start på hovedindhold

Lærer til Mølholm Skole

Mølholm Skole søger relationsstærk lærer til vores indskoling Nysgerrig, fagligt og relationel stærk lærer søges til at indgå i et velkørende og engageret team i vores indskoling. Stillingen indeholder primært dansk og matematik og er som udgangspunkt 37 timer.

Om jobbet

Mølholm Skole vokser og derfor søger vi en dygtig og engageret lærer der kan undervise i dansk og matematik til vores velfungerende indskoling. En indskoling med en stærk kultur, et højt fagligt niveau og et børnesyn der altid tager udgangspunkt i, at det enkelte barn gør sit bedste.

Vi er organiseret i teams omkring en årgang og et team består af de lærere og pædagoger, der dækker årgangens timer og teamet følger børnene fra 0.til 3. Det betyder, at stillingen også indeholder undervisning i sproglig- og matematiskopmærksomhed på 0. årgang.

Alle årgangsteams i indskolingen har rammesatte ugentlige teammøder, hvor der er fokus på børnenes trivsel, læring og fællesskab. Teamet er koordinerende i forhold til de opgaver, der skal løses i forbindelse med undervisningen og herunder børnenes trivsel og læring. Du kommer således til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige lærere og pædagoger. Et samarbejde der er meget veletableret og præget af godt humør og et stort fokus på relationer og faglighed. En faglighed, der også indbefatter at arbejde i værksteder, på tværs og langs af en årgang, arbejde med delehold og en legende tilgang.

For stillingen gælder, at du skal være læreruddannet og gerne med linjefag eller lignende kompetencer i dansk og matematik.

Kort sagt forventer vi

  • At du er læreruddannet med kompetencer i dansk og matematik.
  • Er engageret, ansvarlig og vild med børn.
  • Er en stærk klasserumsleder som vægter relationen til eleverne højt.
  • Kan samarbejde og ser de muligheder, der ligger i tæt teamsamarbejde.
  • Er til godt humør og grin med kolleger. 

Vi tilbyder dig en stilling

  • Hvor du får tæt tilknytning til et team og hvor du altid har en kollega at dele glæder, oplevelser og udfordringer med.
  • Hvor dine undervisningstimer primært vil være dansk- og matematiktimer på en årgang i indskolingen. Herudover kan skemaet suppleres med timer i andre fag som du har interesse eller kompetencer i.
  • Hvor du har indflydelse på udviklingen af skolen.
  • Hvor du får et fagligt og inspirerende arbejdsfællesskab med plads til personlig udvikling.
  • Hvor du får en engageret forældregruppe, en stor velfungerende arbejdsplads med mange kolleger og hvor du bliver mødt af en nærværende og tillidsfuld ledelse.

Vi tilbyder derudover

En dynamisk, tillidsfuld og god arbejdsplads, hvor vi vægter fagligt og socialt samvær højt. Vi har en åben, tillidsfuld og god stemning på hele skolen. Vi prøver hele tiden på at udvikle vores kompetencer sammen og hver for sig. Et samarbejde, hvor vi kendes ved at have følgeskab og være fælles om at gøre en god skole og SFO endnu bedre. En skole og SFO, hvor trivsel, humor og udvikling vægtes meget højt, og hvor vi alle kan lide at være en del af et større fællesskab.

Det tilbyder vi, og håber netop du kunne tænke dig at være en del af dette på Mølholm Skole.

Om os

Mølholm skole har 690 elever og ca. 110 engagerede kolleger. Skolen er beliggende i et villakvarter i den sydlige del af Vejle. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin, udskoling og en specialklasserække for børn med udfordringer. Specialklasserne fungerer desuden som kompetencecenter, hvor der tilbydes pædagogisk sparring til skoler og andre institutioner i Vejle.

Oplysning om startløn

Ansættelse sker efter gældende overenskomst for Danmarks Lærerforening. Den forventede løn på fuldtid og ekskl. pension udgør mellem 34.000-42.000kr. pr. Måned afhængig af anciennitet og kvalifikationer.

Endelig lønfastsættelse sker efter gældende overenskomst og på baggrund af kvalifikationer og erfaring.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning senest den 20. september 2026. Den 24. september 2026 holdes ansættelsessamtaler mellem 14-17.

Har du lyst til at vide mere?

Vi anbefaler, at du kontakter Anne Mette ameos@vejle.dk på tlf.  2117 0448 eller Peter petno@vejle.dk på tlf. 2148 0062 for en uformel snak eller evt. får aftalt et kort besøg på skolen.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu