start på hovedindhold

Bygningsansvarlig til Spinderihallerne

Spinderihallerne er Vejle Kommunes store innovationsmiljø med over 15.000 m2 fordelt på 3 store huse og et stort udendørsareal. Vores område er i rivende udvikling og huser fra 1. september også et stort campusmiljø for Syddansk Universitet Vejle. Derfor udvider vi nu vores Teknisk Serviceteam og søger en bygningsansvarlig til at stå i spidsen for den samlede bygningsmasse på matriklen.

Om jobbet

Du skal som bygningsansvarlig og som teamleder for Teknisk Service stå i spidsen for at sikre, at Spinderihallernes bygninger vedligeholdes og serviceres korrekt.  Samtidigt skal du arbejde med at sikre en bæredygtig udvikling af husets forbrug. Du skal derfor både kunne have en god bygningsforståelse og indgå i driften, hvor det er nødvendigt.

Du vil få ansvaret for – i samarbejde med dine kollegaer – at:

  • Drifte og vedligeholde bygninger og udearealer på matriklen
  • Sikre serviceaftaler til matriklens tekniske installationer
  • Stå for husets sikkerhedsordninger – herunder selv indgå i løsning omkring telefonordning
  • Servicere kontorer og mødelokaler
  • Være ansvarlig for bygningernes IT-systemer
  • Videreudvikle bæredygtige vedligeholdelsesplaner
  • Sikre projektstyring af f.eks. ombygninger og renoveringer
  • Sikre koordinering af teamets opgaver – herunder planlægge bemanding af huset, ferieplaner, driftsmøder osv.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har en uddannelse som f. eks bygningskonstruktør, ingeniør, maskinmester eller lignende.

Du:

  • Har mindst 5 års erfaring med bygningsdrift
  • Har erfaring med energiledelse
  • Har kendskab til at arbejde med CTS, ABA og ADK-systemer
  • Er vant til at planlægge og styre bygningsprojekter
  • Er i god fysisk form (stillingen kræver tunge løft og mange timer på gulvet)

Din rolle som teamleder

Du:

  • Har dokumenteret erfaring med teamledelse eller fagledelse
  • Kan skabe følgeskab
  • Er struktureret og kan planlægge bemanding af huset
  • Kan koordinere og fordele opgaver
  • Er dygtig til at samarbejde og dele viden med dine kollegaer i temaet

Som person har du ordenssans og øje for de små detaljer. Du skal både kunne tænke konstruktivt og kreativt i forhold til opgaveløsning, og så er du kendt for at nå i mål med dine opgaver. Du kan skabe følgeskab, og du kan favne alle typer af opgaver.

Vi er et mangfoldigt hus med en bred brugergruppe, og vores nye teamleder skal derfor have en serviceminded tilgang, hvor ingen opgaver eller spørgsmål er for store eller små. Du møder vores brugere med et smil og en høj grad af service – det gælder uanset, om du og temaet servicerer gæster, lejere, studerende eller kollegaer. Og så kan du holde hovedet koldt i pressede situationer.

Om os

Spinderihallerne er et stort udviklingsmiljø i Vejle Kommune. De gamle fabriksbygninger er ombyggede og huser i dag et stort iværksættermiljø, forskellige kulturinstitutioner og -foreninger, et digitalt værksted, cafe samt møde- og konferencefaciliteter. Hertil kommer, at vi ofte bruger huset til udstillinger og forskellige events. Flere gange ugentligt holder vi huset åbent om aftenen, og der er masser af aktiviteter i de store fællesarealer. Og lige om lidt udvides brugen også til at udgøre et stort campusmiljø for Syddansk Universitet Vejle. Pt. har vi årligt 185.000 gæster i huset – de kommende år får vi mange flere.

Du bliver en del af et team af engagerede medarbejdere i Spinderihallerne, som hører til under Vejle Kommune. Stillingen er placeret i vores Driftsteam med i alt 20 ansatte – heraf 5 ansatte i Teknisk Service. Du får en tæt relation til alle husets øvrige teams.

Vi tilbyder dig

Stillingen er fast og på fuld tid (37 timer).

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Forventet ansættelsesstart er 1. august 2026.

Ingen dage er ens, og arbejdstiderne kan variere.

Ansøgningsfrist

Senest søndag 7. juni 2026 kl. 23.59.

Vi forventer at holde samtaler i uge 24.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Spinderihallerne på www.spinderihallerne.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Christina Hegner på mail chrhe@vejle.dk eller mobil 40 32 90 36.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu