start på hovedindhold

Nattevagt til bostedet Skansebakken

Skansebakken søger natmedarbejder 34 t./uge.

Vi søger en socialfaglig medarbejder, som gerne har erfaring med natarbejdet

Om jobbet og vores forventninger til dig

Skansebakken er bosted for 45 multihandicappede borgere, herunder kørestolsbrugere, som skal have hjælp til næsten alt i hverdagen inkl. hjælp i hygiejnesituationer. Det er 45 herlige mennesker med et væld af ressourcer, som du skal være med til at se potentialet hos, og udvikle. Der er tale om en høj grad af specialisering grundet borgernes kompleksitet, og medarbejdernes høje faglighed og erfaring. Vi har bl.a. ergoterapeuter, pædagoger, Social- og sundhedsassistenter/hjælpere, fysioterapeuter, omsorgsmedhjælpere, og en kok ansat. Derudover har vi et team af sygeplejersker tilknyttet.

Opgaven i nattevagten

Som nattevagt på Skansebakken bidrager du med din viden og erfaring omkring borgerne, praktiske rutiner om natten, samt ved at bidrage med dine egne observationer omkring borgerne.

Der er tale om en fast stilling på ca. 34 timer pr. uge, og du skal kunne arbejde i tidsrummet fra kl. 22.40-07.10, i en 7:7 ordning. Det betyder du arbejder 7 dage i træk, og har 7 dage fri. Pt. vil det være i lige uger du skal arbejde. Endvidere er der nattevagtsmøder på torsdage i gennemsnit hver 4. uge – skiftevis i lige og ulige uger

Arbejdsopgaver:

  • Varetage praktiske opgaver hos borgerne bl.a. hygiejne, medicin, og lejringer om natten
  • Medvirke til udvikling af tværfaglig praksis på Skansebakken
  • Daglige iagttagelser af, hvordan borgerne har det
  • At bidrage til, at alle borgere har optimale muligheder for at kommunikere behov og ønsker
  • Anerkendende samarbejde med pårørende og andre samarbejdspartnere
  • Hjælpe borgere op om morgenen

Om dig:

  • Du har øje for borgernes behov og er indstillet på at arbejde ud fra kerneopgaven på Skansebakken
  • Du er nærværende og omsorgsfuld i din omgang med borgerne
  • Du har mod og kan tage ansvar i dit arbejde
  • Du tænker tværfagligt
  • Du har øje for det positive kollegiale samarbejde og bidrager hertil
  • Du er fysisk robust, da der er mange forflytninger i arbejdet

Vi tilbyder dig:

  • Du bliver fagligt udfordret og udviklet
  • 5 dages indkøring, med oplæring i sonde og forflytninger, uanset erfaring
  • Du får gode muligheder for at være en vigtig del af samarbejdet
  • Du får fantastiske kollegaer
  • 7 øvrige kollegaer at sparre med om natten, og et team af 16 nattevagter

Du vil blive en del af en organisation, som vægter og prioriterer kompetenceudvikling via vores eget kompetence center, med fokus på følgende temaer: KRAP, LA2, ASK, sansestimuli, neuropædagogik, F.O.T.T. medicin og forflytninger m.m. Desuden er temaer som sundhed, kost og bevægelse også øverst på dagsordenen, hvor Skansebakken er idrætscertificeret.

På Skansebakken er vi kendt for at udfordre normerne og vi prioriterer udeliv med kanofart, bålmad og liv på havnen eller stranden højt. Vi laver ligeledes mange aktiviteter på matriklen, hvor vi arbejder med sanser, bevægelse og kommunikation, gerne pakket ind i aktivitet.

Vi tilbyder dig i øvrigt:

  • Et godt arbejdsmiljø, som styrkes af en stærk organisation i MED
  • En arbejdsplads med mange fagligheder og netværk på tværs af organisationen
  • En gensidig konstruktiv, opbyggende feedback-kultur
  • En ledelse, som værdsætter initiativ, selvstændighed og medinddragelse
  • En ledelse som ser netop dig som ansat, dit potentiale og dine kompetencer

Ansøgningsfrist

Den 18. oktober 2026 kl. 23.59.

Samtaler forventes afholdt

Der er løbende samtaler med sidste samtaledato d. 27. oktober 2026.

Ansættelsesvilkår

34 timer pr. uge.

Løn: Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Lønintervallet oplyses i forbindelse med indkaldelse til samtale.

Flere oplysninger

Kontakt:

Afdelingsleder Karsten Krogshave på mail: kakro@vejle.dk eller tlf.nr.: 30 30 24 85

Du kan læse mere om os her: Skansebakken hvor du også med fordel kan se vores præsentationsfilm. Du er velkommen til at komme på besøg, før du søger stillingen, eller ringe for flere informationer.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu