start på hovedindhold

Administrativ haj med hang til udvikling

Kan du lide at have mange forskelligartede opgaver, og er du ”ninjaen” i teamet, som i tæt samspil med resten af dine kolleger får ting til at ske? Og har du samtidig lyst til at bidrage til udviklingsopgaver tæt på ledelsen? Så kan du blive vores nye kollega i Børne- og Ungeforvaltningen.

Om jobbet

Du skal være indstillet på at varetage en stilling med et højt tempo, som forudsætter, at du er fleksibel, når forholdene kræver det. Du vil få din gang i hjertet af Børn & Unge, Staben, hvor vi sammen forpligter os på at se sammenhænge, synergier og helheder – og hvor vi får tingene til at ske sammen.

For at kunne lykkes i stillingen kræver det, at du skaber gode relationer i forvaltningen og i kommunen, og det er en fordel, at du har forståelse for, hvordan en kommunal forvaltning fungerer i samspil med det omkringliggende samfund og øvrige forvaltninger.

Vi leder efter dig, som

  • har erfaring fra en lignende stilling i en politisk ledet organisation.
  • brænder for den gode ledelses- og sekretariatsbetjening og får energi af at sikre god tværgående koordinering.
  • kan skabe struktur og overblik i arbejdet.
  • er selvstændig og handlekraftig, samtidig med at du er en holdspiller med blik for helheden.
  • er nærværende, serviceminded og positiv i din opgaveløsning.
  • har relevant uddannelse/erfaring som kontoruddannet med konsulenterfaring eller AC’er.

De opgaver, du bl.a. skal varetage

  • understøtte stabschefen og chefen for personale og økonomi administrativt.
  • være forvaltningens koordinerende funktion i forhold til tværgående klager og aktindsigter.
  • understøtte Børne- og Familieudvalget administrativt.
  • understøtte teamet med administrative opgaver.
  • understøtte i udviklingsprojekter, workshops mv.
  • varetage ad hoc-opgaver.

Om os

Vi tilbyder en spændende stilling tæt på det ledelsesmæssige maskinrum med masser af faglig udvikling og udfordringer. Organisatorisk indgår du i teamet Udvikling & Kommunikation, som er en del af Staben i Børne- og Ungeforvaltningen. Der er stor grad af frihed i arbejdet, og vores overbevisning er, at fleksibilitet går begge veje. Vi er optaget af at se på tværs, understøtte handling og tro på værdien i fællesskaber.

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af en Stab, hvor vi brænder for at løse vores opgaver med høj kvalitet. Vi stræber efter det gode arbejdsmiljø i en flad organisation, hvor der er gode muligheder for samarbejde og sparring med kollegerne. Derudover stræber vi efter at være en forvaltning med høje ambitioner, god ledelse og motiverede medarbejdere, der hver dag er med til at gøre en synlig forskel for børn, unge og familier i Vejle Kommune.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. december 2026.

Løn efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest den 8. oktober 2026.

Samtaler forventes afholdt

Vi afvikler samtaler den 21. oktober 2026.

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Krestine Krogh Thomsen på 28 38 55 45 eller chef for økonomi og personale Line Berner på 23 28 93 39.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu