start på hovedindhold

Lærer til Gårslev Skole

Er du samarbejdsorienteret og passioneret omkring børns læring og udvikling? Gårslev Skole søger en engageret lærer, der har undervisningskompetence i matematik, natur/teknologi, engelsk, idræt og svømning.

Hvis du sætter pris på at være på en mindre skole, hvor vi vægter et inkluderende fællesskab, og hvor du kommer tæt på stort set alle elever, forældre og kollegaer, er Gårslev Skole helt sikkert noget for dig.

Om jobbet

Vi har brug for en lærer, der brænder for at arbejde på en lille skole, hvor vi naturligt og fleksibelt hjælper hinanden med fokus på vores kerneopgave; børnenes læring og trivsel. Du skal være parat til at indgå i vores professionelle læringsfællesskaber, hvor man bl.a. åbner sin praksis for kollegaer, har sparringssamtaler og nysgerrigt arbejder med at udvikle sin egen praksis til gavn for børnene.

Vi er optaget af læring i mangfoldige læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at være i privilegerede positioner.

Som lærer, er du i team med og samarbejder tæt med både pædagoger og lærere om at udvikle på praksis. Vi har prioriteret at have en del to-voksen timer, så du skal have lyst til og evt. også erfaring med at arbejde med udvikling af co-teaching.

Der er skemalagt teamtid og muligheder for fælles forberedelsestid.

I dette skoleår vil der være undervisningstimer på 3.-6.årgang.

Om os

Gårslev skoles vision er at være ”Den lille skole med det store fællesskab”.

Vi arbejder ud fra en grundholdning om, at alle børn har, eller kan få, lyst til læring, og at alle har brug for at være en del af et anerkendende og inkluderende fællesskab.

Vi tager afsæt i den kommunale ”Strategi for udviklende fællesskaber”, der er udarbejdet til at understøtte den fælles indsats om udvikling af mangfoldige børne- og læringsmiljøer, så flere børn og unge kan være sammen i lokale fællesskaber.

Gårslev Skole er smukt beliggende i den sydligste del af Vejle kommune tæt ved skov og Vejle Fjord. Vi har ca. 172 børn på 0.-6.årgang samt 24 engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere. Til skolen er der tilknyttet en SFOI/SFOII samt en aftenklub for områdets unge.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel og stor forældretilfredshed.
  • Glade børn og gode hjælpsomme kolleger, som samarbejder i professionelle læringsfællesskaber med blik for udvikling af den pædagogiske praksis.
  • Positive og aktive forældre, der bakker op om skolen.
  • En skole der ønsker en stærk profil i lokalsamfundet, og som lægger vægt på fællesskab, trivsel og faglighed.
  • En skole, der med afsæt i det nære og i trygge rammer, ønsker at medvirke til at vores børn klarer sig godt både nu og i deres fremtidige liv.
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på et godt grin

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse den 1. december 2026 eller tidligere.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning så vi har den senest søndag den 25. oktober 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 29. oktober 2026 fra kl. 14.30.

Har du lyst til at vide mere?

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Susanne Feder på tlf. 5072 8386 eller på mail susfe@vejle.dk, eller til viceskoleleder Peter Larsen på tlf. 2275 9374 eller på mail petrl@vejle.dk.

Oplysning om startløn

Ansættelse sker efter overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne, §§ 3-6 om lønfastsættelse. Den forventede startløn pr. måned på fuldtid ekskl. pension og inkl. undervisertillæg ligger i intervallet 35.138 til 41.644 kr. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse, anciennitet og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu