giver samme afskærmning hele året.

Desuden bør det vises, hvordan møllernes eventuelle lysafmærkning og projektets øvrige belysning vil opleves om natten.

6. Den samlede påvirkning

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke kun undersøger hver enkelt del af projektet isoleret.

Vi kommer til at opleve det samlede anlæg.

Derfor bør miljøvurderingen undersøge den kumulative påvirkning fra blandt andet vindmøller, solcelleanlæg, batterianlæg, transformerstation, teknikhuse, eventuelle ladestandere, adgangsveje og trafik.

Samtidig bør den samlede påvirkning fra støj, skyggekast, lys og den væsentlige ændring af landskabet vurderes.

Jeg ønsker derfor en samlet vurdering af, hvad hele projektet vil betyde for Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boligområder.

7. Menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet

Jeg ønsker, at miljøvurderingen går videre end blot at konstatere, om de tekniske grænseværdier overholdes.

Et projekt af denne størrelse kan have betydning for de mennesker, der skal leve tæt på det i mange år.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen også belyser den samlede betydning for:

• menneskers trivsel og livskvalitet,

• oplevelsen af tryghed og nærmiljø,

• boligområdernes karakter,

• rekreative muligheder,

• samt den langsigtede påvirkning af de mennesker, der skal bo med anlægget tæt på.

Jeg ønsker med andre ord, at mennesker og hverdagsliv bliver en reel del af vurderingen – ikke kun tekniske grænseværdier.

8. Boligværdi

Jeg ønsker, at påvirkningen af ejendomsværdierne undersøges og beskrives konkret for de nærmeste boligområder.

Det bør blandt andet undersøges, hvilken betydning nærhed til vindmøller, støj, skyggekast og den visuelle påvirkning kan få for eksisterende boligejere.

Jeg ønsker samtidig tydelig information om, hvilke ordninger der gælder for berørte boligejere, herunder regler om værditab og eventuel salgsoption.

For os, der allerede bor her, handler det ikke alene om en ejendomsværdi på papir. Det handler om vores hjem og vores mulighed for at blive boende – eller sælge igen på rimelige vilkår.

9. Åbenhed om beregninger og datagrundlag

Jeg ønsker, at der er størst mulig åbenhed om det tekniske grundlag for støj-, skyggekast- og visualiseringsberegningerne.

Det bør i det omfang reglerne tillader det være muligt for berørte borgere og deres rådgivere at se blandt andet:

• anvendte mølledata,

• placeringer og højder,

• beregningsforudsætninger,

• terrændata,

• meteorologiske forudsætninger,

• støjdata,

• skyggekastdata,

• samt de væsentlige input til visualiseringerne.

Det er vigtigt, hvis borgerne skal kunne forstå og efterprøve grundlaget.

Åbenhed er efter min opfattelse afgørende for tilliden til miljøvurderingen og for en reel og oplyst borgerinddragelse.

10. Lys og påvirkning om natten

Jeg ønsker, at den samlede lyspåvirkning fra Energipark Give undersøges.

Det bør ikke alene handle om vindmøllernes eventuelle lysafmærkning.

Også belysning fra transformerstation, batterianlæg, teknikhuse, adgangsveje, eventuelle ladestandere og øvrige tekniske anlæg bør indgå.

Der bør foretages en samlet vurdering af, hvordan hele anlægget vil fremstå fra Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boliger om natten.

Afslutning

Jeg ønsker ikke, at Energipark Give vurderes alene på baggrund af generelle afstande og gennemsnitsbetragtninger.

Dette er mit hjem. Min adresse er en konkret bolig, og jeg ønsker at få belyst den faktiske påvirkning af netop denne ejendom.

Jeg anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den kommende miljøvurdering indeholder konkrete og efterprøvelige oplysninger om de ovenstående forhold.

Jeg ønsker samtidig, at oplysningerne bliver fremlagt, inden der træffes endelig beslutning om lokalplan, kommuneplantillæg og projektets gennemførelse, så vi som berørte borgere får en reel mulighed for at forholde os til projektets konsekvenser.

Med venlig hilsen

Lillian Blicher Folmer 

Givevej 8, 7323 Give

Jeg er blevet gjort bekendt med, at alt tidligere indsendt materiale omkring Energipark Give, som rigtig mange borgere har brugt utrolig meget tid og energi på, ikke bliver en del af den nyopstartede proces.

Jeg indsender derfor dette læserbrev, også sendt til byrådet, med anmodning om, at det kommer til at figurere i forvaltningens materiale til politikerne og vil blive behandlet som indsigelse IMOD Energipark Give.

Åbent brev til Byrådet: Vedrørende processen for VE-anlæg i Give-området og overholdelse af Århuskonventionen 

d. 16. april 2026

Redaktionen har modtaget nedenstående åbne brev fra Dennis Duedahl, Marie Duedahl, Dorte Kristensen, Marianne Rasmussen og Marianne Ploug Hansen på vegne af Energipark Give- Nej Tak!

LÆSERBREV: Kære byråd!

Med baggrund i den seneste artikel i Vores LokalAvis om, at arbejdet med vedvarende energianlæg i Give-området fortsætter, finder vi det nødvendigt at rette dette åbne brev til byrådet.

Vi skriver ikke for at modsætte os den grønne omstilling som sådan. Tværtimod. Men den grønne omstilling kan og må aldrig gennemføres på bekostning af grundlæggende demokratiske rettigheder, borgerinddragelse og tilliden mellem myndigheder og borgere.

Århuskonventionen er ikke en formalitet – men en forpligtelse Danmark har forpligtet sig til

Århuskonventionen, som sikrer borgerne:

● Adgang til miljøinformation

● Tidlig og reel inddragelse i beslutningsprocesser

● Mulighed for at påvirke beslutninger, før de reelt er truffet

Det er ikke valgfrit. Det er ikke noget, man “i videst muligt omfang” kan tilpasse en allerede fastlagt kurs. Det er en bindende ramme for, hvordan beslutninger skal træffes.

Processen opleves som reelt beslutningsmæssigt lukket, når det i artiklen fremgår, at arbejdet fortsætter, og at der allerede tales om næste faser, udformninger og fremdrift, efterlades et klart indtryk af, at de centrale beslutninger i praksis allerede er truffet.

Flere borgere oplever:

● at borgerinddragelsen kommer for sent i processen

● at møder bruges til information fremfor dialog

● at alternative løsninger eller grundlæggende indsigelser ikke har reel betydning

● at der argumenteres med “tidligere beslutninger” uden klart, gennemsigtigt beslutningsgrundlag

Dette strider mod ånden – og efter vores opfattelse også bogstavet – i Århuskonventionen.

Borgerinddragelse er ikke det samme som borgerorientering. At informere borgerne om et projekt, der allerede er defineret i omfang, placering og retning, er ikke borgerinddragelse.

Ægte borgerinddragelse forudsætter, at:

● alle realistiske alternativer stadig er åbne

● lokale konsekvenser vejer lige så tungt som nationale målsætninger

● bekymringer og modstand ikke reduceres til “misforståelser”

● processen er forståelig, gennemsigtig og dokumenteret

Når borgerne oplever, at deres bidrag ikke kan ændre noget væsentligt, undermineres både tilliden til processen og til det lokale demokrati.

En opfordring til byrådet

Vi opfordrer derfor byrådet til:

● åbent at redegøre for, hvilke beslutninger der faktisk er truffet – og hvornår

● at dokumentere, hvordan borgerinddragelsen lever op til Århuskonventionens krav om tidlig og reel deltagelse

● at sætte processen på pause, hvis det viser sig, at borgernes inddragelse reelt har været for sen

● at sikre, at borgernes mulighed for at påvirke projektets grundlæggende præmisser er reel – ikke symbolsk. Den grønne omstilling har kun bæredygtighed, hvis også demokratiet er bæredygtigt.

Afslutning

Dette brev er skrevet i håbet om dialog – men også med en klar forventning om ansvarlighed. Når internationale konventioner tilsidesættes eller udhules i praksis, er det ikke kun et lokalt problem. Det er et demokratisk problem.

Vi forventer, at byrådet tager denne kritik alvorligt og handler derefter.

Med venlig hilsen

borgere og naboer i Thyregod Give-området.

Jeg er blevet gjort bekendt med, at alt tidligere indsendt materiale omkring Energipark Give, som rigtig mange borgere har brugt utrolig meget tid og energi på, ikke kommer til at få betydning for den nyopstartede proces.

Jeg indsender derfor dette læserbrev med anmodning om, at det kommer til at figurere i forvaltningens materiale til politikerne og vil blive behandlet som indsigelse IMOD Energipark Give.

Læserbrev - Kære Virksomheder i Give og omegn: Hvor ansvarlig er jeres grønne strøm?

D. 1. juni 2026

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev fra berørte borgere omkring det planlagte projekt Energipark Give

LÆSERBREV: Giveegnen står over for en af de største lokale forandringer i nyere tid med planerne om Energipark Give.

Projektet er et tydeligt eksempel på den grønne omstilling i praksis og i stor skala, tæt på mennesker og med betydelige konsekvenser for lokalområdet langt ud i fremtiden. Samtidig er det et projekt, som mange virksomheder, også lokalt, vil få mulighed for at koble sig på gennem køb af grøn strøm.

Det bør give anledning til et kritisk spørgsmål: Ved vi egentlig, hvad det er, vi køber os ind i?

Grøn strøm er ikke nødvendigvis ansvarlig strøm

For virksomheder i Give og omegn er det oplagt at se Give Energipark som en mulighed.

Grøn strøm kan styrke klimaregnskabet, imødekomme kundekrav og positionere virksomheden som ansvarlig. Men ESG handler ikke kun om CO2.

Når virksomheder vælger at aftage strøm fra et projekt som Give Energipark, bliver de en del af en værdikæde, der også omfatter de lokale konsekvenser: påvirkning af landskab, naboer, natur og sammenhængskraft i lokalsamfundet.

Hvis der er betydelig lokal bekymring eller modstand, kan man så forsvare at reducere problemet til “noget, udvikleren må håndtere”?

Det er også virksomhedens ansvar.

Lokale virksomheder risikerer at miste forbindelsen til lokalområdet, og for virksomheder med rødder i Give er risikoen særlig tydelig. Man kan havne i en situation, hvor man på den ene side markedsfører sig som lokal forankret og samfundsansvarlig og på den anden side aktivt understøtter et projekt, som naboer, medarbejdere eller samarbejdspartnere oplever som problematisk.

Det er en svær balance.

For hvad gør det ved tilliden, hvis medarbejdere kan kigge ud ad vinduet og se konsekvenserne af et projekt, deres egen arbejdsplads økonomisk understøtter? Her bliver ESG pludselig meget konkret.

Reputationsrisikoen er ikke kun et storbyfænomen

Man kunne fristes til at tro, at ESG-risici primært handler om internationale brands og globale mediestorme. Men det handler også om kundeloyalitet og medarbejdertilfredshed, og i en mindre by som Give er dynamikken en anden, og ofte mere direkte.

Her spreder kritik sig ikke gennem internationale kampagner, men gennem lokale netværk, foreninger og samtaler i supermarkedet. Når først et projekt bliver et lokalt stridspunkt, bliver det svært for virksomheder at stå udenfor.

Governance: Hvem tager ansvar?

Energipark Give er ikke bare et teknisk anlæg. Det er et resultat af mange års komplekse beslutningsprocesser, investeringer og prioriteringer. Når virksomheder vælger at købe strøm fra projektet, legitimerer de også den måde, projektet er blevet til på. Derfor bør virksomheder stille sig selv nogle grundlæggende spørgsmål:

- Har der været reel lokal inddragelse?

- Er beslutningsprocesserne gennemsigtige?

- Er de berørte borgere blevet taget alvorligt?

Hvis ikke, er det værd at overveje, om man ukritisk bør støtte op omkring projektet.

Den langsigtede pris for den grønne omstilling

Det kan være fristende at fokusere på de kortsigtede gevinster: lavere CO2-aftryk og adgang til grøn energi. Men hvis projekter som Give Energipark gennemføres uden bred lokal legitimitet, risikerer vi noget langt mere alvorligt:

At tilliden til den grønne omstilling svækkes.

Og når tilliden forsvinder, bliver fremtidige projekter sværere, langsommere og dyrere. Også for virksomhederne selv.

Et valg for erhvervslivet i Give

Det væsentligste argument for placeringen af Energipark Give er, at de lokale virksomheder skriger på grøn strøm. Så virksomhederne i Give står derfor ikke bare over for en indkøbsbeslutning, men et værdimæssigt valg.

Vil man nøjes med at købe grøn strøm?

Eller vil man sikre sig, at strømmen også er socialt og styringsmæssigt ansvarlig?

Det kræver mod at stille krav. Det kræver vilje at sige nej til projekter, der ikke lever op til helheden. Men det er netop dét, ESG er til for. For bæredygtighed må ikke kun måles i megawatt og CO2.

Den må også måles i tillid.

På vegne af berørte borgere omkring det planlagte projekt Energipark Give: Dennis Erner Duedahl - Dorte Kristensen - Marianne Rasmussen- HC Knudsen

Vedr. Høringssvar om Energipark Give - øst for Givevej , nord for Give

Jeg ønsker hermed at indsende mine bemærkninger til den foreslåede Energipark Give.

Projektet omfatter blandt andet 11 vindmøller med en højde på op til 180 meter, cirka 150 hektar solceller samt batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg.

Jeg anerkender behovet for grøn omstilling og vedvarende energi. Samtidig er det vigtigt for mig, at et projekt af denne størrelse og med denne placering bliver undersøgt grundigt, inden der træffes beslutning.

Jeg ønsker derfor, at Vejle Kommune i den videre miljøvurdering forholder sig grundigt til de emner, jeg har valgt nedenfor.

Mine bekymringer og ønsker til miljøvurderingen er:

☐ 1. NABOER, BOLIGER OG LOKALSAMFUND

Jeg er bekymret for, hvilken betydning Energipark Give kan få for de mennesker, der bor i og omkring området.

Jeg ønsker, at konsekvenserne for boliger, ejendomsværdier, bosætning, trivsel og menneskers mulighed for fortsat at leve et trygt hverdagsliv i området bliver grundigt undersøgt.

Jeg ønsker også, at betydningen for vores lokalsamfund undersøges, herunder konsekvenser for tilflytning, skole, daginstitutioner, foreningsliv, erhvervsliv og områdets fremtidige udvikling.

☐ 2. STØJ OG LAVFREKVENT STØJ

Jeg er bekymret for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller og øvrige tekniske anlæg.

Jeg ønsker, at den samlede støjbelastning fra vindmøller, transformerstation, batterianlæg, trafik og andre tekniske installationer bliver undersøgt grundigt.

Jeg ønsker også, at vurderingen tager højde for de faktiske forhold ved de berørte boliger og for den samlede støjpåvirkning fra projektets forskellige dele.

☐ 3. SKYGGEKAST, LYS OG REFLEKSIONER

Jeg er bekymret for skyggekast, lysmarkeringer, blink og refleksioner fra vindmøller, solceller og øvrige anlæg.

Jeg ønsker, at påvirkningen undersøges konkret ved de boliger, haver og opholdsarealer, der kan blive berørt.

Jeg ønsker også, at det tydeligt fremgår, hvor meget og på hvilke tidspunkter de enkelte boliger kan blive påvirket.

☐ 4. SUNDHED, TRIVSEL OG UTRYGHED

Jeg er bekymret for, hvordan et projekt af denne størrelse og så tæt på boliger kan påvirke menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet.

Jeg ønsker, at miljøvurderingen belyser de mulige konsekvenser af blandt andet støj, lavfrekvent støj, skyggekast, lys og de store visuelle forandringer.

Jeg ønsker også, at der bliver taget højde for den utryghed og belastning, der kan være forbundet med at bo tæt på et så omfattende energianlæg.

☐ 5. LANDSKAB, UDSIGT OG VISUELLE FORHOLD

Jeg er bekymret for, hvordan 11 vindmøller på op til 180 meter, cirka 150 hektar solceller samt batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg vil ændre landskabet.

Jeg ønsker fyldestgørende og realistiske visualiseringer fra de steder, hvor mennesker faktisk bor og opholder sig – herunder fra boliger, haver, veje, stier og centrale steder i lokalsamfundene.

Jeg ønsker, at visualiseringerne viser den samlede visuelle påvirkning fra hele projektet og ikke kun enkelte dele af det.

☐ 6. NATUR OG BIODIVERSITET

Jeg er bekymret for projektets konsekvenser for natur og biodiversitet.

Jeg ønsker grundige undersøgelser af blandt andet fugle, flagermus, padder, insekter, beskyttede arter, levesteder og økologiske forbindelser.

Undersøgelserne bør gennemføres på de tidspunkter af året, hvor de relevante arter faktisk kan registreres.

Jeg ønsker, at påvirkningen fra hele energiparken vurderes samlet.

☐ 7. JORD, VAND, GRUNDVAND OG DRIKKEVAND

Jeg er bekymret for, hvordan projektet kan påvirke jord, dræn, vandløb, overfladevand, grundvand og drikkevand.

Jeg ønsker, at det grundigt undersøges og dokumenteres, hvordan grundvand og drikkevand beskyttes både under anlægsarbejdet, under driften og ved eventuelle uheld.

Jeg ønsker også, at risikoen for forurening undersøges, og at det beskrives konkret, hvordan en eventuel forurening skal håndteres.

☐ 8. BATTERIANLÆG, TRANSFORMERSTATION OG SIKKERHED

Jeg er bekymret for de risici og gener, der kan være forbundet med batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg.

Jeg ønsker, at risikoen for blandt andet brand, eksplosion, røg og kemikalieudslip bliver undersøgt grundigt.

Det bør også beskrives, hvordan eventuelt forurenet slukningsvand håndteres, hvilke sikkerhedsafstande der anvendes, hvordan beredskabet sikres adgang, og hvilke konsekvenser en alvorlig hændelse kan få for naboer, natur og grundvand.

☐ 9. TRAFIK OG VEJE

Jeg er bekymret for den øgede tunge trafik i forbindelse med etablering, drift og senere nedtagning af energiparken.

Jeg ønsker, at det tydeligt beskrives, hvilke veje og ruter der skal benyttes, og hvilke konsekvenser transporterne kan få for trafiksikkerhed, støj, støv, vejenes tilstand og de mennesker, der bor langs ruterne.

Jeg ønsker, at der er særlig opmærksomhed på skoleveje, børn, cyklister og gående.

☐ 10. DEN SAMLEDE PÅVIRKNING

Jeg er bekymret for, at de enkelte dele af projektet bliver vurderet hver for sig, selv om vi som borgere kommer til at opleve dem samlet.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen undersøger den samlede påvirkning fra vindmøller, solceller, batterianlæg, transformerstation, el-infrastruktur, veje og øvrige tekniske anlæg.

Der bør også tages højde for eksisterende og andre planlagte anlæg i området.

Det er den samlede belastning, som mennesker, natur og lokalsamfund kommer til at leve med.

☐ 11. ALTERNATIVER OG PLACERING

Jeg ønsker, at relevante alternative placeringer og udformninger af projektet bliver undersøgt reelt og gennemskueligt.

Det bør fremgå tydeligt, hvilke alternativer der er undersøgt, hvilke der er fravalgt, hvorfor de er fravalgt, og hvordan de forskellige alternativer vil påvirke mennesker, boliger, natur og lokalsamfund.

Jeg mener, at et projekt af denne størrelse kræver, at det undersøges, om der findes placeringer eller løsninger, hvor færre mennesker og boliger bliver berørt.

☐ 12. ANLÆGSFASEN

Jeg er bekymret for de gener, der kan opstå i anlægsperioden.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen beskriver konsekvenserne af blandt andet tung trafik, støj, støv, vibrationer, arbejdslys og anlægsarbejde.

Jeg ønsker også, at det beskrives, hvor længe de forskellige dele af anlægsarbejdet forventes at vare, og hvordan generne for naboerne begrænses.

☐ 13. NEDTAGNING, OPRYDNING OG ØKONOMISK SIKKERHED

Jeg ønsker, at det allerede nu bliver tydeligt beskrevet, hvad der skal ske, når anlæggene ikke længere er i drift.

Det bør fremgå, hvem der har ansvaret og den økonomiske forpligtelse til at fjerne vindmøller, solceller, batterier, fundamenter, kabler og øvrige tekniske anlæg og til at genetablere området.

Jeg ønsker, at der sikres en tilstrækkelig økonomisk garanti for nedtagning og oprydning, så udgifterne ikke senere risikerer at ende hos kommunen, lodsejere eller borgerne.

Jeg bor på Oksenbjergevej 11. 7323 Give og har boet her i 61 år.

Det, der især bekymrer mig og min familie, er:

På baggrund af ovenstående anmoder jeg Vejle Kommune om, at de forhold, jeg har valgt at fremhæve, bliver undersøgt grundigt og indgår konkret i den videre miljøvurdering og behandling af Energipark Give.

Jeg ønsker, at undersøgelser, beregninger og visualiseringer er tilstrækkeligt grundige og gennemskuelige til, at borgere og politikere kan se projektets reelle og samlede konsekvenser, inden der træffes beslutning.

Jeg ønsker samtidig, at relevante alternativer undersøges reelt, og at borgernes bekymringer og indsigelser fremgår tydeligt af den videre behandling.

Jeg anmoder om, at mit høringssvar indgår i den videre behandling af sagen, og at jeg orienteres om den fortsatte proces og kommende offentlige høringer.

Med venlig Hilsen

Sven Lynge Vilstrup

Oksenbjergevej 11 7323 Give

Høringssvar vedrørende Energipark Give

Jeg bor på:

Oksenbjergevej 11 7323 Give

Jeg ønsker, at min bolig og min adresse bliver inddraget konkret i den kommende miljøvurdering af Energipark Give.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter det foreliggende materiale 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og øvrige tekniske installationer.

Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter.

Jeg anerkender behovet for vedvarende energi, men projektets størrelse og placering tæt på Give, Oksenbjerge,Thyregod, Sejrup og Dørken gør det nødvendigt, at konsekvenserne for de mennesker, der allerede bor i området, bliver undersøgt meget grundigt.

1. Støj – konkret ved min adresse

Jeg ønsker en konkret støjberegning for min adresse og ikke alene en generel vurdering af området.

Jeg ønsker oplyst den forventede støjbelastning ved min bolig ved både 6 m/s og 8 m/s vind, og at beregningen viser den samlede støj fra samtlige relevante vindmøller.

Det bør også fremgå, hvilken vindmølletype og driftsindstilling beregningen bygger på, hvilke meteorologiske og terrænmæssige forudsætninger der anvendes, og hvilken usikkerhed der er forbundet med beregningen.

Jeg ønsker desuden oplyst, om der er taget højde for andre eksisterende eller planlagte støjkilder i området.

Resultatet bør fremlægges, så jeg som boligejer tydeligt kan se den forventede støjbelastning ved netop min ejendom.

2. Lavfrekvent støj

Jeg ønsker, at lavfrekvent støj undersøges særskilt og konkret ved min adresse.

Der bør fremlægges beregninger for den forventede lavfrekvente støj indendørs i min bolig under relevante driftsforhold.

Det bør samtidig fremgå, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen, og hvilken betydning boligens konstruktion har for den forventede indendørs støj.

Jeg ønsker altså ikke kun at vide, om en grænseværdi forventes overholdt, men hvad den konkrete beregnede påvirkning ved min bolig forventes at være.

3. Afstand til alle 11 vindmøller

Jeg ønsker en kort-/adresseløsning, hvor den konkrete afstand fra min adresse til hver af de 11 vindmøller fremgår.

Det bør ikke være nødvendigt for den enkelte borger selv at forsøge at måle afstandene på et oversigtskort.

Jeg ønsker samtidig oplyst, hvilken mølle der er nærmest min bolig, hvor langt der er til den, samt hvilken højde og placering den forventes at få.

4. Skyggekast

Jeg ønsker en konkret skyggekastberegning for min adresse.

Beregningen bør vise:

• hvor mange timers skyggekast der forventes pr. år,

• hvilke tidspunkter på dagen påvirkningen kan forekomme,

• hvilke perioder af året der er berørt,

• hvilke dele af min ejendom der kan blive påvirket,

• samt hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der kan anvendes.

Det er vigtigt for mig at kunne se, hvordan skyggekast konkret kan påvirke min bolig og mine udendørs opholdsarealer.

5. Hvordan kommer det til at se ud fra min bolig?

Vindmøller på op til 180 meter vil være meget store tekniske anlæg i forhold til de eksisterende omgivelser.

Jeg ønsker derfor realistiske visualiseringer fra de berørte boliger og boligområder i Give,Oksenbjerge, Thyregod, Sejrup og Dørken.

Visualiseringerne bør blandt andet vise udsigten fra boliger, haver og opholdsarealer, møllernes fulde højde, rotorernes størrelse og møllernes indbyrdes placering.

Det er vigtigt, at visualiseringerne udføres fra realistisk øjenhøjde og ikke kun fra udvalgte steder, hvor påvirkningen er mindst synlig.

Jeg ønsker også, at påvirkningen vises både sommer og vinter, fordi træer og beplantning ikke giver samme afskærmning hele året.

Desuden bør det vises, hvordan møllernes eventuelle lysafmærkning og projektets øvrige belysning vil opleves om natten.

6. Den samlede påvirkning

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke kun undersøger hver enkelt del af projektet isoleret.

Vi kommer til at opleve det samlede anlæg.

Derfor bør miljøvurderingen undersøge den kumulative påvirkning fra blandt andet vindmøller, solcelleanlæg, batterianlæg, transformerstation, teknikhuse, eventuelle ladestandere, adgangsveje og trafik.

Samtidig bør den samlede påvirkning fra støj, skyggekast, lys og den væsentlige ændring af landskabet vurderes.

Jeg ønsker derfor en samlet vurdering af, hvad hele projektet vil betyde for Give, Oksenbjerge,Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boligområder.

7. Menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet

Jeg ønsker, at miljøvurderingen går videre end blot at konstatere, om de tekniske grænseværdier overholdes.

Et projekt af denne størrelse kan have betydning for de mennesker, der skal leve tæt på det i mange år.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen også belyser den samlede betydning for:

• menneskers trivsel og livskvalitet,

• oplevelsen af tryghed og nærmiljø,

• boligområdernes karakter,

• rekreative muligheder,

• samt den langsigtede påvirkning af de mennesker, der skal bo med anlægget tæt på.

Jeg ønsker med andre ord, at mennesker og hverdagsliv bliver en reel del af vurderingen – ikke kun tekniske grænseværdier.

8. Boligværdi

Jeg ønsker, at påvirkningen af ejendomsværdierne undersøges og beskrives konkret for de nærmeste boligområder.

Det bør blandt andet undersøges, hvilken betydning nærhed til vindmøller, støj, skyggekast og den visuelle påvirkning kan få for eksisterende boligejere.

Jeg ønsker samtidig tydelig information om, hvilke ordninger der gælder for berørte boligejere, herunder regler om værditab og eventuel salgsoption.

For os, der allerede bor her, handler det ikke alene om en ejendomsværdi på papir. Det handler om vores hjem og vores mulighed for at blive boende – eller sælge igen på rimelige vilkår.

9. Åbenhed om beregninger og datagrundlag

Jeg ønsker, at der er størst mulig åbenhed om det tekniske grundlag for støj-, skyggekast- og visualiseringsberegningerne.

Det bør i det omfang reglerne tillader det være muligt for berørte borgere og deres rådgivere at se blandt andet:

• anvendte mølledata,

• placeringer og højder,

• beregningsforudsætninger,

• terrændata,

• meteorologiske forudsætninger,

• støjdata,

• skyggekastdata,

• samt de væsentlige input til visualiseringerne.

Det er vigtigt, hvis borgerne skal kunne forstå og efterprøve grundlaget.

Åbenhed er efter min opfattelse afgørende for tilliden til miljøvurderingen og for en reel og oplyst borgerinddragelse.

10. Lys og påvirkning om natten

Jeg ønsker, at den samlede lyspåvirkning fra Energipark Give undersøges.

Det bør ikke alene handle om vindmøllernes eventuelle lysafmærkning.

Også belysning fra transformerstation, batterianlæg, teknikhuse, adgangsveje, eventuelle ladestandere og øvrige tekniske anlæg bør indgå.

Der bør foretages en samlet vurdering af, hvordan hele anlægget vil fremstå fra Give, Oksenbjerge,Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boliger om natten.

Afslutning

Jeg ønsker ikke, at Energipark Give vurderes alene på baggrund af generelle afstande og gennemsnitsbetragtninger.

Dette er mit hjem. Min adresse er en konkret bolig, og jeg ønsker at få belyst den faktiske påvirkning af netop denne ejendom.

Jeg anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den kommende miljøvurdering indeholder konkrete og efterprøvelige oplysninger om de ovenstående forhold.

Jeg ønsker samtidig, at oplysningerne bliver fremlagt, inden der træffes endelig beslutning om lokalplan, kommuneplantillæg og projektets gennemførelse, så vi som berørte borgere får en reel mulighed for at forholde os til projektets konsekvenser.

Med venlig hilsen

Annette Nygaard Vilstrup

Oksenbjergevej 11 7323 Give

Supplerende Høringssvar vedrørende Energipark Give

Jeg bor på: Sejrupvej 57

Jeg ønsker, at min bolig og min adresse bliver inddraget konkret i den kommende miljøvurdering af Energipark Give.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter det foreliggende materiale 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og øvrige tekniske installationer.

Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter.

Jeg anerkender behovet for vedvarende energi, men projektets størrelse og placering tæt på Give, Thyregod, Sejrup og Dørken gør det nødvendigt, at konsekvenserne for de mennesker, der allerede bor i området, bliver undersøgt meget grundigt.

1. Støj – konkret ved min adresse

Jeg ønsker en konkret støjberegning for min adresse og ikke alene en generel vurdering af området.

Jeg ønsker oplyst den forventede støjbelastning ved min bolig ved både 6 m/s og 8 m/s vind, og at beregningen viser den samlede støj fra samtlige relevante vindmøller.

Det bør også fremgå, hvilken vindmølletype og driftsindstilling beregningen bygger på, hvilke meteorologiske og terrænmæssige forudsætninger der anvendes, og hvilken usikkerhed der er forbundet med beregningen.

Jeg ønsker desuden oplyst, om der er taget højde for andre eksisterende eller planlagte støjkilder i området.

Resultatet bør fremlægges, så jeg som boligejer tydeligt kan se den forventede støjbelastning ved netop min ejendom.

2. Lavfrekvent støj

Jeg ønsker, at lavfrekvent støj undersøges særskilt og konkret ved min adresse.

Der bør fremlægges beregninger for den forventede lavfrekvente støj indendørs i min bolig under relevante driftsforhold.

Det bør samtidig fremgå, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen, og hvilken betydning boligens konstruktion har for den forventede indendørs støj.

Jeg ønsker altså ikke kun at vide, om en grænseværdi forventes overholdt, men hvad den konkrete beregnede påvirkning ved min bolig forventes at være.

3. Afstand til alle 11 vindmøller

Jeg ønsker en kort-/adresseløsning, hvor den konkrete afstand fra min adresse til hver af de 11 vindmøller fremgår.

Det bør ikke være nødvendigt for den enkelte borger selv at forsøge at måle afstandene på et oversigtskort.

Jeg ønsker samtidig oplyst, hvilken mølle der er nærmest min bolig, hvor langt der er til den, samt hvilken højde og placering den forventes at få.

4. Skyggekast

Jeg ønsker en konkret skyggekastberegning for min adresse.

Beregningen bør vise:

• hvor mange timers skyggekast der forventes pr. år,

• hvilke tidspunkter på dagen påvirkningen kan forekomme,

• hvilke perioder af året der er berørt,

• hvilke dele af min ejendom der kan blive påvirket,

• samt hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der kan anvendes.

Det er vigtigt for mig at kunne se, hvordan skyggekast konkret kan påvirke min bolig og mine udendørs opholdsarealer.

5. Hvordan kommer det til at se ud fra min bolig?

Vindmøller på op til 180 meter vil være meget store tekniske anlæg i forhold til de eksisterende omgivelser.

Jeg ønsker derfor realistiske visualiseringer fra de berørte boliger og boligområder i Give, Thyregod, Sejrup og Dørken.

Visualiseringerne bør blandt andet vise udsigten fra boliger, haver og opholdsarealer, møllernes fulde højde, rotorernes størrelse og møllernes indbyrdes placering.

Det er vigtigt, at visualiseringerne udføres fra realistisk øjenhøjde og ikke kun fra udvalgte steder, hvor påvirkningen er mindst synlig.

Jeg ønsker også, at påvirkningen vises både sommer og vinter, fordi træer og beplantning ikke giver samme afskærmning hele året.

Desuden bør det vises, hvordan møllernes eventuelle lysafmærkning og projektets øvrige belysning vil opleves om natten.

6. Den samlede påvirkning

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke kun undersøger hver enkelt del af projektet isoleret.

Vi kommer til at opleve det samlede anlæg.

Derfor bør miljøvurderingen undersøge den kumulative påvirkning fra blandt andet vindmøller, solcelleanlæg, batterianlæg, transformerstation, teknikhuse, eventuelle ladestandere, adgangsveje og trafik.

Samtidig bør den samlede påvirkning fra støj, skyggekast, lys og den væsentlige ændring af landskabet vurderes.

Jeg ønsker derfor en samlet vurdering af, hvad hele projektet vil betyde for Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boligområder.

7. Menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet

Jeg ønsker, at miljøvurderingen går videre end blot at konstatere, om de tekniske grænseværdier overholdes.

Et projekt af denne størrelse kan have betydning for de mennesker, der skal leve tæt på det i mange år.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen også belyser den samlede betydning for:

• menneskers trivsel og livskvalitet,

• oplevelsen af tryghed og nærmiljø,

• boligområdernes karakter,

• rekreative muligheder,

• samt den langsigtede påvirkning af de mennesker, der skal bo med anlægget tæt på.

Jeg ønsker med andre ord, at mennesker og hverdagsliv bliver en reel del af vurderingen – ikke kun tekniske grænseværdier.

8. Boligværdi

Jeg ønsker, at påvirkningen af ejendomsværdierne undersøges og beskrives konkret for de nærmeste boligområder.

Det bør blandt andet undersøges, hvilken betydning nærhed til vindmøller, støj, skyggekast og den visuelle påvirkning kan få for eksisterende boligejere.

Jeg ønsker samtidig tydelig information om, hvilke ordninger der gælder for berørte boligejere, herunder regler om værditab og eventuel salgsoption.

For os, der allerede bor her, handler det ikke alene om en ejendomsværdi på papir. Det handler om vores hjem og vores mulighed for at blive boende – eller sælge igen på rimelige vilkår.

9. Åbenhed om beregninger og datagrundlag

Jeg ønsker, at der er størst mulig åbenhed om det tekniske grundlag for støj-, skyggekast- og visualiseringsberegningerne.

Det bør i det omfang reglerne tillader det være muligt for berørte borgere og deres rådgivere at se blandt andet:

• anvendte mølledata,

• placeringer og højder,

• beregningsforudsætninger,

• terrændata,

• meteorologiske forudsætninger,

• støjdata,

• skyggekastdata,

• samt de væsentlige input til visualiseringerne.

Det er vigtigt, hvis borgerne skal kunne forstå og efterprøve grundlaget.

Åbenhed er efter min opfattelse afgørende for tilliden til miljøvurderingen og for en reel og oplyst borgerinddragelse.

10. Lys og påvirkning om natten

Jeg ønsker, at den samlede lyspåvirkning fra Energipark Give undersøges.

Det bør ikke alene handle om vindmøllernes eventuelle lysafmærkning.

Også belysning fra transformerstation, batterianlæg, teknikhuse, adgangsveje, eventuelle ladestandere og øvrige tekniske anlæg bør indgå.

Der bør foretages en samlet vurdering af, hvordan hele anlægget vil fremstå fra Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boliger om natten.

Afslutning

Jeg ønsker ikke, at Energipark Give vurderes alene på baggrund af generelle afstande og gennemsnitsbetragtninger.

Dette er mit hjem. Min adresse er en konkret bolig, og jeg ønsker at få belyst den faktiske påvirkning af netop denne ejendom.

Jeg anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den kommende miljøvurdering indeholder konkrete og efterprøvelige oplysninger om de ovenstående forhold.

Jeg ønsker samtidig, at oplysningerne bliver fremlagt, inden der træffes endelig beslutning om lokalplan, kommuneplantillæg og projektets gennemførelse, så vi som berørte borgere får en reel mulighed for at forholde os til projektets konsekvenser.