start på hovedindhold

Dansklærer til Øster Nykirke skole

Brænder du for at skabe meningsfulde læringsfællesskaber, hvor elever trives, udvikler sig og bliver udfordret fagligt? Vil du være en del af en skole med stærke relationer, tæt teamsamarbejde og fokus på at kunne omsætte den nye fagfornyelse til levende undervisning, hvor leg, dialog og virkelighedsnære aktiviteter går hånd i hånd. Så er du måske vores nye kollega? På Øster Nykirke Skole møder vi eleverne med høje forventninger, omsorg og nærvær. Vi tror på, at børn lærer bedst, når de oplever sig som en del af stærke fællesskaber, og når de møder voksne, der er tæt på og interesserer sig for deres udvikling. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe motiverende og mangfoldige læringsmiljøer, hvor alle børn kan lykkes.

Om jobbet

Vi søger en uddannet lærer, der kan undervise i dansk, idræt, historie og svømning i 4. klasse. Har du It-snilde, vil det være en gevinst.

Du ser værdien i at møde eleverne, hvor de er, og du tror på, at stærke relationer mellem lærer og elev er fundamentet for både trivsel og læring.

På Øster Nykirke Skole arbejder vi målrettet med at skabe mangfoldige læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at være en værdifuld del af fællesskabet. Vi ønsker en lærer, der er nysgerrig på sin praksis, bidrager aktivt til skolens udvikling og ser muligheder i fagfornyelse og varierede undervisningsformer.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med teamet omkring 4. klasse med fokus på at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives og lære en masse. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi løbende er nysgerrige på hinandens praksis, for hele tiden at blive klogere på kerneopgaven og den enkeltes kerneydelse.

Hos os får du mulighed for at udvikle forløb, hvor eleverne undersøger verden gennem sprog, fortælling og kreativitet – og hvor deres egne erfaringer og stemmer får plads.

Du skal kunne sætte realistiske læringsmål for eleverne, så de bliver så dygtige de kan. Vi arbejder databaseret, hvor såvel de hårde data og de bløde data skal sættes i spil, når der skal laves pædagogiske handleplaner.

Om os

Øster Nykirke skole ligger i Vonge i den skønneste natur. En skole med masser af plads og lækkert udeareal. Vi vægter fællesskaber og mangfoldige læringsmiljøer. I fællesskabet kigger vi udad, på hinanden og på det, der er større end den enkelte. Alle børn skal have lige deltagelsesmuligheder og rustes til livet.

Skolen består af 126 skønne elever, hvor af cirka 85 børn er tilknyttet SFO.

Vi tilbyder dig

Vi er en spændende arbejdsplads med højt til loftet. Du bliver en del af et godt fællesskab med børn, forældre, professionelle kolleger og en ledelse tæt på kerneopgaven.

Ugentlige teammøder og 6 aftenmøder, hvor skolens pædagogiske personale reflekterer professionelt sammen og bliver klogere sammen. Vi

Vi lykkedes i fællesskabet. Vi skal alle arbejde sammen – på tværs af forældre, netværk, civilsamfund, foreninger, kollegaer i og udenfor kommunen og vores børn og unge - dem det hele handler om.

https://vimeo.com/1047776681

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med ansættelse den 1. oktober i 2026, eller tidligere, hvis det er muligt.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning så vi har den senest torsdag den 24. september 2026.Vi holder samtaler mandag den 28. september 2026 fra kl. 14.00

Har du lyst til at vide mere?

Du er velkommen til at kontakte skolens leder Tina Grønborg Hansen på tlf. 2476 3258 for at høre mere om stillingen. Det kunne også være en god ide at komme forbi og få en rundvisning på vores skønne skole.

Oplysning om startløn

Ansættelse sker efter gældende overenskomst for Danmarks Lærerforening. Den forventede løn på fuldtid og ekskl. pension udgør mellem 34.000-42.000kr. pr. Måned afhængig af anciennitet og kvalifikationer.

Endelig lønfastsættelse sker efter gældende overenskomst og på baggrund af kvalifikationer og erfaring.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu