start på hovedindhold

Ambitiøs SSH søges til Plejecenter Holmegården

Er du social- og sundhedshjælper, og har du et ønske om at være en del af et engageret team og hvor beboerne er i centrum?

Er du god til at møde den enkelte borger, se sammenhængen i deres liv, og formår at hjælpe beboerne på en måde, så det giver mening for dem?

Så er du den, vi søger.

Vi søger:

  • En SSH til en fast stilling i blandede vagter, dog med primær dagvagt på det timeantal du ønsker, 30-37 timer. 
  • Der arbejdes hver 2 weekend.

Kvalifikationer:

Du er uddannet SSH og har en positiv livsindstilling. God til at træffe beslutninger og være med til, at skabe et godt samarbejdede både med borgere, pårørende og kolleger. Ingen dage er ens, og opgaverne er meget forskellige. De kan bl.a. omhandle alm. plejeopgaver, iværksætte små aktiviteter, skabe gode stunder omkring måltidet. I det hele taget, at kunne se de små ting der gør, at det enkelte menneske føler sig værdsat hver dag. Vi anvender Nexus til vores dokumentation og det er derfor også nødvendigt, at du har flair for at kunne dokumentere via dette.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med forståelse for den ældre borger
  • En arbejdsplads hvor borgers ønsker og behov sættes først
  • En arbejdsplads der arbejder tværfagligt og rehabiliterende, hvor din faglighed vil bringes i spil
  • En arbejdsplads i udvikling, med fokus på faglighed, selvbestemmelse, trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse
  • En arbejdsplads hvor vi løfter i folk, og vægter det psykisk arbejdsmiljø og det kollegiale fællesskab højt.
  • Et komplekst og spændende arbejde med afvekslende arbejdsopgaver
  • Erfarne kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen 
  • Introduktionsprogram og tilknyttet en mentor i den første tid.

Vi forventer af dig, at du:

  • Er uddannet SSH
  • Motiveres af at kunne give nærvær til den enkelte
  • Har overblik og situationsfornemmelse
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er en god kollega, der kan være en faglig stærk medspiller for alle
  • Har interesse for velfærdsteknologi og åben for nye muligheder

Om os

Plejecenter Holmegården ligger ved havnen i Vejle med kig til Vejle fjord. Tæt på stationen, gågaden og indkøbsmuligheder. Vores kerneopgave er, at beboerne oplever tryghed, nærvær, værdighed og genkendelighed i hverdagen. Derfor er vi optaget af, hvordan vi sammen med den enkelte borger, de pårørende og eksterne samarbejdspartnere kan skabe de bedste rammer på Plejecenter Holmegården. Plejecenter Holmegården er et af de større plejecentre i Vejle med 66 lejligheder, der er fordelt på 6 afdelinger med 11 beboere i hver. Vi rummer både enlige og par.

Til plejecentret er tilknyttet et aktivitetshus og cafe. Vi er ydermere et stort uddannelsessted.

Vores personalepolitiske værdier er:

  • Sig det
  • Giv anerkendelse
  • Brug de frie rammer
  • Spil hinanden gode

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 27. oktober 2026. 

Vi afholder løbende samtaler, og senest den 29. oktober 2026.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Ansættelse sker efter overenskomsten for 73.01 Social- og sundhedspersonale - SSH, §§ 4-6. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er grundløntrin (trin 19-22) baseret på anciennitet, ligger i intervallet kr. 27.664 – 32.447. Den endelige indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af uddannelse, erfaring og kvalifikationer samt den konkrete tilbudte stilling.

Stillingen er i primær dagvagt på det timetal du ønsker, 30-37 timer, og der arbejdes hver 2. weekend. 

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Centerleder Marianne Bay mavba@vejle.dk eller på  21 70 02 92 

Assisterende centerleder Christina Overgaard chrov@vejle.dk eller på 40 49 71 13

Du er også velkommen til at komme forbi og se vores plejecenter efter aftale med en af ovenstående.

Du kan læse mere om os på www.holmegaarden.vejle.dk

Straffeattest

Ved ansættelse i Senior, Vejle Kommune, indhentes en offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu