Afdelingsleder til Kirkebakkeskolen

Vores nuværende afdelingsleder for mellemtrinnet stopper, og vi søger derfor en leder og et nyt teammedlem til vores ledelsesteam. Og du kan godt glæde dig, for du bliver leder for nogle fantastisk dygtige medarbejdere og du bliver samtidig en del af en erfaren ledergruppe, som vil hjælpe, støtte og sparre med dig omkring ledelse.
Om jobbet
Afdelingslederen for mellemtrinnet er fuldtidsafdelingsleder og du kommer sammen med skoleleder, afdelingsleder for indskoling og SFO, viceleder og afdelingsleder for udskolingen og administrativ leder til at udgøre ledelsen af Kirkebakkeskolen. Vi tager ledelsesdelen alvorligt og har både ugentlige pædagogiske drift møder og løbende refleksive ledelsesmøder, hvor vi sparrer med hinanden og udvikler os sammen. Vi vægter det gode arbejdsmiljø for alle, som for os bl.a. handler om at turde stille høje krav og forvente noget af hinanden og vi står på tæer for at løse opgaverne bedst muligt.
Kirkebakkeskolen har tre til fire klasser på hver årgang. I denne stilling er du nærmeste leder for de 20 dygtige lærere, der er tilknyttet mellemtrinnet. Det er en fantastisk flok dygtige mennesker, som hver og en brænder for børnenes udvikling. Ud over ansvar for afdelingen vil du, sammen med resten af ledelsesteamet, være med til at tegne de overordnede linjer for Kirkebakkeskolen i de spændende år, der kommer.
Vi forventer af dig
At du er struktureret og både har og giver overblik.
At du har erfaringer med eller flair for personaleledelse.
At du er interesseret i at drive udviklingen og koordineringen af mellemtrinnet og hvad det indebærer.
At du er nysgerrig på og interesseret i at udøve din ledelse tæt på medarbejderne.
At du brænder for, at alle medarbejdere bliver så dygtige, som overhovedet muligt.
At du er robust og i stand til at agere roligt og velovervejet i pressede situationer.
At du er i stand til at selvlede og forstår, at ledelse handler om at tjene fællesskabet.
At du sammen med dine ledelseskollegaer vil gå forrest i udviklingen af Kirkebakkeskolen.
At du har mod på at lære, udfordre og udvikle dig sammen med resten af ledelsesteamet og Vejle kommune.
Vi tilbyder dig
Kirkebakkeskolen er en afdelingsopdelt skole med i alt ca. 780 elever og ca. 80 pædagogiske medarbejdere. En skole hvor vi lover du kan udvikle dig og blive bedre sammen med dine kollegaer. Der er tilknyttet en SFO med ca. 400 børn. Vi arbejder med styrket pædagogisk praksis og har særligt fokus på didaktikken og de mangfoldige læringsmiljøer.
Om os
På Kirkebakkeskolen sigter vi mod stjernerne. Vi er stolte af vores faglighed, og vi værdsætter hårdt arbejde og vedholdenhed. Det er vigtigt, vi gør os umage og står på tæer for at kunne nå helt til toppen. Men samtidig insisterer vi på at have modet til at turde fejle. Det er her, når vi vælger de udfordrende veje, at læreprocessen kører på højeste blus. Når blot vi tør, og det gør vi – sammen - i vores stærke fællesskaber.
Vi ser det som vores fornemste opgave at sende hele mennesker afsted herfra med et boblende overskud, så de kan indgå i nye fællesskaber, sætte kursen mod nye horisonter og gøre en verden af forskel for sig selv og andre. På Kirkebakkeskolen udvikler vi talent sammen.
Vi tror på, at hver elev har et iboende potentiale, der i de rette rammer og læringsprocesser kan udvikles til et talent.
Vi er åbne og nysgerrige, og vi brænder for at finde nye metoder og pædagogikker. I fællesskab bærer vi ansvaret for at støtte hver enkelt elev i at udvikle sine særlige evner og potentialer. Derfor arbejder vi i samskabelse med elever, lærere, pædagoger, forældre og eksterne partnere konstant på at være en skole, hvor vi gør tingene på vores unikke måde og tør gå nye veje for at hjælpe talentet bedst på vej.
Vi er ambitiøse på Kirkebakkeskolen. Vi sætter overliggeren højt inden for den danske folkeskole og arbejder altid med de mest optimale og resultatskabende læringsprincipper.
Vi tør lave fejl! - Det er et bevis på, at vi sammen er i gang med at lære.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 16. september 2026.
Samtaler forventes afholdt
1. samtale afholdes mandag den 21. september 2026 og 2. samtale mandag den 28. september 2026.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte skolens kontor på telefon 76 81 39 20 eller søge information på skolens hjemmeside
www.kirkebakkeskolen.dk.Kontakt desuden gerne skoleleder Henrik Christensen på hhaun@vejle.dk eller 26144677 for yderligere dialog om stillingen inden en evt. samtale.
Oplysning om startløn
Ansættelse sker efter overenskomst for ledere m.fl. indenfor undervisningsområdet §3-6. Den forventede løn pr. måned på fuldtid og ekskl. Pension ligger i intervallet 51.600 kr. - 53.880 kr. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.