Afdelingsleder til Erhvervet Hjerneskade, ICM og Opsøgende Team i Center for Social Rehabilitering (CSR)

Vil du stå i spidsen for tre fagligt forskellige teams med i alt 21 medarbejdere, der hver dag gør en forskel for borgere med komplekse og forskellige støttebehov?
Center for Social Rehabilitering (CSR) søger en engageret, tydelig og fagligt stærk afdelingsleder til Erhvervet Hjerneskade-teamet, ICM-teamet og Opsøgende Team.
Stillingen er for dig, der motiveres af at skabe retning og sammenhæng i en kompleks organisation, og som både kan være tæt på medarbejderne og samtidig have blik for drift, kvalitet og udvikling. Du skal kunne lede på tværs af forskellige fagligheder og arbejdsformer og skabe fælles retning med afsæt i borgernes behov, ressourcer og ønsker for livet.
Om jobbet
Som afdelingsleder får du det daglige ledelsesansvar for tre specialiserede teams med forskellige målgrupper, opgaver og arbejdsformer.
Du får ansvar for:
- personaleledelse, trivsel og arbejdsmiljø
- faglig kvalitet og udvikling
- drift, planlægning og prioritering
- økonomisk og ressourcemæssig opfølgning
- implementering af strategiske fokusområder i CSR
- at skabe sammenhæng og fælles retning på tværs af de tre teams
Du bliver en del af CSR's afdelingsledergruppe og refererer til centerleder.
Dine primære opgaver
Ledelse og personaleansvar
- Daglig ledelse af medarbejderne i de tre teams
- Sikre tydelig retning, forventningsafstemning og opfølgning
- Understøtte trivsel, engagement og et godt arbejdsmiljø
- Afholde MUS og sikre løbende ledelsesmæssig og faglig sparring
- Sikre sammenhæng mellem opgaver, kompetencer og ressourcer
- Skabe gode rammer for, at medarbejderne kan lykkes med deres kerneopgave
Faglig ledelse og kvalitet
- Sikre høj faglig kvalitet i indsatserne og den daglige praksis
- Understøtte rehabiliterende og recovery-orienteret tilgange
- Sikre systematisk dokumentation, opfølgning og læring
- Understøtte faglig refleksion og udvikling af praksis
- Have blik for, at forskellige målgrupper og indsatser kræver forskellige faglige tilgange
- Sikre fokus på borgerinddragelse med afsæt i borgernes ønsker, håb og drømme
Drift og udvikling
- Sikre stabil og effektiv drift af de tre teams
- Skabe overblik over opgaver og ressourcer og prioritere, når behovene ændrer sig
- Implementere nye arbejdsgange, lovgivning og faglige tiltag
- Bidrage aktivt til udviklingen af CSR's samlede tilbud og indsatser
- Identificere muligheder for at skabe bedre sammenhæng og samarbejde på tværs af teams og fagområder
- Have blik for både den daglige drift og den langsigtede udvikling
Samarbejde og koordinering
Som afdelingsleder får du en central rolle i at skabe sammenhæng mellem de forskellige dele af organisationen.
Du skal derfor kunne samarbejde tæt med:
- Øvrige afdelingsledere og centerledelsen
- Myndighed og andre dele af Vejle Kommune
- Sundheds- og beskæftigelsesområdet
- Region, hospitaler og øvrige eksterne samarbejdspartnere
- Borgere, pårørende og relevante netværk
Du skal kunne repræsentere CSR professionelt og skabe gode relationer både internt og eksternt.
Om de tre teams
Erhvervet Hjerneskade
Teamet arbejder med borgere, der har en erhvervet hjerneskade, og hvor støttebehovet ofte er komplekst og kræver en helhedsorienteret rehabiliterende indsats.
Der arbejdes med at understøtte borgernes mulighed for at mestre hverdagen, udvikle og fastholde funktioner samt skabe et meningsfuldt liv med de forandringer, en erhvervet hjerneskade kan medføre.
ICM-teamet
ICM-indsatsen arbejder med borgere med komplekse problemstillinger, hvor der er behov for en koordineret og helhedsorienteret indsats tæt på borgerens hverdagsliv.
Indsatsen bygger på relation, kontinuitet og tæt koordinering omkring borgeren og kræver medarbejdere, der kan arbejde fleksibelt og vedholdende med mennesker, som ofte har behov for støtte på flere områder samtidig. Du får sammen med medarbejderne et tæt samarbejde med voksenmyndighed.
Opsøgende Team
Opsøgende Team samler indsatser, der arbejder tæt på borgere, som har behov for en særlig opsøgende og relationsbaseret tilgang.
Teamet rummer blandt andet indsatsen efter Servicelovens §99 og opsøgende sygepleje.
§99-indsatsen arbejder opsøgende med borgere med særlige sociale problemer, som ikke eller kun vanskeligt benytter de almindelige tilbud. Arbejdet foregår dér, hvor borgeren befinder sig, og kræver høj grad af relationskompetence, fleksibilitet og faglig dømmekraft.
De opsøgende sygeplejersker arbejder med sundhedsfaglig støtte og brobygning til sundhedsvæsenet for borgere, som ofte har vanskeligt ved at benytte de almindelige sundhedstilbud. Indsatsen kræver tæt koordinering, relationsarbejde og blik for både borgerens sundhed og samlede livssituation.
Som leder skal du kunne skabe sammenhæng mellem de socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer i teamet og understøtte, at forskellige fagligheder bringes i spil omkring borgerens behov.
På tværs af de tre teams er det fælles faglige fundament en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang, hvor borgerens perspektiv og mulighed for et meningsfuldt liv er centralt.
Hvem er du?
Vi forventer, at du:
- Har en relevant faglig uddannelse, fx som social- eller sundhedsfaglig uddannelse
- Har ledelseserfaring og gerne en lederuddannelse
- Har erfaring fra social-, handicap-, psykiatri-, sundheds- eller rehabiliteringsområdet
- Har forståelse for arbejdet med borgere med komplekse og forskellige støttebehov
- Har kendskab til eller interesse for erhvervet hjerneskade, ICM, opsøgende arbejde og rehabilitering
- Er en tydelig, nærværende og modig leder
- Kan skabe retning, struktur og overblik – også når hverdagen er kompleks
- Arbejder relationelt og anerkendende, men samtidig kan sætte tydelige rammer og følge op
- Har stærke kommunikative kompetencer
- Kan skabe tillid og samarbejde på tværs af fagligheder og teams
- Har blik for både medarbejdernes trivsel, den faglige kvalitet og den gode drift
- Vægter dokumentation, kvalitet og systematisk opfølgning højt
- Har kørekort
Det er ikke afgørende, at du har erfaring fra alle tre områder. Det vigtigste er, at du har stærke ledelseskompetencer, faglig nysgerrighed og lyst til at sætte dig ind i forskellige specialiserede områder.
Om CSR
Center for Social Rehabilitering (CSR) er organisatorisk forankret under Handicap, Social og Psykiatriområdet i Vejle Kommunes Velfærdsforvaltning.
CSR er en organisation i udvikling og har omkring 190 medarbejdere. Vi har stor geografisk spændvidde med opgaver både centralt i Vejle og i kommunens opland. Du skal derfor være indstillet på en hverdag, hvor opgaver, målgrupper og arbejdssteder kan variere.
CSR leverer kommunens samlede tilbud til borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer inden for blandt andet:
- Rehabiliterende støtte efter Servicelovens §§ 82 og 85
- Aktivitets- og samværstilbud efter SEL § 104
- Opsøgende støtte til borgere med særlige sociale problemer efter SEL § 99
- Hjemløseindsatser
- Mentoropgaver for Jobcentret
- Ledsagerordning efter SEL § 97 og hjælperordning efter SEL § 94
- Administration af løn og plejevederlag efter SEL §§ 118–120
- Understøttelse af netværk, frivillighed og peer-støtte
Medarbejderne har primært pædagogiske, socialfaglige eller sundhedsfaglige uddannelser og arbejder i specialiserede teams inden for blandt andet erhvervet hjerneskade, handicap, ADHD/autisme, spiseforstyrrelser, opsøgende arbejde og psykiatri.
CSR arbejder ud fra strategien Sammen om livsmestring og har et tydeligt rehabiliterende og recovery-orienteret fagligt fundament.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi tilbyder dig:
- En meningsfuld og alsidig lederstilling i et stort og fagligt ambitiøst center
- Ledelse af tre engagerede og specialiserede teams
- En erfaren og engageret ledergruppe med fokus på samarbejde, retning og udvikling
- En organisation med stor faglig bredde og mulighed for at gøre en reel forskel for borgere med komplekse behov
- Et arbejdsmiljø med nærhed, humor og stærke relationer
- Mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling
- En arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af CSR
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer uden højeste arbejdstid og med tiltrædelse 1. november 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du vil have fast base i Sundhedshuset, Vestre Engvej 51B.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist mandag d. 21. september 2026 kl. 23.59
Samtaler forventes afholdt
Vi forventer at afholde 1. samtale den 25. september og 2. samtale den 29. september.
Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Centerleder Signe Rame. Send en sms på 21 77 89 88, så bliver du kontaktet.
Du kan se mere på vores LinkedIn-side: Center for Social Rehabilitering
Du kan også se Vejle Kommunes personalepolitiske værdier her og vedhæftet til opslaget er centrets strategiplan.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.