Barselsvikar til Gaias produktionskøkken

Er du uddannet ernæringsassistent og interesserer du dig for børns kost og sundhed, så har du nu chancen for at arbejde med dette i et barselsvikariat.
Om jobbet
Barselsvikariatet er på 30 timer, og arbejdstiden vil primært ligge fra morgenstunden.
I samarbejde med Gaias køkkenleder Malene står du for planlægning og tilberedelse af børnenes mad i Gaia. Du kan se vores mad- og måltidspolitik på www.gaia.vejle.dk .
Køkkenet er i tæt samarbejde med resten af medarbejdergruppen og ledelsen i Gaia.
Om os
Gaia er en 0-6 års daginstitution beliggende i Planetbyen, Uhrhøj. Vi har lige nu ca. 140 børn i fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi er en stor, faglig stærk, medarbejdergruppe, der sammen arbejder for at det skal være godt for alle; børn, forældre og medarbejdere at komme her. Det betyder blandt andet, at vi har stor fokus på kvalitet og fællesskab.
Vi har et stærkt og godt samarbejde med forældregruppen, der er engagerede og interesserede deltagere i det store fællesskab i Gaia.
Vi tilbyder dig
I jobbet kan du i samarbejde med Malene arbejde kreativt og selvstændigt med børnenes mad. Køkkenet bidrager til årsplanen med mad, der passer til emner og årstider.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist 30. september 2026
Samtaler forventes afholdt
Vi forventer at holde samtaler i uge 41
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os i Gaia.
Du kan ringe til Malene i køkkenet på 24 66 22 07 eller til ledelsen på 76 81 85 20
Oplysning om startløn
Ansættelse sker efter overenskomst for syge- og sundhedsplejersker, ernæringsassistenter,
professionsbachelorer i ernæring og sundhed, farmakonomer, tandplejere m.fl., §§ 3-5 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 28.000 kr. / ligger i intervallet 28.000 - 29.366 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.