Barselsvikariat: Sekretær i Danske Koncert- og Kulturhuse (DKK) og PA

Ansøgningen skal være os i hænde senest 26 juni 2026. Vi holder samtaler løbende.
Vi søger en administrativ medarbejder med et stærkt planlægningsgen, som kan arbejde selvstændigt og har gode kommunikative færdigheder.
Til gengæld tilbyder vi et spændende barselsvikariat, hvor du både får et tæt samarbejde med kulturbranchen og erhvervslivet.
Vikariatet er på 30 timer ugentlig fordelt på 20 timer som administrativ medarbejder i DKK-sekretariatet, som er placeret i Vejle Musikteater, og 10 time om ugen som PA for direktøren i Vejle Musikteater.
Opgaverne i DKK-sekretariatet er mangfoldige, så det forventes, at du er struktureret, har gode faglige og sociale kompetencer samt evner at arbejde selvstændigt. Det er en fordel, hvis du har kendskab til kulturbranchen, men ikke et krav. Det er vigtigt, at du evner at gå forrest, at søge kompromisser og at samle medlemmerne om alt det, der er tilfælles.
Sekretæren refererer til bestyrelsen repræsenteret ved bestyrelseslederen, som er direktør i Vejle Musikteater. Som sekretær har du i et tæt samspil med bestyrelsen ansvaret for planlægning og gennemførelse af følgende aktiviteter, som DKK årligt afholder:
• Årsmøde inkl. generalforsamling
• Sommermøde
• Studietur
• DKK-dagen
• Branchedagen
Sekretæren skal udføre sekretariatsbistand for DKK’s bestyrelse, der afholder 6-7
bestyrelsesmøder årligt. Det betyder, at du skal have styr på dagsordener, referater og vedtægter og være proaktiv i forhold til udviklingen inden for branchen. Du skal også sikre overholdelse af de budgetter, som bestyrelsen meddeler.
Som følge af ovennævnte aktiviteter samt bestyrelsesmøder, må du forvente rejsedage, men i et rimeligt omfang.
Du har desuden ansvaret for følgende opgaver:
Løbende orientering af og dialog med medlemmerne
- Facilitering af eventuelt udvalgsarbejde mellem medlemmerne
- Vedligeholdelse af DKK’s website samt relevante opslag på DKK’s linkedin profil
- Diverse øvrige PR- og kommunikationsopgaver, eksternt som internt
- DKK billetsalgsstatistik i samarbejde med DKK’s billetpartnere samt tilhørende
- Analyseopgaver i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut, m.fl.
Du må forvente, at der vil forekomme skæve arbejdstimer i forbindelse med jobbet.
I stillingen vil der også forekomme PA opgaver i forhold til vores direktør.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant kommerciel/erhvervsrettet uddannelse (f.eks. oplevelsesøkonomi, eventkoordinator, en HA eller lignende) og et par års erhvervserfaring.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 30 time.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mette Kier, direktør Vejle Musikteater på mail: mekie@vejle.dk eller mobil: 29382210.
Om Musikteatret
Vejle Musikteater er trekantområdet største kulturinstitution med 160.000 gæster årligt, og mere end 200 arrangementer. Vi er en organisation med 17 fastansatte og 50 løse, der brænder for at give vores gæster den bedste oplevelse. Du kommer til at arbejde med kollegaer, som er professionelle og dedikerede til opgaven i et spændende miljø med mange forskellige aktører. Du kan læse mere om Musikteatret her: Vejle Musikteater - Vejle Musikteater
OM Danske koncert- og kulturhuse
DKK er en brancheforening for de største koncert-og kulturhuse i Danmark med 20 medlemmer, der tilsammen sælger mere end 3. mio. billetter årligt. Sekretariatet har til huse i Vejle Musikteater. Du kan læse mere om det her DKK
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.