Planlægning og anlæg af Give Energipark

Jeg troede vi levede i et demokratisk land ,hvor der var reel borgerinddragelse .Når man får et høringsbrev hvor spørgsmålet omhandler afgræsning lyder det i mine ører at placering er besluttet uden reel borgerinddragelse . Jeg har deltaget i mange af de møder der har været og det er med al tydelighed kun de mennesker der drager økonomisk vinding af projektet som kan se fordelen i at splitte vores lokalsamfund.

Opfordring : Tænk jer om endnu en gang og giv folk en reel borgerinddragelse .

Hilsen en bekymret medborger Johannes Sørensen

Jeg vil gerne opfordre til, at der i lokalplanen/ tilladelse til etablering af energiparken, præciseres kvalitetsstandarder for den beplantning, der skal omkranse området med solceller.

At beplantningen skal være varieret, og at det skal plejes de første år med lugning af ukrudt. Således, at beplantningen kommer godt i vækst.

Ligeledes bør der i valg af planter lægges vægt på planter, der kan give muligheder for insekter og fugleliv.

Vi bor på Kløvervænget, lige ved siden af Tykhøjetvej. Vi oplever betydelige gener på grund af støjniveauet fra trafikken på Tykhøjetvej. Dette er især et problem, når der er tale om tunge lastbiler.

Selvom der er en hastighedsgrænse på 70 km/t, oplever vi, at mange bilister helt klart ignorerer denne.

Undersøg venligst, om gennemførelsen af dette projekt vil medføre øget trafik på denne strækning, og planlæg om muligt foranstaltninger til at dæmpe det støjniveau, som projektet vil medføre.

Jeg foreslår at miljøkonsekvensvurderingen afdækker de samlede påvirkninger på menneskers sundhed  og psykosociale levevilkår - herunder den kumulative belastning af langvarig usikkerhed, tvungne genhusninger og børnefamiliers trivsel som følge af projektets fysiske påvirkninger, samt den 

Ufravigeligt krav om uvildighed, fuld transparens og mulighed for borgerverificering af støjberegninger og andre tekniske data.

Undertegnede indsender hermed høringssvar i forbindelse med forhøringen til VVM-undersøgelsen for Energipark Give.

Der fremsættes et ufravigeligt krav om, absolut transparens og det fulde uvildighedsprincip i behandlingen af projekternes tekniske datagrundlag (og rådata), herunder særligt støjberegninger og skyggekast og refleksionsdata.

Som berørte borgere må vi konstatere, at der eksisterer en fundamental og uacceptabel interessekonflikt i den nuværende proces.

Vejle Kommune optræder som en part, der aktivt ønsker projekterne fremmet. Samtidig er udviklerens rådgivere betalt direkte af udvikleren selv for at levere de rapporter, der skal bane vejen for energiparkerne. Derfor kan og vil vi ikke have tillid til det teknisk specifikke datagrundlag for støj- og miljøvurderinger, hvis de ikke fagligt og uvildigt kan verificeres.

For at sikre en demokratisk, saglig og lovlig proces stiller vi krav om, at følgende punkter implementeres som en absolut forudsætning for den videre VVM -behandling:

1. Konsekvent håndhævelse af uvildighedsprincippet: Det fulde uvildighedsprincip skal gælde for samtlige tekniske beregninger, modelopsætninger og grænseværdier. Vurderingen af støj, lavfrekvent støj og andre miljøpåvirkninger skal varetages, efterprøves og godkendes af en fuldstændig uafhængig, uvildig og kompetent fagpart. Denne part må under ingen omstændigheder have økonomiske, politiske eller organisatoriske bånd til hverken Vejle Kommune, udviklerne eller udviklernes rådgivere.
2. Frit og tilgængeligt datagrundlag til borgerverificering: Alt datagrundlag, alle rådata, simuleringer, meteorologiske forudsætninger og tekniske inputfaktorer, som ligger til grund for støjberegningerne, skal lægges fuldt og frit frem for offentligheden. Data skal gøres tilgængelige i et digitalt format, der gør det muligt for berørte borgere at foretage en uafhængig verificering.
3. Selvstændig prøvning med uvildig instans: Borgere og høringsberettigede parter skal have en formel og reel mulighed for at lade det fremlagte datagrundlag trykteste af en selvstændig, kompetent part. Dette skal sikre, at fejlberegninger, urealistiske "best case"-scenarier eller manipulerede forudsætninger i udviklerens materiale opdages og rettes inden en eventuel godkendelse.

Uden implementering af disse kontrolmekanismer savner beslutningsgrundlaget for VE-projekter den nødvendige legitimitet, saglighed og retssikkerhed.

Krav til fritstillet datagrundlag (rådata) og uvildig kontrol i VVM-undersøgelsen omfatter som minimum:

1. Støj og lavfrekvent støj: Rådata, modelopsætninger og meteorologiske forudsætninger skal kunne tryktestes af en uvildig part, så naboers helbred sikres.

1. Skyggekast og lysreflekser: 3D-modeller, meteorologiske data og visualiseringer skal efterprøves, så den reelle visuelle dominans og generne for naboer ikke underdrives.

1. Grundvand og hydrologi: Jordbundsanalyser og beregninger for overfladevand skal kontrolleres uvildigt for at forhindre lokale oversvømmelser og sikre mod PFAS- og kemikalieudvaskning fra solcellerne.

1. Biodiversitet og Bilag IV-arter: Rådata fra biologiske feltundersøgelser skal lægges frem, så en uafhængig biolog kan efterprøve, om beskyttede dyr, fugle og flagermus er registreret korrekt over hele året.

1. Akkumulerede (kumulative) effekter: Som en fast del af VVM-undersøgelsen kræves det, at der foretages en uvildig beregning af de kumulative effekter i nærområdet. Dette skal omfatte den samlede, akkumulerede belastning af støj, natur og landskab i samspil med andre planlagte eller herunder for nylig oplyste VE-projekter i Give-området, da en sådan vurdering jf. VVM-reglerne skal ske nu og ikke kan udskydes til på bagkant. 

Vi forventer og stiller krav om at Vejle Kommune tilsikrer et frit datagrundlag og i det videre forløb skriftligt redegør for, hvordan kravene om uvildighed og frit datagrundlag konkret vil blive imødekommet. 

Jeg anerkender den store betydning, som vindenergi har for Danmarks grønne omstilling og fremtidige energiforsyning. Samtidig er det afgørende, at hensynet til de borgere, som bor i nærheden af anlæggene, tillægges væsentlig vægt.

Jeg finder det afgørende, at miljøvurderingen indeholder en langt mere grundig undersøgelse af de potentielle konsekvenser for menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet ved etableringen af Give Energipark. Projektet omfatter nogle af de største tekniske anlæg, der kan placeres på land, og en række mennesker vil komme til at leve med påvirkningerne fra anlægget i årtier fremover. Det gælder ikke alene beboere i det åbne land, men også borgere i de nærliggende lokalsamfund, herunder Dørken, Sejrup og Thyregod.

Jeg mener, at projektet bør vurderes efter et forsigtighedsprincip. Når der er tale om potentielle påvirkninger af menneskers helbred og trivsel gennem mange årtier, bør manglende dokumentation for skade ikke automatisk sidestilles med dokumentation for, at der ingen risiko er. Særligt ved etablering af meget store energianlæg tæt på eksisterende lokalsamfund bør beslutningsgrundlaget være så solidt som muligt.

Yderligere ønskes tilstrækkelige undersøgelser for konsekvenser for dyrelivet og skoler og foreningslivet og beskrivelse af alternativerne ønskes belyst. Mit fulde hørringsvar uploades.

Jeg bor på Mindevej 3, 7323 Give, og ønsker, at den kommende miljøvurdering særligt belyser konsekvenserne for de nærmeste naboer til de planlagte ladestandere, batterianlæg, transformerstationer og øvrige tekniske anlæg. Projektet omfatter blandt andet mulighed for etablering af ladestandere, batterianlæg og andre tekniske installationer.

Jeg ønsker, at der gennemføres konkrete undersøgelser af:

Støj fra ladepark, transformere og batterianlæg, herunder i aften- og nattetimerne.

Øget trafik og konsekvenser for trafiksikkerheden.

1. ventilatorstøj
2. transformerstøj
3. lastbiler i tomgang
4. døre og køleaggregater

Lysgener fra belysning og køretøjer.

Visuelle påvirkninger set fra Mindevej.

Konsekvenser for boligværdi og omsættelighed af nærliggende ejendomme.

Brand- og sikkerhedsforhold ved batterianlæg.

Jeg finder det også vigtigt, at miljøvurderingen belyser den samlede konsekvens af at omdanne et boligområde omgivet af åbne marker til et område præget af energianlæg, ladepark, batterianlæg og øget erhvervsrelateret aktivitet. For de nærmeste beboere vil dette være en væsentlig ændring af områdets karakter.

I forbindelse med et salgsforsøg i 2024 oplevede jeg, at offentliggørelsen af planerne om en ladepark havde en væsentlig negativ indflydelse på interessen for min ejendom. Ifølge min ejendomsmægler medførte usikkerheden omkring projektet, at ejendommen reelt blev meget vanskelig at sælge. Derfor bør de socioøkonomiske konsekvenser for de nærmeste naboer undersøges grundigt. Kommunen har selv angivet, at materielle goder og socioøkonomiske konsekvenser skal indgå i miljøvurderingen.

Endelig opfordrer jeg til, at Vejle Kommune undersøger mulighederne for frivillige opkøbsordninger for særligt berørte boligejere. I andre energiprojekter har naboer fået mulighed for at sælge deres ejendom til projektudvikleren, selv om de ikke har været omfattet af lovpligtige opkøb.

Med venlig hilsen

Kirsten Jørgensen

Mindevej 3

7323 Give

Som opfølgning på tidligere anmeldelse om fældning og udtynding af skovområde i detekteringsområdet, er der efterfølgende foretaget en uvildig detektering for flagermus i nærområdet til det anførte foreløbigt afgrænsede planområde (Figur 2), hvor der erkendes tilstedeværelse af følgende Bilag IV arter:

Pipistrel-, Syd- og Vandflagermus

Der vedlægges spektogrammer

Jeg støtter etableringen af Energipark Give. Jeg mener, at vedvarende energi er vigtig for vores fremtid, og at Thyregod-området kan bidrage positivt til den grønne omstilling.

Med de informationer der er givet, vil projektet gennemføres med hensyn til natur, naboer og lokalsamfund, så Energiparken bliver en gevinst for hele området.

Jeg mener, at projektet er en vigtig investering i den grønne omstilling og i fremtidens energiforsyning. Vindmøller, solceller og energilagring vil bidrage til en mere bæredygtig og sikker elforsyning, samtidig med at projektet kan styrke udviklingen i både Give, Thyregod og det omkringliggende lokalområde.

Jeg håber samtidig, at der i den videre planlægning bliver lagt vægt på god beplantning omkring anlægget og på at styrke biodiversiteten.

På den baggrund støtter jeg Give Energipark.

Projektets omfang og karakter

Materialet viser, at der ikke er tale om et almindeligt VE-projekt, men om en storskala energipark med meget omfattende og langvarige indgreb i landskab og omgivelser.

Projektet omfatter som oplyst 11 vindmøller på ca. 180 meter, ca. 150 ha solceller, et batterianlæg på ca. 21.000 m² ved en ny central transformerstation samt teknikhuse og omfattende intern infrastruktur.

Derudover indebærer projektet nedlæggelse af 39 boliger i projektområdet samt yderligere berørte boliger i Dørken.

Det samlede anlæg vil efter min opfattelse ændre områdets karakter væsentligt og bør derfor vurderes som én samlet energipark og ikke blot som en række enkeltstående VE-anlæg.

Terrænindgreb og landskabsændringer

Området er kuperet, og projektets forskellige anlæg vil derfor nødvendiggøre betydelige terrænarbejder.

Solcellefelterne kræver store, sammenhængende og relativt plane arealer. Vindmøllerne kræver fundamenter og store kranpladser, mens batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg kræver plane og komprimerede arealer. Dertil kommer nye adgangsveje og intern infrastruktur gennem et kuperet terræn.

Det kan medføre skæringer, opfyldninger og udjævning af terræn samt omfattende ændringer af det eksisterende landskab.

Det bør derfor ikke alene vurderes, hvordan de færdige anlæg ser ud på visualiseringerne. Kommunen bør også dokumentere, hvor store terrænændringer der konkret bliver nødvendige for at etablere projektet.

Der bør foreligge en samlet opgørelse over jordarbejder, terrænreguleringer, opfyldninger, afgravninger og ændringer af eksisterende terræn.

Økonomisk sikkerhed for nedtagning og retablering

Vejle Kommune har lagt op til, at demonteringsfasen skal indgå i miljøvurderingen.

Det rejser et naturligt spørgsmål:

Hvem skal betale for den fulde nedtagning og retablering, når energiparken en dag ikke længere er i drift?

Der bør allerede i planlægningen tages stilling til en tilstrækkelig økonomisk sikkerhed for fuld nedtagning og retablering.

Sikkerheden bør omfatte hele projektet, herunder vindmøller, fundamenter, solcelleanlæg, batterianlæg, transformerstation, tekniske installationer, interne veje og de terrænændringer, som projektet medfører.

Det afgørende er ikke alene, hvad det koster at fjerne selve vindmøllerne. Den økonomiske sikkerhed bør afspejle den samlede omkostning ved at bringe hele området tilbage efter et anlæg, der har medført omfattende tekniske og landskabsmæssige ændringer.

Kommunen bør derfor oplyse:

• om der vil blive krævet en økonomisk garanti for fuld nedtagning og retablering

• hvordan det nødvendige garantibeløb i givet fald beregnes

• hvornår garantien skal stilles

• hvordan garantien reguleres gennem anlæggets levetid

• hvad der sker med garantien ved ejerskifte

• hvordan kommunen er sikret ved konkurs eller hvis ejeren ikke længere kan betale for nedtagning og retablering.

Det bør ikke kunne ende med, at Vejle Kommune eller fremtidige skatteborgere står med regningen for at fjerne et efterladt energianlæg og retablere området.

Jeg anmoder derfor om, at spørgsmålet om økonomisk sikkerhed for demontering og fuld retablering indgår som et selvstændigt punkt i det videre plan- og miljøvurderingsarbejde.

Samlet vurdering

Energipark Give er et meget omfattende projekt, som vil ændre et stort område med vindmøller, solceller, tekniske anlæg, veje og betydelige terrænændringer.

Der bør derfor være fuld gennemsigtighed om både de faktiske terrænindgreb og den økonomiske sikkerhed for den dag, hvor anlægget skal fjernes.

Et projekt, der ændrer et så stort område så grundlæggende, bør også være ledsaget af en økonomisk sikkerhed for, at området kan bringes tilbage, hvis energiparken en dag ophører. Regningen skal ikke ende hos kommunens borgere.

Vedr.: Udkast af 25.08.2026 til afgrænsningsudtalelse for Give Energipark

Jeg har én bemærkning til afgrænsningen: projektets lyspåvirkning er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt dækket.

1. Lys bør være et selvstændigt emne

Miljøvurderingslovens bilag 7, pkt. 1 nævner lys blandt de emissioner, rapporten skal beskrive, på linje med støj og vibrationer. Udkastet behandler kun lys som en del af den visuelle påvirkning, i form af natvisualiseringer af lysafmærkningen. Jeg anmoder om, at lys optages som selvstændigt emne og miljøvurderes (M) i både drifts- og anlægsfasen.

2. Flere lyskilder er ikke nævnt

Udkastet omtaler alene lysafmærkningen på vindmøllerne. Følgende er ikke nævnt:

• drifts- og sikkerhedsbelysning ved transformerstation, teknikhuse og batterianlæg

• belysning i solcelleområdet, herunder ved adgangsveje

• belysning af ladestanderområdet ved Givevej, der må forventes tændt hele døgnet

• arbejdsbelysning i anlægs- og nedrivningsfasen

Jeg anmoder om, at rapporten indeholder en samlet oversigt over lyskilder med placering, lysstyrke, farvetemperatur, afskærmning og driftstider.

3. Bevaringsværdige landskaber er udeladt på grund af afstand

Udkastet sætter bevaringsværdige landskaber til U i begge faser, fordi projektet ligger uden for udpegningerne. Kommuneplanens retningslinje for bevaringsværdige landskaber bestemmer, at større anlæg uden for udpegningerne ikke må forringe de visuelle og oplevelsesmæssige værdier inden for dem, og redegørelsen angiver, at dette altid skal undersøges, uanset afstanden til udpegningen. Redegørelsen nævner desuden anlæg med kraftig eller permanent belysning som noget, der kan påvirke landskaberne væsentligt.

Med 11 vindmøller på op til 180 meter og et bevaringsværdigt landskab ca. 1,3 km nordøst for projektområdet ved Tinnet Krat beder jeg om, at emnet ændres til M for driftsfasen, og at lyspåvirkningen indgår.

4. Lys i naturundersøgelserne

Rapporten planlægger lytteundersøgelser for flagermus, fugleundersøgelser og undersøgelser af bilag IV-arter. Kunstigt lys om natten påvirker flagermus, nataktive insekter og fugle og kan virke som barriere i økologiske forbindelser. Jeg anmoder om, at lys indgår som påvirkningsfaktor i disse undersøgelser og i vurderingen af Grønt Danmarkskort.

5. Metode og afværgeforanstaltninger

Jeg anmoder om, at udtalelsen stiller krav om:

• beregning af belysningsstyrke ved nærmeste beboelser og af himmelglød, ikke alene fotobaserede visualiseringer

• kumulativ vurdering sammen med Midtjyske Motorvej, de 13 eksisterende vindmøller inden for 5.040 meter og bybelysningen i Give og Thyregod

• angivelse af forudsat lysstyrke, blinkfrekvens og vejrforhold i natvisualiseringerne

• vurdering af behovsstyret lysafmærkning ved radar eller transponder, som siden 1. juli 2025 er tilladt for vindmøller over 150 meter, så hindringslysene kun er tændt, når luftfartøjer nærmer sig

• vurdering af reduceret lysintensitet ved god sigtbarhed i det omfang, Trafikstyrelsen tillader det

• afskærmede, nedadrettede armaturer med lav farvetemperatur samt natslukning af belysning på terræn, der ikke er sikkerhedskritisk

• at valgte afværgeforanstaltninger fastlægges som vilkår og indgår i overvågningsprogrammet efter miljøvurderingslovens § 27

Med venlig hilsen

Høringssvar vedrørende Energipark Give

Vedrørende ejendommen Agerbølparken 41, 7323 Give

Til Vejle Kommune

Teknik & Miljø, Plan & Energi

Jeg ønsker hermed at afgive høringssvar til forhøringen om planlægning og miljøvurdering af Energipark Give.

Jeg er beboer på Agerbølparken 41, 7323 Give, og jeg ønsker, at min bolig og de øvrige boliger i Give by bliver inddraget konkret og tilstrækkeligt i den kommende miljøvurdering.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter det foreliggende materiale 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og øvrige tekniske installationer. Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter. (vejle.dk⁠)

Jeg anerkender behovet for vedvarende energi, men projektets størrelse og placering tæt på Give gør det nødvendigt, at konsekvenserne for de eksisterende borgere bliver undersøgt meget grundigt.

1. Konkret støjberegning for Agerbølparken 41

Jeg anmoder om, at der foretages en konkret støjberegning for Agerbølparken 41 og ikke alene en generel vurdering af området.

Kommunens materiale angiver allerede støj som et emne, der skal indgå i miljøvurderingen. (vejle.dk⁠)

Jeg ønsker derfor oplyst:

* Den beregnede støjbelastning ved Agerbølparken 41.

* Beregningen ved både 6 m/s og 8 m/s vind.

* Den samlede støjbelastning fra samtlige relevante vindmøller.

* Hvilken vindmølletype og driftsindstilling beregningen er baseret på.

* Hvilke meteorologiske og terrænmæssige forudsætninger der anvendes.

* Hvilken beregningsusikkerhed der er forbundet med resultatet.

* Om beregningen tager højde for eventuelle andre eksisterende eller planlagte støjkilder i området.

Jeg ønsker, at resultaterne fremlægges på en måde, hvor den enkelte berørte boligejer kan se den forventede støjbelastning ved sin egen ejendom.

2. Lavfrekvent støj

Jeg ønsker, at lavfrekvent støj undersøges særskilt og konkret ved Agerbølparken 41.

Der bør fremlægges beregninger for den forventede lavfrekvente støj indendørs i boligen under relevante driftsforhold.

Det bør samtidig fremgå tydeligt, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen, og hvilken betydning boligens konstruktion har for den indendørs støj.

3. Afstand til samtlige vindmøller

Jeg anmoder om en kortbilags-/adresseløsning, hvor afstanden fra Agerbølparken 41 til hver af de 11 vindmøller fremgår.

Det bør ikke være nødvendigt for den enkelte borger selv at forsøge at måle afstanden på et oversigtskort.

Jeg ønsker samtidig oplyst, hvilken mølle der er nærmest Agerbølparken 41, samt hvilken højde og placering denne mølle forventes at få.

4. Skyggekast

Kommunen har angivet skyggekast som et miljøemne, der skal undersøges. (vejle.dk⁠)

Jeg anmoder om, at der udarbejdes en konkret skyggekastberegning for Agerbølparken 41.

Beregningen bør vise:

* forventet antal timer med skyggekast pr. år,

* hvilke tidspunkter på dagen påvirkningen kan forekomme,

* hvilke perioder af året der er berørt,

* hvilke dele af ejendommen der kan blive påvirket,

* og hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der kan anvendes.

5. Visuel påvirkning

Vindmøller på op til 180 meter vil være meget store tekniske anlæg sammenlignet med de eksisterende omgivelser. (vejle.dk⁠)

Jeg anmoder derfor om, at der udarbejdes realistiske visualiseringer fra Give by og konkret fra området omkring Agerbølparken.

Visualiseringerne bør blandt andet vise:

* udsigten fra boliger,

* udsigten fra haver og opholdsarealer,

* vindmøllernes fulde højde,

* rotorernes størrelse,

* møllernes indbyrdes placering,

* samt eventuel belysning/lysafmærkning om natten.

Det er vigtigt, at visualiseringerne udføres fra realistiske øjenhøjder og ikke kun fra udvalgte steder, hvor påvirkningen er mindst synlig.

6. Samlet påvirkning af Give

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke kun vurderer hver enkelt påvirkning isoleret.

Give og de omkringliggende områder vil potentielt blive påvirket af en kombination af:

* vindmøller,

* solcelleanlæg,

* batterianlæg,

* transformerstation,

* teknikhuse,

* eventuelle ladestandere,

* trafik,

* støj,

* skyggekast,

* lys,

* og en væsentlig ændring af landskabet.

Kommunen oplyser selv, at projektet omfatter flere forskellige tekniske anlæg ud over vindmøllerne. (vejle.dk⁠)

Jeg anmoder derfor om en samlet vurdering af den kumulative påvirkning af Give by og de nærmeste boligområder.

7. Menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet

Jeg ønsker, at miljøvurderingen går videre end blot at konstatere, om de tekniske grænseværdier overholdes.

Projektet er meget stort, og kommunen oplyser selv, at der inden for 720 meter fra vindmøllerne ikke må være boliger, hvilket medfører nedlæggelse af 39 boliger. Derudover forventes yderligere boliger i Dørken at skulle nedlægges på grund af støjkrav. (vejle.dk⁠)

Det viser efter min opfattelse, at projektet har betydelige konsekvenser for mennesker, boliger og lokalsamfund.

Jeg anmoder derfor om, at miljøvurderingen også belyser de samlede konsekvenser for:

* menneskers trivsel,

* oplevelsen af tryghed og nærmiljø,

* ændringen af boligområdets karakter,

* rekreative muligheder,

* og den langsigtede påvirkning af de mennesker, der skal bo med anlægget tæt på.

8. Boligværdi og materielle goder

Kommunen har angivet materielle goder og socioøkonomiske konsekvenser som et emne i miljøvurderingen. (vejle.dk⁠)

Jeg ønsker derfor, at påvirkningen af ejendomsværdier undersøges og beskrives konkret for de nærmeste boligområder.

Det bør blandt andet fremgå, hvordan nærhed til vindmøller, støj, skyggekast og den visuelle påvirkning kan have betydning for eksisterende boligejere.

Jeg ønsker samtidig klar information om, hvilke ordninger der gælder for berørte boligejere, herunder regler om værditab og eventuel salgsoption.

9. Åbenhed om beregninger og datagrundlag

Jeg anmoder om, at det fulde tekniske grundlag for støj-, skyggekast- og visualiseringsberegningerne bliver gjort tilgængeligt for offentligheden i det omfang reglerne tillader det.

Det bør være muligt for berørte borgere og deres rådgivere at se:

* anvendte mølledata,

* placeringer og højder,

* beregningsforudsætninger,

* terrændata,

* meteorologiske forudsætninger,

* støjdata,

* skyggekastdata,

* samt de væsentlige input til visualiseringerne.

Jeg mener, at dette er vigtigt for tilliden til miljøvurderingen og for at sikre en reel og oplyst borgerinddragelse.

10. Lys og natlig påvirkning

Jeg ønsker desuden, at den samlede lyspåvirkning fra projektet undersøges.

Det bør ikke alene være vindmøllernes lysafmærkning, men også eventuel belysning ved:

* transformerstation,

* batterianlæg,

* teknikhuse,

* adgangsveje,

* ladestandere og øvrige tekniske anlæg.

Der bør foretages en samlet vurdering af, hvordan anlægget vil fremstå fra Give om natten.

Afslutning

Jeg ønsker ikke, at Energipark Give vurderes på baggrund af generelle afstande og gennemsnitsbetragtninger alene.

Agerbølparken 41 er en konkret eksisterende bolig, og jeg ønsker at få belyst den faktiske påvirkning af netop denne ejendom.

Jeg anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den kommende miljøvurdering som minimum indeholder konkrete og efterprøvelige oplysninger om:

1. Støj ved Agerbølparken 41.

2. Lavfrekvent støj indendørs.

3. Afstand til samtlige vindmøller.

4. Skyggekast.

5. Visuel påvirkning.

6. Lysafmærkning og anden belysning.

7. Samlede/kumulative påvirkninger.

8. Påvirkning af menneskers trivsel og livskvalitet.

9. Påvirkning af boligværdi og materielle goder.

10. Det fulde tekniske datagrundlag for de væsentligste beregninger.

Jeg ønsker samtidig, at disse oplysninger foreligger inden der træffes endelig beslutning om lokalplan, kommuneplantillæg og projektets gennemførelse, således at berørte borgere har en reel mulighed for at forholde sig til projektets konsekvenser.

Iflg Vedhæftede billede er Agerbølparken 41 meget tæt på 

Med venlig hilsen

Birgit Lykke Jørgensen 

Agerbølparken 41

7323 Give

I forhold til de socioøkonomiske konsekvenser vil jeg gerne anmode om, at i undersøger hvilke konsekvenser en energipark vil få for mulighederne for finansiering af nybyg på kommunens nyerhvervede jord i forlængelse af Skovlunden. Herunder bl.a., men ikke afgrænset til,  børnefamilier, der vil bygge nyt hus i Thyregod, opførelse af seniorboliger, bofællesskaber, tiny-houses og lejligheder til udlejning.

Vi er for et par år siden flyttet til Give og havde vi vidst at dette projekt var på vej, havde vi aldrig købt hus her. Vi vil komme til både at se og høre til vindmøllerne, som i den højde høre til ude i vandet og ikke på land. 

Det er da ikke særlig klogt at sætte dem på et at Danmarks laveste områder og hvor der er allermindst vind - det giver på ingen måde mening. 

Tænk at man kan have samvittighed til, at jævne en hel by med jorden og ødelægge et lokalsamfund som er på vej op. Det er så alt ødelæggende at ligge den park lige der. Jeg er sikker på, at der er mange andre og meget mere givende steder, som vil give bedre mening at placere den

Jeg ønsker ikke en energi park så tæt på, da jeg har en høj sensitivitet overfor lavfrekvens lyde og kan risikere at skulle flytte fra Give, hvis energi parken bliver til virkelighed.

Jeg kan ikke forstå man i Vejle kommune kan være så ligeglade med folks ve og vel og ødelægge så mange huse i sådan et projekt, ikke kun i dørken men også hele Give og Tyregod området kommer vi til at skulle leve med de gener sådan store vindmøller giver og for hvad bare for der kan få penge i kommunekassen.

Nej tak flyt det ind i de store industri områder i Vejle og lad os bo i fred her ude i den skønne natur, hvis vi ville bo i støj var vi nok flyttet til Vejle og ikke Give.. 

Jeg mener at det vil være til stor gavn for Thyregod at få den planlagte energi park 

Jeg siger nej tak til Energipark Give

Jeg er ikke imod grøn energi eller den grønne omstilling. Jeg mener, at Danmark skal udbygge produktionen af vedvarende energi og reducere afhængigheden af fossile brændsler.

Men jeg siger nej tak til Energipark Give i den nuværende form og på den foreslåede placering.

For mig handler det ikke om at være imod vindmøller eller solceller som teknologi. Det handler om placeringen, størrelsen, omfanget og de samlede konsekvenser for mennesker, natur, landskab og lokalsamfundet.

Det projekt, der nu planlægges, er meget omfattende. Det består efter det foreliggende materiale af 11 vindmøller på op til 180 meter, omkring 150 hektar solceller samt batterianlæg, transformerstation, tekniske installationer, veje og muligvis større varmepumpe og ladestandere. Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter. Det betyder samtidig, at den nederste vingespids vil være omkring 18 meter over terræn.

Det er efter min opfattelse ikke et lille teknisk indgreb i landskabet. Det er etableringen af et meget stort, industrielt præget energianlæg i et område, hvor der allerede bor mennesker og findes natur, landbrug, kulturhistoriske værdier og lokalsamfund.

Jeg mener derfor, at miljøvurderingen skal være meget bred og meget grundig.

⸻

1. Energiparken skal vurderes som ét samlet projekt

Jeg mener, at Energipark Give skal vurderes som én samlet energipark og ikke som en række separate anlæg.

Det gælder blandt andet:

* 11 vindmøller

* ca. 150 ha solceller

* batterianlæg

* transformerstation

* teknikhuse og øvrige tekniske installationer

* interne veje og adgangsveje

* ladestandere

* eventuel større varmepumpe

* eventuelle fremtidige energiteknologier.

Vejle Kommune beskriver selv projektet som en energipark og oplyser, at miljøvurderingen skal omfatte projektets påvirkninger i både anlægs-, drifts- og demonteringsfasen.

Det er derfor vigtigt, at man ikke kun ser på, om den enkelte vindmølle overholder en bestemt støjgrænse, eller om solcellerne isoleret set kan afskærmes med beplantning.

Det relevante spørgsmål er, hvordan hele området vil påvirke de mennesker, der skal bo med det hver dag.

⸻

2. 39 boliger skal nedlægges – og endnu flere kan blive berørt

Vejle Kommune oplyser, at der inden for 720 meter fra vindmøllerne ikke må være boliger, og at 39 boliger derfor skal nedlægges. Derudover er der på nuværende tidspunkt et ukendt antal boliger i Dørken, som kan blive berørt på grund af støjkrav.

Det er i sig selv et meget voldsomt indgreb i et eksisterende lokalsamfund.

Jeg mener, at miljøvurderingen derfor også skal forholde sig til de menneskelige og sociale konsekvenser af, at mennesker mister deres bolig, skal flytte eller i årevis lever med usikkerhed om deres bolig og lokalområde.

Når et energiprojekt betyder, at så mange mennesker skal forlade deres hjem, bør man ikke kun spørge:

“Kan projektet overholde reglerne?”

Man bør også spørge:

“Er dette virkelig den bedste placering af projektet?”

For de boliger, der fjernes, og påvirkes er ikke bare prikker på et kort.

Det handler ikke kun om antallet af boliger.

Det er menneskers hjem, familier, naboer, lokale fællesskaber, liv, minder og tilknytning til et lokalsamfund. og den tryghed, der følger med at vide, at ens hjem og nærområde består.

⸻

3. Projektets påvirkning stopper ikke ved 4, 6 eller 10 gange møllehøjden

Jeg mener, at der skal foretages en langt mere omfattende geografisk vurdering af projektets påvirkninger.

Borgergruppen Energipark Give – Nej tak har foretaget en kortlægning af ejendomme omkring projektet. Kortlægningen går foreløbig ud til 10 gange møllehøjden, svarende til ca. 1.800 meter, og viser omkring 143 ejendomme inden for det kortlagte område.

Tallet er ikke en officiel BBR-opgørelse, og jeg mener derfor, at Vejle Kommune bør kvalitetssikre og verificere kortlægningen.

Det vigtige er imidlertid ikke kun selve tallet.

De 10 gange møllehøjde må ikke opfattes som den afstand, hvor projektets påvirkning stopper.

Jeg mener:

Den geografiske afgrænsning af miljøvurderingen bør fastlægges ud fra den faktiske geografiske udbredelse af de relevante miljøpåvirkninger – ikke ud fra en på forhånd valgt multiplikation af møllehøjden.

De 10 gange møllehøjde, som borgergruppens kortlægning dækker, bør derfor betragtes som et minimum for den konkrete kortlægning – ikke som den yderste grænse for projektets påvirkningsområde.

Visuelle påvirkninger, landskabspåvirkning, støj, lys, skyggekast, naturpåvirkning og påvirkning af ejendommes omsættelighed følger ikke nødvendigvis den samme geografiske grænse.

⸻

4. Vindmøllernes visuelle påvirkning skal undersøges fra de steder, hvor mennesker faktisk opholder sig

Jeg er bekendt med, at Eurowind har udarbejdet visualiseringer af projektet.

Jeg mener dog ikke, at de foreliggende visualiseringer alene giver et tilstrækkeligt grundlag for at forstå, hvordan projektet vil opleves fra de konkrete boliger og opholdsarealer.

Flere af visualiseringerne er brede panoramaer, hvor møllerne står langt ude i landskabet og fremstår relativt små.

Det dokumenterer, at møllerne kan ses.

Men det er ikke nødvendigvis det samme som at vise, hvordan det vil føles at bo med 180 meter høje vindmøller som en permanent del af udsigten.

En visualisering bør ikke blot dokumentere, at møllerne kan ses. Den skal give borgerne mulighed for at forstå, hvor store og visuelt dominerende de faktisk vil opleves i hverdagen.

Jeg ønsker derfor, at der udarbejdes realistiske visualiseringer:

* fra konkrete eksisterende boliger

* fra haver og opholdsarealer

* fra Give, Dørken, Sejrup, Thyregod og andre relevante lokalområder

* fra relevante veje og stier

* fra forskellige afstande

* både sommer og vinter, hvor vegetationens betydning er forskellig

* med korrekt terræn og eksisterende beplantning

* med alle relevante vindmøller medtaget

* med korrekt størrelse, afstand og placering

* med relevante lys- og afmærkningsforhold.

Der bør samtidig oplyses om kameraets placering, højde, brændvidde og synsfelt, så visualiseringerne kan efterprøves.

⸻

5. Landskabet skal vurderes som det landskab, der faktisk er der i dag

Området er i dag et åbent landskab med marker, natur, bebyggelser og eksisterende landskabstræk.

Etableringen af 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller, batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og nye vejanlæg vil ændre områdets karakter markant. Vejle Kommune har selv peget på landskab som et af de forhold, der skal indgå i miljøvurderingen.

Jeg mener, at vurderingen ikke kun skal vise det færdige projekt.

Den skal også vise:

* nødvendige terrænreguleringer

* fundamenter

* kranpladser

* adgangsveje

* kabeltracéer

* transformerstation

* batterianlæg

* teknikhuse

* eventuelle hegn

* beplantning og dens faktiske udvikling over tid.

Det er vigtigt, at man ikke får et billede af et færdigt projekt, hvor omfattende tekniske og landskabsmæssige indgreb efterfølgende skjules bag grønne symboler og illustrationer.

⸻

6. Støj og lavfrekvent støj skal undersøges uvildigt

Støj er en af mine væsentligste bekymringer.

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke alene dokumenterer, at de gældende støjgrænser kan overholdes på papiret.

Der bør foretages en uvildig kvalitetssikring af støjberegningerne.

Det gælder blandt andet:

* almindelig vindmøllestøj

* lavfrekvent støj

* støj fra transformerstation

* støj fra batterianlæg

* støj fra eventuelle ladestandere

* støj fra varmepumpe

* støj fra trafik

* støj i aften- og nattetimer

* eventuelle kumulative støjpåvirkninger fra eksisterende og kommende anlæg.

Jeg ønsker ikke at påstå, at vindmøller nødvendigvis medfører bestemte helbredsskader. Men når mennesker skal bo med et stort energianlæg i mange årtier, mener jeg, at bekymringer om søvn, trivsel og støjgener skal tages alvorligt og undersøges ordentligt.

Derfor bør kommunen ikke alene lægge udviklerens egne beregninger til grund, men sikre en uafhængig faglig kontrol.

⸻

7. Skyggekast og lys

Jeg mener, at skyggekast skal undersøges konkret fra de berørte boliger.

Det bør fremgå:

* hvor mange timer de enkelte boliger kan blive udsat for skyggekast

* hvornår på året det sker

* på hvilke tidspunkter

* hvilke opholdsarealer der berøres

* hvordan terræn og vegetation påvirker forholdet

* hvilke afværgeforanstaltninger der planlægges.

Lys bør desuden vurderes som mere end blot vindmøllernes luftfartsafmærkning.

Der bør også undersøges lys fra:

* transformerstation

* batterianlæg

* teknikhuse

* ladestandere

* adgangsveje

* sikkerhedsbelysning

* anlægsarbejdet.

⸻

8. Natur, biodiversitet og beskyttede arter

Jeg mener, at naturundersøgelserne skal være grundige og udføres på de rigtige tidspunkter af året.

Det gælder blandt andet:

* flagermus

* rovfugle

* øvrige fugle

* padder

* pattedyr

* insekter

* vandløb

* søer og vandhuller

* §3-beskyttet natur

* økologiske forbindelser

* øvrige naturbeskyttelsesinteresser.

Der er allerede indsendt et høringssvar til Vejle Kommune om registrering af flere flagermusarter i området. Det er ikke i sig selv dokumentation for, at projektet vil have en bestemt påvirkning, men det understreger efter min mening behovet for ordentlige, uafhængige feltundersøgelser.

Jeg ønsker derfor, at de biologiske undersøgelser ikke alene baseres på skrivebordsdata, men på reelle feltundersøgelser over relevante årstider og med tilstrækkelig lang observationsperiode.

⸻

9. Grundvand og drikkevand

Jeg mener, at påvirkningen af grundvand og drikkevandsinteresser skal undersøges meget grundigt.

Projektet indebærer store fundamenter, omfattende terrænarbejde, veje, solcellearealer, transformerstation og batterianlæg.

Vejle Kommune har selv angivet grundvand og drikkevandsinteresser som et miljøemne, der skal indgå i miljøvurderingen.

Jeg ønsker blandt andet belyst:

* risiko ved anlægsarbejdet

* eventuel midlertidig grundvandssænkning

* påvirkning af grundvandsstrømninger

* risiko for forurening

* håndtering af olie og kemikalier

* risiko for forurening fra batterianlæg

* håndtering af overfladevand

* konsekvenser ved eventuelle uheld.

⸻

10. Trafik og sikkerhed

Et projekt af denne størrelse vil medføre betydelig transport både under anlæg og drift.

Jeg ønsker derfor en konkret trafikvurdering af:

* lastbiltrafik

* særtransporter

* transport af vindmølleelementer

* transport til solcelleområdet

* transport til batteri- og transformeranlæg

* trafik til eventuelle ladestandere

* trafik i anlægsperioden

* trafik i forbindelse med demontering.

Der skal også ses på trafiksikkerheden for lokale beboere, cyklister, skolebørn og andre trafikanter.

Vejle Kommune har allerede angivet trafik og veje som et emne, der skal vurderes.

⸻

11. Ejendomsværdi og muligheden for at sælge sin bolig

Jeg er meget bekymret for, hvad projektet vil betyde for ejendommenes omsættelighed.

Det handler ikke kun om en eventuel juridisk opgørelse af værditab.

For mig handler det også om risikoen for:

* færre potentielle købere

* længere salgstid

* større usikkerhed

* sværere finansiering

* økonomisk usikkerhed for boligejere

* at blive økonomisk bundet til sin bolig.

Jeg bemærker også, at Eurowinds eget materiale beskriver værditab og salgsoptioner som en del af projektets lokale forankring. Materialet omtaler blandt andet tidligere taksationsafgørelser og frivillige aftaler for naboer tæt på projektet.

For mig understreger det netop, at påvirkningen af boligejernes økonomi er en reel problemstilling.

Kompensation er imidlertid ikke det samme som hensyn.

Hvis en bolig mister værdi eller bliver vanskeligere at sælge, ændrer en økonomisk kompensation ikke på, at boligejeren stadig skal leve med konsekvenserne.

⸻

12. Hvad er den langsigtede plan for Energipark Give?

Dette punkt mener jeg er meget vigtigt.

Jeg ønsker ikke at tage stilling til ét projekt i 2026 for senere at opdage, at dette kun var første etape af et væsentligt større energiproduktionsområde.

I tidligere materiale om Energipark Give har der været arbejdet med en vision om, at energiparken kunne etableres med blandt andet biogasanlæg, solceller og eventuelt vindmøller og herefter trinvis udbygges.

I et offentligt referat fra september 2025 fremgår det desuden, at Eurowind på daværende tidspunkt arbejdede videre med 150 ha solceller, 11 vindmøller og 500.000–1.000.000 tons biogas.

Et efterfølgende referat fra 30. september 2025 beskriver ligeledes et revideret projekt, hvor biogasarealet blev reduceret og flyttet, mens størrelsen på biogasanlægget fortsat blev angivet til 500.000–1.000.000 tons/år. Antallet og placeringen af vindmøllerne blev fastholdt.

Det er korrekt, at det aktuelle projektmateriale ikke omfatter et biogasanlæg som en del af den nuværende ansøgning.

Men Eurowinds projektbeskrivelse fra oktober 2025 beskriver samtidig Energipark Give som et integreret energianlæg og skriver, at parken er forberedt til fremtidig udvidelse med blandt andet biogasanlæg og Power-to-X.

Derfor ønsker jeg klare svar på:

1. Er biogas definitivt opgivet i området?

2. Hvis ikke, er det muligt senere at etablere et biogasanlæg i tilknytning til Energipark Give?

3. Vil det kræve en ny lokalplan?

4. Vil det kræve en ny miljøvurdering?

5. Kan den kommende lokalplan ændres eller udvides senere med yderligere energiteknologier?

6. Hvilken betydning har formuleringen om, at parken er “forberedt” til biogas og Power-to-X?

7. Hvilke øvrige fremtidige teknologier indgår i kommunens og projektudviklerens langsigtede vision for området?

Jeg mener, at borgerne har krav på at vide, hvad den langsigtede plan for området er, før der tages stilling til en så omfattende ændring af området.

⸻

13. Den faktiske energiproduktion skal stå mål med konsekvenserne

Eurowind oplyser, at projektet forventes at producere omkring 388.000 MWh om året.

Jeg mener imidlertid, at miljøvurderingen også bør vise den forventede faktiske produktion, ikke kun den installerede kapacitet.

Der bør blandt andet offentliggøres:

* forventede fuldlasttimer

* forventet årsproduktion for hver vindmølle

* samlet forventet produktion

* vindressource på den konkrete placering

* betydningen af turbulens og læforhold

* eventuelle wake-effekter

* forventet produktion i et normalt år

* forventet variation fra år til år

* eventuelle begrænsninger i elnettet.

Hvis en placering har en relativt lav vindressource sammenlignet med andre mulige placeringer, bør dette efter min mening indgå i vurderingen af, om de meget omfattende lokale konsekvenser står mål med den faktiske energiproduktion.

⸻

14. Andre mulige placeringer og alternativer skal undersøges

Jeg mener ikke, at miljøvurderingen bør tage udgangspunkt i, at Energipark Give nødvendigvis skal etableres præcis som foreslået.

Der bør undersøges reelle alternativer:

* færre vindmøller

* ændret placering af vindmøllerne

* mindre projekt

* ændret placering af solceller

* andre kombinationer af vind og sol

* andre egnede placeringer

* muligheder for at samle produktionen andre steder, hvor færre mennesker påvirkes.

Der findes eksempelvis nu også et konkret forslag om Hestlund Energipark, cirka 5 km nordvest for Give. Projektet er fortsat på et tidligt udviklingsstadie, men beskrives med omkring 148 ha solceller og mindst fire vindmøller på op til 180 meter og en forventet årlig produktion på omkring 293.000 MWh. Projektet undersøges desuden med henblik på at kunne realiseres uden nedlæggelse af boliger ved fire vindmøller.

Jeg mener ikke, at Hestlund Energipark automatisk skal erstatte Energipark Give.

Men når der findes andre konkrete VE-projekter i samme lokalområde, bør kommunen efter min mening undersøge, om den samlede energiproduktion kan opnås med mindre lokal belastning.

Det bør ikke være et mål at opstille flest mulige vindmøller ét sted, blot fordi der er identificeret et område, hvor det teknisk kan lade sig gøre.

⸻

15. Den kumulative påvirkning skal vurderes

Jeg mener, at Energipark Give skal vurderes sammen med andre relevante eksisterende og planlagte anlæg i området.

Det gælder blandt andet:

* eksisterende vindmøller

* eksisterende solcelleanlæg

* Hestlund Energipark

* øvrige planlagte VE-anlæg

* elinfrastruktur

* eventuelle fremtidige energianlæg

* trafik

* landskab

* natur.

Det er ikke tilstrækkeligt at vurdere hvert projekt isoleret, hvis borgerne i virkeligheden oplever dem som én samlet udvikling af området.

Den samlede belastning kan være væsentligt større end påvirkningen fra hvert enkelt projekt isoleret.

⸻

16. Uvildighed og gennemsigtighed

Jeg mener, at det tekniske datagrundlag skal være så gennemsigtigt, at det kan kontrolleres.

Det gælder især:

* støjberegninger

* lavfrekvent støj

* skyggekast

* visualiseringer

* trafikberegninger

* naturundersøgelser

* grundvandsberegninger

* forudsætninger for energiproduktionen.

Jeg ønsker derfor, at Vejle Kommune sikrer en uvildig faglig kvalitetssikring af de væsentligste beregninger.

Jeg mener ikke, at dette er et spørgsmål om mistillid til bestemte personer.

Det handler om retssikkerhed og tillid til processen.

Når projektudvikleren samtidig er den part, der har en økonomisk interesse i, at projektet kan gennemføres, bør kommunens beslutningsgrundlag efter min mening være så uafhængigt og efterprøvbart som muligt.

⸻

17. Grøn omstilling må ikke reduceres til et spørgsmål om antal megawatt

Jeg støtter den grønne omstilling.

Men jeg mener, at den grønne omstilling også skal være lokalt bæredygtig.

Det bør ikke være sådan, at et lokalsamfund skal acceptere meget store og permanente ændringer af landskab, natur, boliger og livskvalitet, blot fordi projektet producerer grøn strøm.

Den grønne omstilling bør efter min mening handle om at finde den bedste samlede løsning.

Det betyder:

Mest mulig grøn energi med mindst mulig unødig belastning af mennesker, natur og lokalsamfund.

Hvis et projekt kan reduceres, flyttes eller udformes anderledes, så færre mennesker bliver påvirket, bør det undersøges seriøst.

⸻

Mine konkrete ønsker til miljøvurderingen

På baggrund af ovenstående ønsker jeg, at Vejle Kommune som minimum sikrer, at den kommende miljøvurdering indeholder:

1. En samlet vurdering af hele Energipark Give som ét projekt.

2. En konkret vurdering af påvirkningen af boliger og lokalsamfund, herunder Give, Dørken, Sejrup, Thyregod og øvrige berørte områder.

3. En geografisk vurdering, der ikke stopper ved 4, 6 eller 10 gange møllehøjden, men følger den faktiske udbredelse af de enkelte påvirkninger.

4. Kvalitetssikring af borgergruppen Energipark Give – NEJ TAKs kortlægning af omkring 143 ejendomme inden for det kortlagte område.

5. Realistiske visualiseringer fra konkrete boliger, haver, veje og lokalområder.

6. Uvildig kontrol af støjberegninger, herunder lavfrekvent støj.

7. Grundig vurdering af skyggekast og lys, herunder lys fra øvrige tekniske anlæg.

8. Grundige feltundersøgelser af natur og biodiversitet, herunder flagermus og fugle.

9. Grundig vurdering af grundvand, drikkevand og overfladevand.

10. En samlet trafik- og trafiksikkerhedsvurdering.

11. En vurdering af ejendommes omsættelighed og de socioøkonomiske konsekvenser for lokalområdet.

12. En klar redegørelse for den langsigtede udvikling af området, herunder biogas, Power-to-X, varmepumpe, pyrolyse og andre mulige fremtidige teknologier.

13. En vurdering af relevante alternativer, herunder færre vindmøller, ændret placering og alternative projektområder.

14. En kumulativ vurdering af Energipark Give sammen med andre eksisterende og planlagte VE-anlæg i området, herunder Hestlund Energipark.

15. Offentliggørelse af de væsentlige rådata og beregningsforudsætninger, så resultaterne kan efterprøves.

⸻

Jeg ønsker at understrege, at mit høringssvar ikke er et nej til grøn energi.

Det er et nej til, at den grønne omstilling gennemføres på en måde, hvor et helt lokalområde skal bære meget store og permanente konsekvenser, uden at det først er undersøgt grundigt, om projektet kan placeres anderledes, reduceres eller udformes på en mindre belastende måde.

Jeg mener, at Vejle Kommune har en særlig forpligtelse til at se på hele billedet.

Ikke kun på, om de enkelte tekniske krav kan overholdes.

Ikke kun på, hvor meget strøm der kan produceres.

Men også på, hvad projektet betyder for de mennesker, der allerede bor her.

Jeg ønsker at kunne blive boende i et område med natur, landskab, ro og et velfungerende lokalsamfund. Det er blandt andet derfor, man vælger at bo uden for byen.

Jeg mener ikke, at ønsket om grøn energi automatisk betyder, at man skal acceptere et industrielt energianlæg i denne størrelse lige uden for sin bolig.

Derfor siger jeg:

NEJ TAK TIL ENERGIPARK GIVE I DEN NUVÆRENDE FORM OG PÅ DEN FORESLÅEDE PLACERING.

Det afgørende spørgsmål bør efter min mening ikke alene være:

Kan Energipark Give bygges?

Men:

• Er dette den rigtige placering?

• Den rigtige størrelse?

• Og den rigtige måde at gennemføre den grønne omstilling på, når konsekvenserne for mennesker, natur, landskab og lokalsamfund tages alvorligt?

Det mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er dokumenteret et tilstrækkeligt grundlag for at svare ja til.

Høringssvar om Energipark Give

Jeg bor i området og har fulgt sagen om Energipark Give. Jeg er ikke imod grøn energi, men jo mere jeg har læst om området og projektet, jo mere bekymret er jeg blevet for, om det her faktisk er det rigtige sted at placere så stort et energianlæg.

Der er tale om 11 vindmøller på op til 180 meter, omkring 150 hektar solceller samt batterianlæg og tilhørende tekniske anlæg.

Det kommer til at ændre området markant og være her i mange år. Derfor mener jeg, at nogle ting skal undersøges meget grundigt, før der træffes beslutninger.

Grundvandet og vores drikkevand

Det, der bekymrer mig mest, er grundvandet.

Det er ikke en ny problemstilling.

Vejle Kommune har selv en Indsatsplan for Giveområdet fra 2014, som blandt andet omfatter Give, Kollemorten og Thyregod Vandværk.

Planen er lavet for at beskytte grundvandet og vores drikkevand. Den beskriver blandt andet indvindingsoplande, grundvandsmagasiner, beskyttende lerlag og områder, hvor grundvandet kræver særlig opmærksomhed.

Der er områder, hvor grundvandet er mere sårbart over for forurening, og beskyttelsen fra lerlag er ikke nødvendigvis den samme overalt.

Det er derfor vigtigt at få undersøgt forholdene præcis dér, hvor energiparken skal ligge.

Hvor tykke er de beskyttende lerlag under de enkelte møller, solcelleområderne, batterianlægget, transformerne, kablerne og de nye veje?

Er der steder, hvor lerlagene er tynde eller usammenhængende, så forurening lettere kan nå grundvandet?

Miljøstyrelsen arbejder desuden fortsat med grundvandskortlægningen i Giveområdet, blandt andet med geologiske og hydrologiske modeller, indvindingsoplande, grundvandskemi og vurdering af grundvandets sårbarhed.

Derfor bør den nyeste viden selvfølgelig være med, før der træffes beslutning om projektet.

Der bør også ses på selve anlægsperioden. Der skal graves, etableres store møllefundamenter, lægges kabler og anlægges veje og tekniske installationer.

Og der skal undersøges, hvad der kan ske ved brand, uheld eller lækage fra eksempelvis batterianlæg og transformere.

Ikke fordi jeg siger, at det vil ske. Men hvis noget går galt, er det vigtigt at vide, hvad konsekvenserne kan blive for grundvandet.

For mig rejser det et meget enkelt spørgsmål:

Når Vejle Kommune selv siden 2014 har haft en indsatsplan for at beskytte drikkevandet i Give- og Thyregodområdet, hvordan hænger det så sammen med placeringen af et så stort energianlæg netop her?

Det spørgsmål bør miljøvurderingen besvare klart.

Drikkevand kan vi ikke bare erstatte, hvis vi først får ødelagt det.

Odderbæk, Sejrup Sø og vandet i området

Et andet vigtigt punkt er Odderbæk og vandløbene omkring området.

Odderbæk hænger sammen med Sejrup Sø og et større system af vandløb, søer og vådområder.

Derfor bør undersøgelserne ikke stoppe ved en streg rundt om selve energiparken.

Det bør undersøges, om vandløb, mindre bække, grøfter og vådområder omkring projektområdet har forbindelse til Odderbæk-systemet, og om anlægsarbejdet eller den færdige energipark kan ændre afvandingen eller påvirke vandets naturlige bevægelse gennem området.

Odderen er vendt tilbage til Odderbæk

Der er også dokumentation for odder i Odderbæk.

Odderbæk Vandløbslaug beskriver, at odderen havde været væk fra området i mere end 50 år, men blev observeret igen i 2004 og 2006. Efterfølgende blev der fundet flere spor efter odder.

Jeg påstår ikke, at Energipark Give vil skade odderen.

Men vi ved heller ikke, om den bliver påvirket, før det er undersøgt.

Derfor bør der bruges aktuelle oplysninger om, hvor odderen færdes i dag, og om vandløb, grøfter, søer og vådområder omkring projektområdet bruges som forbindelser gennem landskabet.

Hvis de eksisterende registreringer er for gamle, bør der foretages nye feltundersøgelser.

Det samme bør gælde andre beskyttede arter i området.

Naboerne skal ikke glemmes

Der er også mennesker, der skal leve med energiparken hver eneste dag.

Ved møller på 180 meter svarer 6 gange møllehøjden til 1.080 meter, mens 8 gange møllehøjden svarer til 1.440 meter.

Men påvirkningen stopper jo ikke ved en streg på et kort.

En familie, der bor 1.100 eller 1.300 meter fra en 180 meter høj vindmølle, skal stadig leve med den i landskabet.

Derfor bør miljøvurderingen ikke kun handle om, hvilke lovbestemte ordninger den enkelte nabo falder ind under.

Den bør også beskrive den faktiske påvirkning af mennesker og ejendomme, blandt andet for dem der bor mellem 6 og 8 gange møllehøjden.

Der var allerede dialog med Eurowind

Før den nuværende proces var der dialog mellem den lokale styregruppe/Dialoggruppen og Eurowind.

Jeg siger ikke, at Eurowind gav juridisk bindende løfter. Men der blev konkret talt om andre og mere omfattende modeller for naboerne.

Referatet fra mødet den 28. august 2025 viser blandt andet, at der skulle arbejdes videre med en grundmodel for værditab for ejendomme i afstanden 4–10 gange møllehøjden.

Dialogen fortsatte på det efterfølgende møde i september.

Når der tidligere har været konkrete drøftelser om forholdene for naboerne helt ud til 10 gange møllehøjden, bør det være tydeligt, hvad der efterfølgende er blevet af de drøftelser.

Det handler også om tillid til processen.

Er det her det rigtige sted?

For mig ender det hele med et ret enkelt spørgsmål:

Er det her det rigtige sted at placere så stort et energianlæg?

Miljøvurderingen bør ikke kun undersøge, hvordan projektet teknisk kan gennemføres på den placering, der allerede er valgt.

Den bør også undersøge reelle alternativer.

Hvis undersøgelserne viser væsentlige problemer med grundvand, drikkevand, natur, vandløb eller store konsekvenser for naboerne, bør man undersøge, om møller, solceller eller batterianlæg kan flyttes, reduceres eller placeres anderledes.

Og hvis problemerne samlet set er store nok, bør en anden placering også undersøges.

Det beder jeg om bliver undersøgt

Jeg beder derfor om, at den kommende miljøvurdering som minimum undersøger:

* Vejle Kommunes egen Indsatsplan for Giveområdet fra 2014 og dens betydning for Energipark Give.

* Grundvandets sårbarhed over for forurening i selve projektområdet.

* Indvindingsoplande, drikkevandsinteresser og beskyttende lerlag.

* Om der findes områder med tynde eller usammenhængende lerlag.

* Den nyeste grundvandskortlægning og sårbarhedsvurdering for Giveområdet.

* Risikoen for grundvandet fra møllefundamenter, jordarbejde, kabler, veje, transformere og batterianlæg.

* Konsekvenser ved brand, uheld eller lækage.

* Sejrup Sø, Odderbæk og forbindelserne mellem områdets vandløb, grøfter og vådområder.

* Aktuel forekomst af odder og andre beskyttede arter.

* Påvirkningen af naboerne, også mellem 6 og 8 gange møllehøjden.

* Den samlede påvirkning fra vindmøller, solceller, batterianlæg og øvrige tekniske anlæg.

* Hvad der er blevet af den tidligere dialog med Eurowind om forholdene for naboerne.

* Reelle alternative placeringer og ændringer af projektet.

Jeg er ikke imod grøn energi.

Men grøn energi skal også placeres med omtanke.

Når vi taler om et anlæg af denne størrelse, som kan komme til at præge området i årtier, skal vi være sikre på, at vi ikke bagefter står med problemer for vores drikkevand, natur eller de mennesker, der bor her, som kunne være undgået.

Det skylder vi både dem, der bor her nu, og dem der kommer efter os.

Med venlig hilsen

Annette Feldballe Lillebæk

Vedhæftet:

Bilag 1 – Samlet dokumentation til høringssvar om Energipark Give

Vi bor lige op af Tykhøjetvej, 100m syd for Give museum. Vi appellerer på det kraftigste til at man ikke ydereliger udnytter denne vej til endnu mere transport til og fra de kommende byggerier. 

vi har i forvejen naceller, vindmølle tårne, vinger fra møller hver eftermiddag, aften og nat der kører her, samt en stor del af Gives industri er dirigeret denne vej. Lokale mejetærsker, traktorer m. Vogn, lastbiler, beton transport, DanCake leveringer, leveringer til STARK, Give Elementer osv osv. 

jeg håber renoveringen af motorvejen samt til/afkørselsramperne har været tænkt med, så de kunne blive udvidet til jeres kommende energipark, for at undgå den tunge trafik på bl.a. Tykhøjetvej. 

Jeg undrer mig over, at man på jord, der hviler ovenpå grundvandsreserver, og hvor der mig bekendt ikke forefindes forurening af nogen art. Samt har vilje til at nedrive funktionsduelige boliger, i et område, der er sikret overfor klimaændringer, vil anlægge solceller og vindmøller? At man som folkevalgte er parate til at gøre det sværere for et område, at blive udbygget, for borgere, og dermed bibeholde et miljø, både menneskeligt som naturligt er til glæde og gavn. Samtidig med at man har masser af arealer i kommunen, hvor der i forvejen er forurening, som mikroplast, tungmetaller og støj, altså f.eks. langs med motor-, og motortrafikveje. Man skal tænke sig godt om i en foranderlig verden, og her er min bekymring at de folkevalgte ikke er deres opgave værdig.

Bekymringer ved tilladelse af projektet og derved nedrivning af bygninger i Dørken:

1: beplantning og natur omkring og i dørken- kan man mon bevare dele af beplantningen og særligt større træer for at beholde en del af natur udtrykket i Dørken, hvis store dele af bebyggelserne rives ned? - hvad ligger der af planer med grundene efter nedrivning? 

2: hvilken plan forligger der i forhold til bevarelse af kultur arv og offentlig adgang til bl.a. Sæltop kirketomt?

3: vand. 

tages der højde for, og laves der undersøgelse af muligt kildefremspring i Dørken. Så man sikre ikke at ødelægge dette?

4: laves der særlige hensyn der tilgodeser de naboer som bliver tilbage? Her tænkes særligt på larm og ekstra arbejds kørsel- det er en stor belastning hvis mange huse skal nedrives kort efter hinanden.

5: tages der højde for at bevare noget kulturhistorisk materiale og optegnelser over det gamle bysamfund inden nedrivning. Altså arkivering af optegnelser og bevarelse af særlige emner? 

Kære Vejle kommune. 

som med mange andre VE projekter fylder der ofte en alt for stor negativitet, modstand, faktuelt forkerte argumenter, decideret forkerte overbevisninger og meget meget mere. 

jeg er glad for, at vi i Vejle kommune er med til at tage ansvar for, og løfte den grønne omstilling. 

stor ros herfra, og lad os få søsat Give Energipark :-)

Mvh

Steffen

Kollemortenvej 75

Vi indsender dette høringssvar som beboere på Kollemortenvej 75 og dermed som mennesker, der risikerer at skulle leve med konsekvenserne af Give Energipark tæt på vores hjem.

Vores holdning er klar:

Vi ønsker ikke Give Energipark placeret i dette område.

Det er ikke et nej til grøn omstilling. Vi anerkender behovet for vedvarende energi. Men grøn omstilling bør ske med omtanke og på de placeringer, hvor påvirkningen af mennesker, boliger og eksisterende lokalsamfund er mindst mulig.

For os er dette ikke bare et projektområde på et kort.

Det er vores hjem og vores hverdag.

Vores ejendom skal vurderes konkret

Vi ønsker, at påvirkningen af Kollemortenvej 75 bliver konkret belyst i miljøvurderingen.

Det er ikke tilstrækkeligt med generelle kort og beregninger for et større område. Vi ønsker at kunne se og forstå, hvad projektet konkret vil betyde på vores adresse.

Vi anmoder derfor om:

• konkrete støjberegninger for Kollemortenvej 75 ved relevante vindhastigheder

• beregning af lavfrekvent støj

• vurdering af skyggekast og eventuelle lysgener

• realistiske visualiseringer set fra vores ejendom og opholdsarealer

• oplysning om afstand fra vores bolig til de nærmeste planlagte vindmøller og øvrige anlæg.

Vi ønsker desuden, at forudsætningerne bag beregningerne fremlægges så tydeligt, at resultaterne kan efterprøves.

Støj – hvor stor bliver belastningen reelt?

Støj er en væsentlig bekymring for os.

Vi har set støjsimuleringer ved forskellige vindhastigheder, som giver anledning til bekymring for støjpåvirkningen i området.

Derfor ønsker vi ikke alene oplyst, om de gældende grænseværdier forventes overholdt.

Vi ønsker også oplyst:

Hvor stor bliver den beregnede støjbelastning konkret på Kollemortenvej 75, og hvor stor er marginen til de gældende grænseværdier?

Hvis en bolig ligger tæt på en grænseværdi, er det væsentlig information for de mennesker, der skal bo der – også selv om en beregning teknisk set ligger lige under grænsen.

Vis os, hvad vi kommer til at se fra vores hjem

Vindmøller på op til 180 meter og meget store solcellearealer vil ændre landskabet markant.

Derfor ønsker vi en realistisk visualisering fra Kollemortenvej 75.

Visualiseringen bør foretages fra relevante steder på ejendommen, hvor vi faktisk opholder os, og den bør vise den mest belastende realistiske situation – ikke alene en udvalgt vinkel, hvor anlægget fremstår mindst synligt.

Når kommunen senere skal beslutte, om projektet kan accepteres, bør både vi og politikerne kunne se, hvad beslutningen konkret betyder for de hjem, der ligger omkring energiparken.

Vores hjem er også en del af miljøpåvirkningen

Et hjem kan ikke alene vurderes i meter og decibel.

Det handler også om oplevelsen af at bo der.

Ro, udsigt, landskab og følelsen af at bo på landet er en væsentlig del af årsagen til, at mennesker vælger at bo i dette område.

Hvis landskabet omkring vores hjem ændres til et stort teknisk energilandskab, er det en fundamental ændring af vores nærmiljø.

Vi ønsker derfor, at miljøvurderingen forholder sig til den samlede påvirkning af menneskers levevilkår og sundhed – og ikke alene undersøger hver enkelt påvirkning isoleret.

Usikkerheden har allerede en konsekvens

Et andet forhold er den langvarige usikkerhed.

Når et så omfattende projekt planlægges omkring menneskers hjem, påvirker det vores mulighed for at træffe almindelige beslutninger om vores fremtid.

Skal vi investere i huset? Kan vi sælge, hvis vi ønsker det? Hvem ønsker at købe en ejendom, når man ikke ved præcist, hvad der kommer til at ligge i området?

Det skaber en form for stavnsbinding, længe før der er truffet en endelig beslutning.

Vi er klar over, at spørgsmål om konkret værditab og erstatning også behandles efter andre regler og ordninger. Men den bredere konsekvens for bosætning, tryghed og områdets attraktivitet bør efter vores opfattelse indgå i kommunens samlede politiske beslutningsgrundlag.

Hvorfor skal det ligge lige her?

Dette er for os det helt afgørende spørgsmål.

Vi savner fortsat en overbevisende dokumentation for, hvorfor et energianlæg af denne størrelse skal placeres netop her – i et område med direkte påvirkning af 150 eksisterende boliger og et større lokalsamfund med 1800 indbyggere.

Når kommunen selv oplyser, at projektet forudsætter nedlæggelse af et betydeligt antal boliger, og at yderligere boliger kan blive berørt, bør det efter vores opfattelse udløse et helt grundlæggende spørgsmål:

Findes der alternative placeringer eller løsninger, hvor færre mennesker mister deres hjem eller får deres nærmiljø fundamentalt ændret?

Vi ønsker derfor, at reelle og rimelige alternativer undersøges og sammenlignes på et ensartet grundlag.

Det bør blandt andet fremgå, hvor mange boliger der berøres ved de forskellige muligheder, samt forskellene i støj, naturpåvirkning, landskabspåvirkning og påvirkning af lokalsamfund.

Det bør også undersøges, om de ønskede energimål kan nås gennem andre placeringer, en anden størrelse på projektet eller mere decentrale energiløsninger.

Vi ønsker reel borgerinddragelse

Vi ønsker ikke alene at blive spurgt om beplantning, stier, passager eller lokale grønne midler.

For os er borgerinddragelse først reel, hvis der fortsat er mulighed for at påvirke de grundlæggende præmisser.

Det gælder især placeringen og projektets størrelse.

Hvis svaret på spørgsmålet om, hvorvidt Energipark Give skal ligge her, allerede reelt er givet, før miljøvurderingen er gennemført og borgernes høringssvar behandlet, bliver det vanskeligt at se, hvilken reel indflydelse borgerne har. Her vil kaffemøder blive opfattet som pseudo inddragelse og spild af alle deltagers sparsomme tid.

Derfor forventer vi, at vores indsigelse mod selve placeringen registreres og behandles som netop dét – og ikke omsættes til et spørgsmål om, hvordan projektet kan tilpasses.

Hvem betaler den dag, anlægget skal væk?

Vi ønsker også klarhed over projektets afslutning.

Hvem hæfter økonomisk for fuld nedtagning og retablering, hvis anlægget en dag ophører – også hvis det selskab, der ejer eller driver anlægget på det tidspunkt, går konkurs?

Vi mener, at der bør etableres en økonomisk sikkerhed, garanti eller tilsvarende ordning, som er tilstrækkelig til fuld demontering og retablering, og som er beskyttet mod en eventuel konkurs.

Borgerne, lodsejerne og kommunen skal ikke om årtier risikere at stå med regningen.

Vores opfordring til Vejle Kommune og Byrådet

Vi beder kommunen om at huske, hvad der ligger bag prikkerne på kortene.

Der bor mennesker.

For os handler Energipark Give om det sted, vi kalder vores hjem.

Vi beder derfor om, at kommunen ikke starter med spørgsmålet:

Hvordan kan Energipark Give bedst indpasses her?

Start i stedet med:

Er det overhovedet det rigtige sted at placere et energianlæg af denne størrelse?

Undersøg alternativerne reelt.

Dokumentér konsekvenserne.

Vis os påvirkningen fra vores egen ejendom.

Gør støjberegningerne gennemsigtige.

Og lad først derefter politikerne tage stilling.

Hvis der findes en placering eller løsning, hvor markant færre mennesker og hjem berøres, mener vi, at kommunen har en forpligtelse til at tage den alvorligt.

Vi støtter den grønne omstilling.

Men vi siger NEJ til Give Energipark på den foreslåede placering. Det har alt for mange menneskelige omkostninger.

Med venlig hilsen

Anette Ølund på Kollemortenvej 75

Supplerende høringssvar vedrørende Energipark Give

Kollemortenvej 75

Jeg ønsker med dette supplerende høringssvar at rejse en særskilt bekymring vedrørende ejerforholdene bag Energipark Give.

Blackstone er i 2026 indtrådt som betydelig investor i Eurowind Energy. Det giver mig som nabo til det planlagte projekt anledning til bekymring og til nogle spørgsmål, som jeg mener bør indgå i kommunens behandling af projektet.

Min bekymring skal også ses i lyset af, at Blackstone tidligere har været genstand for betydelig politisk debat i Danmark i forbindelse med selskabets investeringer i udlejningsejendomme, særligt i København. Debatten førte til politisk indgriben og ændringer af lovgivningen, som ofte er blevet omtalt som “Blackstone-indgrebet”.

Jeg er naturligvis klar over, at investeringer i udlejningsejendomme og vedvarende energi er to forskellige områder. Min pointe er derfor ikke, at det samme nødvendigvis vil ske her.

Men når en stor international kapitalfond får væsentlig økonomisk interesse i et selskab bag et projekt, som kan få konsekvenser for vores hjem og lokalområde i årtier, mener jeg, at der er god grund til at stille krav om særlig gennemsigtighed og sikkerhed omkring ejerforhold og ansvar.

Jeg ønsker derfor, at Vejle Kommune forholder sig til:

* Hvilken betydning Blackstones indtræden i Eurowind Energy har for ejer- og kontrolforholdene omkring Energipark Give.

* Hvordan projektets forpligtelser over for naboer og lokalområde sikres, hvis projektet eller projektselskabet senere skifter ejer.

* Hvilke økonomiske garantier der stilles for nedtagning og fuld reetablering, også hvis ejerforholdene ændres.

* Om kommunen har tilstrækkelig sikkerhed for, hvem der bærer det langsigtede juridiske og økonomiske ansvar gennem hele anlæggets levetid.

For mig handler dette grundlæggende om én ting:

Når konsekvenserne for os, der bor her, kan vare i årtier, skal ansvaret også være sikret i årtier – uanset hvem der på et givent tidspunkt ejer projektet.

Det mener jeg, at Vejle Kommune bør kunne give naboerne et klart og dokumenteret svar på, inden der træffes endelig beslutning om Energipark 

Høringssvar vedrørende Give Energipark

Vedrørende afgrænsning af miljøvurderingens indhold samt idéer og forslag til den videre planlægning

Vi ønsker med dette høringssvar at gøre det helt klart, at vores grundlæggende holdning til Give Energipark fortsat er NEJ.

Det er ikke et nej til den grønne omstilling. Det er et nej til, at et energianlæg af denne størrelse placeres så tæt på eksisterende lokalsamfund (Thyregod og Give) og med så omfattende konsekvenser for mennesker, boliger, landskab og områdets fremtid.

Vi oplever samtidig, at diskussionen alt for hurtigt er kommet til at handle om, hvordan Energipark Give skal etableres, frem for det spørgsmål, der efter vores opfattelse fortsat bør stå helt centralt:

Er dette overhovedet den rigtige placering?

Den igangværende høring handler netop om, hvad der skal undersøges i den kommende miljøvurdering, og hvilke idéer og forslag der skal indgå i den videre planlægning.

Vi anmoder derfor om, at nedenstående temaer indgår konkret og grundigt i det videre arbejde.

1. Placeringen og reelle alternativer

Vi finder det afgørende, at miljøvurderingen ikke alene undersøger konsekvenserne af det projekt, som Eurowind Energy har ansøgt om.

Der skal foretages en reel og gennemskuelig vurdering af rimelige alternative placeringer og udformninger, herunder alternativer, hvor væsentligt færre mennesker og boliger berøres. Spørg os der bor i lokalområdet:

Vi ønsker derfor belyst:

• hvilke alternative placeringer der konkret har været undersøgt

• hvorfor de er valgt fra

• hvor mange boliger og borgere der påvirkes ved de forskellige alternativer

• forskelle i støj, visuel påvirkning, naturpåvirkning og landskab

• muligheder for placering tættere på større infrastrukturanlæg, herunder motorvejen

• muligheden for mindre og mere lokalt forankrede energiløsninger

• 0-alternativet – altså udviklingen, hvis Energipark Give ikke etableres.

Det er ikke tilstrækkeligt at konstatere, at denne placering er mulig.

Det skal dokumenteres, hvorfor netop denne placering samlet set er den mest forsvarlige.

2. Borgerinddragelse – hvad har vi reelt haft indflydelse på?

Vi har gennem processen oplevet, at de afgørende præmisser – projektområde, placering og projektets overordnede størrelse – i vid udstrækning har ligget fast, mens borgerne er blevet inviteret til dialog om forhold som beplantning, stier, passager og anvendelse af lokale grønne midler.

Det oplever vi ikke som reel indflydelse på projektets grundlæggende præmisser.

Når borgere spørger:

“Hvorfor skal energiparken ligge lige her?”  må spørgsmålet ikke i praksis blive reduceret til:

“Hvordan kan vi gøre energiparken bedre, når den først ligger her?”

Vi har tidligere oplevet, at deltagelse i dialog med kommunen og projektudvikler efterfølgende kan fremstå som dokumentation for borgerinddragelse, selv om borgerne ikke oplever at have haft reel mulighed for at påvirke de afgørende beslutninger.

Vi ønsker derfor en klar redegørelse for:

Hvad har borgerne konkret kunnet ændre? Hvad har været fastlagt på forhånd? Og hvilke konkrete ændringer af projektet er sket som følge af borgernes input?

Borgerinddragelse bør kunne spores i beslutningerne – ikke alene i antallet af afholdte møder.

3. 39 boliger – og et ukendt antal yderligere boliger - herudover 88 boliger i en afstand af 4 - 8 x møllehøjde.

Kommunen oplyser, at der skal nedlægges 39 boliger inden for afstandskravet til vindmøllerne.

Derudover oplyses det, at et på nuværende tidspunkt ukendt antal boliger i Dørken skal nedlægges på grund af støjkrav.

Det finder vi meget alvorligt.

Når konsekvenserne for et lokalsamfund endnu ikke engang kan opgøres fuldt ud, bør det i sig selv give anledning til betydelig forsigtighed.

Miljøvurderingen bør derfor ikke alene opgøre antallet af boliger, der fysisk skal forsvinde.

Den bør undersøge den samlede påvirkning af de tilbageværende lokalsamfund:

Hvad sker der med Dørken, Sejrup, Thyregod og området nord for Give, når boliger fjernes, andre boliger kommer til at ligge tæt på et meget stort teknisk anlæg, og områdets karakter ændres markant?

Vejle kommune eller udvikler har ikke ønsket at indgå i faktuelle drøftelser af energiparkens udformning eller størrelse -

En meget stor del af de afgivne stemmer ved kommunevalget blev afgivet til partier, som ikke ønsker en energipark i Thyregod skoledistrikt - 61 % af de afgivne stemmer var på DF og DD - et meget klart signal fra lokalbefolkningen, som Vejle kommune ikke kan sidde overhørrig.

4. Støj – ikke kun om grænsen lige akkurat kan overholdes

Støj er et af vores største bekymringspunkter.

Derfor ønsker vi fuld gennemsigtighed i støjberegningerne og mulighed for uafhængig efterprøvning af de anvendte forudsætninger.

Der bør blandt andet redegøres for:

• støj ved relevante vindhastigheder

• almindelig og lavfrekvent støj

• de præcise mølletyper og deres kildestøj

• terrænets betydning

• kumulative virkninger fra flere møller og øvrige tekniske anlæg

• usikkerheder i beregningsmodellerne

• hvor tæt boliger og boligområder ligger på grænseværdierne

• hvor følsomme beregningerne er over for ændringer i møllevalg og andre forudsætninger.

Vi har set støjsimuleringer fra SoundSim360 ved forskellige vindhastigheder, som giver anledning til bekymring for påvirkningen af Thyregod.

Vi fremlægger ikke disse simuleringer som dokumentation for en overskridelse. Men de understreger behovet for, at de officielle beregninger bliver gennemsigtige, detaljerede og efterprøvelige.

Det centrale spørgsmål må ikke alene være:

“Kan projektet lige akkurat holde sig under en grænseværdi?”

Det er mindst lige så relevant at vide:

“Hvor stor er sikkerhedsmarginen – og hvad bliver den faktiske samlede støjbelastning for de mennesker, der skal bo med anlægget?”

5. Menneskers sundhed, stress og utryghed

Miljøvurderingen skal behandle befolkningen og menneskers sundhed.

Det bør efter vores opfattelse ikke begrænses til en teknisk vurdering af støjgrænser.

Et projekt, som gennem en meget lang planlægningsperiode skaber usikkerhed om menneskers hjem, økonomi og fremtid, har også menneskelige konsekvenser.

Vi ønsker derfor belyst, hvordan projektets samlede påvirkninger – herunder støj, skyggekast, visuel dominans, lys, ændret landskab og langvarig utryghed – kan påvirke menneskers trivsel og levevilkår.

Der bør desuden være særlig opmærksomhed på børn, ældre og andre grupper, der kan være særligt følsomme over for ændringer i deres nærmiljø.

6. Visualiseringer – vis os virkeligheden

Et anlæg med 11 vindmøller på op til 180 meter og ca. 150 hektar solceller vil ændre landskabet markant.

Derfor ønsker vi realistiske visualiseringer fra de steder, hvor mennesker rent faktisk opholder sig.

Ikke kun fra udvalgte offentlige udsigtspunkter.

Der bør udarbejdes visualiseringer fra relevante boliger, haver, boligområder, indfaldsveje og centrale steder i blandt andet Thyregod, Dørken, Sejrup og Give.

Visualiseringerne bør vise både gunstige og mest belastende realistiske situationer og ikke alene de vinkler, hvor anlægget fremstår mindst synligt.

Også den samlede virkning af vindmøller, solceller, transformerstation, batterianlæg, teknikhuse og øvrige installationer skal vises.

Eurowind har nu ved 2 møder i Thyregod Hallen fremvist visualiseringer, som ikke matcher de møller der ønskes opstillet eller den vingestørrelse der fremgår af ansøgningen - det bør hverken forvaltning eller politikere kunne leve med - vi som borgere føler os manipuleret og ført bag lyset.

7. Natur, landskab, vand og biodiversitet

Miljøvurderingen skal undersøge den samlede påvirkning af naturen – både under anlæg, drift og senere demontering.

Det gælder blandt andet biodiversitet, fugle og flagermus, beskyttede arter, vandmiljø, grundvand, jordbund, lavbundsarealer, skov og landskab.

Vi ønsker særligt, at de kumulative virkninger undersøges.

Et enkelt element kan isoleret set vurderes acceptabelt, mens summen af 11 vindmøller, ca. 150 ha solceller, batterianlæg, transformerstation, veje og øvrig infrastruktur kan være noget ganske andet.

8. Stavnsbinding, ejendomsværdier og lokalsamfundenes fremtid

For mange mennesker handler Energipark Give ikke om et abstrakt energiprojekt.

Det handler om deres hjem.

Allerede usikkerheden om projektet kan påvirke menneskers mulighed for at sælge bolig, flytte, låne eller planlægge deres fremtid.

Vi er bekendt med, at værditab og salgsoption også reguleres gennem særskilte ordninger.

Men det betyder ikke, at kommunen politisk kan se bort fra de bredere konsekvenser for bosætning og lokalsamfund.

Kommunen bør derfor belyse, hvad et anlæg af denne størrelse kan betyde for:

• områdets attraktivitet for nuværende og kommende beboere

• mulighederne for tilflytning

• børnefamiliernes lyst til at bosætte sig i området

• lokale institutioner, skole- og foreningsliv

• ejendomsmarkedet

• den langsigtede udvikling af landsbyerne.

Et lokalsamfund er mere end de boliger, der ligger inden for en bestemt afstandsgrænse.

9. Hvad er Energipark Give egentlig på længere sigt?

Vi ønsker fuld klarhed over projektets samlede og langsigtede omfang.

Miljøvurderingen bør tage udgangspunkt i det samlede realistiske projekt og ikke opdele elementer på en måde, der betyder, at den samlede påvirkning undervurderes.

Det bør derfor klart beskrives, hvilke anlæg der indgår nu, hvilke der planlægges, og hvilke yderligere energirelaterede aktiviteter området på sigt tænkes anvendt til.

Hvis der eksisterer konkrete planer eller realistiske perspektiver om eksempelvis yderligere energianlæg, PtX, biogas eller andre energitunge aktiviteter, skal det tydeliggøres, hvad der indgår i den aktuelle planlægning, og hvad der ikke gør.

Borgerne og politikerne skal vide, hvad det er for en udvikling af området, der åbnes for.

Ansøgningen er suppleret af et visionsafsnit, som er langt mere omfattende og indgribende for lokalsamfundene og vil pludselig også få afgørende betydning for Give by.

10. Behov, netkapacitet og energiplanlægning

Den grønne omstilling er vigtig.

Men netop derfor bør energiplanlægningen være langsigtet, veldokumenteret og baseret på de løsninger og placeringer, der giver mindst mulig samlet belastning.

Vi ønsker derfor belyst:

• behovet for produktionen fra Energipark Give

• mulighederne for nettilslutning og eventuelle begrænsninger i elnettet

• sammenhængen med eksisterende og planlagte VE-anlæg

• mulighederne for mindre, decentrale og lokalt forankrede energifællesskaber

• om samme energimæssige mål kan nås med mindre påvirkning af boliger og lokalsamfund.

At være kritisk over for Energipark Give er ikke det samme som at være imod grøn omstilling.

Vi ønsker en grøn omstilling, hvor placering, proportionalitet og hensynet til mennesker også tæller.

11. Økonomisk sikkerhed ved nedtagning og retablering

Et energianlæg af denne størrelse skal vurderes over hele sin levetid – også den dag produktionen ophører.

Vi ønsker derfor en præcis redegørelse for, hvem der økonomisk hæfter for demontering, bortskaffelse og fuld retablering af området.

Der bør stilles en økonomisk sikkerhed, som er tilstrækkelig gennem hele projektets levetid, og som ikke bliver værdiløs, hvis et projektselskab eller en ejer går konkurs.

Kommunen bør derfor undersøge muligheden for en konkursbeskyttet økonomisk sikkerhed, garanti eller tilsvarende ordning, der sikrer, at regningen aldrig ender hos lodsejere, kommune eller skatteborgere.

Sikkerhedens størrelse bør løbende kunne reguleres, så den følger de faktiske omkostninger til demontering, affaldshåndtering og retablering.

Der bør beskrives, hvordan sikkerhedsstillelsen også kan sikre de mange borgere inden for en større afstand, vil være berettiget til kompensation via taksationsmyndighedernes vurderinger.

Bekymring vedrørende ejerstruktur og langsigtet ansvar

Vi er bekymrede over den ændrede ejerstruktur bag projektet. Eurowind Energy ejer 90–99,99 % af Energipark Give ApS, og Blackstone er i 2026 indtrådt som betydelig investor i Eurowind Energy med en ejerandel på 24,7 %. EU-Kommissionen har samtidig godkendt, at Blackstone sammen med Norlys og EWH erhverver fælles kontrol med Eurowind Energy.

For os som naboer er dette ikke et spørgsmål om at være imod udenlandske investorer. Det handler om, hvem der i sidste ende har økonomiske interesser i og indflydelse på et projekt, som kan få meget store og langvarige konsekvenser for vores hjem, vores ejendomme og vores lokalområde.

Vi ønsker derfor, at Vejle Kommune forholder sig konkret til projektets ejerstruktur og til, hvordan naboer og lokalsamfund er sikret, hvis ejerforholdene ændres igen.

Hvem bærer det langsigtede økonomiske og juridiske ansvar for Energipark Give? Hvad sker der, hvis projektet eller projektselskabet senere sælges videre? Følger alle forpligtelser over for naboer og lokalsamfund automatisk med til en ny ejer?

Vi ønsker desuden belyst, hvordan der stilles økonomisk sikkerhed for nedtagning af vindmøller, solcelleanlæg, batterianlæg og øvrige installationer samt fuld reetablering af området, uanset hvem der ejer projektet om 10, 20 eller 30 år.

Når et projekt af denne størrelse kan påvirke naboernes boliger og lokalområdet i årtier, mener vi, at kommunen bør sikre størst mulig gennemsigtighed omkring ejerforhold, økonomisk ansvar, eventuelle ejerskifter og garantier for projektets forpligtelser gennem hele dets levetid.

Der er faktisk et ekstra interessant punkt, som jeg synes er rigtig stærkt: I Eurowinds egen projektbeskrivelse for Energipark Give står der om de årlige lokale udbetalinger, at aftalen skal indgås med projektselskabet, så projektselskabet “uanset ejer” vil være forpligtet til at overholde aftalen.

Det viser jo, at muligheden for ændrede ejerforhold allerede er tænkt ind i projektmaterialet. Derfor synes jeg, det er helt legitimt, at I spørger kommunen: Hvilke andre forpligtelser er tilsvarende sikret ved et fremtidigt ejerskifte?

Jeg ville også gerne undersøge Blackstones normale investeringshorisont og om Eurowind/Blackstone har sagt noget konkret om eventuelt senere salg af energiprojekter. Det kan afgøre, om vi kan gøre netop den del endnu skarpere uden at komme med udokumenterede påstande.

12. Uafhængighed og gennemsigtighed

Et projekt af denne størrelse kræver et beslutningsgrundlag, som både borgere og politikere kan have tillid til.

Derfor ønsker vi, at centrale beregninger og vurderinger – herunder især støj, naturpåvirkning, visualiseringer og andre væsentlige miljøforhold – fremlægges med metoder, data og forudsætninger på en måde, så de kan efterprøves.

Når grundlaget for beslutningen i væsentligt omfang bygger på materiale udarbejdet for projektudvikleren, bliver kommunens myndighedskontrol helt afgørende.

Det handler ikke om at mistænkeliggøre enkeltpersoner.

Det handler om tillid til beslutningsgrundlaget.

13. Vores samlede opfordring til Vejle Byråd

Vi oplever igen og igen fortællingen om, at Energipark Give er så langt i processen, at “toget er kørt”.

Det er det ikke.

Denne høring eksisterer netop, fordi projektets konsekvenser endnu skal undersøges, planlægningen endnu skal gennemføres, og politikerne senere skal træffe beslutninger på baggrund af det materiale.

Derfor forventer vi også, at høringen får reel betydning.

Vi ønsker ikke alene indflydelse på beplantning, stier og grønne puljer.

Vi ønsker svar på det grundlæggende spørgsmål:

Er det forsvarligt at placere et energianlæg af denne størrelse netop her – midt mellem eksisterende lokalsamfund og med så omfattende konsekvenser for boliger og mennesker?

Før Vejle Byråd går videre med Energipark Give, bør politikerne have et beslutningsgrundlag, der dokumenterer:

Hvorfor denne placering?

Hvorfor denne størrelse?

Hvilke reelle alternativer findes?

Hvor mange mennesker bliver berørt?

Hvad bliver den samlede påvirkning?

Og kan de samme klimamål nås på en måde, der rammer færre mennesker?

Hvis disse spørgsmål ikke kan besvares fyldestgørende, bør konklusionen ikke være, at projektet skal tilpasses.

Så bør placeringen genovervejes.

Vi støtter den grønne omstilling.

Men grøn omstilling fritager ikke kommunen for ansvaret for at vælge den rigtige placering, sikre et fyldestgørende beslutningsgrundlag og beskytte de lokalsamfund, som skal leve med konsekvenserne i årtier.

På den baggrund fastholder vi vores NEJ til Energipark Give på den foreslåede placering.

Der var engang en lille by, som hed Dørken.

Jeg sidder en mandag eftermiddag på min arbejdsplads i Silkeborg. Vores yngste datter på 12 år ringer mig op. Hun er alene hjemme. Hun fortæller med gråd i stemmen, at hun er blevet stukket af et insekt på armen, og det gør meget ondt. Jeg spørger ind til omstændighederne og må efter et øjeblik bekymret konstatere, at kun en hvepse- eller bistik kan give denne form for smerte.

Både min ægtefælle og vores søn er overfølsom overfor hvepsestik og skal straks søge læge eller ringe 112, hvis de skulle komme ud for denne situation. Så jeg kan derfor også fornemme en bekymring hos hende. Selvfølgelig fordi hun husker reaktionen hos sin bror, da han blev stukket for et år siden og blev hentet med ”blå blink”. Jeg ved, hun er utryg ved at være alene i situationen, men jeg sidder i Silkeborg, 40 min væk.

En hurtig beslutning. Jeg griber telefonlisten over mine gode naboer i Dørken og begynder at ringe op.

Første nabo er stadig på arbejde. ”Jeg kan være der om 15 min,” lyder svaret! Det er okay, svarer jeg, men jeg prøver lige den næste. De to næste i min liste svarer ikke. Den næste nabo, jeg får fat i, er på ferie. Jeg må hurtigt videre i min liste. Så er der bonus! Allerede imens jeg forklarer min nabokone problemet, kan jeg høre, at hun er på vej ud ad døren. ”Selvfølgelig vil jeg sidde hos hende, indtil hendes far kommer hjem.”

Vores datter får ikke en allergisk reaktion af hvepsestikket. Det er heller ikke pointen. For alene det, at vores søde nabo kommer og er hos hende, giver os alle en stor tryghed. Vi har altid følt os heldige og privilegeret over, at vi bor i et lokalsamfund, hvor vi ved, at alle er der for hinanden, også når det brænder på.

Men var denne episode derimod sket om tre til fem år, havde jeg sandsynligvis ikke haft en telefonliste, hvor jeg kunne søge hjælpe hos mine naboer. For efter Eurowinds plan, vil jeg slet ingen naboer have til den tid.

Eurowind planlægger at bygge en stor vindmøllepark imellem Thyregod og Give, her i Dørken.

Elleve vindmøller på 180 meter, 150-200 hektar solceller og et stort biogasanlæg på 1 mio. ton(som betyder anlægget er meget stort!), hvor der til og fra anlægget dagligt skal køre over 300 lastbiler, altså på vejene omkring Dørken, Give og Thyregod.

Eurowind har inden for de seneste år allerede opkøbt omkring 40 ejendomme syd for Givevej ud mod Sejrup, som alle skal jævnes med jorden.

Nu er man gået i gang med næste skridt og alle ejendomme i Dørken by er blevet tilbudt opkøb. Også flere ejendomme, som ligger uden for den zone, hvor opkøb skal tilbydes, ifølge loven. En kontrakt, hvor der dog er tilføjet en klausul. Fra Eurowind forlyder det, at vores naboer har mulighed for at sælge deres ejendomme til Eurowind, hvis de ikke ønsker at blive

boede så tæt på vindmøllepark og biogasanlæg, når det hele er endeligt. Men pludselig har Eurowind tilføjet i disse specifikke kontrakter, at firmaet omvendt kan forlange, at man bliver opkøbt, hvis Eurowind får brug for en eller flere af ejendommene i Dørken. Prisen man er tilbudt: Mæglervurderingen + 50 %. Disse kontrakter skal være underskrevet senest den 01.12.2025.

Jeg har fuld forståelse for, at de fleste i Dørken by nu overvejer kraftigt at underskrive kontrakten. Vi har selv boet i Dørken i over 25 år, og mange af vores gode naboer havde allerede boet her i mange år, før vi kom. Den dag, man sætter sit hus til salg på markedet til en almindelig handel, kender man på det pågældende tidspunkt hverken den endelige handelspris eller liggetid. Og som situationen er nu, hvor ingen ved, hvilke påvirkninger en vindmøllepark og et biogasanlæg vil have, aner ingen, om nogen har lyst til at bo her – eller ej.

Meget er uvist, så her er er et tilbud, som næsten er for godt til at takke nej til.

Men jeg undrer mig voldsomt over denne klausul. At Eurowind ville kunne forlange at overtage ejendomme, selv hvis man ikke skulle ønske at sælge. Og hvorfor tilbyde denne højere pris, som er noget mere, end hvad andre lidt uden for ”Dørken by” er blevet tilbudt? Disse ejendomme uden for ”byen” ligger trods alt tættere på vindmølleparken og biogasanlægget?

En landmand i lokalsamfundet bruger lidt tid på en regnvejrsdag til at grave i sagen. Det viser sig, at der er lavet en miljøvurdering, og man har fundet ud af, at Dørken by giver problemer med afstandskravet på lugt, lys og støj. Reglerne er kort fortalt, at mere end 6 huse anses for bymæssig bebyggelse og har her meget strengere krav. Dog hvis Eurowind ejer ejendommen, tæller denne ikke med.

Det ser altså ud til, at Eurowind ønsker at opkøbe i Dørken by, således de selv ejer så mange af ejendommene, at man kommer under de 6 huse og dermed ikke bymæssig bebyggelse. På denne måde undgår Eurownd de strengere krav. Eurowind laver altså ikke fordelagtige kontrakter for at hjælpe et lokalsamfund i Dørken, selvom de gerne vil have det til at lyde sådan.

Men hvad betyder det konkret? Hvilke krav ønsker Eurowind ikke at overholde? Hvad betyder det for os, som bliver boende i området med hensyn til lugt og støj? Ikke bare lige her, uden for ”Dørken by”, men også helt ind i Thyregod by og Give by?

Jeg er bange for, at Eurowind holder noget skjulet for os.

Dette er blot en af de mange fortællinger om, hvordan Eurowind omgås sandheden til deres fordel, blot for at opnå at deres energipark bliver til virkelighed. For hvorfor insisterer Eurowind på at trumfe deres vilje igennem lige netop i vores område med et projekt, som går ud over så mange familier?

Fra Eurowinds side fortsætter man med at fortælle historien om, at grunden til energiparken skal lige netop lige her, og ikke længere syd øst på, skyldes den kommende hærvejsmotorvej.

Men en lokalpolitiker i Give har oplyst, at vedkommende flere gange har påtalt overfor Eurowind, at firmaet ikke må bruge motorvejen i deres argument, da planer om en kommende motorvej på denne strækning ikke er aktuelt længere. Ringer man til Vejdirektoratet, bekræfter de også, man er gået bort fra planerne om en motorvej på denne strækning.

Jeg er ikke imod grøn energi, tværtimod. Men jeg er imod, at Eurowind ikke spiller med åbne kort.

Tilbage til mig og min families historie, som startede med et uskyldigt hvepsestik.

Jeg vil altid elske mit ”Dørkenvejen,” her jeg var ung, her mine børn er vokset op, og her ønsker jeg at blive gammel. Men jeg er meget ked af at se ind i en fremtid med støj fra hundredvis af lastbiler dagligt på landevejen, lugtgener fra et biogasanlæg og ellers at bo ”alene” herude på landet, uden vores mange gode naboer omkring os. De naboer, som altid var der for os, også når det brændte på i det, der engang var en lille by, som hed Dørken.

NEJ TAK til Energipark Give!

Ann Nørager Løwendahl

Dørkenvej 20

7323 Give

Høringssvar vedrørende Energipark Give

Jeg bor på:

Givevej 8, Dørken 

Jeg vil gerne vide, som nærmeste nabo til det forventede anlæg, om min bolig er en af de på nuværende tidspunkt ukendt antal boliger i Dørken, der skal nedlægges pga. overholdelse af støjkrav? Jeg synes, det fremsendte kortmateriale har manglende information ift. de forhold, der ligger udenfor eller på grænsen til den foreløbige lokalplans afgrænsning. Har jeg overhovedet nogle naboer i fremtiden eller kommer jeg til at bo isoleret og alene? Hørin

Jeg ønsker, at min bolig og min adresse bliver inddraget konkret i den kommende miljøvurdering af Energipark Give.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter det foreliggende materiale 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og øvrige tekniske installationer.

Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter.

Jeg anerkender behovet for vedvarende energi, men projektets størrelse og placering tæt på Give, Thyregod, Sejrup og Dørken gør det nødvendigt, at konsekvenserne for de mennesker, der allerede bor i området, bliver undersøgt meget grundigt.

1. Støj – konkret ved min adresse

Jeg ønsker en konkret støjberegning for min adresse og ikke alene en generel vurdering af området.

Jeg ønsker oplyst den forventede støjbelastning ved min bolig ved både 6 m/s og 8 m/s vind, og at beregningen viser den samlede støj fra samtlige relevante vindmøller.

Det bør også fremgå, hvilken vindmølletype og driftsindstilling beregningen bygger på, hvilke meteorologiske og terrænmæssige forudsætninger der anvendes, og hvilken usikkerhed der er forbundet med beregningen.

Jeg ønsker desuden oplyst, om der er taget højde for andre eksisterende eller planlagte støjkilder i området.

Resultatet bør fremlægges, så jeg som boligejer tydeligt kan se den forventede støjbelastning ved netop min ejendom.

2. Lavfrekvent støj

Jeg ønsker, at lavfrekvent støj undersøges særskilt og konkret ved min adresse.

Der bør fremlægges beregninger for den forventede lavfrekvente støj indendørs i min bolig under relevante driftsforhold.

Det bør samtidig fremgå, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen, og hvilken betydning boligens konstruktion har for den forventede indendørs støj.

Jeg ønsker altså ikke kun at vide, om en grænseværdi forventes overholdt, men hvad den konkrete beregnede påvirkning ved min bolig forventes at være.

3. Afstand til alle 11 vindmøller

Jeg ønsker en kort-/adresseløsning, hvor den konkrete afstand fra min adresse til hver af de 11 vindmøller fremgår.

Det bør ikke være nødvendigt for den enkelte borger selv at forsøge at måle afstandene på et oversigtskort.

Jeg ønsker samtidig oplyst, hvilken mølle der er nærmest min bolig, hvor langt der er til den, samt hvilken højde og placering den forventes at få.

4. Skyggekast

Jeg ønsker en konkret skyggekastberegning for min adresse.

Beregningen bør vise:

• hvor mange timers skyggekast der forventes pr. år,

• hvilke tidspunkter på dagen påvirkningen kan forekomme,

• hvilke perioder af året der er berørt,

• hvilke dele af min ejendom der kan blive påvirket,

• samt hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der kan anvendes.

Det er vigtigt for mig at kunne se, hvordan skyggekast konkret kan påvirke min bolig og mine udendørs opholdsarealer.

5. Hvordan kommer det til at se ud fra min bolig?

Vindmøller på op til 180 meter vil være meget store tekniske anlæg i forhold til de eksisterende omgivelser.

Jeg ønsker derfor realistiske visualiseringer fra de berørte boliger og boligområder i Give, Thyregod, Sejrup og Dørken.

Visualiseringerne bør blandt andet vise udsigten fra boliger, haver og opholdsarealer, møllernes fulde højde, rotorernes størrelse og møllernes indbyrdes placering.

Det er vigtigt, at visualiseringerne udføres fra realistisk øjenhøjde og ikke kun fra udvalgte steder, hvor påvirkningen er mindst synlig.

Jeg ønsker også, at påvirkningen vises både sommer og vinter, fordi træer og beplantning ikke giver samme afskærmning hele året.

Desuden bør det vises, hvordan møllernes eventuelle lysafmærkning og projektets øvrige belysning vil opleves om natten.

6. Den samlede påvirkning

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke kun undersøger hver enkelt del af projektet isoleret.

Vi kommer til at opleve det samlede anlæg.

Derfor bør miljøvurderingen undersøge den kumulative påvirkning fra blandt andet vindmøller, solcelleanlæg, batterianlæg, transformerstation, teknikhuse, eventuelle ladestandere, adgangsveje og trafik.

Samtidig bør den samlede påvirkning fra støj, skyggekast, lys og den væsentlige ændring af landskabet vurderes.

Jeg ønsker derfor en samlet vurdering af, hvad hele projektet vil betyde for Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boligområder.

7. Menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet

Jeg ønsker, at miljøvurderingen går videre end blot at konstatere, om de tekniske grænseværdier overholdes.

Et projekt af denne størrelse kan have betydning for de mennesker, der skal leve tæt på det i mange år.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen også belyser den samlede betydning for:

• menneskers trivsel og livskvalitet,

• oplevelsen af tryghed og nærmiljø,

• boligområdernes karakter,

• rekreative muligheder,

• samt den langsigtede påvirkning af de mennesker, der skal bo med anlægget tæt på.

Jeg ønsker med andre ord, at mennesker og hverdagsliv bliver en reel del af vurderingen – ikke kun tekniske grænseværdier.

8. Boligværdi

Jeg ønsker, at påvirkningen af ejendomsværdierne undersøges og beskrives konkret for de nærmeste boligområder.

Det bør blandt andet undersøges, hvilken betydning nærhed til vindmøller, støj, skyggekast og den visuelle påvirkning kan få for eksisterende boligejere.

Jeg ønsker samtidig tydelig information om, hvilke ordninger der gælder for berørte boligejere, herunder regler om værditab og eventuel salgsoption.

For os, der allerede bor her, handler det ikke alene om en ejendomsværdi på papir. Det handler om vores hjem og vores mulighed for at blive boende – eller sælge igen på rimelige vilkår.

9. Åbenhed om beregninger og datagrundlag

Jeg ønsker, at der er størst mulig åbenhed om det tekniske grundlag for støj-, skyggekast- og visualiseringsberegningerne.

Det bør i det omfang reglerne tillader det være muligt for berørte borgere og deres rådgivere at se blandt andet:

• anvendte mølledata,

• placeringer og højder,

• beregningsforudsætninger,

• terrændata,

• meteorologiske forudsætninger,

• støjdata,

• skyggekastdata,

• samt de væsentlige input til visualiseringerne.

Det er vigtigt, hvis borgerne skal kunne forstå og efterprøve grundlaget.

Åbenhed er efter min opfattelse afgørende for tilliden til miljøvurderingen og for en reel og oplyst borgerinddragelse.

10. Lys og påvirkning om natten

Jeg ønsker, at den samlede lyspåvirkning fra Energipark Give undersøges.

Det bør ikke alene handle om vindmøllernes eventuelle lysafmærkning.

Også belysning fra transformerstation, batterianlæg, teknikhuse, adgangsveje, eventuelle ladestandere og øvrige tekniske anlæg bør indgå.

Der bør foretages en samlet vurdering af, hvordan hele anlægget vil fremstå fra Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boliger om natten.

Afslutning

Jeg ønsker ikke, at Energipark Give vurderes alene på baggrund af generelle afstande og gennemsnitsbetragtninger.

Dette er mit hjem. Min adresse er en konkret bolig, og jeg ønsker at få belyst den faktiske påvirkning af netop denne ejendom.

Jeg anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den kommende miljøvurdering indeholder konkrete og efterprøvelige oplysninger om de ovenstående forhold.

Jeg ønsker samtidig, at oplysningerne bliver fremlagt, inden der træffes endelig beslutning om lokalplan, kommuneplantillæg og projektets gennemførelse, så vi som berørte borgere får en reel mulighed for at forholde os til projektets konsekvenser.

Med venlig hilsen

Lillian Blicher Folmer 

Givevej 8, 7323 Give

Jeg er blevet gjort bekendt med, at alt tidligere indsendt materiale omkring Energipark Give, som rigtig mange borgere har brugt utrolig meget tid og energi på, ikke bliver en del af den nyopstartede proces.

Jeg indsender derfor dette læserbrev, også sendt til byrådet, med anmodning om, at det kommer til at figurere i forvaltningens materiale til politikerne og vil blive behandlet som indsigelse IMOD Energipark Give.

Åbent brev til Byrådet: Vedrørende processen for VE-anlæg i Give-området og overholdelse af Århuskonventionen 

d. 16. april 2026

Redaktionen har modtaget nedenstående åbne brev fra Dennis Duedahl, Marie Duedahl, Dorte Kristensen, Marianne Rasmussen og Marianne Ploug Hansen på vegne af Energipark Give- Nej Tak!

LÆSERBREV: Kære byråd!

Med baggrund i den seneste artikel i Vores LokalAvis om, at arbejdet med vedvarende energianlæg i Give-området fortsætter, finder vi det nødvendigt at rette dette åbne brev til byrådet.

Vi skriver ikke for at modsætte os den grønne omstilling som sådan. Tværtimod. Men den grønne omstilling kan og må aldrig gennemføres på bekostning af grundlæggende demokratiske rettigheder, borgerinddragelse og tilliden mellem myndigheder og borgere.

Århuskonventionen er ikke en formalitet – men en forpligtelse Danmark har forpligtet sig til

Århuskonventionen, som sikrer borgerne:

● Adgang til miljøinformation

● Tidlig og reel inddragelse i beslutningsprocesser

● Mulighed for at påvirke beslutninger, før de reelt er truffet

Det er ikke valgfrit. Det er ikke noget, man “i videst muligt omfang” kan tilpasse en allerede fastlagt kurs. Det er en bindende ramme for, hvordan beslutninger skal træffes.

Processen opleves som reelt beslutningsmæssigt lukket, når det i artiklen fremgår, at arbejdet fortsætter, og at der allerede tales om næste faser, udformninger og fremdrift, efterlades et klart indtryk af, at de centrale beslutninger i praksis allerede er truffet.

Flere borgere oplever:

● at borgerinddragelsen kommer for sent i processen

● at møder bruges til information fremfor dialog

● at alternative løsninger eller grundlæggende indsigelser ikke har reel betydning

● at der argumenteres med “tidligere beslutninger” uden klart, gennemsigtigt beslutningsgrundlag

Dette strider mod ånden – og efter vores opfattelse også bogstavet – i Århuskonventionen.

Borgerinddragelse er ikke det samme som borgerorientering. At informere borgerne om et projekt, der allerede er defineret i omfang, placering og retning, er ikke borgerinddragelse.

Ægte borgerinddragelse forudsætter, at:

● alle realistiske alternativer stadig er åbne

● lokale konsekvenser vejer lige så tungt som nationale målsætninger

● bekymringer og modstand ikke reduceres til “misforståelser”

● processen er forståelig, gennemsigtig og dokumenteret

Når borgerne oplever, at deres bidrag ikke kan ændre noget væsentligt, undermineres både tilliden til processen og til det lokale demokrati.

En opfordring til byrådet

Vi opfordrer derfor byrådet til:

● åbent at redegøre for, hvilke beslutninger der faktisk er truffet – og hvornår

● at dokumentere, hvordan borgerinddragelsen lever op til Århuskonventionens krav om tidlig og reel deltagelse

● at sætte processen på pause, hvis det viser sig, at borgernes inddragelse reelt har været for sen

● at sikre, at borgernes mulighed for at påvirke projektets grundlæggende præmisser er reel – ikke symbolsk. Den grønne omstilling har kun bæredygtighed, hvis også demokratiet er bæredygtigt.

Afslutning

Dette brev er skrevet i håbet om dialog – men også med en klar forventning om ansvarlighed. Når internationale konventioner tilsidesættes eller udhules i praksis, er det ikke kun et lokalt problem. Det er et demokratisk problem.

Vi forventer, at byrådet tager denne kritik alvorligt og handler derefter.

Med venlig hilsen

borgere og naboer i Thyregod Give-området.

Jeg er blevet gjort bekendt med, at alt tidligere indsendt materiale omkring Energipark Give, som rigtig mange borgere har brugt utrolig meget tid og energi på, ikke kommer til at få betydning for den nyopstartede proces.

Jeg indsender derfor dette læserbrev med anmodning om, at det kommer til at figurere i forvaltningens materiale til politikerne og vil blive behandlet som indsigelse IMOD Energipark Give.

Læserbrev - Kære Virksomheder i Give og omegn: Hvor ansvarlig er jeres grønne strøm?

D. 1. juni 2026

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev fra berørte borgere omkring det planlagte projekt Energipark Give

LÆSERBREV: Giveegnen står over for en af de største lokale forandringer i nyere tid med planerne om Energipark Give.

Projektet er et tydeligt eksempel på den grønne omstilling i praksis og i stor skala, tæt på mennesker og med betydelige konsekvenser for lokalområdet langt ud i fremtiden. Samtidig er det et projekt, som mange virksomheder, også lokalt, vil få mulighed for at koble sig på gennem køb af grøn strøm.

Det bør give anledning til et kritisk spørgsmål: Ved vi egentlig, hvad det er, vi køber os ind i?

Grøn strøm er ikke nødvendigvis ansvarlig strøm

For virksomheder i Give og omegn er det oplagt at se Give Energipark som en mulighed.

Grøn strøm kan styrke klimaregnskabet, imødekomme kundekrav og positionere virksomheden som ansvarlig. Men ESG handler ikke kun om CO2.

Når virksomheder vælger at aftage strøm fra et projekt som Give Energipark, bliver de en del af en værdikæde, der også omfatter de lokale konsekvenser: påvirkning af landskab, naboer, natur og sammenhængskraft i lokalsamfundet.

Hvis der er betydelig lokal bekymring eller modstand, kan man så forsvare at reducere problemet til “noget, udvikleren må håndtere”?

Det er også virksomhedens ansvar.

Lokale virksomheder risikerer at miste forbindelsen til lokalområdet, og for virksomheder med rødder i Give er risikoen særlig tydelig. Man kan havne i en situation, hvor man på den ene side markedsfører sig som lokal forankret og samfundsansvarlig og på den anden side aktivt understøtter et projekt, som naboer, medarbejdere eller samarbejdspartnere oplever som problematisk.

Det er en svær balance.

For hvad gør det ved tilliden, hvis medarbejdere kan kigge ud ad vinduet og se konsekvenserne af et projekt, deres egen arbejdsplads økonomisk understøtter? Her bliver ESG pludselig meget konkret.

Reputationsrisikoen er ikke kun et storbyfænomen

Man kunne fristes til at tro, at ESG-risici primært handler om internationale brands og globale mediestorme. Men det handler også om kundeloyalitet og medarbejdertilfredshed, og i en mindre by som Give er dynamikken en anden, og ofte mere direkte.

Her spreder kritik sig ikke gennem internationale kampagner, men gennem lokale netværk, foreninger og samtaler i supermarkedet. Når først et projekt bliver et lokalt stridspunkt, bliver det svært for virksomheder at stå udenfor.

Governance: Hvem tager ansvar?

Energipark Give er ikke bare et teknisk anlæg. Det er et resultat af mange års komplekse beslutningsprocesser, investeringer og prioriteringer. Når virksomheder vælger at købe strøm fra projektet, legitimerer de også den måde, projektet er blevet til på. Derfor bør virksomheder stille sig selv nogle grundlæggende spørgsmål:

- Har der været reel lokal inddragelse?

- Er beslutningsprocesserne gennemsigtige?

- Er de berørte borgere blevet taget alvorligt?

Hvis ikke, er det værd at overveje, om man ukritisk bør støtte op omkring projektet.

Den langsigtede pris for den grønne omstilling

Det kan være fristende at fokusere på de kortsigtede gevinster: lavere CO2-aftryk og adgang til grøn energi. Men hvis projekter som Give Energipark gennemføres uden bred lokal legitimitet, risikerer vi noget langt mere alvorligt:

At tilliden til den grønne omstilling svækkes.

Og når tilliden forsvinder, bliver fremtidige projekter sværere, langsommere og dyrere. Også for virksomhederne selv.

Et valg for erhvervslivet i Give

Det væsentligste argument for placeringen af Energipark Give er, at de lokale virksomheder skriger på grøn strøm. Så virksomhederne i Give står derfor ikke bare over for en indkøbsbeslutning, men et værdimæssigt valg.

Vil man nøjes med at købe grøn strøm?

Eller vil man sikre sig, at strømmen også er socialt og styringsmæssigt ansvarlig?

Det kræver mod at stille krav. Det kræver vilje at sige nej til projekter, der ikke lever op til helheden. Men det er netop dét, ESG er til for. For bæredygtighed må ikke kun måles i megawatt og CO2.

Den må også måles i tillid.

På vegne af berørte borgere omkring det planlagte projekt Energipark Give: Dennis Erner Duedahl - Dorte Kristensen - Marianne Rasmussen- HC Knudsen

Vedr. Høringssvar om Energipark Give - øst for Givevej , nord for Give

Jeg ønsker hermed at indsende mine bemærkninger til den foreslåede Energipark Give.

Projektet omfatter blandt andet 11 vindmøller med en højde på op til 180 meter, cirka 150 hektar solceller samt batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg.

Jeg anerkender behovet for grøn omstilling og vedvarende energi. Samtidig er det vigtigt for mig, at et projekt af denne størrelse og med denne placering bliver undersøgt grundigt, inden der træffes beslutning.

Jeg ønsker derfor, at Vejle Kommune i den videre miljøvurdering forholder sig grundigt til de emner, jeg har valgt nedenfor.

Mine bekymringer og ønsker til miljøvurderingen er:

☐ 1. NABOER, BOLIGER OG LOKALSAMFUND

Jeg er bekymret for, hvilken betydning Energipark Give kan få for de mennesker, der bor i og omkring området.

Jeg ønsker, at konsekvenserne for boliger, ejendomsværdier, bosætning, trivsel og menneskers mulighed for fortsat at leve et trygt hverdagsliv i området bliver grundigt undersøgt.

Jeg ønsker også, at betydningen for vores lokalsamfund undersøges, herunder konsekvenser for tilflytning, skole, daginstitutioner, foreningsliv, erhvervsliv og områdets fremtidige udvikling.

☐ 2. STØJ OG LAVFREKVENT STØJ

Jeg er bekymret for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller og øvrige tekniske anlæg.

Jeg ønsker, at den samlede støjbelastning fra vindmøller, transformerstation, batterianlæg, trafik og andre tekniske installationer bliver undersøgt grundigt.

Jeg ønsker også, at vurderingen tager højde for de faktiske forhold ved de berørte boliger og for den samlede støjpåvirkning fra projektets forskellige dele.

☐ 3. SKYGGEKAST, LYS OG REFLEKSIONER

Jeg er bekymret for skyggekast, lysmarkeringer, blink og refleksioner fra vindmøller, solceller og øvrige anlæg.

Jeg ønsker, at påvirkningen undersøges konkret ved de boliger, haver og opholdsarealer, der kan blive berørt.

Jeg ønsker også, at det tydeligt fremgår, hvor meget og på hvilke tidspunkter de enkelte boliger kan blive påvirket.

☐ 4. SUNDHED, TRIVSEL OG UTRYGHED

Jeg er bekymret for, hvordan et projekt af denne størrelse og så tæt på boliger kan påvirke menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet.

Jeg ønsker, at miljøvurderingen belyser de mulige konsekvenser af blandt andet støj, lavfrekvent støj, skyggekast, lys og de store visuelle forandringer.

Jeg ønsker også, at der bliver taget højde for den utryghed og belastning, der kan være forbundet med at bo tæt på et så omfattende energianlæg.

☐ 5. LANDSKAB, UDSIGT OG VISUELLE FORHOLD

Jeg er bekymret for, hvordan 11 vindmøller på op til 180 meter, cirka 150 hektar solceller samt batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg vil ændre landskabet.

Jeg ønsker fyldestgørende og realistiske visualiseringer fra de steder, hvor mennesker faktisk bor og opholder sig – herunder fra boliger, haver, veje, stier og centrale steder i lokalsamfundene.

Jeg ønsker, at visualiseringerne viser den samlede visuelle påvirkning fra hele projektet og ikke kun enkelte dele af det.

☐ 6. NATUR OG BIODIVERSITET

Jeg er bekymret for projektets konsekvenser for natur og biodiversitet.

Jeg ønsker grundige undersøgelser af blandt andet fugle, flagermus, padder, insekter, beskyttede arter, levesteder og økologiske forbindelser.

Undersøgelserne bør gennemføres på de tidspunkter af året, hvor de relevante arter faktisk kan registreres.

Jeg ønsker, at påvirkningen fra hele energiparken vurderes samlet.

☐ 7. JORD, VAND, GRUNDVAND OG DRIKKEVAND

Jeg er bekymret for, hvordan projektet kan påvirke jord, dræn, vandløb, overfladevand, grundvand og drikkevand.

Jeg ønsker, at det grundigt undersøges og dokumenteres, hvordan grundvand og drikkevand beskyttes både under anlægsarbejdet, under driften og ved eventuelle uheld.

Jeg ønsker også, at risikoen for forurening undersøges, og at det beskrives konkret, hvordan en eventuel forurening skal håndteres.

☐ 8. BATTERIANLÆG, TRANSFORMERSTATION OG SIKKERHED

Jeg er bekymret for de risici og gener, der kan være forbundet med batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg.

Jeg ønsker, at risikoen for blandt andet brand, eksplosion, røg og kemikalieudslip bliver undersøgt grundigt.

Det bør også beskrives, hvordan eventuelt forurenet slukningsvand håndteres, hvilke sikkerhedsafstande der anvendes, hvordan beredskabet sikres adgang, og hvilke konsekvenser en alvorlig hændelse kan få for naboer, natur og grundvand.

☐ 9. TRAFIK OG VEJE

Jeg er bekymret for den øgede tunge trafik i forbindelse med etablering, drift og senere nedtagning af energiparken.

Jeg ønsker, at det tydeligt beskrives, hvilke veje og ruter der skal benyttes, og hvilke konsekvenser transporterne kan få for trafiksikkerhed, støj, støv, vejenes tilstand og de mennesker, der bor langs ruterne.

Jeg ønsker, at der er særlig opmærksomhed på skoleveje, børn, cyklister og gående.

☐ 10. DEN SAMLEDE PÅVIRKNING

Jeg er bekymret for, at de enkelte dele af projektet bliver vurderet hver for sig, selv om vi som borgere kommer til at opleve dem samlet.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen undersøger den samlede påvirkning fra vindmøller, solceller, batterianlæg, transformerstation, el-infrastruktur, veje og øvrige tekniske anlæg.

Der bør også tages højde for eksisterende og andre planlagte anlæg i området.

Det er den samlede belastning, som mennesker, natur og lokalsamfund kommer til at leve med.

☐ 11. ALTERNATIVER OG PLACERING

Jeg ønsker, at relevante alternative placeringer og udformninger af projektet bliver undersøgt reelt og gennemskueligt.

Det bør fremgå tydeligt, hvilke alternativer der er undersøgt, hvilke der er fravalgt, hvorfor de er fravalgt, og hvordan de forskellige alternativer vil påvirke mennesker, boliger, natur og lokalsamfund.

Jeg mener, at et projekt af denne størrelse kræver, at det undersøges, om der findes placeringer eller løsninger, hvor færre mennesker og boliger bliver berørt.

☐ 12. ANLÆGSFASEN

Jeg er bekymret for de gener, der kan opstå i anlægsperioden.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen beskriver konsekvenserne af blandt andet tung trafik, støj, støv, vibrationer, arbejdslys og anlægsarbejde.

Jeg ønsker også, at det beskrives, hvor længe de forskellige dele af anlægsarbejdet forventes at vare, og hvordan generne for naboerne begrænses.

☐ 13. NEDTAGNING, OPRYDNING OG ØKONOMISK SIKKERHED

Jeg ønsker, at det allerede nu bliver tydeligt beskrevet, hvad der skal ske, når anlæggene ikke længere er i drift.

Det bør fremgå, hvem der har ansvaret og den økonomiske forpligtelse til at fjerne vindmøller, solceller, batterier, fundamenter, kabler og øvrige tekniske anlæg og til at genetablere området.

Jeg ønsker, at der sikres en tilstrækkelig økonomisk garanti for nedtagning og oprydning, så udgifterne ikke senere risikerer at ende hos kommunen, lodsejere eller borgerne.

Jeg bor på Oksenbjergevej 11. 7323 Give og har boet her i 61 år.

Det, der især bekymrer mig og min familie, er:

På baggrund af ovenstående anmoder jeg Vejle Kommune om, at de forhold, jeg har valgt at fremhæve, bliver undersøgt grundigt og indgår konkret i den videre miljøvurdering og behandling af Energipark Give.

Jeg ønsker, at undersøgelser, beregninger og visualiseringer er tilstrækkeligt grundige og gennemskuelige til, at borgere og politikere kan se projektets reelle og samlede konsekvenser, inden der træffes beslutning.

Jeg ønsker samtidig, at relevante alternativer undersøges reelt, og at borgernes bekymringer og indsigelser fremgår tydeligt af den videre behandling.

Jeg anmoder om, at mit høringssvar indgår i den videre behandling af sagen, og at jeg orienteres om den fortsatte proces og kommende offentlige høringer.

Med venlig Hilsen

Sven Lynge Vilstrup

Oksenbjergevej 11 7323 Give

Supplerende Høringssvar vedrørende Energipark Give

Jeg bor på: Sejrupvej 57

Jeg ønsker, at min bolig og min adresse bliver inddraget konkret i den kommende miljøvurdering af Energipark Give.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter det foreliggende materiale 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og øvrige tekniske installationer.

Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter.

Jeg anerkender behovet for vedvarende energi, men projektets størrelse og placering tæt på Give, Thyregod, Sejrup og Dørken gør det nødvendigt, at konsekvenserne for de mennesker, der allerede bor i området, bliver undersøgt meget grundigt.

1. Støj – konkret ved min adresse

Jeg ønsker en konkret støjberegning for min adresse og ikke alene en generel vurdering af området.

Jeg ønsker oplyst den forventede støjbelastning ved min bolig ved både 6 m/s og 8 m/s vind, og at beregningen viser den samlede støj fra samtlige relevante vindmøller.

Det bør også fremgå, hvilken vindmølletype og driftsindstilling beregningen bygger på, hvilke meteorologiske og terrænmæssige forudsætninger der anvendes, og hvilken usikkerhed der er forbundet med beregningen.

Jeg ønsker desuden oplyst, om der er taget højde for andre eksisterende eller planlagte støjkilder i området.

Resultatet bør fremlægges, så jeg som boligejer tydeligt kan se den forventede støjbelastning ved netop min ejendom.

2. Lavfrekvent støj

Jeg ønsker, at lavfrekvent støj undersøges særskilt og konkret ved min adresse.

Der bør fremlægges beregninger for den forventede lavfrekvente støj indendørs i min bolig under relevante driftsforhold.

Det bør samtidig fremgå, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen, og hvilken betydning boligens konstruktion har for den forventede indendørs støj.

Jeg ønsker altså ikke kun at vide, om en grænseværdi forventes overholdt, men hvad den konkrete beregnede påvirkning ved min bolig forventes at være.

3. Afstand til alle 11 vindmøller

Jeg ønsker en kort-/adresseløsning, hvor den konkrete afstand fra min adresse til hver af de 11 vindmøller fremgår.

Det bør ikke være nødvendigt for den enkelte borger selv at forsøge at måle afstandene på et oversigtskort.

Jeg ønsker samtidig oplyst, hvilken mølle der er nærmest min bolig, hvor langt der er til den, samt hvilken højde og placering den forventes at få.

4. Skyggekast

Jeg ønsker en konkret skyggekastberegning for min adresse.

Beregningen bør vise:

• hvor mange timers skyggekast der forventes pr. år,

• hvilke tidspunkter på dagen påvirkningen kan forekomme,

• hvilke perioder af året der er berørt,

• hvilke dele af min ejendom der kan blive påvirket,

• samt hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der kan anvendes.

Det er vigtigt for mig at kunne se, hvordan skyggekast konkret kan påvirke min bolig og mine udendørs opholdsarealer.

5. Hvordan kommer det til at se ud fra min bolig?

Vindmøller på op til 180 meter vil være meget store tekniske anlæg i forhold til de eksisterende omgivelser.

Jeg ønsker derfor realistiske visualiseringer fra de berørte boliger og boligområder i Give, Thyregod, Sejrup og Dørken.

Visualiseringerne bør blandt andet vise udsigten fra boliger, haver og opholdsarealer, møllernes fulde højde, rotorernes størrelse og møllernes indbyrdes placering.

Det er vigtigt, at visualiseringerne udføres fra realistisk øjenhøjde og ikke kun fra udvalgte steder, hvor påvirkningen er mindst synlig.

Jeg ønsker også, at påvirkningen vises både sommer og vinter, fordi træer og beplantning ikke giver samme afskærmning hele året.

Desuden bør det vises, hvordan møllernes eventuelle lysafmærkning og projektets øvrige belysning vil opleves om natten.

6. Den samlede påvirkning

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke kun undersøger hver enkelt del af projektet isoleret.

Vi kommer til at opleve det samlede anlæg.

Derfor bør miljøvurderingen undersøge den kumulative påvirkning fra blandt andet vindmøller, solcelleanlæg, batterianlæg, transformerstation, teknikhuse, eventuelle ladestandere, adgangsveje og trafik.

Samtidig bør den samlede påvirkning fra støj, skyggekast, lys og den væsentlige ændring af landskabet vurderes.

Jeg ønsker derfor en samlet vurdering af, hvad hele projektet vil betyde for Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boligområder.

7. Menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet

Jeg ønsker, at miljøvurderingen går videre end blot at konstatere, om de tekniske grænseværdier overholdes.

Et projekt af denne størrelse kan have betydning for de mennesker, der skal leve tæt på det i mange år.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen også belyser den samlede betydning for:

• menneskers trivsel og livskvalitet,

• oplevelsen af tryghed og nærmiljø,

• boligområdernes karakter,

• rekreative muligheder,

• samt den langsigtede påvirkning af de mennesker, der skal bo med anlægget tæt på.

Jeg ønsker med andre ord, at mennesker og hverdagsliv bliver en reel del af vurderingen – ikke kun tekniske grænseværdier.

8. Boligværdi

Jeg ønsker, at påvirkningen af ejendomsværdierne undersøges og beskrives konkret for de nærmeste boligområder.

Det bør blandt andet undersøges, hvilken betydning nærhed til vindmøller, støj, skyggekast og den visuelle påvirkning kan få for eksisterende boligejere.

Jeg ønsker samtidig tydelig information om, hvilke ordninger der gælder for berørte boligejere, herunder regler om værditab og eventuel salgsoption.

For os, der allerede bor her, handler det ikke alene om en ejendomsværdi på papir. Det handler om vores hjem og vores mulighed for at blive boende – eller sælge igen på rimelige vilkår.

9. Åbenhed om beregninger og datagrundlag

Jeg ønsker, at der er størst mulig åbenhed om det tekniske grundlag for støj-, skyggekast- og visualiseringsberegningerne.

Det bør i det omfang reglerne tillader det være muligt for berørte borgere og deres rådgivere at se blandt andet:

• anvendte mølledata,

• placeringer og højder,

• beregningsforudsætninger,

• terrændata,

• meteorologiske forudsætninger,

• støjdata,

• skyggekastdata,

• samt de væsentlige input til visualiseringerne.

Det er vigtigt, hvis borgerne skal kunne forstå og efterprøve grundlaget.

Åbenhed er efter min opfattelse afgørende for tilliden til miljøvurderingen og for en reel og oplyst borgerinddragelse.

10. Lys og påvirkning om natten

Jeg ønsker, at den samlede lyspåvirkning fra Energipark Give undersøges.

Det bør ikke alene handle om vindmøllernes eventuelle lysafmærkning.

Også belysning fra transformerstation, batterianlæg, teknikhuse, adgangsveje, eventuelle ladestandere og øvrige tekniske anlæg bør indgå.

Der bør foretages en samlet vurdering af, hvordan hele anlægget vil fremstå fra Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boliger om natten.

Afslutning

Jeg ønsker ikke, at Energipark Give vurderes alene på baggrund af generelle afstande og gennemsnitsbetragtninger.

Dette er mit hjem. Min adresse er en konkret bolig, og jeg ønsker at få belyst den faktiske påvirkning af netop denne ejendom.

Jeg anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den kommende miljøvurdering indeholder konkrete og efterprøvelige oplysninger om de ovenstående forhold.

Jeg ønsker samtidig, at oplysningerne bliver fremlagt, inden der træffes endelig beslutning om lokalplan, kommuneplantillæg og projektets gennemførelse, så vi som berørte borgere får en reel mulighed for at forholde os til projektets konsekvenser.

Høringssvar vedrørende Energipark Give

Jeg bor på:

Oksenbjergevej 11 7323 Give

Jeg ønsker, at min bolig og min adresse bliver inddraget konkret i den kommende miljøvurdering af Energipark Give.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter det foreliggende materiale 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og øvrige tekniske installationer.

Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter.

Jeg anerkender behovet for vedvarende energi, men projektets størrelse og placering tæt på Give, Oksenbjerge,Thyregod, Sejrup og Dørken gør det nødvendigt, at konsekvenserne for de mennesker, der allerede bor i området, bliver undersøgt meget grundigt.

1. Støj – konkret ved min adresse

Jeg ønsker en konkret støjberegning for min adresse og ikke alene en generel vurdering af området.

Jeg ønsker oplyst den forventede støjbelastning ved min bolig ved både 6 m/s og 8 m/s vind, og at beregningen viser den samlede støj fra samtlige relevante vindmøller.

Det bør også fremgå, hvilken vindmølletype og driftsindstilling beregningen bygger på, hvilke meteorologiske og terrænmæssige forudsætninger der anvendes, og hvilken usikkerhed der er forbundet med beregningen.

Jeg ønsker desuden oplyst, om der er taget højde for andre eksisterende eller planlagte støjkilder i området.

Resultatet bør fremlægges, så jeg som boligejer tydeligt kan se den forventede støjbelastning ved netop min ejendom.

2. Lavfrekvent støj

Jeg ønsker, at lavfrekvent støj undersøges særskilt og konkret ved min adresse.

Der bør fremlægges beregninger for den forventede lavfrekvente støj indendørs i min bolig under relevante driftsforhold.

Det bør samtidig fremgå, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen, og hvilken betydning boligens konstruktion har for den forventede indendørs støj.

Jeg ønsker altså ikke kun at vide, om en grænseværdi forventes overholdt, men hvad den konkrete beregnede påvirkning ved min bolig forventes at være.

3. Afstand til alle 11 vindmøller

Jeg ønsker en kort-/adresseløsning, hvor den konkrete afstand fra min adresse til hver af de 11 vindmøller fremgår.

Det bør ikke være nødvendigt for den enkelte borger selv at forsøge at måle afstandene på et oversigtskort.

Jeg ønsker samtidig oplyst, hvilken mølle der er nærmest min bolig, hvor langt der er til den, samt hvilken højde og placering den forventes at få.

4. Skyggekast

Jeg ønsker en konkret skyggekastberegning for min adresse.

Beregningen bør vise:

• hvor mange timers skyggekast der forventes pr. år,

• hvilke tidspunkter på dagen påvirkningen kan forekomme,

• hvilke perioder af året der er berørt,

• hvilke dele af min ejendom der kan blive påvirket,

• samt hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der kan anvendes.

Det er vigtigt for mig at kunne se, hvordan skyggekast konkret kan påvirke min bolig og mine udendørs opholdsarealer.

5. Hvordan kommer det til at se ud fra min bolig?

Vindmøller på op til 180 meter vil være meget store tekniske anlæg i forhold til de eksisterende omgivelser.

Jeg ønsker derfor realistiske visualiseringer fra de berørte boliger og boligområder i Give,Oksenbjerge, Thyregod, Sejrup og Dørken.

Visualiseringerne bør blandt andet vise udsigten fra boliger, haver og opholdsarealer, møllernes fulde højde, rotorernes størrelse og møllernes indbyrdes placering.

Det er vigtigt, at visualiseringerne udføres fra realistisk øjenhøjde og ikke kun fra udvalgte steder, hvor påvirkningen er mindst synlig.

Jeg ønsker også, at påvirkningen vises både sommer og vinter, fordi træer og beplantning ikke giver samme afskærmning hele året.

Desuden bør det vises, hvordan møllernes eventuelle lysafmærkning og projektets øvrige belysning vil opleves om natten.

6. Den samlede påvirkning

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke kun undersøger hver enkelt del af projektet isoleret.

Vi kommer til at opleve det samlede anlæg.

Derfor bør miljøvurderingen undersøge den kumulative påvirkning fra blandt andet vindmøller, solcelleanlæg, batterianlæg, transformerstation, teknikhuse, eventuelle ladestandere, adgangsveje og trafik.

Samtidig bør den samlede påvirkning fra støj, skyggekast, lys og den væsentlige ændring af landskabet vurderes.

Jeg ønsker derfor en samlet vurdering af, hvad hele projektet vil betyde for Give, Oksenbjerge,Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boligområder.

7. Menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet

Jeg ønsker, at miljøvurderingen går videre end blot at konstatere, om de tekniske grænseværdier overholdes.

Et projekt af denne størrelse kan have betydning for de mennesker, der skal leve tæt på det i mange år.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen også belyser den samlede betydning for:

• menneskers trivsel og livskvalitet,

• oplevelsen af tryghed og nærmiljø,

• boligområdernes karakter,

• rekreative muligheder,

• samt den langsigtede påvirkning af de mennesker, der skal bo med anlægget tæt på.

Jeg ønsker med andre ord, at mennesker og hverdagsliv bliver en reel del af vurderingen – ikke kun tekniske grænseværdier.

8. Boligværdi

Jeg ønsker, at påvirkningen af ejendomsværdierne undersøges og beskrives konkret for de nærmeste boligområder.

Det bør blandt andet undersøges, hvilken betydning nærhed til vindmøller, støj, skyggekast og den visuelle påvirkning kan få for eksisterende boligejere.

Jeg ønsker samtidig tydelig information om, hvilke ordninger der gælder for berørte boligejere, herunder regler om værditab og eventuel salgsoption.

For os, der allerede bor her, handler det ikke alene om en ejendomsværdi på papir. Det handler om vores hjem og vores mulighed for at blive boende – eller sælge igen på rimelige vilkår.

9. Åbenhed om beregninger og datagrundlag

Jeg ønsker, at der er størst mulig åbenhed om det tekniske grundlag for støj-, skyggekast- og visualiseringsberegningerne.

Det bør i det omfang reglerne tillader det være muligt for berørte borgere og deres rådgivere at se blandt andet:

• anvendte mølledata,

• placeringer og højder,

• beregningsforudsætninger,

• terrændata,

• meteorologiske forudsætninger,

• støjdata,

• skyggekastdata,

• samt de væsentlige input til visualiseringerne.

Det er vigtigt, hvis borgerne skal kunne forstå og efterprøve grundlaget.

Åbenhed er efter min opfattelse afgørende for tilliden til miljøvurderingen og for en reel og oplyst borgerinddragelse.

10. Lys og påvirkning om natten

Jeg ønsker, at den samlede lyspåvirkning fra Energipark Give undersøges.

Det bør ikke alene handle om vindmøllernes eventuelle lysafmærkning.

Også belysning fra transformerstation, batterianlæg, teknikhuse, adgangsveje, eventuelle ladestandere og øvrige tekniske anlæg bør indgå.

Der bør foretages en samlet vurdering af, hvordan hele anlægget vil fremstå fra Give, Oksenbjerge,Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boliger om natten.

Afslutning

Jeg ønsker ikke, at Energipark Give vurderes alene på baggrund af generelle afstande og gennemsnitsbetragtninger.

Dette er mit hjem. Min adresse er en konkret bolig, og jeg ønsker at få belyst den faktiske påvirkning af netop denne ejendom.

Jeg anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den kommende miljøvurdering indeholder konkrete og efterprøvelige oplysninger om de ovenstående forhold.

Jeg ønsker samtidig, at oplysningerne bliver fremlagt, inden der træffes endelig beslutning om lokalplan, kommuneplantillæg og projektets gennemførelse, så vi som berørte borgere får en reel mulighed for at forholde os til projektets konsekvenser.

Med venlig hilsen

Annette Nygaard Vilstrup

Oksenbjergevej 11 7323 Give

Jeg ønsker, at min bolig og min adresse bliver inddraget konkret i den kommende miljøvurdering af Energipark Give.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter det foreliggende materiale 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og øvrige tekniske installationer.

Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter.

Jeg anerkender behovet for vedvarende energi, men projektets størrelse og placering tæt på Give, Thyregod, Sejrup og Dørken gør det nødvendigt, at konsekvenserne for de mennesker, der allerede bor i området, bliver undersøgt meget grundigt.

1. Støj – konkret ved min adresse

Jeg ønsker en konkret støjberegning for min adresse og ikke alene en generel vurdering af området.

Jeg ønsker oplyst den forventede støjbelastning ved min bolig ved både 6 m/s og 8 m/s vind, og at beregningen viser den samlede støj fra samtlige relevante vindmøller.

Det bør også fremgå, hvilken vindmølletype og driftsindstilling beregningen bygger på, hvilke meteorologiske og terrænmæssige forudsætninger der anvendes, og hvilken usikkerhed der er forbundet med beregningen.

Jeg ønsker desuden oplyst, om der er taget højde for andre eksisterende eller planlagte støjkilder i området.

Resultatet bør fremlægges, så jeg som boligejer tydeligt kan se den forventede støjbelastning ved netop min ejendom.

2. Lavfrekvent støj

Jeg ønsker, at lavfrekvent støj undersøges særskilt og konkret ved min adresse.

Der bør fremlægges beregninger for den forventede lavfrekvente støj indendørs i min bolig under relevante driftsforhold.

Det bør samtidig fremgå, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen, og hvilken betydning boligens konstruktion har for den forventede indendørs støj.

Jeg ønsker altså ikke kun at vide, om en grænseværdi forventes overholdt, men hvad den konkrete beregnede påvirkning ved min bolig forventes at være.

3. Afstand til alle 11 vindmøller

Jeg ønsker en kort-/adresseløsning, hvor den konkrete afstand fra min adresse til hver af de 11 vindmøller fremgår.

Det bør ikke være nødvendigt for den enkelte borger selv at forsøge at måle afstandene på et oversigtskort.

Jeg ønsker samtidig oplyst, hvilken mølle der er nærmest min bolig, hvor langt der er til den, samt hvilken højde og placering den forventes at få.

4. Skyggekast

Jeg ønsker en konkret skyggekastberegning for min adresse.

Beregningen bør vise:

• hvor mange timers skyggekast der forventes pr. år,

• hvilke tidspunkter på dagen påvirkningen kan forekomme,

• hvilke perioder af året der er berørt,

• hvilke dele af min ejendom der kan blive påvirket,

• samt hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der kan anvendes.

Det er vigtigt for mig at kunne se, hvordan skyggekast konkret kan påvirke min bolig og mine udendørs opholdsarealer.

5. Hvordan kommer det til at se ud fra min bolig?

Vindmøller på op til 180 meter vil være meget store tekniske anlæg i forhold til de eksisterende omgivelser.

Jeg ønsker derfor realistiske visualiseringer fra de berørte boliger og boligområder i Give, Thyregod, Sejrup og Dørken.

Visualiseringerne bør blandt andet vise udsigten fra boliger, haver og opholdsarealer, møllernes fulde højde, rotorernes størrelse og møllernes indbyrdes placering.

Det er vigtigt, at visualiseringerne udføres fra realistisk øjenhøjde og ikke kun fra udvalgte steder, hvor påvirkningen er mindst synlig.

Jeg ønsker også, at påvirkningen vises både sommer og vinter, fordi træer og beplantning ikke giver samme afskærmning hele året.

Desuden bør det vises, hvordan møllernes eventuelle lysafmærkning og projektets øvrige belysning vil opleves om natten.

6. Den samlede påvirkning

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke kun undersøger hver enkelt del af projektet isoleret.

Vi kommer til at opleve det samlede anlæg.

Derfor bør miljøvurderingen undersøge den kumulative påvirkning fra blandt andet vindmøller, solcelleanlæg, batterianlæg, transformerstation, teknikhuse, eventuelle ladestandere, adgangsveje og trafik.

Samtidig bør den samlede påvirkning fra støj, skyggekast, lys og den væsentlige ændring af landskabet vurderes.

Jeg ønsker derfor en samlet vurdering af, hvad hele projektet vil betyde for Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boligområder.

7. Menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet

Jeg ønsker, at miljøvurderingen går videre end blot at konstatere, om de tekniske grænseværdier overholdes.

Et projekt af denne størrelse kan have betydning for de mennesker, der skal leve tæt på det i mange år.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen også belyser den samlede betydning for:

• menneskers trivsel og livskvalitet,

• oplevelsen af tryghed og nærmiljø,

• boligområdernes karakter,

• rekreative muligheder,

• samt den langsigtede påvirkning af de mennesker, der skal bo med anlægget tæt på.

Jeg ønsker med andre ord, at mennesker og hverdagsliv bliver en reel del af vurderingen – ikke kun tekniske grænseværdier.

8. Boligværdi

Jeg ønsker, at påvirkningen af ejendomsværdierne undersøges og beskrives konkret for de nærmeste boligområder.

Det bør blandt andet undersøges, hvilken betydning nærhed til vindmøller, støj, skyggekast og den visuelle påvirkning kan få for eksisterende boligejere.

Jeg ønsker samtidig tydelig information om, hvilke ordninger der gælder for berørte boligejere, herunder regler om værditab og eventuel salgsoption.

For os, der allerede bor her, handler det ikke alene om en ejendomsværdi på papir. Det handler om vores hjem og vores mulighed for at blive boende – eller sælge igen på rimelige vilkår.

9. Åbenhed om beregninger og datagrundlag

Jeg ønsker, at der er størst mulig åbenhed om det tekniske grundlag for støj-, skyggekast- og visualiseringsberegningerne.

Det bør i det omfang reglerne tillader det være muligt for berørte borgere og deres rådgivere at se blandt andet:

• anvendte mølledata,

• placeringer og højder,

• beregningsforudsætninger,

• terrændata,

• meteorologiske forudsætninger,

• støjdata,

• skyggekastdata,

• samt de væsentlige input til visualiseringerne.

Det er vigtigt, hvis borgerne skal kunne forstå og efterprøve grundlaget.

Åbenhed er efter min opfattelse afgørende for tilliden til miljøvurderingen og for en reel og oplyst borgerinddragelse.

10. Lys og påvirkning om natten

Jeg ønsker, at den samlede lyspåvirkning fra Energipark Give undersøges.

Det bør ikke alene handle om vindmøllernes eventuelle lysafmærkning.

Også belysning fra transformerstation, batterianlæg, teknikhuse, adgangsveje, eventuelle ladestandere og øvrige tekniske anlæg bør indgå.

Der bør foretages en samlet vurdering af, hvordan hele anlægget vil fremstå fra Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boliger om natten.

Afslutning

Jeg ønsker ikke, at Energipark Give vurderes alene på baggrund af generelle afstande og gennemsnitsbetragtninger.

Dette er mit hjem. Min adresse er en konkret bolig, og jeg ønsker at få belyst den faktiske påvirkning af netop denne ejendom.

Jeg anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den kommende miljøvurdering indeholder konkrete og efterprøvelige oplysninger om de ovenstående forhold.

Jeg ønsker samtidig, at oplysningerne bliver fremlagt, inden der træffes endelig beslutning om lokalplan, kommuneplantillæg og projektets gennemførelse, så vi som berørte borgere får en reel mulighed for at forholde os til projektets konsekvenser.

Med venlig hilsen

amalie rise

sejrupvej 55 7323 Give 

16. September 2026

Til

Vejle Kommune

Att.: Teknik & Miljø

Skolegade 1

7100 Vejle

Emne:

Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”, samt indsigelse mod planprocessen og rammerne for borgerinddragelse.

Faktagruppen i Sejrup indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”, samt den i samme forbindelse, opstart af den såkaldte ”udvidede borgerinddragelse”.

Indledningsvist skal der jævnfør Planloven pointeres, at formålet med en for-høring er at indsamle forslag, ideer og tidlige input fra borgere og naboer, før det egentlige lokalplanforslag udarbejdes.

Dette forudsætter, at borgerne bliver inddraget på et oplyst, gennemsigtigt og retvisende grundlag, på et meget tidligere tidspunkt.

Vi ønsker på den baggrund at rejse følgende formelle kritikpunkter

1. Manglende adgang til sagsmateriale forud for borgermødet

Vejle Kommune indkaldte til et såkaldt ”borgermøde” til afholdelse den 25. August.

Mødet blev i forbindelse med Borgmesterens introduktion reelt omdannet til et rent orienteringsmøde om igangsættelsen af en lokalplanproces.

Dette har svækket tilliden til den udvidede borgerinddragelse, som Vejle Kommune ellers har stillet borgerne i udsigt.

Kommunen offentliggjorde først sagens dokumenter og det konkrete materiale den 26. august – dagen efter mødet, hvilket bevirkede at borgerne ikke havde mulighed for at forberede konkrete spørgsmål, eller indgå i saglige dialoger under mødet.

2. Uacceptabel sammenblanding af myndighedsrolle og private erhvervsinteresser

Til borgermødet den 25. August 2026, havde Vejle Kommune inviteret den private bygherre Eurowind Energy A/S, til at afholde en Præsentation af myndighedsan-søgningen vedrørende Energipark Give.

Ved at give en privat aktør en central platform på et kommunalt informations-møde, under overskriften ”myndighedsansøgning”, skabes der en stærk og uacceptabel uklarhed om kommunens habilitet.

Det efterlader et indtryk af, at projektet og byggetilladelsen søges godkendt kritikløst, og i ugennemsigtig synergi med lokalplanen.

En kommune skal i en lokalplanproces optræde som en uvildig og neutral myndighed, der varetager offentlighedens interesser.

3. Væsentlige afvigelser i det præsenterede kortmateriale

På borgermødet præsenterede Eurowind Energy A/S et nyt kortmateriale over projektområdet, hvorved Projektleder Claus Just Pedersen under præsentationen kraftigt pointerede, at det præsenterede materiale lå til grund for deres ansøgning.

Den oprindelige ansøgning er jævnfør den modtagne aktindsigt registreret ved Vejle Kommune den 8. Maj 2026.

Dette nye kortmateriale, afviger i væsentlig grad fra det af Vejle Kommune offentliggjorte kortmateriale, der indgår i den officielle ansøgning fra Eurowind Energy A/S.

Det nye kortmateriale blev efterfølgende offentliggjort af Vejle Kommune, den 26. August 2026 på https://energiparkgive.vejle.dk/ hvor det på denne måde blev tydeliggjort, at Vejle Kommune allerede havde godkendt ændringer i forhold til den oprindeligt fremsendte ansøgning fra Eurowind Energy A/S.

Således efterlades borgerne i total uvished om, hvilket projekt der reelt er til høring.

4. Utilstrækkelig høringsperiode for et enormt og komplekst projekt

Høringsperioden er fastsat til 4 uger fra den 26. august.

Projektet Energipark Give er et omfattende og teknisk komplekst projekt med store uoverskuelige konsekvenser for lokalområdet og lokalmiljøet. Et så stort projekt afkræver også en omfattende miljøvurdering (§ 25-undersøgelse).

At tildele borgerne en afkortet høringsperiode på blot 4 uger – ovenikøbet efter et borgermøde, hvor materialet ikke var tilgængeligt er ganske utilstrækkeligt, hvis offentligheden skal have en reel chance for at gennemskue sagens akter og formulere kvalificerede svar.

For god ordens skyld skal nævnes, at høringsfristen nu er blevet forlænget til den 7. Oktober 2026.

5. Svigt i myndighedsrollen og tilsynspligten

Det var iøjnefaldende, at Vejle Kommunes politiske og administrative ledelse udviste total passivitet, da borgerne påtalte det fremviste kortmateriale som værende ikke identisk med det i ansøgningen anførte kortmateriale.

Hverken direktøren for Teknik & Miljø eller de tilstedeværende medarbejdere greb ind over for de fejlagtige oplysninger.

Meget påfaldende var også embedsværkets totale passivitet i situationen, hvor det normalt kunne forventes at deres viden om indholdet i den modtagne og offentliggjorte ansøgning fra Eurowind Energy A/S, burde afføde en reaktion som følge af en præsentation indeholdende fejlagtige oplysninger.

Embedsværket har en klar forpligtelse til at overholde de Syv centrale pligter for offentligt ansatte – herunder sandhedspligten, saglighed og faglig uafhængighed.

Ved at lade en privat bygherre diktere processen på et forkert grundlag, har forvaltningen svigtet sin rolle som uvildig myndighed.

6. Kritisk mangel på tidlig borgerinddragelse

Det bemærkes med stor bekymring, at Vejle Kommune har godkendt at Eurowind Energy A/S kunne fremsende ansøgning om tilladelse til planlægning, før der blev gennemført en reel og tidlig lovbestemt borgerinddragelse.

Vejle Kommune forsøger nu at reparere på processen ved at introducere begrebet udvidet borgerinddragelse sideløbende med selve lokalplanprocessen, hvilket er proceduremæssigt uacceptabelt.

Hver af disse processer er underlagt særskilt lovgivning med specifikke krav til:

• Behandlingstider og høringsfrister.

• Klagemuligheder og officiel orientering fra relevante myndigheder.

En sammenblanding af den principielle borgerinddragelse om projektets berettigelse og den tekniske udarbejdelse af en lokalplan, svækker borgernes retsstilling væsentligt.

7. Konklusion og krav

Borgerne i og omkring projektet Energipark har i denne sag ikke opnået en inddragelse- og tillidsskabende borgerinddragelse, forårsaget af Vejle Kommunes mislykkede borgerinddragelsesproces tilbage i 2025.

Da høringsgrundlaget på det i dette høringssvar omhandlende borgermøde har været direkte misvisende, og da kommunen ikke har kunnet afklare sagens rette sammenhæng, opfordres Vejle Kommune til at:

1. Give en forklaring på Vejle Kommunes skjulte accept af det på mødet foreviste og ændrede kortmateriale, set i forhold til den oprindelige ansøgning fra Eurowind Energy A/S.

1. Annullere den igangværende for-høring til lokalplanforslaget for Lokalplan 1457, hvilket der med henvisning til de på informationsmødet den 25. August 2026 fremviste kortmaterialer, der ikke er i overensstemmelse med de i ansøgningen anførte kortmaterialer - kan ske ved Byrådets foranstaltning.

Med venlig hilsen

Faktagruppen i Sejrup

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Jeg ønsker hermed at indsende mine bemærkninger til den foreslåede Energipark Give.

Det er vigtigt for mig, at et projekt af denne størrelse og med denne placering bliver undersøgt grundigt, inden der træffes beslutning.

Jeg bor på Øster Dørkenvej 15 og har boet der i 29 år og er bekymret over følgende ting som jeg derfor ønsker at Vejle Kommune i den videre miljøvurdering forholder sig grundigt til.

Mine bekymringer og ønsker til miljøvurderingen er:

1. NABOER, BOLIGER OG LOKALSAMFUND

Jeg er bekymret for, hvilken betydning Energipark Give kan få for de mennesker, der bor i og omkring området.

Jeg ønsker, at konsekvenserne for boliger, ejendomsværdier, bosætning, trivsel og menneskers mulighed for fortsat at leve et trygt hverdagsliv i området bliver grundigt undersøgt.

Jeg ønsker også, at betydningen for vores lokalsamfund undersøges, herunder konsekvenser for tilflytning, skole, daginstitutioner, foreningsliv, erhvervsliv og områdets fremtidige udvikling.

2. STØJ OG LAVFREKVENT STØJ

Jeg er bekymret for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller og øvrige tekniske anlæg.

Jeg ønsker, at den samlede støjbelastning fra vindmøller, transformerstation, batterianlæg, trafik og andre tekniske installationer bliver undersøgt grundigt.

Jeg ønsker også, at vurderingen tager højde for de faktiske forhold ved de berørte boliger og for den samlede støjpåvirkning fra projektets forskellige dele.

3. SKYGGEKAST, LYS OG REFLEKSIONER

Jeg er bekymret for skyggekast, lysmarkeringer, blink og refleksioner fra vindmøller, solceller og øvrige anlæg.

Jeg ønsker, at påvirkningen undersøges konkret ved de boliger, haver og opholdsarealer, der kan blive berørt.

Jeg ønsker også, at det tydeligt fremgår, hvor meget og på hvilke tidspunkter de enkelte boliger kan blive påvirket.

4. LANDSKAB, UDSIGT OG VISUELLE FORHOLD

Jeg er bekymret for, hvordan 11 vindmøller på op til 180 meter, cirka 150 hektar solceller samt batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg vil ændre landskabet.

Jeg ønsker fyldestgørende og realistiske visualiseringer fra de steder, hvor mennesker faktisk bor og opholder sig – herunder fra boliger, haver, veje, stier og centrale steder i lokalsamfundene.

Jeg ønsker, at visualiseringerne viser den samlede visuelle påvirkning fra hele projektet og ikke kun enkelte dele af det.

5. TRAFIK OG VEJE

Jeg er bekymret for den øgede tunge trafik i forbindelse med etablering, drift og senere nedtagning af energiparken.

Jeg ønsker, at det tydeligt beskrives, hvilke veje og ruter der skal benyttes, og hvilke konsekvenser transporterne kan få for trafiksikkerhed, støj, støv, vejenes tilstand og de mennesker, der bor langs ruterne.

Jeg ønsker, at der er særlig opmærksomhed på skoleveje, børn, cyklister og gående.

6. DEN SAMLEDE PÅVIRKNING

Jeg er bekymret for, at de enkelte dele af projektet bliver vurderet hver for sig, selv om vi som borgere kommer til at opleve dem samlet.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen undersøger den samlede påvirkning fra vindmøller, solceller, batterianlæg, transformerstation, el-infrastruktur, veje og øvrige tekniske anlæg.

Der bør også tages højde for eksisterende og andre planlagte anlæg i området.

Det er den samlede belastning, som mennesker, natur og lokalsamfund kommer til at leve med.

7. ALTERNATIVER OG PLACERING

Jeg ønsker, at relevante alternative placeringer og udformninger af projektet bliver undersøgt reelt og gennemskueligt.

Det bør fremgå tydeligt, hvilke alternativer der er undersøgt, hvilke der er fravalgt, hvorfor de er fravalgt, og hvordan de forskellige alternativer vil påvirke mennesker, boliger, natur og lokalsamfund.

Jeg mener, at et projekt af denne størrelse kræver, at det undersøges, om der findes placeringer eller løsninger, hvor færre mennesker og boliger bliver berørt.

8. ANLÆGSFASEN

Jeg er bekymret for de gener, der kan opstå i anlægsperioden.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen beskriver konsekvenserne af blandt andet tung trafik, støj, støv, vibrationer, arbejdslys og anlægsarbejde.

Jeg ønsker også, at det beskrives, hvor længe de forskellige dele af anlægsarbejdet forventes at vare, og hvordan generne for naboerne begrænses.

På baggrund af ovenstående anmoder jeg Vejle Kommune om, at de forhold, jeg har valgt at fremhæve, bliver undersøgt grundigt og indgår konkret i den videre miljøvurdering og behandling af Energipark Give.

Jeg ønsker, at undersøgelser, beregninger og visualiseringer er tilstrækkeligt grundige og gennemskuelige til, at borgere og politikere kan se projektets reelle og samlede konsekvenser, inden der træffes beslutning.

Jeg ønsker samtidig, at relevante alternativer undersøges reelt, og at borgernes bekymringer og indsigelser fremgår tydeligt af den videre behandling.

Jeg anmoder om, at mit høringssvar indgår i den videre behandling af sagen, og at jeg orienteres om den fortsatte proces og kommende offentlige høringer.

Jeg støtter grøn omstilling, men siger NEJ til Give Energipark på den foreslåede placering. Det har alt for mange omkostninger.

MVH

Bo S. Rasmussen

Jeg bor på:

Øster Dørkenvej 15 

Jeg ønsker, at min bolig og min adresse bliver inddraget konkret i den kommende miljøvurdering af Energipark Give.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter det foreliggende materiale 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og øvrige tekniske installationer.

Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter.

Jeg anerkender behovet for vedvarende energi, men projektets størrelse og placering tæt på Give, Thyregod, Sejrup og Dørken gør det nødvendigt, at konsekvenserne for de mennesker, der allerede bor i området, bliver undersøgt meget grundigt.

Støj – konkret ved min adresse

Jeg ønsker en konkret støjberegning for min adresse og ikke alene en generel vurdering af området.

Jeg ønsker oplyst den forventede støjbelastning ved min bolig ved både 6 m/s og 8 m/s vind, og at beregningen viser den samlede støj fra samtlige relevante vindmøller.

Det bør også fremgå, hvilken vindmølletype og driftsindstilling beregningen bygger på, hvilke meteorologiske og terrænmæssige forudsætninger der anvendes, og hvilken usikkerhed der er forbundet med beregningen.

Jeg ønsker desuden oplyst, om der er taget højde for andre eksisterende eller planlagte støjkilder i området.

Resultatet bør fremlægges, så jeg som boligejer tydeligt kan se den forventede støjbelastning ved netop min ejendom.

Lavfrekvent støj

Jeg ønsker, at lavfrekvent støj undersøges særskilt og konkret ved min adresse.

Der bør fremlægges beregninger for den forventede lavfrekvente støj indendørs i min bolig under relevante driftsforhold.

Det bør samtidig fremgå, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen, og hvilken betydning boligens konstruktion har for den forventede indendørs støj.

Jeg ønsker altså ikke kun at vide, om en grænseværdi forventes overholdt, men hvad den konkrete beregnede påvirkning ved min bolig forventes at være.

Afstand til alle 11 vindmøller

Jeg ønsker en kort-/adresseløsning, hvor den konkrete afstand fra min adresse til hver af de 11 vindmøller fremgår.

Det bør ikke være nødvendigt for den enkelte borger selv at forsøge at måle afstandene på et oversigtskort.

Jeg ønsker samtidig oplyst, hvilken mølle der er nærmest min bolig, hvor langt der er til den, samt hvilken højde og placering den forventes at få.

Skyggekast

Jeg ønsker en konkret skyggekastberegning for min adresse.

Beregningen bør vise:

• hvor mange timers skyggekast der forventes pr. år,

• hvilke tidspunkter på dagen påvirkningen kan forekomme,

• hvilke perioder af året der er berørt,

• hvilke dele af min ejendom der kan blive påvirket,

• samt hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der kan anvendes.

Det er vigtigt for mig at kunne se, hvordan skyggekast konkret kan påvirke min bolig og mine udendørs opholdsarealer.

Hvordan kommer det til at se ud fra min bolig?

Visualiseringer

Vindmøller på op til 180 meter vil være meget store tekniske anlæg i forhold til de eksisterende omgivelser.

Jeg ønsker derfor realistiske visualiseringer fra de berørte boliger og boligområder i Give, Thyregod, Sejrup og Dørken.

Visualiseringerne bør blandt andet vise udsigten fra boliger, haver og opholdsarealer, møllernes fulde højde, rotorernes størrelse og møllernes indbyrdes placering.

Det er vigtigt, at visualiseringerne udføres fra realistisk øjenhøjde og ikke kun fra udvalgte steder, hvor påvirkningen er mindst synlig.

Jeg ønsker også, at påvirkningen vises både sommer og vinter, fordi træer og beplantning ikke giver samme afskærmning hele året.

Desuden bør det vises, hvordan møllernes eventuelle lysafmærkning og projektets øvrige belysning vil opleves om natten.

Den samlede påvirkning

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke kun undersøger hver enkelt del af projektet isoleret.

Vi kommer til at opleve det samlede anlæg.

Derfor bør miljøvurderingen undersøge den kumulative påvirkning fra blandt andet vindmøller, solcelleanlæg, batterianlæg, transformerstation, teknikhuse, eventuelle ladestandere, adgangsveje og trafik.

Samtidig bør den samlede påvirkning fra støj, skyggekast, lys og den væsentlige ændring af landskabet vurderes.

Jeg ønsker derfor en samlet vurdering af, hvad hele projektet vil betyde for Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boligområder.

Menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet

Jeg ønsker, at miljøvurderingen går videre end blot at konstatere, om de tekniske grænseværdier overholdes.

Et projekt af denne størrelse kan have betydning for de mennesker, der skal leve tæt på det i mange år.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen også belyser den samlede betydning for:

• menneskers trivsel og livskvalitet,

• oplevelsen af tryghed og nærmiljø,

• boligområdernes karakter,

• rekreative muligheder,

• samt den langsigtede påvirkning af de mennesker, der skal bo med anlægget tæt på.

Boligværdi/værditab

Jeg ønsker, at påvirkningen af ejendomsværdierne undersøges og beskrives konkret for de nærmeste boligområder.

Det bør blandt andet undersøges, hvilken betydning nærhed til vindmøller, støj, skyggekast og den visuelle påvirkning kan få for eksisterende boligejere.

Jeg ønsker samtidig tydelig information om, hvilke ordninger der gælder for berørte boligejere, herunder regler om værditab og eventuel salgsoption.

For os, der allerede bor her, handler det ikke alene om en ejendomsværdi på papir. Det handler om vores hjem og vores mulighed for at blive boende – eller sælge igen på rimelige vilkår.

Åbenhed om beregninger og datagrundlag

Jeg ønsker, at der er størst mulig åbenhed om det tekniske grundlag for støj-, skyggekast- og visualiseringsberegningerne.

Det bør i det omfang reglerne tillader det være muligt for berørte borgere og deres rådgivere at se blandt andet:

• anvendte mølledata,

• placeringer og højder,

• beregningsforudsætninger,

• terrændata,

• meteorologiske forudsætninger,

• støjdata,

• skyggekastdata,

• samt de væsentlige input til visualiseringerne.

Det er vigtigt, hvis borgerne skal kunne forstå og efterprøve grundlaget.

Åbenhed er efter min opfattelse afgørende for tilliden til miljøvurderingen og for en reel og oplyst borgerinddragelse.

Lys og påvirkning om natten

Jeg ønsker, at den samlede lyspåvirkning fra Energipark Give undersøges.

Det bør ikke alene handle om vindmøllernes eventuelle lysafmærkning.

Også belysning fra transformerstation, batterianlæg, teknikhuse, adgangsveje, eventuelle ladestandere og øvrige tekniske anlæg bør indgå.

Der bør foretages en samlet vurdering af, hvordan hele anlægget vil fremstå fra Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boliger om natten.

Afslutning

Jeg ønsker ikke, at Energipark Give vurderes alene på baggrund af generelle afstande og gennemsnitsbetragtninger.

Dette er mit hjem. Min adresse er en konkret bolig, og jeg ønsker at få belyst den faktiske påvirkning af netop denne ejendom.

Jeg anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den kommende miljøvurdering indeholder konkrete og efterprøvelige oplysninger om de ovenstående forhold.

Jeg ønsker samtidig, at oplysningerne bliver fremlagt, inden der træffes endelig beslutning om lokalplan, kommuneplantillæg og projektets gennemførelse, så vi som berørte borgere får en reel mulighed for at forholde os til projektets konsekvenser.

Med venlig hilsen

Bo S. Rasmussen

Øster Dørkenvej 15

Det er mig ubegribeligt, at man ikke har undersøgt andre grønne energikilder som fx kernekraft.

Vi lever ikke med Tjernobil-katastrofen fra 1986 in mente - meget er sket siden da og jeg ville ønske, at man i stedet for at hælde havvindmøller ind på land ned over hovedet på os og i øvrigt plastre god jord til med solpaneler, kunne have overvejet kerneenergi. Det er ikke “kun” Thyregod, Dørken og Sejrup det går ud over. Os der bor i Give i nærheden vil også opleve problemer med støj og andre gener.

Det er en Ommer med stort O!

Jeg føler det vil sætte en grænse for hvad Give og Thyregod ville kunne udvide i den retning og nok ville fjerne mange gamle gårde i Dørken og i Nørre Donnerup, hvilket i sidste ende nok ville fjerne noget landbrug. Så nej tak 

Da jeg bor ca. 2 km fra den nordligste planlagte vindmølle, og før har boet hvor der var vindmøllestøj, er jeg oprigtig bekymret for den lavfrekvente støj fra de 180 meter høje vindmøller, og dens påvirkning af min livskvalitet.

Da jeg bor ca. 2 km fra den nordligste planlagte vindmølle, er jeg oprigtig bekymret for den lavfrekvente støj, fra de 180 meter høje vindmøller, jeg har før været nabo til vindmøller og har været generet af den lavfrekvente støj.

Energipark som naturpark:

Energiparken er måske ikke det mest attraktive for nogle at have til at ligge i nærheden af byområde. Men hvad nu hvis det egentlig blev integreret mere i den lokale natur og faktisk blev et attraktivt sted at besøge for lokalbefolkningen. Her tænker jeg på at lave et fint stisystem i parken, etablere fin beplantning med biodiversitet, borde/bænkesæt eller andet og muligvis også gøre det til et område for får/kvæg eller andet.

Området kunne gøres til et attraktivt sted at besøge på en gåtur, løbetur, cykeltur eller lille udflugt.

For at det virkelig skulle føles som en integreret del af lokal samfundet/naturen, ville det selvfølgelig give rigtig god mening at kigge på et stisystem helt inde fra byen så man kan gå/cykle/løbe hele vejen derud på sikker vej/sti.

Her tænker jeg på et stisystem der skulle etableres langs Tykhøjetvej (den del der løber langs Give by fra sidevejen Torvegade til 7-eleven ved Diagonalvejen). Og så skulle stien forbindes ind omkring Museet og enten køre langs Donneruplundvej ud til Energiparken eller endnu bedre forbinde igennem skoven via Skovlegepladsen, hvor der i forvejen er etableret noget sti dertil. Det vil dog kræve at stien skal passerer marker resten af vejen til Energiparken, som der skulle laves aftaler omkring. Der skulle selvfølgelig kigges på om det samme gav mening i Thyregod - her er jeg ikke kendt nok til at kunne gå i deltaljer om det gav mening.

Jeg ser især to fordele for Give ift. at gøre energiparken til en integreret naturpark til byen:

1) Man kan både få integreret Energi-naturpark samt skoven ved museet med god skovlegeplads og gode stier som en del af lokalnaturen og lokalsamfundet. Lige nu er der kun en sikker forbindelse til området og det er via Hospitalsgade, hvilket er en stor omvej for mange og her skal Tykhøjetvej passeres, hvilket ikke er så attraktivt med børn, fordi bilerne kører så stærkt. Det er ærgerligt når det ligger lige ved siden af byen og nu med energiparken, kunne det give endnu mere mening at få det integreret, så det ikke bare bliver en træls ting der skal støje og genere. Men faktisk gøres attraktivt.

2) Stisystemet kunne måske være med til lave yderligere hastighedsbegrænsning til evt. 50 km/t i stedet for 70 (som ikke bliver overholdt) på Tykhøjetvej og/eller på anden vis ændre på vejens forløb, så det ikke er muligt at køre så stærkt på den del der ligger langs byen, hvor der er mange sideveje og meget trafik. Det vil bevirke at det føles mere trygt at passere Tykhøjetvej for at kunne komme til skoven/energiparken til fods eller på cykel.

Trafik Tykhøjetvej:

Jeg er som borger bekymret for trafikken på Tykhøjetvej i forbindelse med etablering og vedligehold efterfølgende af energiparken. Jeg er bekymret for hvad det giver af støjgene for borgere der bor tæt på Tykhøjetvej og om der kommer kompensation for dette. Det er i forvejen en meget belastet vej med tung transport, meget trafik og biler der kører ALT for stærkt. 

Jeg ønsker at indsende mine bemærkninger og bekymringer til den foreslåede Energipark Give.

Projektet der bl.a. omfatter 11 vindmøller med en højde på op til 180 meter, cirka 150 hektar solceller samt batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg.

Jeg anerkender behovet for grøn omstilling og vedvarende energi. Dog er det samtidigt vigtigt for mig, at et projekt af denne størrelse og med denne placering bliver undersøgt grundigt, inden der træffes beslutning.

Jeg ønsker derfor, at Vejle Kommune i den videre miljøvurdering forholder sig grundigt til de emner, jeg har valgt nedenfor.

1. NABOER, BOLIGER OG LOKALSAMFUND

Jeg er bekymret for, hvilken betydning og indvirkning Energipark Give får på lokalsamfundet i og omkring området, hvor man ønsker at etablere energiparken. Derfor ønsker jeg at kommunen undersøger hvilken betydning det kan få for områdets erhvervsliv, skole, daginstitutioner, foreningsliv, tilflytning og områdets fremtidige udvikling, herunder, hvor er der områder til at byen kan udvikle sig, både med privatbeboelse og med udvidelse af erhvervslivet.

Derudover ønsker jeg at kommunen skal undersøge konsekvenserne på ejendomsværdier, bosætning og trivsel og muligheden for at leve i et trygt hverdagsliv. 

2. STØJ OG LAVFREKVENT STØJ OG ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Jeg er bekymret for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller og øvrige tekniske anlæg og hvad det har af sundhedsmæssige konsekvenser både for børn og voksne. Derudover er jeg også bekymret for den elektromagnetiske stråling der vil komme fra transformere, batterianlæg og vindmøllerne. 

Derfor ønsker jeg at kommunen undersøger GRUNDIGT, hvad det har af påvirkning både på det sundhedsmæssige, men også den mentale sundhed, da jeg privat bor i en radius af ca. 2 km. fra energiparken. 

Ved et besøg på Hanstholm Camping i sommeren 2026 var lyden af vindmøllerne tydelig, på trods af en afstand på mere end 1 km. til nærmeste mindre mølle, blot for at statuere et eksempel på, at jeg ønsker at beregninger af støj ikke kun foretages ud fra et gennemsnitligt perspektiv, men faktisk beregnes med målinger fra forskellige lokationer i byen, da der er højdeforskelle på terrænet i boligområderne, der vil blive påvirket. 

3. SUNDHED, TRIVSEL OG UTRYGHED

Jeg er bekymret for, hvordan et projekt af denne størrelse og så tæt på boliger kan påvirke menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet. 

Jeg ønsker at kommunen undersøger og tager højde for den utryghed og belastning, der kan være forbundet med at bo både i nærområdet inden for 1 km, men også hvad det vil betyde for de beboere der bor inden for en radius af 2-5 km.

4. LANDSKAB, UDSIGT OG VISUELLE FORHOLD

Jeg er bekymret for, hvordan 11 vindmøller på op til 180 meter, cirka 150 hektar solceller samt batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg vil ændre landskabet.

Jeg ønsker fyldestgørende og realistiske visualiseringer fra de steder, hvor mennesker faktisk bor og opholder sig – herunder fra boliger, haver, veje, stier og centrale steder i lokalsamfundene, herunder fra anlægget, stadion/campingpladsen.

Jeg ønsker, at visualiseringerne viser den samlede visuelle påvirkning fra hele projektet og ikke kun enkelte dele af det. 

5. NATUR OG BIODIVERSITET

Jeg er bekymret for projektets konsekvenser for natur og biodiversitet.

På vores adresse har vi flagermus både ved vores private bolig og vi møder dem også på vores gåture ved stadion/campingpladsen samt de nærtliggende skovområder, også her i september måned. 

Jeg ønsker at kommunen undersøger energiparkens påvirkning på flagermus, markfirben og insekter, herunder beskyttede arter, deres levesteder mv. Undersøgelserne bør gennemføres både inden for yngle perioden, men også hvor de relevante arter faktisk kan registreres. 

Derudover ønsker jeg kommunens redegørelse for de miljømæssige hensyn der vil være under almen drift af solcellerne, herunder håndteringen af regnvand, der vil ende i et stort hovedræn der er etableret af Hedeselskabet, som har lagt ned i mosen ved Oksenbjergevej 2, 7323 Give. Der bedes undersøges ved kraftig regnskyld, om der dannes store vandpytter under solcellerne på Oksenbjergevej 2 og hvordan skal vandet afledes herfra pga. grupperet terræn og hvordan vil påvirkningen heraf være på den etableret boring der er i nærheden af drænrøret. 

Jeg ønsker, at påvirkningen fra hele energiparken vurderes samlet.

6. JORD, VAND, GRUNDVAND OG DRIKKEVAND

Jeg er bekymret for, hvordan projektet kan påvirke jord, dræn, vandløb, overfladevand, grundvand og drikkevand. Det er kendt at der er en grundvandsreserve, der hvor man ønsker at placere energiparken, hvorfor jeg ønsker kommunens redegørelse for at på forsvarlig vis at placere en energipark ovenpå vores alles grundvand. 

Jeg ønsker, at det grundigt undersøges og dokumenteres, hvordan grundvand og drikkevand beskyttes både under anlægsarbejdet, under driften og ved eventuelle uheld og den miljømæssige påvirkning fra bla. microplast mv. fra på vindmøllerne og solcellerne, som vil være i nærheden af vores drikkevand. 

Jeg ønsker også, at risikoen for forurening undersøges, og at det beskrives konkret, hvordan en eventuel forurening skal håndteres.

7.BATTERIANLÆG, TRANSFORMERSTATION OG SIKKERHED

Jeg er bekymret for de risici og gener, der kan være forbundet med batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg.

Jeg ønsker, at risikoen for blandt andet brand, eksplosion, røg og kemikalieudslip bliver undersøgt grundigt.

Det bør også beskrives, hvordan eventuelt forurenet slukningsvand håndteres, hvilke sikkerhedsafstande der anvendes, hvordan beredskabet sikres adgang, og hvilke konsekvenser en alvorlig hændelse kan få for naboer, natur og grundvand. 

8. TRAFIK OG VEJE

Jeg er bekymret for den øgede tunge trafik i forbindelse med etablering, drift og senere nedtagning af energiparken. Derudover er jeg bekymret for vejenes tilstand efter eventuel etabling af energiparken, da vejene flere steder allerede på nuværende tidspunkt er påvirket af den nuværende tunge trafik. 

Jeg ønsker, at det tydeligt beskrives, hvilke veje og ruter der skal benyttes, og hvilke konsekvenser transporterne kan få for trafiksikkerhed, støj, støv, vejenes tilstand og de mennesker, der bor langs ruterne.

Jeg ønsker, at der er særlig opmærksomhed på skoleveje, børn, cyklister og gående.

9. DEN SAMLEDE PÅVIRKNING

Jeg er bekymret for, at de enkelte dele af projektet bliver vurderet hver for sig, selv om vi som borgere kommer til at opleve dem samlet.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen undersøger den samlede påvirkning fra vindmøller, solceller, batterianlæg, transformerstation, el-infrastruktur, veje og øvrige tekniske anlæg.

Der bør også tages højde for eksisterende og andre planlagte anlæg i området.

Det er den samlede belastning, som mennesker, natur og lokalsamfund kommer til at leve med.

10. ALTERNATIVER OG PLACERING

Jeg ønsker, at relevante alternative placeringer og udformninger af projektet bliver undersøgt reelt og gennemskueligt.

Det bør fremgå tydeligt, hvilke alternativer der er undersøgt, hvilke der er fravalgt, hvorfor de er fravalgt, og hvordan de forskellige alternativer vil påvirke mennesker, boliger, natur og lokalsamfund.

Jeg mener, at et projekt af denne størrelse kræver, at det undersøges, om der findes placeringer eller løsninger, hvor færre mennesker og boliger bliver berørt. 

11. ANLÆGSFASEN

Jeg er bekymret for de gener, der kan opstå i anlægsperioden.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen beskriver konsekvenserne af blandt andet tung trafik, støj, støv, vibrationer, arbejdslys og anlægsarbejde.

Jeg ønsker også, at det beskrives, hvor længe de forskellige dele af anlægsarbejdet forventes at vare, og hvordan generne for naboerne begrænses.

12. NEDTAGNING, OPRYDNING OG ØKONOMISK SIKKERHED

Jeg ønsker, at det allerede nu bliver tydeligt beskrevet, hvad der skal ske, når anlæggene ikke længere er i drift.

Det bør fremgå, hvem der har ansvaret og den økonomiske forpligtelse til at fjerne vindmøller, solceller, batterier, fundamenter, kabler og øvrige tekniske anlæg og til at genetablere området.

Jeg ønsker, at der sikres en tilstrækkelig økonomisk garanti for nedtagning og oprydning, så udgifterne ikke senere risikerer at ende hos kommunen, lodsejere eller borgerne.

13.HVAD HAR DET AF POSITIV INDVIRKNING FOR MIG SOM LOKAL BORGER I GIVE BY? 

Jeg ønsker at kommunen laver en konkret beskrivelse af, hvad har det af positiv påvirkning for mig som beboer i Give by? Hvilket der f.eks. være en nedsættelse i kommuneskatten?, billigere energipriser?, flere penge til lokalsamfundet, herunder foreningslivet, børnene, skolen mv.?, større politisk interesse for området?. 

Kort sagt, hvad får jeg ud af at energiparken bliver etableret?

Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”.

Gruppen for Sejrup og Omegn indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”.

Vi ønsker med dette høringssvar at henlede opmærksomheden på konsekvenser, gener og påvirkninger i lokalområdet, som en vedtagelse af det offentliggjorte lokalplanforslag til Lokalplan 1457 vil medføre.

Arealforbrug

I forhold til det i ansøgningen fra Eurowind Energy A/S anførte, anses det anførte arealforbrug at være væsentligt større end det reelle behov viser.

1. For eksempel er der i kortmaterialet indtegnet en ejendom i NV, hvor der er givet Miljøgodkendelse den 25. Februar 2026.

2. Teknikområdet er omkring 10 gange så stort som de i ansøgningen anførte installationer kræver. Der er ikke tale om et industriområde i 

    ansøgningen.

3. Det tilføjede areal ud mod Givevej i SV, har ikke relevans for anlægs- bygge- og driftsfasen, hvorfor der ikke er behov for en

    miljøkonsekvens-vurdering.

4. De i ansøgningen anførte installationer i teknikområdet kræver VVM-undersøgelser, og ikke en klassificering i klasse 6 eller højere klasser.

5. Den i ansøgningen omtalte ladestander, der ikke er forbundet eller på anden måde sammenhængende med planområdet for projektet           

    Energipark Give.

På vegne af

Gruppen for Sejrup og Omegn

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen



Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”.

Gruppen for Sejrup og Omegn indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”.

Vi ønsker med dette høringssvar at henlede opmærksomheden på konsekvenser, gener og påvirkninger i lokalområdet, som en vedtagelse af det offentliggjorte lokalplanforslag til Lokalplan 1457 vil medføre.

Modstridende myndighedsbehandling af terrænforhold

I Vejle Kommunes egen miljøgodkendelse af husdyrbruget på Enkelundvej 1, 7323 Give (efter § 16a, stk. 2 i husdyrbrugloven, dateret 25. februar 2026), slås det fast, at de landskabelige forhold i området er bakkede og sårbare (dokumenteret af firmaet Spira). I miljøtilladelsens punkt 3.10 konstateres det direkte, at alternativt byggeri øst eller syd for de eksisterende stalde vil være ”uhensigtsmæssigt i forhold til terrænet, da det vil kræve flytning af store mængder jord”.

Det fremstår som et alvorligt fagligt paradoks, at Teknik & Miljø i februar 2026 vurderer terrænet som uegnet til mindre, jordfaste landbrugsudvidelser, mens forvaltningen kort efter vurderer nøjagtig samme kuperede terræn som velegnet til en gigantisk energipark med massive vindmøllefundamenter, kranpladser og dertilhørende tung infrastruktur.

Forvaltningen har tilsyneladende undladt at inddrage egne, eksisterende miljødata i vurderingen af områdets egnethed.

På vegne af

Gruppen for Sejrup og Omegn

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”.

Gruppen for Sejrup og Omegn indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”.

Vi ønsker med dette høringssvar at henlede opmærksomheden på konsekvenser, gener og påvirkninger i lokalområdet, som en vedtagelse af det offentliggjorte lokalplanforslag til Lokalplan 1457 vil medføre.

Trafiksikkerhed

Trafiksikkerheden vil som konsekvens af de i forvejen smalle kommuneveje i området blive væsentligt forringet, og kan derfor medføre alvorlige ulykker med personskader.

Dette vil i værste fald ikke bare ramme de skoleelever der er på vej til- og fra skole med skolebus eller på cykel, men også de øvrige trafikanter – gående som kørende – der benytter de omhandlende trafikfarlige veje.

På vegne af

Gruppen for Sejrup og Omegn

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”.

Gruppen for Sejrup og Omegn indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”.

Vi ønsker med dette høringssvar at henlede opmærksomheden på konsekvenser, gener og påvirkninger i lokalområdet, som en vedtagelse af det offentliggjorte lokalplanforslag til Lokalplan 1457 vil medføre.

Vejnettet

Vejnettet, og derved trafiksikkerheden, bliver belastet af op mod 15 meget tunge blokvognstransporter pr. mølle, og et meget stort antal entreprenør lastbiler i forbindelse med anlægsarbejdet, hvilket i sig selv giver en meget stor belastning af det kommunale vejnet.

På vegne af

Gruppen for Sejrup og Omegn

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”.

Gruppen for Sejrup og Omegn indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”.

Vi ønsker med dette høringssvar at henlede opmærksomheden på konsekvenser, gener og påvirkninger i lokalområdet, som en vedtagelse af det offentliggjorte lokalplanforslag til Lokalplan 1457 vil medføre.

Omlægning af veje

Som konsekvens af de foreslåede placeringer for 5 vindmøller meget tæt på vejene, må der nødvendigvis foretages en omfangsrig omlægning af det eksisterende vejnet.

Dette alene i kraft af de gældende regler for afstand til meget store vindmøller, der er anført i Retningslinjer for opstilling af vindmøller i Trekantområdet.

De store arealer hvor det eksisterende terræn skal reguleres/planeres i og omkring en mølles placering, vil medføre flytning af enorme mængder opgravet jord, for at give den nødvendige plads til møllefundamentet i det bakkede terræn, samt det byggerelaterede udgravningsarbejde der skal gennemføres.

Der skal anlægges adgangsveje til planområdet, samt vendepladser, for at kunne håndtere de op til 15 stk. meget lange og tunge blokvognstransporter, der ankommer pr. mølle, samt et meget stort antal entreprenør lastbiler i forbindelse med anlægsarbejdet.

På vegne af

Gruppen for Sejrup og Omegn

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”.

Gruppen for Sejrup og Omegn indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”.

Vi ønsker med dette høringssvar at henlede opmærksomheden på konsekvenser, gener og påvirkninger i lokalområdet, som en vedtagelse af det offentliggjorte lokalplanforslag til Lokalplan 1457 vil medføre.

Afklaring af vejrelaterede udgifter

Det forventes at Forvaltningen oplyser størrelsen af de vejrelaterede udgifter der kalkuleres med i forbindelse med gennemførelse af Lokalplan 1457, derudover også øvrige kommunale omkostninger der påløber i forbindelse med etableringen af det eventuelle projekt, Energipark Give.

På vegne af

Gruppen for Sejrup og Omegn

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”.

Gruppen for Sejrup og Omegn indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”.

Vi ønsker med dette høringssvar at henlede opmærksomheden på konsekvenser, gener og påvirkninger i lokalområdet, som en vedtagelse af det offentliggjorte lokalplanforslag til Lokalplan 1457 vil medføre.

Hensyn til Bilag-IV arter

Der skal i hele anlægs-, bygge- og driftsfasen tages hensyn til Bilag IV arter.

På vegne af

Gruppen for Sejrup og Omegn

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”.

Gruppen for Sejrup og Omegn indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”.

Vi ønsker med dette høringssvar at henlede opmærksomheden på konsekvenser, gener og påvirkninger i lokalområdet, som en vedtagelse af det offentliggjorte lokalplanforslag til Lokalplan 1457 vil medføre.

Grundvandssænkning

Hvis der i forbindelse med anlægs- og byggefasen af planområdet opstår behov for grundvandssænkning, skal der tages hensyn til Bilag-IV arter, samt fauna og flora i de omkringliggende vådområder, vandløb og søer.

På vegne af

Gruppen for Sejrup og Omegn

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”.

Gruppen for Sejrup og Omegn indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”.

Vi ønsker med dette høringssvar at henlede opmærksomheden på konsekvenser, gener og påvirkninger i lokalområdet, som en vedtagelse af det offentliggjorte lokalplanforslag til Lokalplan 1457 vil medføre.

Støjgener i anlægs- og byggefasen

I forbindelse med anlægs- og byggefasen vil der være støjpåvirkning af hele nærområdet til projektet. Dette vil afstedkomme behov for blandt andet støjafskærmning for:

1. Arbejdende maskiner af enhver art, der af hensyn til det fælles kommunale krav om ens navhøjde ved opsætning af vindmøller, skal planere

    hele projektområdet til en passende terrænlinje i en sådan grad, at området bliver ukendeligt, og efterfølgende umuligt at reetablere til      den oprindelige naturlige form.

2. Transportstøj i forbindelse med den meget tunge transport der kræves til entreprenørkørsel til og fra planområdet.

3. Ud over støjen fra de arbejdende maskiner og køretøjer, vil der være stor sandsynlighed for at blive påvirket af den upåagtede lavfrekvente

    støj fra arbejdsområdet.

4. I anlægs- og byggefasen vil det ikke være sundhedsmæssigt forsvarligt for befolkningen i lokalområdet, at blive påvirket af støj- og lysgener, 

    også om natten.

På vegne af

Gruppen for Sejrup og Omegn

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”.

Gruppen for Sejrup og Omegn indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”.

Vi ønsker med dette høringssvar at henlede opmærksomheden på konsekvenser, gener og påvirkninger i lokalområdet, som en vedtagelse af det offentliggjorte lokalplanforslag til Lokalplan 1457 vil medføre.

Miljøvurdering

Det anses som en vital del af en miljøkonsekvensvurdering, at der tages højde for produktionseffektiviteten i projektet, idet ruhedsklassen i terrænet påvirker vindmøllernes produktivitet, slidtage og levetid.

Ved slidtage øges støj- og forureningsniveauet.

Miljøvurderingen bør udover det i miljøkonsekvensvurderingen anførte, også omhandle den forurening der vil foregå under både opstarts-, anlægs-, bygge- tilslutnings- og driftsfasen.

Der vil i disse faser påføres området en over længere tid uoprettelig skade på miljøet.

Derudover vil den meget tunge transport der skal foregå, medføre udledning af affaldsstoffer fra køretøjerne i form af oliespild samt dækslidtage fra de meget tunge transporter, maskiner og entreprenørkøretøjer.

Oliespild og dækslidtage – som indeholder PFAS – vil blive skyllet af vejene ved regnvejr, fra vejene løber forureningen ned i grøfter og dræn, derfra til mindre vandløb eller søer/vandhuller, derfra til å-løb og derfra igen ud i fjorde. Under denne proces vil der samtidig være nedsivning til grundvandet.

Brande Truget, der er Midtjyllands største drikkevandsreservoir, har forgreninger ind under dette lokalområde, hvilket der som følge af ovenstående kan medføre en forurening af et meget stort drikkevandsreservoir.

Aldring og vejrligets påvirkning af møllens komponenter vil forurene lokalområdet.

På vegne af

Gruppen for Sejrup og Omegn

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Høringssvar til for-høring om lokalplanforslag til Lokalplan 1457, omhandlende projektet ”Energipark Give”.

Gruppen for Sejrup og Omegn indsender hermed et formelt høringssvar i forbindelse med opstart af for-høring til lokalplanforslag for projektet ”Energipark Give”.

Vi ønsker med dette høringssvar at henlede opmærksomheden på konsekvenser, gener og påvirkninger i lokalområdet, som en vedtagelse af det offentliggjorte lokalplanforslag til Lokalplan 1457 vil medføre.

Manglende egenkontrol og misinformation af Byrådet

Det må konstateres, at embedsværket i vid udstrækning har overtaget informationer, kort-materiale og geografiske vurderinger direkte fra den kommercielle aktør, Eurowind Energy A/S, uden at foretage en uvildig, kritisk egenkontrol af de lokale geografi- og terrænforhold.

Dette har resulteret i, at Vejle Byråd er blevet præsenteret for et mangelfuldt og ensidigt beslutningsgrundlag. Når de politiske beslutningstagere ikke oplyses om de faktiske terrænmæssige udfordringer og overskridelser af afstandskrav, er der tale om en misvisende sagsfremstilling over for Byrådet og kommunens øvrige ledelse.

På vegne af

Gruppen for Sejrup og Omegn

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

supplerende høringssvar vedr. Energipark Give – Præcisering af krav til økonomisk sikkerhedsstillelse og hydrologi

I forlængelse af mit tidligere indsendte høringssvar vedrørende Energipark Give, ønsker jeg hermed at indsende følgende supplerende og uddybende bemærkninger.

For at sikre, at Vejle Kommune og borgerne ikke risikerer at stå med en uoprettelig miljømæssig eller økonomisk regning ved anlæggets ophør eller ved en eventuel konkurs, anmoder jeg om, at følgende tre konkrete krav indarbejdes i det videre plan- og miljøvurderingsarbejde:

1. Uafhængig tredjeparts-beregning af garantibeløbet

Beregningen af den samlede økonomiske sikkerhedsstillelse for nedtagning og retablering må ikke baseres på opstillerens egne skøn eller standardmodeller.

Garantibeløbet skal beregnes af en uafhængig, uvildig rådgiver udpeget eller godkendt af Vejle Kommune.

Beregningen skal eksplicit indeholde de faktiske forventede omkostninger til specialhåndtering, transport og deponering af miljøfarligt affald, herunder batterikemi, trafo-olier og kompositmaterialer fra møllevinger.

2. Krav om uopsigelig bankgaranti (Ingen moderselskabsgarantier)

Sikkerheden for retablering skal udformes således, at den er 100 % vandtæt over for konkurser i det projektbaserede selskab (SPV-selskab) eller dets moderselskab.

Der skal stilles krav om en uopsigelig, primær bankgaranti eller indbetaling på en spærret escrow-konto i et uafhængigt pengeinstitut.

En ren "moderselskabsgaranti" eller koncernintern erklæring kan ikke godkendes som tilstrækkelig sikkerhed, da denne mister sin værdi ved en eventuel koncernomstrukturering eller konkurs.

3. Hydrologisk kortlægning og ansvar for dræn/overfladevand

Som nævnt i mit første høringssvar vil de omfattende terrænreguleringer og komprimeringer af jorden i det kuperede terræn ændre områdets vandafstrømning.

Der bør som led i miljøvurderingen udarbejdes en samlet hydrologisk kortlægning af hele projektområdet.

Det skal sikres og garanteres juridisk, at eventuel ødelæggelse af dræn eller ændrede afstrømningsforhold ikke påfører omliggende naboejendomme eller landbrugsarealer uden for projektområdet oversvømmelser, forsumpning eller ringere drænforhold.

Jeg anmoder om, at disse supplerende punkter indgår i den samlede hvidbog og i det videre grundlag for Byrådets politiske behandling af sagen.

Undertegnede indsender hermed dette udtømmende høringssvar og formelle retslige indsigelse mod rammerne for den igangværende planproces for ”Energipark Give”.

Formålet med dette dokument er at fastlægge ufravigelige krav til miljøkonsekvensrapportens afgrænsning jf. Miljøvurderingslovens §§ 11 og 23, samt at påpege fundamentale forvaltningsretlige, faglige og proceduremæssige fejl i Vejle Kommunes myndighedsbehandling.

Vi kræver, at denne indsigelse optages i sin fulde længde i kommunens hvidbog, og at de nedenstående punkter undersøges uvildigt. Såfremt forvaltningen eller byrådet vælger at overhøre eller overfladisk afvise disse punkter, vil nærværende dokument udgøre det direkte processuelle grundlag for en øjeblikkelig klagesag med påstand om opsættende virkning ved Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

1. Grove procedurefejl og brud på Miljøvurderingsloven og Århuskonventionen

Det må konstateres som en skærpende og væsentlig procedurefejl, at Vejle Kommune aktivt modarbejder hensigten med Miljøvurderingslovens krav om tidlig og reel borgerinddragelse. Som dokumenteret i pressen (Vores LokalAvis, september 2026) og bekræftet af kommunens eksterne facilitator, har Vejle Kommune udstedt et direkte forbud mod overhovedet at diskutere det konkrete projekt, Energipark Give, på de dertil indrettede lokale kaffemøder i høringsperioden. (Se Bilag 2 - Dokumentation for hindring af borgerinddragelse - Vores LokalAvis.pdf)

At pålægge berørte borgere – herunder familier fra de 143 berørte ejendomme – en mundtlig ”gag-ordre” om det mest indgribende projekt i lokalområdets historie under en officiel forhøring, reducerer høringsprocessen til et ulovligt proforma-teater. Borgerne afskæres bevidst fra at levere de mundtlige forslag og idéer, som Planloven og Miljøvurderingsloven foreskriver.

Ydermere har myndigheden overtrådt Århuskonventionens og Planlovens bestemmelser om, at offentligheden skal inddrages på et fuldt oplyst og gennemskueligt grundlag.

Ved det såkaldte ”borgermøde” den 25. august 2026, tilbageholdt Vejle Kommune sagens reelle dokumenter, kortmaterialer og det konkrete ansøgningsmateriale.

Disse blev først frigivet digitalt den 26. august 2026 – dagen efter mødets afholdelse. Borgerne blev således afskåret fra at forberede faglige spørgsmål eller trykteste myndighedens og bygherrens påstande i plenum.

Endelig påpeges en dyb uoverensstemmelse i, at bygherren Eurowind Energy A/S fik lov til at optræde som en integreret del af myndighedens oplæg på borgermødet, hvilket rejser alvorlig tvivl om kommunens uvildighed i sagsbehandlingen.

2. Politisk forudindtagethed og tilsidesættelse af officialprincippet.

Det må desuden konstateres, at høringsprocessen for Energipark Give reelt fremstår som en proforma-proces, hvor centrale medlemmer af byrådet på forhånd har låst deres stemmeafgivning i sagen.

Således har 2. viceborgmester og gruppeformand Martin Sikær offentligt på sociale medier i september 2026 (Se vedhæftede Bilag 1 for fuld dokumentation af udtalelsen). erklæret, at han på det nuværende grundlag støtter projektet, og at han endnu ikke er blevet præsenteret for viden, der rokker ved hans holdning.

Dette er i direkte strid med de grundlæggende forvaltningsretlige principper om saglighed, officialprincippet og pligten til at inddrage samt seriøst vurdere offentlighedens bemærkninger, efter høringsfristen er udløbet.

At en borgmesterkandidat afviser værdien af borgernes høringssvar midt under en officiel høringsperiode, vidner om en forudindtaget proces, som vil blive indbragt for Planklagenævnet som bevis på ulovlig sagsbehandling.

3. Modstridende terrænvurderinger og fagligt paradoks i forvaltningen.

Det påpeges som et alvorligt fagligt paradoks, at Vejle Kommunes Teknik & Miljø i en officiel miljøgodkendelse så sent som den 25. februar 2026 (husdyrbruget på Enkelundvej 1) har fastslået, at terrænet i området er så ”bakket og sårbart”, at landbrugsbyggeri mødte strenge restriktioner for placering for at beskytte landskabet mod større jordflytninger.

Her gik kommunen aktivt ind og tvangsflyttede bygherrens staldbyggeri væk fra de oprindeligt ønskede placeringer med henvisning til landskabets sårbarhed.

Det strider mod al forvaltningsretlig saglighed og lighed for loven, at myndigheden få måneder senere overvejer at tillade et massivt industrielt anlæg med 11 vindmøller på op til 180 meter samt 150 hektar solceller i nøjagtig det samme sårbare terræn, hvilket vil kræve historisk omfattende terrænreguleringer og jordflytninger til kranpladser og fundamenter.

Kommunen overhører her fuldstændigt sine egne faglige præcedensdata fra februar 2026.

4. Krav om uvildig socioøkonomisk og demografisk konsekvensanalyse.

At nedlægge og jævne i alt 55 funktionsdygtige boliger og ejendomme med jorden på tværs af lokalområdet (herunder Dørken, Sejrup, Give og Thyregod) er et historisk voldsomt indgreb i den private ejendomsret og landdistrikternes overlevelse. Vi kræver, at der i miljørapporten udarbejdes en uvildig analyse af de demografiske og samfundsmæssige konsekvenser belysende:

Det akutte tab af kommunale skatteindtægter ved en tvungen affolkning af området.

Konsekvenserne for det lokale foreningsliv, erhvervsliv og ikke mindst det langsigtede elevgrundlag på de lokale folkeskoler, som trækkes væk under skoledistriktet.

De sundhedsmæssige og psykosociale konsekvenser for de mange familier på de 143 berørte ejendomme, som påføres ekstrem stress over truslen mod deres hjem.

5. Krav om udvidede støj- og visualiseringsundersøgelser for højtbeliggende ejendomme.

Miljøvurderingen kan ikke nøjes med standardiserede teoretiske beregninger eller udelukkende fokusere på naboer tæt på møllerne. For ejendomme, der for eksempel er placeret i 8-10 x møllernes totalhøjde (ca. 1,5 – 1,8 kilometer væk), men som er højtbeliggende og har direkte visuelt aftryk mod energiparken, vil de 180 meter høje møller udgøre en ekstrem visuel dominans. (Se Bilag 5 - Visuelt aftryk og terrænhøjde fra min adresse) 

Vi kræver derfor specifikke, fotorealistiske visualiseringer fra disse højtbeliggende punkter samt støj- og skyggeberegninger, der tager højde for terrænforskelle og kritiske meteorologiske forhold (herunder temperaturinversion og natlige atmosfæriske forhold), hvor lyden transporteres uhindret og forstærkes direkte mod højtliggende bygningsfacader.

Der kræves en samlet (kumulativ) støj- og lavfrekvent støjberegning for samtlige 11 møller og transformerstationer på én gang.

6. Akut trussel mod grundvandsbeskyttelse og drikkevand.

Det planlagte projektområde er placeret direkte oven på sårbare grundvandsreserver og i umiddelbar nærhed af Brande Truget, som udgør Midtjyllands største og vigtigste drikkevandsreservoir.

Ifølge kommunens egen Indsatsplan for Giveområdet (2014) er dette område udpeget som særligt beskyttelsesværdigt.

Etableringen af et massivt batterianlæg med dertilhørende risiko for kemikalieudslip ved brand, samt udvaskning af skadelige stoffer (herunder PFAS ved dækslidtage fra den tunge anlægstransport og materialer), udgør en uacceptabel risiko for forurening af grundvandet.

Vi kræver en uafhængig hydrogeologisk undersøgelse, der garanterer 100 % mod nedsivning til drikkevandet.

7. Krav om uopsigelig økonomisk bankgaranti mod reetableringskonkurs.

Da projektmageren Eurowind Energy A/S i 2026 har optaget den amerikanske kapitalfond Blackstone som storinvestor, og projekter af denne karakter historisk placeres i isolerede datterselskaber (SPV-selskaber), eksisterer der en massiv økonomisk risiko for Vejle Kommune.

Hvis selskabet bag parken om 15-20 år begæres konkurs, eller investorerne trækker kapitalen ud, risikerer lodsejerne og de kommunale skatteborgere at hænge på en millionregning for nedtagning og oprydning af skrotmøller og solceller.

Vi kræver, at der som en del af plangrundlaget stilles krav om en uopsigelig, ekstern bankgaranti eller en spærret escrow-konto, der fuldt ud dækker reetableringen af landskabet, uafhængigt af moderselskabets fremtidige økonomiske dispositioner.

8. Lovpligtig granskning af reelle alternativer (0-alternativet og Hestlund).

I henhold til Miljøvurderingsloven skal miljørapporten indeholde en seriøs og fuldstændig undersøgelse af rimelige alternativer. Vi kræver for det første en dybdegående behandling af 0-alternativet, som redegør for den positive samfundsmæssige, menneskelige og miljømæssige værdi af at lade området bestå uændret, bevare de 55 boliger og beskytte grundvandet.

For det andet kræver vi en fuld og ligeværdig sammenligning med det officielle, alternative projektforslag i nærområdet, Hestlund Energipark. Ud fra det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip skal kommunen vælge det mindst indgribende middel. Da Hestlund-projektet undersøges med henblik på realisering uden nedlæggelse af 55 menneskers hjem, skal kommunen redegøre juridisk og planlægningsmæssigt for, hvorfor de mener, at de massive menneskelige ødelæggelser i Give Energipark er proportionale og nødvendige. (Se Bilag 3 - Afvisning af mindre indgribende alternativ Hestlund Energipark.pdf) 

Da det nuværende høringsgrundlag er behæftet med væsentlige sagsbehandlingsfejl, ulovlig mundkurv på borgerinddragelsen samt direkte faglige selvmodsigelser i forhold til kommunens egne terrænvurderinger fra februar 2026, (se Bilag 4 - Vejle Kommunes terrænvurdering af Enkelundvej d. 25-02-2026.pdf) kræves den igangværende for-høring annulleret.

Planlægningen for Give Energipark bør indstilles på det foreliggende grundlag. Såfremt Vejle Kommune vælger at drive lokalplanen igennem uden at imødekomme og undersøge ovenstående punkter til bunds, vil nærværende høringssvar i sin helhed overgå til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet som det formelle grundlag for en klagesag.

Jeg ønsker hermed at fremsende mine bemærkninger til forslaget om etablering af Give Energipark med 11 vindmøller på op til 180 meters højde, et solcelleanlæg på ca. 150 hektar samt tilhørende tekniske anlæg. Projektet omfatter samtidig nedlæggelse af mindst 39 boliger og potentielt flere som følge af støjforhold.

Jeg er opvokset i Grønbjerg og har efterfølgende studeret og boet i Aarhus i omkring fem år. Sammen med min kæreste valgte jeg at flytte tilbage til Give området og købe hus, fordi vi ønskede at være en del af et mindre lokalsamfund med nærhed til naturen, trygge omgivelser og det fællesskab, som kendetegner området.

Derfor er vi meget skuffede over de fremlagte planer. En af de væsentligste årsager til, at vi flyttede tilbage fra Aarhus, var ønsket om mere ro, natur og afstand til de gener, som ofte følger med større byer. Med så store vindmøller placeret i horisonten og risiko for øget støj oplever vi, at nogle af de kvaliteter, der gjorde Give attraktiv som bosætnings by, risikerer at blive forringet.

Som førstegangskøbere er vi også bekymrede for, hvilken betydning projektet kan få for værdien af vores bolig. For mange familier er køb af hus den største økonomiske investering i livet, og det skaber naturligt usikkerhed, når så markante ændringer planlægges tæt på ens nærområde.

Jeg frygter desuden, at projektet på længere sigt kan få negative konsekvenser for bosætningen i Give. Give er i dag en attraktiv erhvervs- og bosætnings by med mange stærke virksomheder, arbejdspladser og et aktivt lokalsamfund. Netop disse kvaliteter er med til at tiltrække nye borgere til området. Hvis Give i fremtiden bliver forbundet med meget store vindmøller, omfattende tekniske anlæg og store solcelleparker, kan det påvirke potentielle tilflytteres valg af bopæl. Det kan resultere i færre tilflyttere, lavere efterspørgsel på boliger og dermed risiko for faldende huspriser.

Jeg finder det samtidig paradoksalt, at Vejle kommune skriver på jeres hjemmeside at I arbejder for natur, miljø og biodiversitet, mens der på den anden side planlægges et anlæg af denne størrelse i et åbent landskab. Jeg savner større fokus på konsekvenserne for dyrelivet. Vindmøller kan påvirke fugle, flagermus og insektlivet, og der findes forskning, som peger på betydelig dødelighed blandt flyvende insekter omkring vindmøller. Jeg mener derfor, at de samlede konsekvenser for biodiversiteten bør undersøges grundigt og dokumenteres som en del af miljøvurderingen.

Som uddannet bygningskonstruktør arbejder jeg til daglig med byggeri, planlægning og bæredygtighed. Jeg har derfor en faglig interesse for emnet og har kendskab til blandt andet miljøpåvirkning og livscyklusbetragtninger for energi.

I den forbindelse er jeg også bekymret for de planlagte 150 hektar solceller. Jeg håber, at kommunen sikrer, at de valgte løsninger reelt understøtter den grønne omstilling. Forskellige typer solceller kan have forskellige klimaaftryk og levetider, og det er væsentligt, at der foretages en grundig vurdering af anlæggets samlede miljøpåvirkning over hele dets levetid. Vurderingen bør omfatte fremstilling, transport, drift, vedligeholdelse, udskiftning og bortskaffelse, og ikke alene energiproduktionen eller de kortsigtede økonomiske forhold.

Samtidig undrer jeg mig over, at man ønsker at anvende så store arealer af det åbne land til solcelleanlæg, når der fortsat findes store uudnyttede tagflader på industribygninger, erhvervsbygninger, lagerhaller og offentlige bygninger. Efter min opfattelse bør eksisterende bebyggede arealer udnyttes mest muligt, før natur- og landbrugsarealer omdannes til tekniske anlæg.

For mig virker det modstridende, at kommunen arbejder for biodiversitet og naturbeskyttelse, samtidig med at store arealer af det åbne land risikerer at blive omdannet til tekniske energianlæg. Grøn omstilling bør efter min opfattelse gå hånd i hånd med beskyttelsen af naturen og de lokale landskaber.

Jeg er også bekymret for konsekvenserne for regnvandshåndteringen. Et solcelleanlæg på 150 hektar kan ændre de eksisterende afstrømnings- og nedsivningsforhold. Vejle Kommune stiller allerede i dag krav til håndtering af regnvand i nye projekter, og jeg håber derfor, at de hydrologiske konsekvenser undersøges grundigt, så projektet ikke på sigt skaber problemer med overfladevand, nedsivning eller oversvømmelser på omkringliggende arealer og vejstrækninger.

Derudover ønsker jeg afklaring om eventuelle planer for et biogasanlæg i området. Hvis dette fortsat er en del af de langsigtede planer, mener jeg, at konsekvenserne bør vurderes samlet. Lugtgener, øget tung trafik og øget slid på vejnettet kan få betydelige konsekvenser for lokalsamfund som Dørken, Thyregod og Give. Den øgede omkostning af slid på veje på falder Vejle kommune, hvilket jeg håber i har taget højde for. Ved så tung trafik og øgede mængde af lastbiler vil det ødelægge infrastrukturen i byen. Alt dette kan påvirke borgernes livskvalitet og i værste fald gøre det vanskeligere at sælge boliger i området.

Jeg valgte at flytte tilbage til Vejle Kommune, fordi jeg ønskede de kvaliteter, som de mindre bysamfund tilbyder. Jeg ønskede nærhed til naturen, ro, fællesskab og gode rammer for fremtiden. Derfor bekymrer det mig, at Give og omegn i stigende grad risikerer at blive præget af store tekniske anlæg frem for de kvaliteter, som tiltrækker mennesker og virksomheder til området.

Jeg anerkender behovet for den grønne omstilling, men jeg mener ikke, at den bør ske på bekostning af de lokalsamfund, som allerede bidrager positivt til kommunens udvikling. På den baggrund har jeg svært ved at se, hvordan Give Energipark i sin nuværende form understøtter den fremtidige udvikling af Give som attraktiv bosætnings- og erhvervsby.

Jeg håber derfor, at Vejle Kommune vil genoverveje projektets omfang og placering samt lytte til de mange borgere, som risikerer at blive påvirket af projektet.

Forhold, som jeg ønsker belyst i den videre proces

Jeg håber, at Vejle Kommune vil besvare nedenstående spørgsmål konkret og med dokumentation som en del af den videre planproces:

1. Hvordan vil Vejle Kommune sikre, at de nuværende boligejere ikke lider økonomiske tab som følge af faldende ejendomsværdier, hvis området bliver mindre attraktivt som bosætningsområde?

2. Har Vejle Kommune undersøgt, om etableringen af 11 vindmøller på op til 180 meter kan påvirke fremtidig bosætning og tilflytning til Give området, og findes der dokumentation for, at projektet ikke vil have en negativ effekt på befolkningstilvæksten og områdets attraktivitet?

3. Hvis kommunen ønsker at styrke biodiversiteten i andre projekter, hvordan begrundes det så, at der samtidig planlægges et anlæg af denne størrelse i et åbent landskab med potentiel påvirkning af fugle, flagermus, insekter og det øvrige dyreliv?

4. Ville Vejle Kommune selv anbefale en ung familie eller førstegangskøbere at købe hus tæt på det planlagte projektområde med den viden, kommunen besidder om projektets fremtidige påvirkninger?

5. Er planerne om et biogasanlæg i området endeligt opgivet, eller indgår de fortsat som en mulig del af den langsigtede udvikling af området? Hvis ikke har Vejle Kommune undersøgt omkostningerne af vedligeholdelse af vejnet?

Jeg vil starte med at sige: Jeg er imod jeres projekt, I vil smadre et kæmpe område og ødelægge et stort lokalområde. I vil nedlægge ca. 45 boliger - sætte vindmøller op i et område, hvor der blæser mindst - vindmøller der er så store, at der ikke er styr på konsekvenserne for borgere, som skal leve med det. Vi bor på landet, fordi vi kan li det i stedet for at bo i byen, men det attraktive ved det bliver smadret med STØJ fra motorveje, og nu vil I så ødelægge det endnu mere. Vi er også borgere i Vejle Kommune - det føler man ikke altid vi er med de tiltag I ønsker. Så lyt til de argumenter der er kommet frem de sidste tre år - og læs hvad I får tilsendt af argumenter. Husk vi er også borgere i Vejle Kommune.

Biogasanlægget er blevet taget af fik vi at vide, men men i ansøgningen står der:

Fremtidsvisioner: Parken er forberedt til at kunne udvides med nye teknologier som

biogasanlæg, Power-to-X (produktion af grøn brint eller e-fuels) og avanceret

energistyring, så den kan tilpasses fremtidens behov og bidrage endnu mere til den

grønne omstilling.

Ovennævnte vil gøre det endnu værre for de borgere, som bliver boende - støj af flere hundrede lastbiler i døgnet - lugtgener m.m. Biogasanlægget skal helt pilles ud af ansøgningen.

Indenfor 720 meter fra hver vindmøller, dvs. fire gange vindmøllens totalhøjde, må der ikke være

boliger. Der skal derfor nedlægges 39 boliger her. Derudover skal der nedlægges et på nuværende

tidspunkt ukendt antal boliger i Dørken pga. overholdelse af støjkrav.

I forhold til ovennævnte mener jeg, at det er et kæmpe problem at man vil nedlægge så mange boliger - i forhold til Dørken taler vi om 6 boliger (selvom Eurowind ikke vil nævne det i ansøgningen) - det betyder at en landsby bliver fjernet. Derudover bliver der nævnt, at ved nedlæggelsen af disse boliger forholder Eurowind sig ret til at fjerne beplantning/træer ved samme lejlighed. Det er vil betyde mere støj - mere udsyn til Vindmøllerne m.m.. for os der vil blive boende.

Derudover er Dørken om et kæmpe området udvalgt i den Grønne Trepart - hvordan spiller det sammen?

Hvordan skal borgere, der bor tæt på Energiparken, men udenfor de områder, der får økonomisk kompensation - dækkes de ind økonomisk, da det kan blive rigtig svært at sælge deres ejendomme - og hvis det lykkedes med økonomisk kæmpe tab?  Hvordan vil I sikre disse borgere?

Jeg håber I finder en meget sjælden frø eller et andet dyr, som er meget sjælden - for det virker, som om det er vigtigere end os borgere i Vejle Kommune.

Og jeg går meget op i naturen - det er det bedste.

Jeg er som udgangspunkt ikke imod den grønne omstilling, men jeg er imod Energipark Give! I nedenstående vil jeg gennemgå en række punkter med eksempler på hvorfor.

1.

Jeg er i mod placeringen - af flere årsager:

Vigtigst fordi den med sine 11 vindmøller, deres størrelse og støj fordriver op mod 50 familier fra deres hjem - samt nedlægger en hel landsby, for at Eurowind kan opnå en bedre retsstilling i forhold til støj og lugtgener.

Det vil få helt indlysende konsekvenser på skolen i Thyregod, dagligvarebutikken og byens liv i det hele taget.

Derudover vil anlægget påføre omkring yderligere 150 familier gener, der er så alvorlige, at de skal tilbydes opkøb.

Det er et af de mest vindfattige områder i jylland.

Området er udpeget som kommunens mest værdifulde landbrugsjord, med mindst kvælstof udvaskning. Derfor giver det ikke mening at lægge 150 ha. solceller på så værdifuld jord.

Der er et rigt dyreliv - for eksempel, oddere, røde glenter og traner.

Terrænet er meget kuperet, hvilket giver risiko for endnu større støjgener.

Det er et vanvittigt projekt, når man sætter ødelæggelse i forhold til udbytte.

2.

I Eurowinds ansøgning står, som fremtidsvision, at parken er forberedt til biogasanlæg, power to x og avanceret energistyring.

Denne passus skal slettes, da vi som borgere er blevet lovet, at et biogasanlæg ikke er en del af energianlægget.

Det kan vi ikke stole på, så længe det er en del af ansøgningen.

3.

Man kan anholde, at det er dårlig forvaltningsskik, at teknisk forvaltning anbefaler, at byrådet godkender Eurowinds ansøgning.

Byrådet burde derimod levet op til sine egne politiske proces og prioriteringsprincipper, som netop beskriver, at VE anlæg skal placeres hvor de generer færrest muligt - lav fysisk påvirkning, og finde alternativer til Energipark Give som vil blive Danmarks historiens største projekt målt på nedlagte ejendom.

Derfor kan man også mene, at det er dårlig dømmekraft af udvalgsformændene, at man uden ordentlig og gennemgribende behandling forkastede Hestlund projektet.

4.

Risikoen for lavfrekvent- og infra lyd vil potientielt ramme tusinder af borgere i Thyregod og Give.

Dette bør undersøges grundigt, uvildigt og via den nyeste forskning fra flere forskellige forskere.

5.

Skulle byrådet, stik mod al sund fornuft, beslutte sig for at gennemføre lokalplanen - må vi som minimum insistere på, at alle de nedlagte ejendomme bliver revet ned, sammen med tilhørende udhusbygninger.

Erfaringer fra Svindbæk projektet viser, at insisteres der ikke på dette, som man ikke gjorde fra Brande-Ikast kommunes side, kommer de nedlagte ejendomme enten til at stå og forfalde som rottereder, eller kan risikere at blive beboet illegalt.

6.

Man må også insistere på, at der foreligger en bankgaranti - eller lignende sikkerhed fra bygherres side, til den dag anlægget er udtjent og skal nedtages.

Det er muligt, at Eurowind og deres amerikanske investor Blackstone, har mange miliarder i ryggen, men det betyder på ingen måde, at de lever op til deres moralske ansvar - tværtimod.

Mange steder ser man at de selskaber, som anlæg videresælges til, går konkurs.

Vi vil ikke risikere, at vore børn og børnebørn kommer til at stå med en kæmperegning, fordi byrådet ikke sørger for at have en udgiftssikret plan for nedtagelse af anlægget. (Høfde 42, Nordic waste etc)

7.

Borgernetværket for Energiparken foreslår flere steder, at der skal oprettes en rideskole i en nedlagt ejendom i den inderste cirkel, og foreslår hestevognsture på stier mellem vindmøllerne i forbindelse med et museum man også ønsker sig.

Hvis man spørger heste kyndige og AI er svaret, at rideskole og hestevognsture mellem kæmpevindmøller er en rigtig dårlig ide.

“Vindmøller på 180 meter er enorme industrianlæg.

Heste er flugtdyr, og vil opleve vingerne fra så store møller som gigantiske skyggebånd der bevæger sig hen over jorden i høj fart, og det ser de som en konstant trussel. Den svingende lyd fra vingerne samt lavfrekvent infralyd kan gøre følsomme heste urolige og stressede.

Det vil øge risikoen for afsidninger og ulykker markant.

Om vinteren kan der dannes store isklumper på vingerne.

Når vingerne roterer, kan isen slynges flere hundrede meter væk med voldsom kraft.

Det udgør en direkte livsfare for både ryttere og heste, der befinder sig tæt på.

At arrangere hestevognsture direkte mellem 11 180 meter høje vindmøller er meget risikabelt og kan som udgangspunkt ikke anbefales som en kommerciel eller fast aktivitet.

Dette vil involvere alt for risikable, sikkerhedsmæssige og juridiske udfordringer.”

Jeg håber inderligt, at byrådet vil slå koldt vand i blodet, lade den sunde fornuft råde - og tænke på al den skade de kommer til at gøre i et levende lokalsamfund, hvis de vedtager Energipark Give.

Der er så mange andre bedre alternativer at overveje, istedet for at presse dette voldsomt invasive projekt igennem.

Jeg indsender hermed mit høringssvar vedrørende planlægningen og afgrænsningen af miljøvurderingen for den foreslåede Energipark Give.

Jeg anerkender behovet for grøn omstilling og vedvarende energi. Samtidig mener jeg, at et projekt af denne størrelse kræver en grundig, gennemsigtig og helhedsorienteret vurdering af konsekvenserne for naboer, lokalsamfund, natur, landskab, kulturmiljø, grundvand og øvrige interesser.

Læserbrevet er skrevet helt tilbage i projektets spæde begyndelse, inden folk rent faktisk havde en idé om hvad der foregik omkring os. Ikke desto mindre synes jeg det er relevant at forholde sig til, eftersom det siger noget om den oplevelse vi som lokale borgere har siddet med i virkelig lang tid. I læserbrevet beskriver jeg bl.a. nogle af de synspunkter og bekymringer, som jeg mener er relevante for vurderingen af projektet.

Energipark Give er en trussel mod hjemmet og det fællesskab vi burde stå sammen om i Thyregod.

Når jeg slår ordet “hjem” op i den danske ordbog, hæfter jeg mig ved flere ting.

Vores første tanke når vi tænker på ordet “hjem” er naturligt nok den bolig og de omgivelser, som man lever og ånder i, hver eneste dag.

Men oprindelsen af ordet; det nordiske “heim”, der er beslægtet med det græske ord “kome” (=landsby) indikerer, at betegnelsen “hjem” også dækker over noget andet og mere end blot den bolig, vi har valgt at bosætte os i.

Hjemmet er en landsby - et sted hvor man indgår i et fællesskab med andre, i husstanden såvel som i lokalsamfundet.

Der står også at “hjemmet” er et tilhørsforhold. Her er der altså tale om nogle mere komplekse fællesskaber.

Hjemmet er ikke blot den bolig du bor i - det er en arv, en kultur, en afgørende faktor for måden du er i verden på.

For langt de fleste af os har ordet “hjem” en særlig betydning.

Vi kan alle lukke øjnene og se det for os. Vores trygge base - køkkenet der dufter af kaffe; haven, hvor solsorten sidder og synger på grenen; barndomshjemmet, der har formet os og gjort os til den vi er.

Sådan har jeg det også.

Jeg er født i Thyregod, jeg er vokset op under egetræerne i Enkelund på min fars fødegård - et landbrug, der går tre generationer tilbage. Her har mine bedsteforældre og oldeforældre boet og levet før os.

Som så mange andre, flyttede jeg som ung til Aarhus med en forventning om aldrig at vende tilbage hertil.

Jeg havde nogle dejlige år i byen, hvor jeg gik på universitet og mødte min mand - men da vi ventede vores første barn besluttede vi os for at flytte tilbage.

Vi tog hjem.

Sådan havde jeg det - jeg savnede markerne og skovene, dyrelivet og den stjerneklare nattehimmel.

Jeg ville gerne give mine børn det jeg selv havde haft.

Jeg blev klar over det var vigtigt for mig, at forstå hvordan man er en del af en slægt, en historie - et fællesskab på tværs af tid.

Vi fik muligheden for at overtage min farmors ejendom i Sejrup; et dejligt gammelt husmandssted, med høje bøgetræer og en vidunderlig have, som mine bedsteforældre har brugt utallige timer på at anlægge, og hvorfra jeg har mange af mine barndomsminder.

Jeg fik følelsen af, at jeg ved at flytte tilbage til det sted hvor jeg stammer fra, fandt en mening med tilværelsen, jeg ikke havde reflekteret over før. Jeg var forbundet med jorden og menneskene omkring mig.

Når vi i dag kører rundt i området, spørger mine børn mig ofte om, hvem der bor i det hus, eller det hus - og jeg kan svare dem, at der bor Tove og Karsten, og derinde boede Margit, og derovre boede Sofie, som jeg gik i klasse med da jeg var en lille pige.

Vi er en del af en fælles fortælling og det gør, at jeg føler mig hjemme her på en måde, der ikke blot handler om det hus jeg bor i.

Sådan havde jeg det.

Inden for de seneste 2 år er der noget, der har ændret sig.

I 2023 blev Energipark Give ApS oprettet som et datterselskab til Eurowind Energy, og med den lokale landmand, Simon Salling Syrik, som angivet direktør. Virksomheden dækker over et potentielt VE-anlæg, der er gået fra at omfatte et mindre biogasanlæg på Vejlevej lidt udenfor Give, til nu at bestå af hhv. 11 180-185 meter høje vindmøller, 150-200 hektarer solceller, samt et biogasanlæg der skal levere op til 1.000.000 tons om året, svarende til langt over 300 lastbiler i døgnet, der skal køre frem og tilbage på vejene i området.

Med den nuværende placering af VE-anlægget betyder det, at alt det jeg indtil nu har kaldt hjem, står til at blive forandret til uigenkendelighed.

En placering, som i det omfang energiparken udfolder sig, resulterer i at op mod 50 ejendomme skal jævnes med jorden. En placering, hvor, hvis man medregner berørte ejendomme, der lovmæssigt har krav på erstatning som følge af forventede gener forbundet med anlægget, indbefatter 130 ejendomme i området, der står til potentiel fraflytning og affolkning. Et markant højere antal ejendomme end de hidtil planlagte VE-anlæg rundt omkring i landet, hvor der typisk max har været 1-5 huse, der skulle nedlægges i forbindelse med et projekt.

Sådan som det ser ud lige nu, står hele Enkelund til at forsvinde.

Her ligger de 40 ejendomme, som skal væltes. Derudover får det fatale konsekvenser for Dørken, som moderselskabet Eurowind er i fuld gang med at opkøbe - og for Sejrup, som skal leve med synet af og støjgenerne fra de 11 kæmpevindmøller, der skal sættes op ca. 1,5 kilometer fra vores lille landsbysamfund.

Men det er ikke kun Enkelund, Dørken og Sejrup det her kan få konsekvenser for.

Det er hele lokalsamfundet, der er i opbrud.

Med et VE-anlæg i denne størrelsesorden vil det i særdeleshed også få betydning for Thyregod - en betydning, der kommer til at række langt ud over de føromtalte gener, som er direkte forbundet med projektet. Området står overfor en potentiel affolkning, der hurtigt kan komme til at indebære flere end de 40 ejendomme, der skal nedlægges.

Boligmarkedet går i stå, så de ældre, der gerne vil herfra, er stavnsbundne til deres huse, og den nye generation, der gerne skulle overtage ejendommene, finder andre steder hen.

Det kan få betydning for vores skole og daginstitutioner, for vores foreningsliv og indkøbsmuligheder i Thyregod.

Mest af alt får det betydning for følelsen af at være en del af et fællesskab.

Jeg sidder her i Sejrup og føler mig hjemløs.

Når jeg ser ud i min have, går en tur i skoven, eller kører rundt i området. Når jeg spotter en sjælden plante- eller dyreart i vores enestående natur, når jeg handler i Brugsen, eller når jeg besøger mit barndomshjem.

Ting, der tidligere har fået mig til at føle mig som en del af en samhørighed og et fællesskab, gør mig nu trist til mode. Jeg bliver konstant mindet om, at lige om lidt, forandrer alting sig, og det fylder mig med frygt og med en følelse af afmagt.

Jeg ved, at der også er folk i området der er for projektet og som gerne vil se muligheder, men jeg kæmper ærlig talt for at få øje på dem. Bortset fra en grøn pulje, som måske kan generere et par bord-/bænkesæt og en bålhytte langt ude i fremtiden, har jeg svært ved at se hvordan nogen, udover Eurowind, deres lokale direktør og de lodsejere der har lavet salgsoptioner på deres ejendomme, har noget at vinde ved det her. Der bliver talt om industriel vækst og nye potentielle arbejdspladser, men hvilken pris er vi villige til at betale for det?

Den grønne omstilling er kommet for at blive, og jeg er bestemt ikke imod vedvarende energi, men jeg er imod omfanget af dette specifikke anlæg, der bliver det hidtil største Ve-anlæg i Danmark, hvad angår antal berørte ejendomme.

Jeg er imod måden det foregår på - hvor størstedelen af planlægningen og forhandlingen foregår bag lukkede døre, hvor der bliver underskrevet tavshedsklausuler, der forhindrer folk i at tale sammen, og hvor os der bliver tilbage er overladt til os selv og skal leve med de konsekvenser energiparken efterlader os med.

Der er flere af vores naboer, der allerede nu taler om at leje deres huse ud og flytte andre steder hen, hvis det her projekt bliver til noget. Men jeg ser det ikke som en mulighed at flytte - ikke endnu i hvert fald.

Det her er mit hjem, og det vil jeg gerne kæmpe for at det skal blive ved med at være.

Jeg er stolt af at være vokset op her, stolt af at være en del af det fællesskab vi står for i Thyregod.

Når vi står sammen er vi stærke, og jeg håber inderligt ikke, at en profitorienteret milliardvirksomhed og deres lokale direktør skal splitte vores fine og dyrebare fællesskab ad.

Vi må i den forbindelse spørge os selv, om Energipark Give virkelig skal have lov til at udgøre så markant en trussel for det vi i Thyregod og omegn kalder for “hjem”?

Jeg ønsker, at læserbrevet og de synspunkter, det indeholder, indgår som en del af mit høringssvar og dermed i grundlaget for den videre behandling af projektet.

Med venlig hilsen

Når det er vores landskab, der skal undersøges:

Jeg skriver dette høringssvar som borger i Sejrup, hvor jeg i dag bor ca. 1,8 km fra den nærmeste planlagte vindmølle i Energipark Give.

Men jeg skriver også som menneske med en meget lang tilknytning til det landskab, der nu skal undersøges og vurderes.

Jeg er vokset op i Enkelund. Jeg har gået på markerne, i skovene og langs vandet omkring området, siden jeg var barn. Jeg kender landskabet gennem mange år og gennem årstidernes skiften – ikke som et kort på en skærm, men som et sted, hvor jeg har levet.

Det er derfor også med en særlig uro, jeg ser på den kommende miljøvurdering.

For mig handler den ikke alene om, hvorvidt der kan opstilles vindmøller og solceller på et bestemt areal. Den handler om, hvorvidt vi som borgere kan have tillid til det faglige grundlag, som en så omfattende forandring af vores landskab skal træffes på baggrund af.

Hvem undersøger – og hvem kontrollerer?

Jeg er bekendt med, at det efter miljøvurderingsloven er bygherren, der skal fremlægge miljøkonsekvensrapporten, og at bygherren skal sikre, at den udarbejdes af kvalificerede og kompetente eksperter.

Jeg er også bekendt med, at Vejle Kommune som myndighed efterfølgende skal gennemgå rapporten med inddragelse af den fornødne ekspertise.

Men der er efter min opfattelse et grundlæggende problem med denne konstruktion:

Den part, der ønsker projektet gennemført, er samtidig den part, der skal sørge for, at det faglige grundlag for vurderingen af projektets påvirkninger bliver udarbejdet.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de involverede rådgivere ikke er dygtige eller professionelle. Men det betyder, at der er et indbygget behov for gennemsigtighed og uafhængig kontrol.

Dette behov bliver endnu større, når der lokalt er en meget begrænset tillid til både projektudvikleren og den kommunale proces.

Jeg mener derfor, at Vejle Kommune bør gå længere end blot at sikre, at miljøkonsekvensrapporten formelt opfylder lovens krav.

Den skal være så grundig, transparent og fagligt efterprøvelig, at den kan skabe tillid – også hos de borgere, der er stærkt kritiske over for projektet.

Det er efter min opfattelse et rimeligt krav til et projekt af denne størrelse.

Uvildighed bør være et bærende princip:

Jeg vil derfor opfordre Vejle Kommune til at sikre, at de centrale undersøgelser ikke alene udføres af rådgivere, som arbejder på bygherrens vegne, men at resultaterne efterfølgende bliver underlagt reel, uafhængig faglig kvalitetssikring.

Det gælder ikke mindst undersøgelser af:

- fugle

- flagermus

- padder og øvrige beskyttede arter

- biodiversitet

- naturtyper og økologiske sammenhænge

- vandmiljø

- støj og lavfrekvent støj

- landskab og visualiseringer

- kumulative påvirkninger.

Jeg mener samtidig, at det bør fremgå klart:

- hvem der har udført hver enkelt undersøgelse

- hvilken faglig baggrund de pågældende har

- hvem der har bestilt undersøgelsen

- hvem der har betalt den

- hvilke metoder der er anvendt

- hvornår feltundersøgelserne er foretaget

- hvilke dele af området der er undersøgt

- hvilke data og observationer der ligger bag konklusionerne

- hvilke usikkerheder der er forbundet med resultaterne.

Det bør være muligt for en uafhængig fagperson at se på materialet og efterprøve, hvordan man er kommet frem til rapportens konklusioner.

Hvis undersøgelserne er gode og grundige, bør der ikke være noget problem i at lade dem blive efterprøvet. Tværtimod må uafhængig kontrol være en styrke for projektet såvel som for borgerne.

Den natur, jeg selv har mødt:

Jeg vil især gøre opmærksom på behovet for grundige naturundersøgelser.

I forbindelse med debatten om Energipark Give har jeg selv registreret en række arter i området. Jeg nævner dem ikke som en selvstændig konklusion om, at projektet vil skade disse arter. Det kan kun afgøres gennem egentlige faglige undersøgelser.

Men observationerne viser, at området rummer et naturindhold, som efter min opfattelse bør undersøges meget grundigt.

Jeg har blandt andet observeret:

1. Traner, både på træk og fouragerende.
2. Grønspætte.
3. Rød glente.
4. Odder.
5. Flagermus.
6. Vandsalamander.

Jeg har for nylig også fundet tueporesvamp på en død egestub i det område, hvor jeg selv voksede op i Enkelund - midt inde i projektområdet.

Det sidste er måske et lille eksempel sammenlignet med projektets enorme skala. Men netop derfor synes jeg, det er værd at nævne.

For et landskabs naturværdi består ikke nødvendigvis af én stor og spektakulær lokalitet.

Den består også af de gamle træer, dødt ved, små vandhuller, fugtige lavninger, skovbryn, levende hegn, vandløb og de forbindelser mellem naturområder, som tilsammen gør et landskab til et levested.

Det er den natur, man kan komme til at overse, hvis man primært ser på eksisterende registreringer og kortlagte naturarealer.

Fravær af registrering er ikke nødvendigvis fravær af natur:

Jeg vil derfor opfordre til, at miljøkonsekvensrapporten ikke alene baseres på eksisterende databaser og tidligere registreringer.

Der bør gennemføres systematiske feltundersøgelser på de tidspunkter af året, hvor de relevante arter faktisk kan registreres.

Det er særligt vigtigt for eksempelvis fugle, flagermus og padder, hvor en undersøgelse på det forkerte tidspunkt kan give et meget begrænset billede af områdets faktiske anvendelse.

For eksempel kan man ikke nødvendigvis konkludere, at en art ikke forekommer i området, blot fordi den ikke er blevet registreret under et begrænset antal feltbesøg.

Manglende registrering er ikke det samme som dokumenteret fravær.

Det bør derfor fremgå tydeligt af rapporten, hvor omfattende feltarbejdet har været, hvornår det er foretaget, og hvilke begrænsninger der er forbundet med metoderne.

Lokal viden bør ikke stå uden for miljøvurderingen:

Jeg mener også, at kommunen bør tage lokalbefolkningens viden alvorligt.

Der findes mennesker i området, som har fulgt naturen her gennem årtier. Nogle kender bestemte vandhuller, fuglelokaliteter, dyreveksler eller gamle træer, fordi de har set dem igen og igen gennem et helt liv.

Den viden kan naturligvis ikke erstatte professionelle biologiske undersøgelser.

Men den kan være et vigtigt supplement til dem.

Jeg vil derfor opfordre Vejle Kommune til at etablere en åben mulighed for, at borgere kan indsende dokumenterede observationer til brug for miljøvurderingen, og at disse observationer efterfølgende bliver vurderet af relevante fagpersoner.

Jeg vil selv gerne bidrage med mine observationer og med oplysninger om de steder, hvor jeg har gjort dem.

Det handler i høj grad også om tillid:

Jeg ved godt, at det kan lyde som et abstrakt ord: tillid.

Men i denne sag er det ikke abstrakt.

For mange af os handler Energipark Give om et landskab, vi bor i, lever i og har tilknytning til. Nogle har boet her hele deres liv. Andre har arvet ejendomme eller jorder fra tidligere generationer.

Når man som borger bliver bedt om at acceptere, at ens omgivelser kan forandres meget voldsomt, er man nødt til at kunne stole på det grundlag, beslutningen træffes på.

Og hvis tilliden allerede er lav, bliver det endnu vigtigere, at processen er ekstraordinært transparent og efterprøvelig.

Jeg mener ikke, at borgernes manglende tillid i sig selv skal afgøre resultatet af miljøvurderingen.

Men jeg mener, at den bør være et stærkt argument for at gøre processen så åben og uafhængig som overhovedet muligt.

Jo større konsekvenserne er, desto stærkere bør dokumentationskravene være.

Mine konkrete ønsker til den videre proces:

Jeg opfordrer derfor Vejle Kommune til:

1. At sikre uafhængig faglig kvalitetssikring af de centrale undersøgelser, udført af fagpersoner uden økonomisk eller organisatorisk tilknytning til projektudvikleren.

2. At offentliggøre oplysninger om alle anvendte rådgivere og eksperters faglige kompetencer og roller.

3. At offentliggøre metoder, feltbesøg, beregningsforudsætninger, relevante rådata og usikkerheder i et omfang, der gør resultaterne reelt efterprøvelige.

4. At sikre tilstrækkelige feltundersøgelser gennem de relevante årstider, særligt for fugle, flagermus, padder og øvrig biodiversitet.

5. At sikre, at borgernes dokumenterede observationer kan indgå som oplysninger i miljøvurderingen og efterfølgende bliver fagligt vurderet.

6. At undersøge hele den økologiske sammenhæng i området, herunder gamle træer, dødt ved, vandhuller, vandløb, skovbryn, levende hegn og mulige spredningskorridorer – ikke kun allerede registrerede beskyttede naturarealer.

7. At beskrive usikkerheder og manglende data åbent, således at der ikke skabes en falsk sikkerhed omkring konklusioner, der i virkeligheden bygger på begrænsede undersøgelser.

8. At sikre en uafhængig gennemgang af miljøkonsekvensrapporten, inden den danner grundlag for kommunens endelige beslutning.

Et landskab er mere end de registreringer, der allerede står i et register:

Jeg er godt klar over, at mine egne observationer ikke kan erstatte en biologisk undersøgelse.

Men jeg synes, de illustrerer noget vigtigt.

Når jeg går i det landskab, jeg er vokset op i, ser jeg ikke et tomt område, der endnu ikke er taget i brug.

Jeg ser et landskab, der allerede er beboet;

Af tranerne, der kommer tilbage.

Af rovfuglene over markerne.

Af grønspætten.

Af flagermusene i skumringen.

Af odderen ved vandet.

Af salamanderen i vådområderne.

Af svampene på de døde træer.

Og af alle de arter, man måske ikke selv lægger mærke til.

Det er netop derfor, miljøvurderingen er så vigtig.

Ikke for at bevise på forhånd, at projektet er skadeligt.

Og heller ikke for at bevise på forhånd, at det er ufarligt.

Men for reelt at undersøge, hvad der findes her, hvordan det hænger sammen, og hvad der vil ske med det, hvis landskabet forandres så grundlæggende, som Energipark Give vil medføre.

Det skylder vi både naturen og de mennesker, der bor her.

Og det skylder vi den demokratiske proces.

Med venlig hilsen,

Høringssvaret findes vedhæftet i to dele. Del 1 (selve høringssvaret), og del 2 (bilag)

Vedlagt Høringssvar vedrørende Give Energipark

Først synes jeg placeringen er særdeles uheldig, da det vil udslette en hel landsby. For mig at se kunne der være andre muligheder, som forsk St Hestlund, hvor der har været lignende planer, eller vest for Grønbjerg, der er der langt mellem husene, og ovenikøbet er der en vej derude, der hedder Blæsbjergvej!

Så ville det have været skønt, hvis der havde været noget lokalt ejerskab involveret, og ikke bare et selskab, så vidt jeg kan se, der kun tænker økonomi, og hvis metoder med at skabe splid mellem lodsejerne, er uskøn.

Jeg har fra flere pålidelige kilder erfaret, at når et grundsalg er aftalt, underskrevet og færdig gjort, så vil lodsejeren modtage et større millionbeløb, hvis der senere rejses en vindmølle på grunden. Det undre mig, at man vil pålægge borgeren, det ansvar at forvalte en så stor sum penge. Og der er kun os, der har en el kedel, eller andre elektriske aparater, til at betale.

Er der nogen tanker om, at hvis husene i området falder i værdi på grund af anlægget, vil der så være nogen økonomisk hjælp at få?

Naturligvis skal vi bygge en masse solceller og vindmøller, men først steder hvor de er mindst i vejen.

Til slut. Læreren får respekt, hvis han erkender, at der er noget, han ikke ved, og vi elsker politikere, der tør sluge kameler, selvom de er på kur, altså politikerne.

...

Idag d.2 oktober 2026 har jeg igen set en vandsalamander i min lade derudover har jeg også en del flagermus. billeder vedhæftet af vandsalsmander og ekskrementer fra flagermus

Jeg er nytilflytter i Give og har valgt at bosætte mig her, fordi jeg ønsker et hjem og en hverdag i et lokalsamfund med bl.a. natur, ro og åbne landskaber.

Derfor bekymrer planerne om Energipark Give mig.

Jeg er især bekymret for den øgede trafik på Tykhøjetvej. Mere tung trafik vil ikke blot være tal på et stykke papir, men noget, der kan mærkes i hverdagen af de mennesker, der bor her. Jeg håber derfor, at trafiksikkerhed, støj og belastningen af de lokale veje, og her specifikt Tykhøjetvej, bliver undersøgt grundigt.

Samtidig gør det mig trist at tænke på, hvordan landskabet og naturen omkring Give kan forandre sig. Jeg er særligt bekymret for, hvilke beskyttede arter der findes i området, og ønsker, at det bliver undersøgt grundigt, så hensynet til de arter, der lever i området, ikke bliver glemt i planlægningen af projektet.

Endelig bekymrer det mig, at der tidligere har været visioner om at udvikle Energipark Give til et større energiproduktionsområde, hvor blandt andet biogas kan indgå. Jeg er bekendt med, at biogasanlægget ikke indgår i den aktuelle ansøgning, men savner klarhed over, om den nuværende planlægning på nogen måde forbereder en senere udvidelse, og hvad det i så fald vil kunne betyde for os, der bor i området, eksempelvis i form af øget tung trafik, støj og lugtgener.

Jeg anerkender behovet for grøn energi, men jeg mener, at udviklingen skal ske med respekt for de mennesker, der bor i området, og for den natur og det lokalsamfund, vi ønsker at bevare.

Jeg håber derfor, at Vejle Kommune vil lytte til borgernes bekymringer og sikre, at bl.a. trafik, støj, natur og mulige fremtidige udvidelser bliver undersøgt grundigt, inden der træffes beslutninger, som kan ændre vores hjem og hverdag.

Jeg vil gerne vide hvad der sker med der hvor jeg bor- hvad med dyrene i og omkring der hvor i vil havde det til at stå- jeg har ikke lyst til at det skal være her omkring- 

nu har jeg boet tæt på bare en vindmølle før og det var bestem ikke fedt

når solen rammer rigtig blinker det i hele huset

når vilden var rigtig suset det hele tiden 

der var ikke særlige mange insekter til blomsterne 

det støv- farlig “stoffer” som afgives fra vingerne fra vindmøllerne ønsker jeg ikke at indånde - alt i alt syntes jeg det er en rigtig dårlig ide at få den energi pak her i give og omegn 

Politiske proces- og prioriteringsprincipper 

Vejle kommune i 2023 vedtaget principper, underskrevet af Gerda Jørgensen og Søren Peschardt.

Heri indgår helt naturligt:

Hensyn til lokalsamfundet - det er nok ikke nødvendigt at genfremsende de mange læserbreve der gennem de sidste 1,5 år har været vedr. manglende hensyntagen til lokalsamfund - her tænkes specielt på Thyregod, Dørken og Sejrup.

Det ønskes belyst, hvordan dette princip stemmer overens med Energipark Give ??

Hensyn til geografi og landskab:

Byrådet vil prioritere at vindmøller placeres i klynger spredt i kommunen, således at et lokalområde ikke bærer uforholdsmæssig stor byrde. Heri gælder også antallet af naboer der påvirkes af anlægget. 

Energipark Give påvirker direkte 144 ejendomme og hvis afstanden udvides til 12 x møllehøjde vil også dele af Thyregod by blive påvirket.  Der er tale om det energianlæg i Danmark, som påvirker flest ejendomme/mennesker i forhold til produceret energi.

Det ønskes belyst hvordan dette princip stemmer overens med Energipark Give ??

Borgerinddragelse og forankring:

Der har fra Vejle kommunes side været forskellige tiltag i forhold til borgerinddragelse - når denne inddragelse har vist, at der er en stor modstand mod energipark Give, specielt i Thyregod, så har man forsøgt med en genstart af borgerproces, hvor man på forhånd fortæller borgerne, at på kaffemøder må der ikke tales om Energianlæg. 

Borger grupper har af forskellige omgange arrangeret borgermøder om energiparken, hvor der har været fremmøde af mellem 70 og 250 borgere - de politikere der har deltaget i møderne både i det gamle byråd og nu efter valget bør ikke være i tvivl om, at der ikke er en lokal opbakning i Thyregod området (bortset fra en gruppe af beboere indenfor 0 - 4 x møllehøjde, som får en stor økonomisk gevinst).

Senest ved kommunevalget stemte 61 % af vælgerne i Thyregod på partier, som ikke ønsker Energipark Give. Det bør være et klart signal fra lokalområdet.

Det ønskes belyst, hvordan dette princip stemmer overens med procesforløbet ??

Det ønskes belyst, hvordan Vejle kommune vil sikre, at der er økonomi i Energipark Give til at sikre følgende:

Nedrivning/fjernelse af ejendomme indenfor energiparkens område 0 - 4 x møllehøjde - der er eksempler på at der langs Midtjyske motorvej står spøgelsesejendomme under vindmøller, som ikke er fjernet - hvordan vil Vejle kommune sikre det ikke sker her ??

Det er ikke lykkedes for Eurowind at indgå aftaler med nærmeste naboer om kompensationer, da det ifølge oplysninger fra Eurowind ikke er muligt at kompensere ejendomme indenfor 4 - 6 x møllehøjde med de kompensationer der er givet jfr. Landdistrikternes fællesråd. Dette skyldes at der i området er for mange ejendomme der skal kompenseres og at det påvirker den samlede økonomi i Energiparken - Hvordan vil Vejle kommune sikre, at der fra opstiller/udvikler stilles en garantiforpligtelse, som sikre at der er mulighed for at udbetale erstatninger efter en taksationskommisionss vurdering ??

Det ønskes belyst om de politiske udmeldinger om, at der ikke kommer biogas i Energipark Give fortsat er gældende eller om Eurowinds vision om, at der skal etableres biogas på sigt er gældende ??

Hvordan vil Vejle kommune bearbejde ansøgning om etablering af energianlæg i Hestlund, som et supplement til Energipark Give eller mulighed for at energipark Give gøres mindre og kommer indenfor det kortmateriale der ligger til grund for principbeslutningen om, at energipark Give ligger indenfor et område der strækker sig fra i nord Danskehøjvej og syd på mod motorvejen ?

Der ønskes en beskrivelse af, hvordan en ansøgning om energianlæg i Hestlund kan få afslag på baggrund af en beslutning i "en ikke beslutningsdygtig gruppe af gruppeformænd" og ikke skal gennem offentligt beslutningsproces med behandling i udvalg og evt. byråd.

Et energianlæg i Hestlund, der som supplement til Energipark Give kan sikre den nødvendige energiforsyning i Give området uden at stride med de principper der gælder for energianlæg i Vejle kommune.

Læs vedhæftede høringssvar

Jeg indsender dette høringssvar som nabo til det planlagte Energipark Give og som beboer inden for 8 gange vindmøllernes totalhøjde.

For mig og andre naboer er projektet derfor ikke en abstrakt diskussion om energipolitik. Hvis projektet gennemføres, vil 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller og tilhørende tekniske anlæg blive en del af vores nærmiljø i mange år fremover. 

Jeg anerkender behovet for grøn omstilling og mere vedvarende energi. Min bekymring handler ikke om vind- og solenergi som sådan, men om størrelsen og placeringen af netop dette projekt samt den proces, der har ført frem til den nuværende planlægning.

Jeg ønsker derfor særligt følgende forhold belyst i den videre planlægning og miljøvurdering.

1. Støj og lavfrekvent støj

Som nabo er jeg særligt bekymret for den samlede støjpåvirkning fra vindmøllerne og herunder lavfrekvent støj. 

Særligt for os, der skal bo tæt på møllerne, er det ikke tilstrækkeligt alene at vide, om gældende grænseværdier beregningsmæssigt forventes overholdt. Det er også væsentligt at vide, hvor tæt vores boliger ligger på grænseværdierne, og hvor stor sikkerhedsmargin der er i beregningerne.

Jeg ønsker derfor konkrete beregninger for de omkringliggende boliger minimum indenfor 8 gange vindmøllernes højde under forskellige vindretninger, vindhastigheder og driftsforhold, samt sammenlignelige undersøgelser fra andre projekter i ind- og udland i forskellige årstider.

Der bør desuden foretages en vurdering af den kumulative støjpåvirkning fra vindmøller, transformerstation, batterianlæg, trafik og øvrige tekniske anlæg. For os der evt. bliver naboer til sådant et energi-anlæg, er det den samlede påvirkning, der opleves – ikke hver støjkilde isoleret.

Beregningsgrundlag, forudsætninger og relevante data bør offentliggøres, så resultaterne kan efterprøves uvildigt.

2. Fugletræk og vindmøllernes placering

De 11 vindmøller planlægges placeret i en lang, næsten sammenhængende linje gennem området.

Som beboer i området oplever jeg fuglebevægelser over landskabet, og jeg er derfor bekymret for, om denne vindmøllekorridor krydser lokale eller regionale trækruter eller regelmæssige flyveruter.

Jeg ønsker, at dette undersøges gennem reelle feltundersøgelser over relevante årstider og ikke alene på baggrund af eksisterende databaser.

Undersøgelserne bør omfatte trækfugle, rovfugle og bevægelser mellem yngle-, raste- og fourageringsområder. Det bør specifikt undersøges, om placeringen af 11 store møller i en lang linje kan skabe en barriere- eller kollisionsrisiko. Vi har jævnligt besøg af en rød glente på vores matrikel der trækker i området.

Hvis undersøgelserne viser væsentlige fuglebevægelser gennem området, bør alternative placeringer, orienteringer eller som minimum et reduceret antal møller undersøges.

3. Visuel påvirkning og ændring af vores landskab

Jeg bor højt-liggende og inden for 8 gange vindmøllernes totalhøjde. Den visuelle påvirkning er derfor meget konkret for mig.

Vindmøller på op til 180 meter er meget store konstruktioner, og 11 møller vil fundamentalt ændre oplevelsen af det åbne landskab omkring vores hjem.

Det handler ikke alene om, hvorvidt man "kan se en vindmølle". Det handler om at få meget store, roterende tekniske konstruktioner som en permanent del af udsigten og nærmiljøet.

Jeg ønsker derfor visualiseringer fra konkrete boliger omkring projektet – herunder boliger inden for 8 gange møllernes totalhøjde – og ikke alene fra enkelte udvalgte offentlige fotopunkter. (Ejendommeligt hvordan en brændenælde nærmest kan skygge for en 180 meter vindmølle i en given opstilling). 

Visualiseringerne bør vise både sommer- og vinterforhold og den samlede påvirkning fra vindmøller, solcelleanlæg og øvrige tekniske installationer.

Også lysafmærkning af møllerne og påvirkningen af det nuværende mørke landskab om aftenen og natten bør vurderes. Det bør endvidere undersøges hvor mange fly der REELT flyver forbi møllerne i mindre end 2.000 meters afstand (da det angiveligt skulle igangsætte yderligere blink). Måles og klarlægges over en længere periode. 

4. Reel borgerinddragelse – også om selve placeringen

Vejle Kommune har selv lagt vægt på omfattende borgerinddragelse og på, at lokale interessenter skal involveres tidligt i udviklingen af VE-projekter.

Samtidig fremgår det af kommunens egne oplysninger, at Byrådet allerede tidligere traf en principiel beslutning om at fokusere på tre områder til vedvarende energianlæg, hvor Giveområdet er ét af dem.

Som borger i det område, der nu står til at blive direkte påvirket, efterlader processen mig derfor med et centralt spørgsmål:

Hvornår havde vi som borgere i Give/Thyregod-området reel mulighed for at påvirke beslutningen om, hvorvidt et energianlæg af denne størrelse overhovedet skulle placeres netop her?

Der er væsentlig forskel på at blive inddraget i, hvordan et allerede placeret projekt skal udformes, og at blive inddraget i, om projektet skal placeres her.

Jeg ønsker derfor, at kommunen konkret redegør for:

hvilke alternative geografiske placeringer der blev undersøgt,

hvorfor Giveområdet blev valgt,

hvornår lokalbefolkningen blev inddraget inden denne udpegning,

og hvilke dele af projektet borgernes input fortsat reelt kan ændre.

Hvis borgerinddragelsen skal opleves som reel, skal det også være muligt, at borgernes input og miljøundersøgelserne kan føre til væsentlige ændringer af projektet.

Ærlig talt virker det hele som spil for galleriet, for at køre en proces igennem hvor beslutninger allerede er truffet på forhånd. Bl.a. understreget af borgemesterens kommentar om: "at man måske fandt en frø der kunne redde det hele", da han var med til borgermøde i Thyregod. Tror godt byrådet kan mærke lokalområdets generelle stemning og holdning overfor projektet. Direkte adspurgt på mødet blev der i øvrigt pinligt stille til spørgsmålet "om der var eksempler på fordele for lokalområdet ved opførelse af 11 store vindmøller som man blev ved med at omtale?". Ingen fra det fremmødte byråd eller borgmesteren selv kunne komme med ét eneste eksempel. Det i sig selv er nok stof til eftertanke. 

5. Kommunens 2030-målsætning og afhængigheden af Energipark Give

Jeg er også bekymret for sammenhængen mellem projektet og Vejle Kommunes egne klimamålsætninger.

Kommunen har et mål om, at 65 % af elektriciteten i 2030 skal være lokalt produceret vedvarende elektricitet fra vind og sol.

Kommunens klimaplan beskriver samtidig et behov frem mod 2030 for 10-15 nye store vindmøller og yderligere ca. 150 ha solceller.

Energipark Give omfatter pudsigt nok 11 vindmøller og ca. 150 ha solceller.

Det meget tætte sammenfald mellem disse tal rejser efter min opfattelse et helt legitimt spørgsmål:

Er Vejle Kommunes mulighed for at nå sin 2030-målsætning blevet så afhængig af Energipark Give, at dette kan begrænse den reelle mulighed for at ændre, reducere eller afvise projektet?

Som nabo er det vigtigt for mig at vide, at projektet vurderes på sine faktiske konsekvenser for mennesker, natur og landskab – og ikke bliver nødvendigt at gennemføre i sin nuværende form, fordi kommunen ellers får vanskeligt ved at nå en politisk deadline.

Jeg ønsker derfor, at kommunen åbent redegør for, hvor stor en del af den planlagte yderligere VE-produktion frem mod 2030 Energipark Give forventes at levere, og hvilke realistiske alternativer kommunen har, hvis projektet reduceres, ændres, forsinkes eller ikke gennemføres.

Når man ser på vindkort over Danmark, ses det med tydelighed at Give-området ikke er det mest vindudsatte område. Dette underbygger at en uvildig instans bør undersøge hvor den bedste placering for nye vindmøller i kommunen ville være - særligt set i lyset af kommunens målsætning om 65% energi fra vind og sol. 

6. Reelle alternativer skal undersøges

Jeg opfordrer til, at miljøvurderingen indeholder en reel sammenligning med alternative løsninger og ikke alene mindre variationer inden for det allerede udpegede projektområde.

Det bør blandt andet undersøges, hvilke konsekvenser det vil have med:

færre eller lavere vindmøller,

en anden opstilling eller placering,

et mindre samlet projekt,

alternative geografiske placeringer,

samt 0-alternativet, hvor Energipark Give ikke gennemføres.

Alternativerne bør vurderes efter de samme kriterier for energiproduktion, natur, støj, landskab og påvirkning af naboer og lokalsamfund.

For lige at runde af;

Jeg mener at vi som borgere skal kunne have tillid til, at meget store energiprojekter placeres dér, hvor den samlede påvirkning er mest forsvarlig – og at borgerinddragelsen finder sted, mens der stadig eksisterer reelle alternativer.

For mig er dette ikke kun et spørgsmål om kommunens energiproduktion i 2030.

Det handler også om mit hjem, mit nærmiljø og det landskab, jeg skal leve i, efter 2030-målet for længst er passeret.

Et projekt af denne størrelse vil præge området i årtier. Derfor bør det kunne dokumenteres, at Energipark Give er den rigtige løsning på det rigtige sted – og ikke blot det projekt, som på nuværende tidspunkt gør det muligt for kommunen at nå sin 2030-målsætning.

Jeg opfordrer derfor Vejle Kommune til at sikre en grundig og uvildig miljøvurdering af ovenstående forhold, offentliggøre det relevante datagrundlag og sikre, at der fortsat er reel mulighed for at ændre projektets størrelse, udformning og placering på baggrund af miljøundersøgelserne og borgernes høringssvar.

Husk I er kommunens forvaltere også for de lokale yderområder. 

Formålet med høringssvaret er at gøre indsigelse mod den hidtidige og nu igangværende procedure,

samt at belyse de alvorlige konsekvenser og retssikkerhedsmæssige problemstillinger,

som projektet påfører lokalområdets borgere.

Konkrete forslag til Vejle Kommune

På baggrund af de nedenfor anførte punkter vedrørende retlige uklarheder anbefaler Faktagruppen i

Sejrup at Vejle Kommune:

Adskiller processerne:

Således at den principielle debat om, og borgerinddragelse vedrørende projektet Energipark Gives

placering og omfang færdiggøres fuldstændigt, før der arbejdes videre på selve lokalplanforslaget.

Foretager uvildig konsekvens vurdering:

Således at der udarbejdes uvildige, fuldstændige og gennemsigtige analyser af de samlede

konsekvenser for den menneskelige trivsel, natur- og miljøforhold samt forhold i forbindelse med

projektrelaterede ejendomsværditab, uanset afstand fra bolig til genegiveren, underforstået som

værende projektet Energipark Give.

Motivation

1. Kritisk mangel på tidlig borgerinddragelse

Det bemærkes med stor bekymring, at Vejle Kommune har godkendt, at Eurowind Energy A/S

kunne fremsende ansøgning om tilladelse til planlægning, før der blev gennemført en reel og

tidlig lovbestemt borgerinddragelse.

At kommunen nu forsøger at reparere på processen ved at introducere begrebet 'udvidet

borgerinddragelse' sideløbende med selve lokalplanprocessen, er proceduremæssigt uacceptabelt.

Hver af disse processer er underlagt særskilt lovgivning med specifikke krav til:

1. Behandlingstider og høringsfrister.
2. Klagemuligheder og officiel orientering fra relevante myndigheder.

En sammenblanding af den principielle borgerinddragelse om projektets berettigelse og den tekniske

udarbejdelse af en lokalplan, svækker borgernes retsstilling væsentligt.

2. Retlige konsekvenser af 'Nabotilskud' og tab af klageret

I ansøgningen fra Eurowind Energy A/S (pkt. 5.3) opereres der med begrebet 'nabotilskud' som en

ensartet afstandsrelateret erstatningsmodel til lodsejere inden for en afstand af op til 10 x møllehøjden.

Dette begreb eksisterer ikke i Taksationsmyndighedens officielle regi.

Borgere i nærområdet skal gøres udtrykkeligt opmærksomme på de konsekvenser der opstår, hvis de

accepterer en sådan model:

Tab af klageret:

Taksationsmyndigheden har tilkendegivet, at accept af et skattepligtigt 'nabotilskud' eller modtagelse

af andele i projektet medfører, at lodsejeren kategoriseres som 'medvirkende' til etableringen.

Ejendomsværditab:

Som 'medvirkende' part mister lodsejeren efterfølgende retten til at rejse sag eller klage over det

reelle ejendomsværditab, som boligen påføres som følge af generne fra det omhandlende projekt,

Energipark Give.

Med venlig hilsen

Faktagruppen i Sejrup

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Kære Vejle Kommune, Teknik & Miljø / Plan & Energi

Vi, Zofia Gryska og Paweł Gryska, ejere/beboere på Gyvelvej 15, 7323 Give, ønsker hermed at indsende vores høringssvar vedrørende Energipark Give.

Vi ønsker først og fremmest, at vores ejendom på Gyvelvej 15 bliver inddraget konkret i den videre planlægning og i den kommende miljøvurdering og ikke alene som en del af en generel vurdering af området.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter de offentliggjorte oplysninger 11 vindmøller med en totalhøjde på op til 180 meter, omkring 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske installationer.

Vi ønsker derfor, at følgende forhold undersøges og dokumenteres konkret i forhold til vores ejendom:

1. Ejendomsværdi og mulighed for salg

Vi er meget bekymrede for projektets mulige påvirkning af værdien og salgbarheden af vores ejendom.

Vi ønsker, at miljøvurderingen belyser, om placeringen af et så omfattende energianlæg i området kan medføre fald i ejendomsværdier, længere salgstider eller gøre boliger i området mindre attraktive for potentielle købere.

Vi ønsker også oplyst, hvordan Vejle Kommune vil sikre, at de berørte boligejere får rettidig og fyldestgørende information om værditabsordningen og andre relevante kompensationsordninger.

2. Støj og lavfrekvent støj

Vi ønsker konkrete støjberegninger for Gyvelvej 15.

Beregningerne bør omfatte både almindelig vindmøllestøj og lavfrekvent støj, herunder den samlede påvirkning fra alle relevante vindmøller og øvrige tekniske anlæg.

Vi ønsker oplyst den forventede støjbelastning ved vores ejendom både dag og nat og under forskellige relevante vindforhold.

3. Skyggekast

Vi ønsker en konkret beregning af eventuelt skyggekast ved Gyvelvej 15 og oplysninger om, hvor mange timer om året vores ejendom potentielt kan blive påvirket.

4. Lys og visuel påvirkning

Vi ønsker, at den visuelle påvirkning fra vindmøllerne, herunder eventuel lysmarkering på møllerne om aftenen og natten, vurderes konkret fra vores ejendom.

Vi anmoder om visualiseringer fra området omkring Gyvelvej 15, så det bliver muligt at vurdere den reelle påvirkning af landskabet og udsigten.

5. Samlet påvirkning fra hele energiparken

Miljøvurderingen bør efter vores opfattelse ikke kun vurdere vindmøller og solceller hver for sig.

Den samlede påvirkning fra vindmøller, ca. 150 ha solceller, batterianlæg, transformerstation, tekniske bygninger, belysning, adgangsveje og øget trafik bør vurderes samlet.

6. Natur, landskab og lokalsamfund

Vi ønsker, at konsekvenserne for natur, landskab, dyreliv, rekreative værdier samt attraktiviteten af Give, Dørken, Thyregod og de omkringliggende boligområder undersøges grundigt.

Et projekt af denne størrelse kan efter vores opfattelse påvirke ikke alene de nærmeste naboer, men også områdets langsigtede attraktivitet som sted at bo og købe bolig.

7. Præcis afstand fra vores ejendom

Vi ønsker oplyst den præcise afstand fra Gyvelvej 15 til den nærmeste planlagte vindmølle, det nærmeste solcelleområde og de øvrige større tekniske installationer.

Vi ønsker samtidig oplyst, om vores ejendom efter de gældende regler vil være omfattet af nogen af de særlige ordninger for naboer og boligejere.

Vi mener, at disse spørgsmål bør være grundigt belyst, inden der træffes beslutning om den videre planlægning af Energipark Give.

Vi anmoder derfor om, at vores bemærkninger indgår i det videre arbejde med lokalplanen, kommuneplantillægget og miljøvurderingen.

Vi vil samtidig gerne holdes orienteret om kommende høringer, borgermøder og frister, som kan have betydning for vores rettigheder som boligejere, herunder eventuelle frister vedrørende værditab og kompensation.

Vi ønsker, at al kontakt vedrørende denne henvendelse sker skriftligt via e-mail eller Digital Post. Vi ønsker ikke telefonisk kontakt.

Med venlig hilsen

Zofia Gryska

Paweł Gryska

Gyvelvej 15

7323 Give

Hermed afgiver Faktagruppen i Sejrup følgende høringssvar

Den igangværende for-høring til Lokalplanforslag for Lokalplan 1457 Energipark Give 

danner baggrund for Byrådets eventuelle vedtagelse af Lokalplan 1457 Energipark Give,

og vil ved en forlængelse af høringsfristen til de i loven anbefalede 8 uger ugers høringsfrist,

give et bedre beslutningsgrundlag for Byrådet, idet der vil indgå flere høringssvar.

Med baggrund i dette,

samt projektet Energipark Gives størrelse set i forhold til blandt andet høringsfrister på 4 uger

vedrørende en Miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af et husdyrbrug på Enkelundvej,

og en høringsfrist på 8 uger i forbindelse med godkendelse af Lokalplan nr. 1433 Erhvervsområde

ved Vejlevej og Hjortsvangen, henstiller Faktagruppen i Sejrup til Vejle Kommune,

at høringsfristen for den igangværende for-høring til Lokalplanforslag for Lokalplan 1457 Energipark Give

forlænges til minimum 26. Oktober 2026.

Med venlig hilsen

Faktagruppen i Sejrup

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Høring om afgrænsning af miljøvurdering samt idéer og forslag – Energipark Give (Eurowind Energy A/S)

Jeg har følgende to forslag til indholdet af miljørapporten/miljøkonsekvensrapporten under emnet Materielle goder og socioøkonomiske konsekvenser. Formålet er at sikre, at de socioøkonomiske konsekvenser bliver vurderet i et fuldt og retvisende perspektiv, så både omkostninger og gevinster for lokalområdet kommer med.

1. Energiparkens betydning for erhvervsudviklingen i Give

Jeg foreslår, at analysen indeholder en ekspertvurdering af, hvilken betydning energiparken kan få for erhvervsudviklingen i Give. Vurderingen bør særligt belyse mulighederne for at sælge og udvikle det jord, der i dag er udlagt til erhverv i Give.

Lokal adgang til vedvarende energi, kapacitet i elnettet og muligheden for grøn fjernvarme kan være afgørende for, hvor energitunge og grønne virksomheder vælger at placere sig. Hvis analysen kun ser på omkostningerne for lokalområdet og ikke på de erhvervsmæssige gevinster, giver den et skævt grundlag for den politiske beslutning.

Jeg foreslår, at vurderingen udarbejdes eller kvalificeres af uafhængige eksperter, fx inden for erhvervsudvikling og energiinfrastruktur, og at den så vidt muligt inddrager erfaringer fra sammenlignelige energiparker.

2. Sammenligning med de socioøkonomiske konsekvenser af Hærvejsmotorvejen (Give–Bording)

I debatten bliver der talt om en socioøkonomisk pris for lokalområdet omkring Sejrup. For at give et retvisende billede bør analysen inddrage de tilsvarende omkostninger for samme område, hvis eller når den sidste del af Hærvejsmotorvejen mellem Give og Bording bliver anlagt, med fokus på linjeføring S1 ( Vejdirektoratets forundersøgelse rapport 600 - 2020)

Konkret foreslår jeg, at analysen som minimum kortlægger sammenfaldet mellem:

de ejendomme, der bliver berørt af energiparken, dels de boliger der nedlægges, dels de ejendomme i zone 2, hvor der bliver mulighed for efterfølgende salg til projektet, og

de ejendomme, der vil blive påvirket af en motorvej i linjeføring S1. Det gælder både ejendomme, der eksproprieres direkte, og ejendomme der bliver påvirket af støj og andre gener uden at blive eksproprieret.

En sådan kortlægning vil vise, i hvilket omfang de to projekter rammer de samme ejendomme og det samme lokalsamfund. Det har betydning for, hvordan den samlede socioøkonomiske belastning af området skal vurderes, og for hvilke afbødende tiltag der kan være relevante.

Jeg ønsker hermed at indsende mine bemærkninger til den foreslåede Energipark

Give.

Projektet omfatter blandt andet 11 vindmøller med en højde på op til 180 meter, cirka

150 hektar solceller samt batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg.

Jeg anerkender behovet for grøn omstilling og vedvarende energi. Samtidig er det

vigtigt for mig, at et projekt af denne størrelse og med en placering i et meget kuperet og vindfattigt område bliver

undersøgt grundigt, inden der træffes beslutning.

Jeg ønsker derfor, at Vejle Kommune i den videre miljøvurdering forholder sig

grundigt til de emner, jeg har valgt nedenfor.

Mine bekymringer og ønsker til miljøvurderingen er:

☐ 1. NABOER, BOLIGER OG LOKALSAMFUND

Jeg er bekymret for, hvilken betydning Energipark Give kan få for de mennesker, der

bor i og omkring området.

Jeg ønsker, at konsekvenserne for boliger, ejendomsværdier, bosætning, trivsel og

menneskers mulighed for fortsat at leve et trygt hverdagsliv i området bliver grundigt

undersøgt.

Jeg ønsker også, at betydningen for vores lokalsamfund undersøges, herunder

konsekvenser for tilflytning, skole, daginstitutioner, foreningsliv, erhvervsliv og

områdets fremtidige udvikling.

☐ 2. STØJ OG LAVFREKVENT STØJ

Jeg er bekymret for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller og øvrige tekniske anlæg.

Jeg ønsker, at den samlede støjbelastning fra vindmøller, transformerstation,

batterianlæg, trafik og andre tekniske installationer bliver undersøgt grundigt.

Jeg ønsker også, at vurderingen tager højde for de faktiske forhold ved de berørte

boliger og for den samlede støjpåvirkning fra projektets forskellige dele.

☐ 3. SKYGGEKAST, LYS OG REFLEKSIONER

Jeg er bekymret for skyggekast, lysmarkeringer, blink og refleksioner fra vindmøller,

solceller og øvrige anlæg.

Jeg ønsker, at påvirkningen undersøges konkret ved de boliger, haver og

opholdsarealer, der kan blive berørt.

Jeg ønsker også, at det tydeligt fremgår, hvor meget og på hvilke tidspunkter de

enkelte boliger kan blive påvirket.

☐ 4. SUNDHED, TRIVSEL OG UTRYGHED

Jeg er bekymret for, hvordan et projekt af denne størrelse og så tæt på boliger kan

påvirke menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet.

Jeg ønsker, at miljøvurderingen belyser de mulige konsekvenser af blandt andet støj,

lavfrekvent støj, skyggekast, lys og de store visuelle forandringer.

Jeg ønsker også, at der bliver taget højde for den utryghed og belastning, der kan

være forbundet med at bo tæt på et så omfattende energianlæg.

☐ 5. LANDSKAB, UDSIGT OG VISUELLE FORHOLD

Jeg er bekymret for, hvordan 11 vindmøller på op til 180 meter, cirka 150 hektar

solceller samt batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg vil ændre

landskabet.

Jeg ønsker fyldestgørende og realistiske visualiseringer fra de steder, hvor

mennesker faktisk bor og opholder sig – herunder fra boliger, haver, veje, stier og

centrale steder i lokalsamfundene.

Jeg ønsker, at visualiseringerne viser den samlede visuelle påvirkning fra hele

projektet og ikke kun enkelte dele af det.

☐ 6. NATUR OG BIODIVERSITET

Jeg er bekymret for projektets konsekvenser for natur og biodiversitet.

Jeg ønsker grundige undersøgelser af blandt andet fugle, flagermus, padder, insekter,

beskyttede arter, levesteder og økologiske forbindelser.

Undersøgelserne bør gennemføres på de tidspunkter af året, hvor de relevante arter

faktisk kan registreres.

Jeg ønsker, at påvirkningen fra hele energiparken vurderes samlet.

☐ 7. JORD, VAND, GRUNDVAND OG DRIKKEVAND

Jeg er bekymret for, hvordan projektet kan påvirke jord, dræn, vandløb,

overfladevand, grundvand og drikkevand.

Jeg ønsker, at det grundigt undersøges og dokumenteres, hvordan grundvand og

drikkevand beskyttes både under anlægsarbejdet, under driften og ved eventuelle

uheld.

Jeg ønsker også, at risikoen for forurening undersøges, og at det beskrives konkret,

hvordan en eventuel forurening skal håndteres.

☐ 8. BATTERIANLÆG, TRANSFORMERSTATION OG SIKKERHED

Jeg er bekymret for de risici og gener, der kan være forbundet med batterianlæg,

transformerstation og øvrige tekniske anlæg.

Jeg ønsker, at risikoen for blandt andet brand, eksplosion, røg og kemikalieudslip

bliver undersøgt grundigt.

Det bør også beskrives, hvordan eventuelt forurenet slukningsvand håndteres, hvilke

sikkerhedsafstande der anvendes, hvordan beredskabet sikres adgang, og hvilke

konsekvenser en alvorlig hændelse kan få for naboer, natur og grundvand.

☐ 9. TRAFIK OG VEJE

Jeg er bekymret for den øgede tunge trafik i forbindelse med etablering, drift og

senere nedtagning af energiparken.

Jeg ønsker, at det tydeligt beskrives, hvilke veje og ruter der skal benyttes, og hvilke

konsekvenser transporterne kan få for trafiksikkerhed, støj, støv, vejenes tilstand og

de mennesker, der bor langs ruterne.

Jeg ønsker, at der er særlig opmærksomhed på skoleveje, børn, cyklister og gående.

☐ 10. DEN SAMLEDE PÅVIRKNING

Jeg er bekymret for, at de enkelte dele af projektet bliver vurderet hver for sig, selv

om vi som borgere kommer til at opleve dem samlet.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen undersøger den samlede påvirkning fra

vindmøller, solceller, batterianlæg, transformerstation, el-infrastruktur, veje og øvrige

tekniske anlæg.

Der bør også tages højde for eksisterende og andre planlagte anlæg i området.

Det er den samlede belastning, som mennesker, natur og lokalsamfund kommer til

at leve med.

☐ 11. ALTERNATIVER OG PLACERING

Jeg ønsker, at relevante alternative placeringer og udformninger af projektet bliver

undersøgt reelt og gennemskueligt.

Det bør fremgå tydeligt, hvilke alternativer der er undersøgt, hvilke der er fravalgt,

hvorfor de er fravalgt, og hvordan de forskellige alternativer vil påvirke mennesker,

boliger, natur og lokalsamfund.

Jeg mener, at et projekt af denne størrelse kræver, at det undersøges, om der findes

placeringer eller løsninger, hvor færre mennesker og boliger bliver berørt.

☐ 12. ANLÆGSFASEN

Jeg er bekymret for de gener, der kan opstå i anlægsperioden.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen beskriver konsekvenserne af blandt andet

tung trafik, støj, støv, vibrationer, arbejdslys og anlægsarbejde.

Jeg ønsker også, at det beskrives, hvor længe de forskellige dele af anlægsarbejdet

forventes at vare, og hvordan generne for naboerne begrænses.

☐ 13. NEDTAGNING, OPRYDNING OG ØKONOMISK SIKKERHED

Jeg ønsker, at det allerede nu bliver tydeligt beskrevet, hvad der skal ske, når

anlæggene ikke længere er i drift.

Det bør fremgå, hvem der har ansvaret og den økonomiske forpligtelse til at fjerne

vindmøller, solceller, batterier, fundamenter, kabler og øvrige tekniske anlæg og til at

genetablere området.

Jeg ønsker, at der sikres en tilstrækkelig økonomisk garanti for nedtagning og

oprydning, så udgifterne ikke senere risikerer at ende hos kommunen, lodsejere eller

borgerne.

På baggrund af ovenstående anmoder jeg Vejle Kommune om, at de forhold, jeg har

valgt at fremhæve, bliver undersøgt grundigt og indgår konkret i den videre

miljøvurdering og behandling af Energipark Give.

Jeg ønsker, at undersøgelser, beregninger og visualiseringer er tilstrækkeligt

grundige og gennemskuelige til, at borgere og politikere kan se projektets reelle og

samlede konsekvenser, inden der træffes beslutning.

Jeg ønsker samtidig, at relevante alternativer undersøges reelt, og at borgernes

bekymringer og indsigelser fremgår tydeligt af den videre behandling.

Jeg anmoder om, at mit høringssvar indgår i den videre behandling af sagen, og at

jeg orienteres om den fortsatte proces og kommende offentlige høringer.

Faktagruppen i Sejrup ønsker med dette høringssvar at gøre formel

indsigelse mod det fremlagte lokalplanforslag nr. 1457 samt den tilhørende

miljøvurdering (§ 25-undersøgelse).

Forslag

På baggrund af nedenfor anførte væsentlige procedurefejl og den mangelfulde

demokratiske proces skal vi anbefale Vejle Kommune til at:

Annullere det hidtidige forløb

Igangsætte et troværdigt borgerinddragelses forløb, hvor borgerne får en real

mulighed for at forholde sig til projektets omfattende materiale, før der tages

endelig beslutning om lokalplanforslaget.

Forlænge høringsfristen

Så de berørte parter får den nødvendige tid til at behandle sagens komplekse

dokumenter.

Motivation

1. Manglende adgang til sagsmateriale forud for borgermødet

Vejle Kommune indkaldte til et såkaldt ”borgermøde” til afholdelse den 25. August.

Mødet blev ved introfasen omdøbt til et orienteringsmøde.

Vejle Kommune offentliggjorde først sagens dokumenter og det konkrete materiale

den 26. august – dagen efter mødet.

Dette er i direkte modstrid med princippet om god forvaltningsskik og reel

borgerinddragelse. Ved at tilbageholde materialet indtil efter mødets afholdelse

har kommunen reelt forhindret borgerne i at forberede sig og stille kvalificerede

og måske kritiske spørgsmål til forvaltningen på selve mødet.

Et informationsmøde uden forudgående aktindsigt reducerer borgerinddragelsen

til en formel proforma-øvelse.

2. Uacceptabel sammenblanding af myndighedsrolle og private erhvervsinteresser

På borgermødet den 25. august valgte Vejle Kommune at lade den private bygherre,

Eurowind Energy A/S, afholde en ”Præsentation af myndighedsansøgning om Energipark

Give”.

En kommune skal i en lokalplanproces optræde som en uvildig og neutral myndighed,

der varetager offentlighedens interesser.

Ved at give en privat aktør en central platform på et kommunalt informationsmøde,

under overskriften ”myndighedsansøgning”, skabes der en stærk og uacceptabel

uklarhed om kommunens habilitet.

Det efterlader et indtryk af, at projektet og byggetilladelsen søges godkendt kritikløst

og i uigennemsigtig synergi med lokalplanen.

3. Utilstrækkelig høringsperiode for et komplekst megaprojekt

Høringsperioden er fastsat til 4 uger fra den 26. august.

Projektet Energipark Give er et omfattende og teknisk komplekst projekt med store

konsekvenser for lokalmiljøet, herunder en omfattende miljøvurdering (§ 25-undersøgelse).

At tildele borgerne en afkortet høringsperiode på blot 4 uger – ovenikøbet efter et

borgermøde, hvor materialet ikke var tilgængeligt – er utilstrækkeligt, hvis offentligheden

skal have en reel chance for at gennemskue sagens akter og formulere kvalificerede

høringssvar.

For god ordens skyld skal nævnes, at høringsfristen nu er blevet forlænget til den 7. Oktober 2026.

Med venlig hilsen

Faktagruppen i Sejrup

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Forslag

Da denne sag i lovmæssig forstand anses for retsstridig anbefales det

Vejle Kommune at få foretaget en uvildig detektering for Bilag IV arter

i forbindelse med udfærdigelsen af miljøkonsekvensrapporten.

Faktagruppen i Sejrup har i forbindelse med den tidligere anmeldelse

om fældning og udtynding af skovområde i detekteringsområdet,

fået foretaget en uvildig detektering for flagermus i nærområdet til

det anførte foreløbigt afgrænsede planområde (Figur 2), hvor der

erkendes tilstedeværelse af følgende Bilag IV arter:

Pipistrel-, Syd- og Vandflagermus

Spektrogrammer er vedhæftet.

Med venlig hilsen

Faktagruppen i Sejrup

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

Som høringssvar til for-høringen indsender Faktagruppen i Sejrup følgende forslag.

Resume

Med baggrund i projektet Energipark Gives størrelse set i forhold til blandt andet

høringsfrister på 4 uger vedrørende en Miljøgodkendelse i forbindelse med

udvidelse af et husdyrbrug på Enkelundvej 1, 7323 Give, og en høringsfrist på

8 uger i forbindelse med godkendelse af Lokalplan nr. 1433 Erhvervsområde ved

Vejlevej og Hjortsvangen, samt at den igangværende for-høring til Lokalplanforslag

for Lokalplan 1457 Energipark Give danner baggrund for Byrådets eventuelle

vedtagelse af Lokalplan 1457, Energipark Give, anbefaler Faktagruppen i Sejrup

følgende:

At Vejle Kommune forlænger høringsfristen for den igangværende for-høring til

Lokalplanforslag for Lokalplan 1457 Energipark Give, til og med den 26. Oktober

2026.

Motivation

Det findes betænkeligt at et stort projekt som projektet Energipark Give, skal nøjes

med senest 5 ugers høringsfrist, i forbindelse med for-høringen til Lokalplanforslaget

for Lokalplan 1457, Energipark Give.

For-høringen skal gennemføres for at Vejle Kommune kan danne grundlaget for

udarbejdelsen af lokalplanforslaget for projektet Energipark Give, og intet andet.

Denne proces er ikke gennemført, idet lokalplanforslaget allerede er udarbejdet

af Forvaltningen, og offentliggjort sammen med udkast til afgrænsning af plan

området, som i øvrigt er udarbejdet af Urland.

Borgernes høringssvar kommer ikke til sin ret i denne sag, da de væsentlige emner

tilsyneladende allerede er fastlagt i udkastet til afgrænsningsnotatet. 

Med venlig hilsen

Faktagruppen i Sejrup

Allan Thomsen

Karsten Kragh Jensen

Kjeld Madsen

”Energipark Give – Nej Tak” takker for muligheden for at afgive høringssvar til forprocessen for lokalplan og kommuneplantillæg for Energipark Give.

Vi anerkender behovet for den grønne omstilling og udbygning af vedvarende energi. Samtidig finder vi, at det konkrete projekt er af en sådan størrelse og karakter, at det vil få væsentlige konsekvenser for mennesker, lokalsamfund, natur, landskab og kulturmiljø i området omkring Thyregod, Dørken, Sejrup, Vesterlund og Give.

”Energipark Give – Nej Tak” repræsenterer et betydeligt antal borgere i lokalområdet. Dette dokumenteres gennem den gennemførte underskriftsindsamling, hvor mere end 550 borgere har tilkendegivet deres modstand mod projektet. Underskriftsindsamlingen indeholder desuden et stort antal individuelle bemærkninger, som giver et klart indblik i de bekymringer, der præger lokalbefolkningen. Bekymringerne vedrører særligt risikoen for nedlæggelse af boliger, påvirkning af lokalsamfundene, forringelse af natur- og landskabsværdier, støjgener, faldende ejendomsværdier samt usikkerhed om områdets fremtidige udvikling. Kommentarerne fra underskriftsindsamlingen er vedhæftet som bilag til dette høringssvar.

Det er vores opfattelse, at afgrænsningsudtalelsen ikke i tilstrækkelig grad afspejler omfanget af disse bekymringer eller de potentielle konsekvenser for de berørte borgere. Miljøvurderingen bør derfor udvides væsentligt på en række områder.

1. Lokalsamfund og sociale konsekvenser

Projektet forventes at medføre nedlæggelse af mindst 39 boliger inden for vindmøllernes sikkerhedszone samt yderligere boliger som følge af støjforhold. Samlet kan op mod 45-50 boliger blive berørt.

Dette er ikke alene en påvirkning af enkelte ejendomme, men et indgreb med potentielt vidtrækkende konsekvenser for de omkringliggende lokalsamfund.

Underskriftsindsamlingen viser, at mange borgere frygter en gradvis afvikling af lokalsamfundene, færre tilflyttere, svækkelse af foreningslivet og et faldende befolkningsgrundlag. Flere udtrykker bekymring for, om området fortsat vil være attraktivt for børnefamilier og nye borgere.

Miljørapporten bør derfor indeholde:

• En analyse af konsekvenserne for Dørken som lokalsamfund.

• En analyse af konsekvenserne for Thyregods befolkningsudvikling.

• En vurdering af påvirkningen af skole, daginstitutioner, fritidsliv, foreninger og Brugsen/indkøbsmuligheder.

• En analyse af risikoen for affolkning og manglende tilflytning, herunder konsekvenser for den planlagte udstykning for enden af Skovlunden.

• En vurdering af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser for lokalområdet.

Der bør desuden gennemføres en egentlig social konsekvensvurdering, som belyser projektets betydning for trivsel, naboskaber og lokale fællesskaber.

2. Mennesker, boliger og ejendomsværdier

Underskriftsindsamlingen dokumenterer, at usikkerheden omkring boliger og ejendomsværdier er blandt de forhold, som optager borgerne mest.

For de direkte berørte familier handler sagen ikke alene om økonomi, men også om tab af hjem, tilknytning til området og mange års investering i bolig og lokalsamfund.

Miljørapporten bør derfor redegøre for:

• Omfanget af potentielt berørte ejendomme uden for opkøbsområdet.

• Risikoen for reduceret omsættelighed af boliger.

• Sandsynlige afledte konsekvenser for bosætning og lokal udvikling.

• Risikoen for økonomiske tab hos borgere, der ikke indgår i opkøbsordninger.

Selvom ejendomsværdier traditionelt ikke indgår som et klassisk miljøforhold, hænger disse forhold tæt sammen med projektets konsekvenser for mennesker og lokalsamfund og bør belyses som en del af beslutningsgrundlaget.

3. Støj, lavfrekvent støj og sundhed

Borgernes bemærkninger i underskriftsindsamlingen viser betydelig bekymring for støjgener og deres betydning for livskvalitet og sundhed.

Projektets størrelse og møllehøjder gør det nødvendigt med en særligt grundig vurdering af:

• Almindelig støj.

• Lavfrekvent støj.

• Kumulative støjpåvirkninger.

• Støjens betydning for trivsel og rekreativ anvendelse af området.

Miljørapporten bør desuden:

• Gennemføre følsomhedsanalyser for forskellige vindretninger.

• Beskrive usikkerheder i beregningsmetoderne.

• Belyse erfaringer fra tilsvarende anlæg andre steder i landet.

• Vurdere den samlede påvirkning af Thyregod, Dørken og de nærmeste beboelsesområder.

4. Kumulative påvirkninger

Underskriftsindsamlingen viser, at mange borgere ikke ser projektets enkelte dele isoleret, men oplever Energipark Give som endnu et stort teknisk anlæg i et område, der allerede er præget af infrastruktur og energianlæg.

Miljørapporten bør derfor undersøge den samlede påvirkning fra:

• Vindmøller.

• Solcelleanlæg.

• Batterianlæg.

• Transformerstationer.

• Eksisterende energianlæg.

• Midtjysk Motorvej.

• Fremtidige infrastrukturprojekter.

• Andre tekniske anlæg i området.

En samlet vurdering er nødvendig for at skabe et retvisende billede af områdets samlede belastning.

5. Natur, biodiversitet og grønne forbindelser

En gennemgående bekymring i underskriftsindsamlingen er risikoen for tab af naturværdier og biodiversitet.

Mange borgere fremhæver områdets landskabelige kvaliteter, skove, levende hegn, naturarealer og dyreliv som væsentlige værdier, der kan blive påvirket af projektet.

Miljørapporten bør derfor:

• Baseres på omfattende biologiske feltundersøgelser over flere sæsoner.

• Undersøge påvirkning af fugle, flagermus og beskyttede arter.

• Analysere konsekvenser for økologiske forbindelser og spredningskorridorer.

• Dokumentere påvirkningen af skovområder og naturarealer.

• Vurdere projektets betydning i forhold til Grønt Danmarkskort.

Ved tvivl eller mangelfuldt datagrundlag bør forsigtighedsprincippet anvendes.

6. Landskab og kulturmiljø

Et af de hyppigst fremhævede temaer i underskriftsindsamlingen er ønsket om at bevare områdets åbne landskab og særlige karakter.

Borgerne peger på, at de planlagte vindmøller med en højde på op til 180 meter vil kunne ses over meget store afstande og markant ændre oplevelsen af landskabet.

Miljørapporten bør derfor suppleres med:

• Flere visualiseringer fra Thyregod, Dørken, Sejrup og Give.

• Visualiseringer fra boliger, veje og rekreative områder.

• Belysning af konsekvenserne ved natlig lysafmærkning.

• Analyse af påvirkning af kulturhistoriske landskaber.

• Analyse af påvirkning af kirkeomgivelser og kulturmiljøer.

Projektets visuelle konsekvenser bør vurderes på baggrund af det samlede anlæg og ikke alene de enkelte elementer.

7. Alternative placeringer og projektalternativer

Underskriftsindsamlingen viser, at mange borgere ikke nødvendigvis modsætter sig vedvarende energi som sådan, men stiller spørgsmål ved den konkrete placering og projektets omfang.

Miljørapporten bør derfor indeholde en reel og grundig vurdering af alternativer, herunder:

• Alternative placeringer med færre naboer.

• Alternative placeringer tættere på eksisterende tekniske anlæg.

• Mindre projektområder.

• Færre vindmøller.

• Alternativer med væsentligt færre boligpåvirkninger.

• Andre kombinationer af vedvarende energiteknologier.

Kun gennem en reel alternativanalyse kan beslutningstagere og borgere vurdere, om den valgte løsning er den mest hensigtsmæssige.

Afslutning

"Energipark Give – Nej Tak" finder samlet, at projektets konsekvenser for mennesker, lokalsamfund, natur, landskab og kulturmiljø er så betydelige, at den kommende miljørapport bør udvides væsentligt i forhold til det foreliggende afgrænsningsudkast.

Det bør tillægges betydelig vægt, at de fremsatte bekymringer ikke alene kommer fra enkelte naboer, men understøttes af en omfattende underskriftsindsamling med mere end 550 underskrifter og et stort antal individuelle bemærkninger. Underskriftsindsamlingen viser en bred og tværgående bekymring blandt borgere fra Thyregod, Dørken, Give og de omkringliggende lokalsamfund. De mange kommentarer dokumenterer en oplevelse af, at projektet kan få væsentlige konsekvenser for områdets bosætning, naturværdier, landskabskarakter og lokale fællesskaber.

Vi anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den endelige afgrænsning og den efterfølgende miljørapport giver et fuldstændigt, uvildigt og retvisende billede af projektets samlede konsekvenser, herunder de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, som fremgår tydeligt af den indsendte underskriftsindsamling.

Vi anmoder om at lade tvivl komme borgerne til gode.

På vegne af "Energipark Give – Nej Tak".

Høringssvar med krav om uvildige undersøgelser af natur, støj, visuelle gener, sundhed, vandmiljø, trafiksikkerhed, alternativer samt økonomisk sikkerhed for oprydning

Som borger og berørt part i lokalområdet Sejrup ønsker jeg med dette høringssvar formelt at indsende mine bemærkninger og ufravigelige krav til planlægningen af Energipark Give.

Med placeringen af 11 vindmøller på op til 180 meter samt 150 hektar solceller samt batterianlæg, transformerstation og øvrige tekniske anlæg i Give/Thyregod-området er der tale om et massivt industrielt anlæg i umiddelbar nærhed af sårbar natur, værdifulde vandressourcer og private boliger. Jeg kræver, at Vejle Kommune som ansvarlig myndighed sikrer fuld offentlig gennemsigtighed samt en uvildig, professionel kontrol af alle projektets konsekvenser.

Jeg fremsætter hermed følgende ti (10) konkrete hovedkrav til den videre proces:

1. Krav om gennemskuelig alternativundersøgelse, herunder redegørelse for Hestlund-projektet og minimering af ejendomsnedlæggelser

Jeg kræver, at der i miljøkonsekvensvurderingen (VVM) foretages en reel og transparent lokaliserings- og alternativundersøgelse, som ikke på forhånd er låst af bygherrens specifikke arealinteresser. Det skal heri tydeligt dokumenteres, hvilke alternative geografiske placeringer og tekniske udformninger der er undersøgt, hvilke der er fravalgt, og de præcise, saglige årsager til disse fravalg (herunder det obligatoriske 0-alternativ).

Som en bunden del af denne undersøgelse kræver jeg, at Vejle Kommune udarbejder en offentlig redegørelse for, hvorfor forvaltningen i september 2026 administrativt afviste at tage stilling til det foreslåede VE-projekt i Hestlund med den begrundelse, at man fastholder sine tre oprindelige geografiske prioriteter. Denne afvisning har reelt forhindret byrådet i at foretage en bredere politisk og helhedsorienteret vurdering af, hvordan Give-områdets samlede energibidrag kan hentes med de mindst mulige menneskelige omkostninger.

Der skal foretages en uvildig, sammenlignelig vurdering af, hvordan de personlige og socioøkonomiske konsekvenser kan minimeres ved at kombinere projekterne og/eller reducere omfanget af Energipark Give. Det nuværende projekt i Energipark Give lægger op til den voldsomme konsekvens, at mindst 31 boliger – og ved inddragelse af Dørken by mindst 39 boliger – står til at skulle nedlægges og opkøbes. Dette gør projektet til et af de mest indgribende i nyere dansk historie målt på antallet af berørte hjem. Til sammenligning opererer det alternative Hestlund-projekt i Momentum Energipark med, at kun 4 boliger skal nedlægges, da det er placeret i et væsentligt tyndere befolket område længere væk fra bymidterne i Give og Thyregod.

Jeg kræver, at kommunen undersøger en model, hvor man reducerer størrelsen og arealet på Energipark Give (ved at fjerne de mest kritiske vindmøller og solceller tættest på beboelsesområder og Dørken) for at redde så mange af de 39 truede boliger som overhovedet muligt, og i stedet henter den resterende grønne energiproduktion via det markant mindre indgribende projekt i Hestlund. Myndighedsbehandlingen må ikke ensidigt favorisere bygherrens snævre arealinteresser, når en kombinationsløsning så åbenlyst kan begrænse antallet af nedrevne hjem og skåne befolkningens sundhed, eksistensgrundlag og herlighedsværdier.

2. Krav om uvildig konsekvensvurdering samt indeksreguleret erstatningsmodel for områdets borgere og ejendomsværdier

Jeg nærer dyb bekymring for, hvilke vidtrækkende socioøkonomiske og menneskelige konsekvenser etableringen af Energipark Give vil få for de borgere og lodsejere, der har bopæl i og omkring hele det berørte projektområde.

Jeg kræver, at der udarbejdes en omfattende og fuldstændig uvildig undersøgelse af projektets indvirkning på det lokale boligmarked, herunder en uvildig vurdering af det reelle værditab på ejendomme og tabet af områdets herlighedsværdier. Rapporten skal baseres på faktiske, lokale forhold i de berørte lokalsamfund frem for generelle, teoretiske standardmodeller.

Det er et ufravigeligt krav, at enhver form for økonomisk kompensation, værditabsordning eller erstatning under ingen omstændigheder forringes over tid. Der skal fastsættes en juridisk bindende model, der sikrer en løbende og fuld indeksregulering af ejendomserstatningerne, så beløbene til enhver tid matcher den reelle pris- og markedsinflation på boligmarkedet frem til udbetalingstidspunktet.

Indeksreguleringen skal beregnes særskilt og differentieret, baseret på de officielle opgørelser fra Danmarks Statistik.

For enfamiliehuse skal der anvendes det kvartalsvise prisindeks i henhold til EJ121, sæsonkorrigerede ejendomssalg, almindelig fri handel.

Jeg har ikke kendskab til landbrugsejendomme eller særlige erhvervsvirksomheder, der er berørte af projektet. Det er dog et ufravigeligt krav, at disse også indeksreguleres.

Reguleringsperioden løber uafbrudt fra tidspunktet for det første spadestik på projektet og frem til, at den absolut sidste opsatte vindmølle er sat i fuld, kommerciel drift, eller frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvis dette måtte ligge senere.

Metode ved omlægning af indeks.

Hvis Danmarks Statistik i reguleringsperioden ændrer basisår, opdaterer eller helt nedlægger EJ121, forpligter parterne sig til at anvende det officielle prisindeks eller den omregningsfaktor, som Danmarks Statistik udpeger som den direkte metodemæssige efterfølger for denne statistik.

Det skal heri grundigt og gennemskueligt dokumenteres, hvordan projektet vil påvirke den fremtidige bosætning, udvikling samt borgernes mulighed for at opretholde et trygt og uforstyrret hverdagsliv. Undersøgelsen skal desuden specifikt belyse konsekvenserne for nærområdernes fremtidige udviklingspotentiale og lokalsamfundets sammenhængskraft, så etableringen af det industrielle anlæg ikke sker på bekostning af lokalområdernes overlevelse og trivsel.

3. Krav om uvildig vurdering af sundhedsmæssige konsekvenser og lokal trivsel

Etableringen af et industrianlæg af denne kaliber i umiddelbar nærhed af beboelsesområder skaber stor bekymring for lokalbefolkningens langsigtede sundhed, trivsel og livskvalitet.

Jeg kræver, at der foretages en uvildig, sundhedsfaglig konsekvensvurdering af projektet. Denne skal undersøge de potentielle helbredsmæssige konsekvenser af langvarig eksponering for de samlede gener (herunder stress, søvnforstyrrelser og nedsat livskvalitet som følge af støj, lavfrekvent støj og visuelle forstyrrelser).

Undersøgelsen skal udføres af uafhængige sundheds- eller miljøfaglige eksperter uden økonomiske interesser i projektet. Undersøgelsen må ikke ignorere den psykosociale belastning, det påfører lokalbefolkningen at leve i skyggen af et så omfattende energianlæg, og projektet skal afvises, hvis der påvises en væsentlig risiko for naboernes helbred og trivsel.

4. Krav om uvildig og kumulativ støj- og lavfrekvensanalyse

Jeg nærer dyb bekymring for de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser af støj og lavfrekvent støj fra vindmøllerne samt projektets øvrige tekniske faciliteter.

Jeg kræver derfor, at der udarbejdes en omfattende, uvildig undersøgelse af den samlede støjbelastning (kumulativ effekt). Denne analyse skal ikke isoleret vurdere de enkelte støjkilder, men skal dække den samordnede effekt af både vindmøller, transformerstation, batterianlæg, tilhørende tung trafik samt øvrige tekniske installationer. Analysen skal beregnes af en ekstern og fuldstændig uvildig instans, så dataene ikke udelukkende baseres på bygherrens egne beregningsmodeller.

Det er afgørende, at denne miljøkonsekvensvurdering tager udgangspunkt i de faktiske, reelle forhold ved de berørte boliger i nærområdet frem for teoretiske standardmodeller. Undersøgelsen skal dokumentere, at de gældende støjgrænser – herunder for lavfrekvent støj indendørs – under alle tænkelige drifts- og vejrforhold overholdes fuldstændigt.

5. Krav om uvildig kortlægning af skyggekast, lysmarkeringer og refleksioner

Jeg er stærkt bekymret for de visuelle gener i form af skyggekast, blink, lysmarkeringer (især natbelysning på møllerne) samt refleksioner fra både de 180 meter høje vindmøller og de omfattende solcelleanlæg.

Jeg kræver, at disse visuelle påvirkninger undersøges og beregnes af en ekstern og fuldstændig uvildig instans, så dataene ikke udelukkende baseres på bygherrens egne beregningsmodeller.

Undersøgelsen skal foretages specifikt og konkret for de enkelte boliger, haver og udendørs opholdsarealer i nærområdet. Det skal præcist og gennemskueligt fremgå af materialet, hvor mange timer årligt, og på hvilke specifikke tidspunkter af døgnet og året, de reelle og konkrete gener vil ramme den enkelte husstand, så det samlede omfang bliver fuldstændigt afdækket.

6. Krav om uvildig analyse af terræntilpasning, jordarbejde og mikroklima

Da projektområdet strækker sig over et bakket morænelandskab med naturlige terrænforskelle, nærer jeg dyb bekymring for de landskabelige og miljømæssige konsekvenser af vindmøllernes fysiske placering i terrænet.

Jeg kræver, at der udarbejdes en uvildig geoteknisk og landskabsfaglig analyse af, hvordan terrænet vil blive påvirket ved etableringen af de 11 vindmøller. Undersøgelsen skal specifikt belyse det præcise omfang af terrænreguleringer, herunder mængden af jordflytning, afgravninger af højdedrag og etablering af kunstige jordplatforme (opfyldning) i lavninger, som er nødvendige for at nivellere fundamenterne.

Det er et ufravigeligt krav, at der redegøres for, hvordan disse kunstige terrænændringer vil påvirke det lokale mikroklima, vindforhold i jordhøjde, og de visuelle asymmetrier, der opstår for naboerne, hvis møllerne placeres i varierende naturlige kotehøjder eller gennemtvinges i samme absolutte højde. Endelig skal analysen dokumentere de langsigtede konsekvenser for overfladedræn og stabiliteten af de omkringliggende landbrugsarealer.

7. Krav om fuldstændig uafhængig (ekstern) undersøgelse af dyre- og planteliv (Natura 2000)

Som lokalborger har jeg ikke ressourcer eller faglig indsigt til at registrere samtlige sjældne dyre-, fugle- eller plantearter i området. Men det er myndighedernes og bygherrens klare juridiske pligt at løfte denne bevisbyrde i henhold til EU's Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv.

Jeg kræver, at der foretages en ekstern, uvildig tredjepartsundersøgelse af områdets biologiske mangfoldighed (herunder flagermus, fugletræk og beskyttede plantearter).

Denne undersøgelse må ikke udføres af rådgivere eller biologer, der er udvalgt eller direkte betalt af bygherren, Eurowind Energy, da der skal være fuld tillid til dataenes uafhængighed. Hvis der vises risiko for negative konsekvenser, skal forsigtighedsprincippet anvendes, og projektet afvises.

8. Krav om uvildig undersøgelse og beskyttelse af jord, vandbårne systemer og drikkevandsressourcer

Jeg nærer stor bekymring for, hvordan etableringen og driften af Energipark Give vil påvirke de lokale jordbundsforhold, drænsystemer, overfladevand, vandløb samt de vitale grundvands- og drikkevandsinteresser i området.

Jeg kræver, at der foretages en omfattende og fuldstændig uvildig miljøteknisk undersøgelse af projektets indvirkning på hydrologien og vandmiljøet. Undersøgelsen må ikke baseres på bygherrens egne standardvurderinger, men skal udføres af uafhængige hydrogeologiske eksperter.

Det skal heri grundigt dokumenteres, hvordan grundvandet og drikkevandet sikres mod nedsivning af skadelige stoffer – herunder olier, kemikalier og tungmetaller – både under de omfattende anlægsarbejder, i den daglige drift og i tilfælde af akutte uheld eller brand (f.eks. i batterianlæg eller transformerstationer). Undersøgelsen skal desuden kortlægge risikoen for jord- og vandforurening og give en konkret, gennemskuelig beskrivelse af beredskabet og de afværgeforanstaltninger, der iværksættes, hvis en forurening skulle opstå. Endelig skal det belyses, hvordan projektet vil påvirke de eksisterende dræningsforhold på de omkringliggende landbrugs- og naturarealer.

9. Krav om uvildig trafikanalyse, trafiksikkerhed og kommunal/bygherre-hæftelse for vibrationsskader

Jeg kræver, at der udarbejdes en omfattende og fuldstændig uvildig trafikteknisk konsekvensvurdering for projektets anlægs-, drifts- og nedtagningsfaser.

Undersøgelsen skal konkret kortlægge transportruterne og dokumentere påvirkningerne i form af støj, støv og fysisk slid på vejnettet og for de beboere, der lever langs ruterne. Det er et ufravigeligt krav, at analysen har et særligt uafhængigt fokus på trafiksikkerheden for trafikanter, med særlig vægt på skoleveje samt områder, hvor børn, cyklister og gående færdes.

Da den massive, tunge transport under anlægsfasen vil medføre kraftige rystelser i undergrunden, kræver jeg, at Vejle Kommune og bygherren påtager sig det fulde juridiske og økonomiske ansvar for sætningsskader, revnedannelser og øvrige vibrationsskader på de omkringliggende huse og ejendomme. For at sikre borgernes retssikkerhed kræver jeg, at der foranlediges en uvildig tilstandsrapport af de udsatte huse langs transportruterne, og at Vejle Kommune hæfter direkte som garant for, at eventuelle skader udbedres fuldstændigt uden økonomiske omkostninger for ejerne.

10. Krav om uvildig afviklingsplan og uigenkaldelig økonomisk garanti for nedtagning og retablering

Jeg kræver, at der udarbejdes en fuldstændig nedtagnings- og retableringsplan, som skal efterprøves og godkendes af en ekstern, uvildig instans. Det skal heri utvetydigt fremgå, hvem der bærer det fulde juridiske og økonomiske ansvar for fuldstændigt at fjerne vindmøller, solcellepaneler, batterianlæg, transformerstationer, dybdegående fundamenter samt underjordiske kabelføringer.

For at sikre, at de massive oprydningsudgifter ikke på sigt lander som en økonomisk byrde hos Vejle Kommune, de lokale lodsejere eller skatteborgerne, kræver jeg, at der stilles krav om en uigenkaldelig og fuldt dækkende bankgaranti eller deponeringskonto. Denne økonomiske sikkerhedsstillelse skal være underlagt en årlig og løbende indeksregulering, som kontrolleres af en uafhængig tredjepart, så midlerne til en komplet natur- og arealretablering er fuldstændigt sikrede mod inflation og prisstigninger fra projektets start til dets endelige afslutning.

Jeg anmoder om, at kravene indgår åbenlyst i det endelige høringsnotat til politisk behandling.

Venlig hilsen

Susan Gotfredsen og Brian Ettrup Hansen

Kollemortenvej 67, Sejrup

Høringsindsigelse vedrørende Energipark Give

Jeg bor på:

Egeskovvej 2, Thyregod

Jeg ønsker, at min bolig og min adresse bliver inddraget konkret i den kommende miljøvurdering af Energipark Give.

Projektet er meget omfattende og omfatter efter det foreliggende materiale 11 vindmøller på op til 180 meter, ca. 150 ha solceller samt batterianlæg, transformerstation, teknikhuse og øvrige tekniske installationer.

Vindmøllerne forventes at være Vestas V162 med en rotordiameter på 162 meter og en navhøjde på 99 meter.

Jeg anerkender behovet for vedvarende energi, men projektets størrelse og placering tæt på Give, Thyregod, Sejrup og Dørken gør det nødvendigt, at konsekvenserne for de mennesker, der allerede bor i området, bliver undersøgt meget grundigt.

1. Støj – konkret ved min adresse

Jeg ønsker en konkret støjberegning for min adresse og ikke alene en generel vurdering af området.

Jeg ønsker oplyst den forventede støjbelastning ved min bolig ved både 6 m/s og 8 m/s vind, og at beregningen viser den samlede støj fra samtlige relevante vindmøller.

Det bør også fremgå, hvilken vindmølletype og driftsindstilling beregningen bygger på, hvilke meteorologiske og terrænmæssige forudsætninger der anvendes, og hvilken usikkerhed der er forbundet med beregningen.

Jeg ønsker desuden oplyst, om der er taget højde for andre eksisterende eller planlagte støjkilder i området.

Resultatet bør fremlægges, så jeg som boligejer tydeligt kan se den forventede støjbelastning ved netop min ejendom.

2. Lavfrekvent støj

Jeg ønsker, at lavfrekvent støj undersøges særskilt og konkret ved min adresse.

Der bør fremlægges beregninger for den forventede lavfrekvente støj indendørs i min bolig under relevante driftsforhold.

Det bør samtidig fremgå, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen, og hvilken betydning boligens konstruktion har for den forventede indendørs støj.

Jeg ønsker altså ikke kun at vide, om en grænseværdi forventes overholdt, men hvad den konkrete beregnede påvirkning ved min bolig forventes at være.

3. Afstand til alle 11 vindmøller

Jeg ønsker en kort-/adresseløsning, hvor den konkrete afstand fra min adresse til hver af de 11 vindmøller fremgår.

Det bør ikke være nødvendigt for den enkelte borger selv at forsøge at måle afstandene på et oversigtskort.

Jeg ønsker samtidig oplyst, hvilken mølle der er nærmest min bolig, hvor langt der er til den, samt hvilken højde og placering den forventes at få.

4. Skyggekast

Jeg ønsker en konkret skyggekastberegning for min adresse.

Beregningen bør vise:

• hvor mange timers skyggekast der forventes pr. år,

• hvilke tidspunkter på dagen påvirkningen kan forekomme,

• hvilke perioder af året der er berørt,

• hvilke dele af min ejendom der kan blive påvirket,

• samt hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der kan anvendes.

Det er vigtigt for mig at kunne se, hvordan skyggekast konkret kan påvirke min bolig og mine udendørs opholdsarealer.

5. Hvordan kommer det til at se ud fra min bolig?

Vindmøller på op til 180 meter vil være meget store tekniske anlæg i forhold til de eksisterende omgivelser.

Jeg ønsker derfor realistiske visualiseringer fra de berørte boliger og boligområder i Give, Thyregod, Sejrup og Dørken.

Visualiseringerne bør blandt andet vise udsigten fra boliger, haver og opholdsarealer, møllernes fulde højde, rotorernes størrelse og møllernes indbyrdes placering.

Det er vigtigt, at visualiseringerne udføres fra realistisk øjenhøjde og ikke kun fra udvalgte steder, hvor påvirkningen er mindst synlig.

Jeg ønsker også, at påvirkningen vises både sommer og vinter, fordi træer og beplantning ikke giver samme afskærmning hele året.

Desuden bør det vises, hvordan møllernes eventuelle lysafmærkning og projektets øvrige belysning vil opleves om natten.

6. Den samlede påvirkning

Jeg ønsker, at miljøvurderingen ikke kun undersøger hver enkelt del af projektet isoleret.

Vi kommer til at opleve det samlede anlæg.

Derfor bør miljøvurderingen undersøge den kumulative påvirkning fra blandt andet vindmøller, solcelleanlæg, batterianlæg, transformerstation, teknikhuse, eventuelle ladestandere, adgangsveje og trafik.

Samtidig bør den samlede påvirkning fra støj, skyggekast, lys og den væsentlige ændring af landskabet vurderes.

Jeg ønsker derfor en samlet vurdering af, hvad hele projektet vil betyde for Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boligområder.

7. Menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet

Jeg ønsker, at miljøvurderingen går videre end blot at konstatere, om de tekniske grænseværdier overholdes.

Et projekt af denne størrelse kan have betydning for de mennesker, der skal leve tæt på det i mange år.

Jeg ønsker derfor, at miljøvurderingen også belyser den samlede betydning for:

• menneskers trivsel og livskvalitet,

• oplevelsen af tryghed og nærmiljø,

• boligområdernes karakter,

• rekreative muligheder,

• samt den langsigtede påvirkning af de mennesker, der skal bo med anlægget tæt på.

Jeg ønsker med andre ord, at mennesker og hverdagsliv bliver en reel del af vurderingen – ikke kun tekniske grænseværdier.

8. Boligværdi

Jeg ønsker, at påvirkningen af ejendomsværdierne undersøges og beskrives konkret for de nærmeste boligområder.

Det bør blandt andet undersøges, hvilken betydning nærhed til vindmøller, støj, skyggekast og den visuelle påvirkning kan få for eksisterende boligejere.

Jeg ønsker samtidig tydelig information om, hvilke ordninger der gælder for berørte boligejere, herunder regler om værditab og eventuel salgsoption.

For os, der allerede bor her, handler det ikke alene om en ejendomsværdi på papir. Det handler om vores hjem og vores mulighed for at blive boende – eller sælge igen på rimelige vilkår.

9. Åbenhed om beregninger og datagrundlag

Jeg ønsker, at der er størst mulig åbenhed om det tekniske grundlag for støj-, skyggekast- og visualiseringsberegningerne.

Det bør i det omfang reglerne tillader det være muligt for berørte borgere og deres rådgivere at se blandt andet:

• anvendte mølledata,

• placeringer og højder,

• beregningsforudsætninger,

• terrændata,

• meteorologiske forudsætninger,

• støjdata,

• skyggekastdata,

• samt de væsentlige input til visualiseringerne.

Det er vigtigt, hvis borgerne skal kunne forstå og efterprøve grundlaget.

Åbenhed er efter min opfattelse afgørende for tilliden til miljøvurderingen og for en reel og oplyst borgerinddragelse.

10. Lys og påvirkning om natten

Jeg ønsker, at den samlede lyspåvirkning fra Energipark Give undersøges. Det bør ikke alene handle om vindmøllernes eventuelle lysafmærkning.

Også belysning fra transformerstation, batterianlæg, teknikhuse, adgangsveje, eventuelle ladestandere og øvrige tekniske anlæg bør indgå.

Der bør foretages en samlet vurdering af, hvordan hele anlægget vil fremstå fra Give, Thyregod, Sejrup, Dørken og de nærmeste boliger om natten.

Afslutning

Jeg ønsker ikke, at Energipark Give vurderes alene på baggrund af generelle afstande og gennemsnitsbetragtninger.

Dette er mit hjem.

Min adresse er en konkret bolig, og jeg ønsker at få belyst den faktiske påvirkning af netop denne ejendom.

Jeg anmoder derfor Vejle Kommune om at sikre, at den kommende miljøvurdering indeholder konkrete og efterprøvelige oplysninger om de ovenstående forhold.

Jeg ønsker samtidig, at oplysningerne bliver fremlagt, inden der træffes endelig beslutning om lokalplan, kommuneplantillæg og projektets gennemførelse, så vi som berørte borgere får en reel mulighed for at forholde os til projektets konsekvenser.

Med venlig hilsen

Marianne Rasmussen

Egeskovvej 2, Thyregod

Jeg anerkender behovet for den grønne omstilling og udbygningen af vedvarende energi. Det er imidlertid afgørende, at denne omstilling sker på en måde, hvor hensynet til eksisterende lokalsamfund, borgere, landskab og levevilkår vægtes lige så højt som energiproduktionen. På baggrund af det foreliggende materiale finder jeg anledning til alvorlig bekymring vedrørende de socioøkonomiske konsekvenser for Thyregod, risikoen for støj og lavfrekvent støj, konsekvenserne for ejendomsværdierne samt den måde, hvorpå planprocessen opfylder lovgivningens krav til miljøvurdering og planlægning.

Miljøvurderingsloven og krav om vurdering af sociale konsekvenser

Miljøvurderingslovens grundlæggende formål er at sikre, at væsentlige konsekvenser for miljø, mennesker og samfund identificeres og vurderes, inden der træffes beslutninger om større projekter.

Efter min opfattelse bør miljørapporten derfor ikke begrænses til tekniske forhold som støj, natur, landskab og trafik. Når et projekt indebærer nedlæggelse af op mod 50 boliger og dermed påvirker befolkningssammensætning, bosætning og lokale fællesskaber, bør de sociale konsekvenser analyseres langt mere detaljeret.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at konstatere, at der kan ske fraflytning. Der bør foretages konkrete vurderinger af:

• befolkningsudviklingen i Thyregod,

• konsekvenser for lokalsamfundets bæredygtighed, herunder konsekvenser for skole, daginstitutioner, foreningsliv og forretninger.

• påvirkning af borgernes trivsel og livskvalitet,

• konsekvenser for sociale relationer og lokale fællesskaber,

• betydningen for områdets attraktivitet som bosætningsområde.

Der er efter min opfattelse en reel risiko for, at projektets sociale konsekvenser undervurderes, hvis disse forhold ikke undersøges grundigt.

Bekymring for støj og særligt lavfrekvent støj

Jeg er samtidig stærkt bekymret for de støjmæssige konsekvenser af projektet.

Selvom de gældende grænseværdier for støj og lavfrekvent støj muligvis kan overholdes, er dette ikke ensbetydende med, at generne bliver ubetydelige for borgerne.

Jeg er særligt bekymret for påvirkningen af Thyregod, som ligger relativt tæt på det planlagte projektområde. Mange borgere frygter, at de meget høje vindmøller vil medføre vedvarende støjgener, særligt om aftenen og natten, hvor baggrundsstøjen er lav.

Lavfrekvent støj giver anledning til særlig bekymring, fordi den ofte opleves anderledes end almindelig støj og kan påvirke søvn, koncentration og oplevet livskvalitet.

Derfor bør miljørapporten omfatte:

• detaljerede støjberegninger for hele Thyregod,

• særlige analyser af lavfrekvent støj,

• vurderinger af natlige støjforhold,

• vurdering af støjforhold under forskellige atmosfæriske forhold,

• særlige analyser for både plejehjemmet og børnehaven,

• vurderinger af kumulative påvirkninger sammen med andre tekniske anlæg,

• følsomhedsanalyser og usikkerheder i beregningsgrundlaget.

Der bør desuden stilles krav om efterfølgende kontrolmålinger udført af uafhængige eksperter, hvis projektet gennemføres samt oplistes konsekvenser for manglende overholdelse af grænseværdier. Disse kontrolmålinger bør foretages årligt da støjen fra vindmøller tiltager i forbindelse med slitage. 

Tab af ejendomsværdier

Selvom værditab ikke i sig selv er et miljømæssigt forhold efter miljøvurderingsloven, er det et afgørende spørgsmål for de mennesker, der bor i området.

For mange familier repræsenterer boligen den største økonomiske investering i livet. Usikkerheden omkring fremtidige salgspriser, omsættelighed og områdets attraktivitet skaber allerede nu stor bekymring blandt borgere i Thyregod og omegn.

Jeg finder det problematisk, at de bredere samfundsmæssige konsekvenser af potentielle værditab ikke analyseres nærmere. Frygten for økonomiske tab kan i sig selv påvirke borgernes livskvalitet, fremtidsplaner og tilknytning til området.

Selvom værditab behandles gennem særskilte ordninger, bør kommunen som en del af den samlede planlægning forholde sig til de sociale og økonomiske følgevirkninger for de mange boligejere, som hverken bliver opkøbt eller direkte kompenseret.

Individuelle borgere kan ikke kompenseres for tab af ejendomsværdi igennem grønne puljer og andre penge, der tilfalder lokalområdet.

Proportionalitetsprincippet

Jeg savner en tydelig vurdering af, om projektets konsekvenser står i rimeligt forhold til de gevinster, projektet forventes at skabe.

Proportionalitetsprincippet er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, som indebærer, at offentlige indgreb ikke må være mere vidtgående end nødvendigt for at opnå det ønskede formål.

Når realiseringen af et energiprojekt forudsætter nedlæggelse af op mod 50 boliger samt omfattende påvirkning af et lokalsamfund, bør kommunen dokumentere:

• hvorfor netop denne placering er nødvendig,

• hvorfor mindre indgribende løsninger ikke kan anvendes,

• hvorfor projektet ikke kan tilpasses for at reducere antallet af berørte boliger,

• hvordan hensynet til energiproduktion afvejes over for hensynet til eksisterende lokalsamfund.

Jeg finder ikke, at denne afvejning er tilstrækkeligt beskrevet i det nuværende materiale.

Planloven og hensynet til bæredygtig udvikling

Planlovens formål er blandt andet at sikre en samfundsmæssig helhedsvurdering, gode rammer for menneskers livsvilkår samt en bæredygtig udvikling på både miljømæssige, økonomiske og sociale områder.

Derfor bør kommunen ikke alene vurdere energi- og klimamæssige gevinster, men også de langsigtede konsekvenser for de lokalsamfund, der påvirkes.

Jeg er bekymret for, om den sociale bæredygtighed er tilstrækkeligt belyst i den foreliggende planlægning. Når et lokalsamfund som Thyregod risikerer at miste et betydeligt antal borgere, bør kommunen redegøre for, hvordan projektet fortsat kan anses for at understøtte en bæredygtig lokal udvikling.

Det bør klart dokumenteres, hvordan projektet harmonerer med målsætninger om aktive landsbysamfund, lokal bosætning og robuste lokalsamfund.

Mangelfuld belysning af alternativer

Jeg finder det samtidig særdeles bekymrende, hvis det på forhånd lægges til grund, at der ikke eksisterer rimelige alternativer til den ansøgte løsning.

Når konsekvenserne for borgere og lokalsamfund er så omfattende, bør miljørapporten indeholde en grundig vurdering af alternative placeringer og alternative projektudformninger som ikke alene tager udgangspunkt i projektudviklers adgang til jord.

Der bør især vurderes alternativer, som:

• reducerer antallet af boliger, der skal nedlægges,

• øger afstanden til eksisterende beboelse,

• begrænser støjpåvirkningen af Thyregod,

• minimerer påvirkningen af lokalsamfundenes udviklingsmuligheder.

Jo større konsekvenser et projekt har for mennesker og lokalsamfund, desto større bør kravene være til dokumentationen for, hvorfor alternativer fravælges.

Give Energipark er ikke et almindeligt energiprojekt. Projektet indebærer nedlæggelse af et usædvanligt stort antal boliger og kan få varige konsekvenser for Thyregod, Dørken og de omkringliggende lokalområder.

Jeg opfordrer derfor Vejle Kommune til at sikre, at miljørapporten indeholder en langt mere omfattende vurdering af de sociale, økonomiske og menneskelige konsekvenser af projektet. Kommunen bør særligt sikre, at kravene i miljøvurderingsloven og planloven efterleves fuldt ud, at proportionaliteten vurderes grundigt, og at konsekvenserne for lokalsamfundets fremtid analyseres på et oplyst og transparent grundlag.

På det foreliggende grundlag finder jeg ikke, at de samlede konsekvenser for Thyregod er tilstrækkeligt belyst, og jeg opfordrer derfor til, at disse forhold undersøges nærmere, inden den videre planproces gennemføres.

Jeg bor på: