start på hovedindhold

Fagkoordinator

Fagkoordinator 

Er du god til at koordinere opgaver og finder glæde ved at se resultaterne af dit arbejde? Er du interesseret i opgaver som vedligeholdelse af grusveje, beskæring af hegn med maskine og rensning af grøfter og meget andet? 

Har du lysten og evnerne til at gøre en forskel og levere gode serviceoplevelser for både borgere og besøgende i Vejle Kommune? Hvis ja, så kunne du passe godt ind i vores organisation. 

Hvad går jobbet ud på?

Vi søger en engageret kollega, der trives med koordinering og samarbejder på tværs af organisationen, og som har lyst til at bidrage aktivt til at understøtte Vejle Kommunes værdier. 

Du bliver en del af en organisation med et bredt samarbejde på tværs af hele Vejle Kommune. Det betyder, at en stor del af din hverdag vil bestå af koordineringsopgaver og tæt dialog med vores forskellige samarbejdspartnere. 

Stillingen er alsidig, og du skal forvente en hverdag med opgaver, der til tider også kræver din fysiske tilstedeværelse på kontoret. Derudover vil stillingen indebære deltagelse i forskellige vagtordninger herunder vintertjeneste. 

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:

•    Administrativt arbejde

•    Koordinering af opgaver

•    Kontakt til bestillere/samarbejdspartnere

•    Grøfterensning med propel og gravemaskine

•    Hegnsklipning

•    Græs- og rabat slåning

•    Grusvejsvedligeholdelse

•    Ukrudtsbekæmpelse på fortove m.m.

•    Fejning af veje og cykelstier

Vi forventer af dig, at du:

•    Møder borgere, virksomheder og samarbejdspartnere åbent og professionelt og har blik for deres behov

•    Samarbejder på tværs, deler din viden og har blik for den fælles opgave

•    Tager ansvar, er nysgerrig og bidrager til at udvikler vores opgaveløsning og arbejdsfællesskab

•    Har et positivt sind og motiveres af at skabe gode resultater og præstere i samarbejde med kolleger 

•    Trives i et dynamisk miljø med højt til loftet og med mange bolde i luften

•    Har erfaring med og forståelse for administrativt arbejde

•    Har en grundlæggende viden og flair for maskiner

•    Er serviceminded og god til dialog med borgere og samarbejdspartnere  

•    Har kendskab til grusveje, grøfter og rabatter i Vejle Kommune 

•    Har arbejdsmæssig erfaring med digitale systemer, som Sweco DriftWeb, Fieldmaps, 365Tid, Office 365 mf. 

•    Har kørekort kategori B 

•    Ser muligheder, ikke begrænsninger 

Hvad får du til gengæld?

•    Gode kolleger og nærværende ledelse

•    En stilling med mange udfordringer, hvor der både er krav og ansvar

•    En stilling, der er dynamisk og i bevægelse

•    Medindflydelse på den daglige opgaveløsning

•    Et positivt og udviklende arbejdsmiljø med gode og hjælpsomme arbejdskolleger 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny Løn.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til torsdag kl. 7.00–15.30 og fredag kl. 7.00–12.00.

Mødested er Materielgården, Vardevej 268, 7100 Vejle.

Ansættelsesdato: Hurtigst muligt.

Om Materielgården

Materielgården er en del af Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Vi er omkring 100 medarbejdere, herunder en afdelingsleder, fire teamledere, to administrative medarbejdere. 

Vi løser mange forskellige opgaver på tværs af kommunen, og derfor er fleksibilitet en vigtig del af hverdagen. Det forventes, at du – ud over dine primære arbejdsopgaver – er indstillet på at bidrage, hvor behovet opstår, og hjælpe med at løse andre opgaver.

På Materielgården er fællesskab og samarbejde fundamentet for vores arbejde. Vi har et stærkt fokus på at udvikle og gentænke serviceoplevelsen for Vejle Kommunes borgere og samarbejdspartnere. Vores mål er at levere service af høj kvalitet og skabe løsninger, der giver størst mulig værdi – hver gang.

I Vejle Kommune har vi sat barren højt på naturens vegne. Byrådets vision "Vejle med Vilje" handler ikke kun om at beskytte naturen – den handler også om at give den mere plads, skabe bedre sammenhænge og sikre den de bedste muligheder for at udfolde sig.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte:

Teamleder Preben Hedemand Andersen på mobil 20342563 eller pr. mail prdan@vejle.dk

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 14. oktober 2026 – samtaler i uge 43. 

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu