start på hovedindhold

Køkkenmedhjælper til Galaksen

Har du evt. et sabbatår eller to kunne dette være noget for dig.

Galaksen søger en ufaglært køkkenmedhjælper pr. august, der har lyst til at blive en del af vores køkkenteam og bidrage til hverdagen med praktiske køkkenopgaver på tværs af hele institutionen.

Om jobbet

Som køkkenmedhjælper bliver du en vigtig del af vores hverdag. Du vil være tilknyttet vores produktionskøkkenet i Multihuset, men du vil også have opgaver i de mindre køkkener ude i børnehusene. Stillingen kræver, at du trives med mange forskellige praktiske opgaver — store som små.

Dine opgaver vil blandt andet være:

Opfyldning af lager og varemodtagelse

Rengøring og oprydning i køkkener og depoter

Kørsel af mad ud til husene

Opvask i både det store produktionskøkken og i de små køkkener ude i husene

Vasketøj og andre praktiske ad hoc-opgaver

På travle dage hjælpe med frugt- og grøntskæring

Sikre orden og struktur i et højt tempo

Vi søger dig, som:

Har en god fysik og trives med fysisk arbejde og højt tempo

Er mødestabil, fleksibel og tager ansvar

Har overblik over egne opgaver og selv tager initiativ, når du ser noget, der skal gøres

Er positiv, samarbejdsvillig og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Er en ægte teamplayer og trives i et travlt, men humoristisk og hjælpsomt fællesskab

Er stabil og fleksibel, samt indstillet på mange varierende opgaver.

Om os

Galaksen er er en stor, integreret daginstitution med ca. 250 børn i alderen 0–6 år, der skal laves mad til hver dag. Vi er placeret i det nordlige Vejle og består af fire huse samlet på samme matrikel.

Vi tilbyder dig

En fast stilling i en stor, levende institution

Et køkkenteam med klare rammer, god støtte og godt humør

En arbejdsdag med variation og masser af muligheder for at gøre en forskel

Et arbejdsmiljø, hvor fællesskab, trivsel og samarbejde vægtes højt – man bliver en del af et stort fællesskab på tværs i Galaksen, bestående af mange forskellige faggrupper.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist

16. august 2026

Samtaler forventes afholdt

Vi afholder samtaler løbende og senest

Har du lyst til at vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Signe Schmidt Damgaard på sigda@vejle.dk.

Oplysning om startløn

Ansættelse sker efter overenskomst for husassistenter, §4 stk. 2. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 25.657 / ligger i intervallet 25.657 og 28.375 afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu