Musikskolelærer (violin) v. Vejle Musik- og Kulturskole

Vejle Musik- og Kulturskole søger en lærer i violin.
Tiltrædelse 1. august 2026
Violinlærer: 15,00/37,00 - Stilling til begynder-, mellemstadie- og viderekomne elever.
Vi søger en violinlærer på Vejle Musik- og Kulturskole (VMK), som har lyst til at være med til at udvikle og udbygge vores violintilbud i samarbejde med vores strygerteam og vores småbørns- og indskolingslærere, målrettet Vejle Kommunes børn og unge.
VMK arbejder aktivt med at udvikle samarbejder med og tilbud til både skoler og institutioner i kommunen, og du skal derfor kunne indgå konstruktivt i dette arbejde. Erfaringer med Suzuki eller lignende metoder for tidlig start på strygerinstrumenter vil være en fordel.
Undervisningen foregår centralt på DOMUS i Vejle, samt decentralt med undervisning på skoler og institutioner i kommunen.
Vi forventer, at du:
- har en relevant videregående uddannelse i violin fra konservatorium el. lign.
- har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer.
- er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis og den enkelte elevs læringsudbytte.
- bidrager positivt og anerkendende og sætter arbejdsglæde og dialog højt på din dagsorden.
- er åben for feedback og vil tage ansvar for et godt arbejdsmiljø.
- kan arbejde tæt sammen i team med kollegaer.
- er imødekommende og aktivt indgår i samarbejde med forældre, elever, kollegaer og ledelse.
Vi tilbyder spændende arbejdsplads:
- med høj faglighed og kompetente engagerede kollegaer.
- der vægter kommunikation og samarbejde højt.
- præget af et stærkt kollegialt fællesskab og samarbejde.
- hvor sparring med kollegaer og ledelse er et vigtigt element i hverdagen.
- som er i konstant udvikling.
Ansøgningsfrist
Den 20. maj 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. maj 2026. Ud over samtalen vil der være prøvespil (ca. 4 - 6 min.) samt en undervisningssituation (ca. 15 – 20 min.), hvor en af musikskolens violinelever deltager som ”kanin”.
Ansættelsesvilkår
Løn i h.t. overenskomst mellem KL og FMM
Om os
Musikskolen ligger i Danmarks 5. største kommune. Der er undervisning både i selve Vejle by samt i centerbyerne Børkop, Egtved, Give og Jelling og på skoler i kommunen, hvor der er tilstrækkeligt elevgrundlag.
Flere oplysninger
Kontakt Musik- og Kulturskoleleder Michael Brock Pedersen - 2184 4088 (miped@vejle.dk) eller afdelingsleder Tanja Sigsgaard Schmidt - 2362 3869 (tassc@vejle.dk)
Du kan læse mere om os på www.musikskolen.vejle.dk
Børneattest
Vi indhenter børneattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.