Luca og Sara
start på hovedindhold

Find hjem i Vejle

Milano, Dublin. København eller Aarhus. Vejle er til alle de liv, du lever, med plads til både ambitioner og et hverdagsliv, hvor alting er lidt tættere på.

Sara og Luca Monacchi har fundet en ny ro i hverdagen i Vejle

“Vi har prøvet at starte forfra før. Vi kommer fra Italien, vi har boet i Dublin, og nu har vi valgt Vejle. Derfor ved vi, hvor meget det betyder, at en by tager godt imod nye borgere."

Vejle gav os en god start. Vi blev virkelig taget godt i mod og mødte hurtigt andre, som også lige var flyttet hertil. Både danskere og internationale. Det gjorde det lettere at lande i Danmark.

Mød Sara og Luca

Vi flyttede til Vejle på grund af jobbet. Men vi blev glade for hverdagen. Vejle er ikke bare et sted, vi bor. Det er et sted, hvor vi gerne vil blive.”

- Sara og Luca

Tæt på både natur og by

Det bedste ved Vejle er balancen. Vi bor tæt på naturen, men vi er stadig tæt på byen. Vi kan gå ture ved fjorden, cykle gennem landskabet og bruge skovene omkring byen. Samtidig kan vi hurtigt komme ind til caféer, butikker, kultur og fællesskaber.

Vejle føltes lille, da vi kom fra Milano og Dublin. Men det blev hurtigt en styrke. Byen er overskuelig og nem at finde rundt i. Man lærer hurtigt sine steder at kende, og hverdagen bliver enkel på en god måde.

Et frisk pust

Vi kan godt lide, at Vejle ikke larmer hele tiden. Her er ro, luft og plads. Samtidig sker der mere, end man tror. Der er altid noget at tage sig til, vi kan møde andre internationale borgere, deltage i lokale arrangementer eller bare nyde naturen tæt på. Når vores familie besøger os, siger de altid, at Vejle føles som et frisk pust. De lægger mærke til naturen og roen. For os betyder det meget, at vi kan bygge en hverdag op et sted, hvor vi både kan arbejde, falde til og se en fremtid.

Vi flyttede til Vejle på grund af jobbet. Men vi blev glade for hverdagen. Vejle er ikke bare et sted, vi bor. Det er et sted, hvor vi gerne vil blive.”