start på hovedindhold

Koordinerende sygeplejerske søges til Distrikt Midtby Nord

Vil du være med til at sætte retningen for sygeplejen i et distrikt med ambitioner?

Er du en fagligt stærk sygeplejerske med et naturligt klinisk lederskab? Trives du med at skabe overblik, koordinere komplekse borgerforløb og være en faglig sparringspartner for dine kolleger? Har du lyst til at være med til at udvikle sygeplejen, styrke kvaliteten og sikre sammenhængende forløb for borgerne? Og motiveres du af at dele din viden, vejlede dine kolleger og bidrage til, at vi sammen bliver endnu dygtigere? Så er det dig vi søger som koordinerende sygeplejerske i Distrikt Midtby Nord.

Om jobbet

Som koordinerende sygeplejerske får du en central rolle i vores distrikt, og bliver en vigtig faglig drivkraft i hverdagen. Du er med til at skabe overblik, kvalitet og sammenhæng i borgerforløbene, og fungerer som faglig sparringspartner for både kolleger og ledelse. Du bliver bindeled mellem drift, koordinering og faglig udvikling, og får stor indflydelse på den måde vi løser opgaverne på. Samtidig er du med til at sikre, at vores sygeplejefaglige indsatser lever op til gældende krav og den kvalitet, vi ønsker at levere til borgerne.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Opfølgning på sygeplejefaglige indsatser og dokumentation i Nexus
  • Udarbejdelse og opfølgning på sygeplejefaglige udredninger
  • Understøttelse af komplekse og ustabile borgerforløb
  • Akutte besøg hos borgere ved behov
  • Faglig sparring, vejledning og kompetenceudvikling af kolleger
  • Tværfaglig koordinering og samarbejde på tværs af faggrupper
  • Deltagelse i udviklings- og kvalitetsindsatser i samarbejde med ledelsen

Du får et tæt og tæt samarbejde med distriktets planlægger for servicelovsydelser, hvor I bliver hinandens naturlige sparringspartnere, og træder til for hinanden ved ferie og fravær. Sammen sikrer I et godt overblik og en velfungerende koordinering af dagens opgaver. Stillingen er primært i dagvagt med mødetid kl. 6.30. Den tidlige mødetid er vigtig, da du har en central koordinerende rolle og er med til at skabe struktur og overblik, inden de øvrige medarbejdere møder ind. Du indgår desuden i weekendarbejde hver 8. weekend. Vi prioriterer, at du får en god start i rollen, og derfor tilbyder vi et grundigt introduktionsforløb, hvor du bliver godt klædt på til opgaven,

Vi søger dig, der:

  • Har 2-3 års erfaring i den kommunale sygepleje, gerne fra Vejle kommune.
  • Har et stærkt klinisk lederskab og går forrest som en faglig og engageret rollemodel.
  • Er fagligt stolt, reflekteret og bevidst om egne kompetencer og udviklingsområder.
  • Forstår værdien af et indgående kendskab til borgeren, og ser det som en forudsætning for at skabe trygge og sammenhængende forløb.
  • Ser grundlæggende sygepleje, som en vigtig del af dit job
  • Besidder gennemslagskraft og kan stå fast med afsæt i din faglighed
  • Er kommunikativt stærk og autentisk med en anerkendende tilgang
  • Brænder for at dele din viden, formidle faglighed og give konstruktiv sparring, der styrker dine kollegers kompetencer.
  • Arbejder sikkert og systematisk med dokumentation i overensstemmelse med gældende lovgivning og faglige krav.
  • Kan planlægge, prioritere og udføre sygepleje med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ønsker og ressourcer.
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, hvor respekt, tryghed, samarbejde og borgerens selvbestemmelse er i fokus.
  • Har gode IT-kompetencer, gerne godt kendskab til Omsorgssystemet Nexus.

Om os

Distrikt Midtby Nord er et udekørende tværfagligt distrikt med cirka 35 engagerede kolleger. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte medarbejdere. På sigt vil vi også have SOSU-elever og sygeplejestuderende tilknyttet. Vi er et forholdsvis nyt distrikt, hvilket giver dig en unik mulighed for at sætte dit præg på både kultur, samarbejde og udvikling. Vores fælles ambition er klar, vi skal være det bedste sted at være, at arbejde, og det bedste sted at få hjælp fra. Vores fælles ambition er klar, vi skal være det bedste sted at være, at arbejde, og det bedste sted at få hjælp fra 

Vi tilbyder dig:

  • En spændende nøglefunktion med stor indflydelse
  • Et trygt og ordentligt arbejdsmiljø
  • Stor grad af medbestemmelse og ansvar
  • Et mentorbaseret introduktionsforløb
  • En tværfaglig kultur med høj faglighed og stærkt samarbejde
  • Mulighed for at præge udviklingen af både planlægning og sygepleje
  • Sparring, supervision og faglig udvikling
  • Ledelse med fokus på tillid, medarbejderinddragelse og udvikling
  • Fortrinsvis dagvagt, Weekendarbejde hver 8. weekend.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok og tror på, at de bedste løsninger skabes sammen. Samtidig får du mulighed for at være med til at forme fremtidens hjemme- og sygepleje i et distrikt i udvikling.

Se evt. mere om at arbejde i Vejle kommune Job i Velfærdsforvaltningen - Vejle Kommune

Kan du se dig selv i jobbet?

Så send os din ansøgning – vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 25. september 2026.

Samtaler forventes afholdt

Vi afholder løbende samtaler dog senest den 29.september 2026.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn

Tiltrædelsesdato hurtigst muligt dog senest den 1.november 2026.

Stillingen er på 33-35 timer ugentlig.

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Cindie Pedersen på cibpe@vejle.dk eller på 21 12 81 24 eller assisterende leder Simone Pedersen på mail simmp@vejle.dk eller på 20 14 25 36 i tidsrummet 7.30-13.30

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu