start på hovedindhold

Paddehatten søger pædagog

Paddehattens børnehavebørn søger en karavanefører

Om jobbet

Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor leg, nærvær og udvikling er i centrum? Så er det måske dig vi leder efter.

Paddehatten er en integreret institution med 150 børn i alderen 0 – 6 år, beliggende i Grejs, en forstad til Vejle. Vi er fordelt på 3 vuggestuegrupper, 2 mellemgrupper og 5 børnehavegrupper.

Vi søger en pædagog til vores børnehave på 37 timer om ugen - med mulighed for at aftale et andet timetal.

I hver børnehavegruppe arbejder en pædagog og en medhjælper tæt sammen om at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene. Vi arbejder meget på tværs af stuerne med fokus på fællesskabet og det relationelle. Som pædagog er det derfor vigtigt, at kunne tage lederskab på sig, men samtidigt kunne søge sparring og være nysgerrig med dine kollegaer.

Vi lægger vægt på, at du både kan tage ansvar og tage initiativ og samtidigt har lyst til at være en del af fællesskabet. Vi søger en kollega, der har lyst til at være en del af Paddehatten og sammen med os skabe gode dage for børnene.

Tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest muligt derefter.

Om os

I Paddehatten arbejder vi med faglighed og udvikling og efter at skabe gode sammenhænge i børnenes liv. Vi har bl.a. fokus på den gode overgang, leg, læring, livsglæde, læringsmiljøer og udvikling.

I Paddehatten er vi i et tæt samarbejde med hinanden, hvor alles ressourcer bruges og udvikles. Den gode tone, fællesskabet og det tætte samarbejde er i huset værdsat og vægtes højt.

Ligeledes er det tætte samarbejde med vores forældre en naturlig og vigtig del af vores arbejde.

Paddehatten er en aldersintegreret institution med børn beliggende lokalt i Grejs ikke langt fra mark og skov. På matriklen har vi nogle dejlige udenomsarealer med bl.a. bålhytte, legeredskaber og plads til forskellige udfoldelser og legemiljøer.

Vi tilbyder dig en dejlig arbejdsplads hvor

  • Vi har fokus på faglig udvikling og inddrager/udvikler alles ressourcer ift. kerneopgaven.
  • Vi har en opmærksomhed på at børn er forskellige og det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges derefter.
  • Vi værdsætter, at man som pædagog kan skabe tryghed, ro og nærvær samt kan se det enkelte barns behov og samtidig har overblik over hele gruppen.
  • Vi er et hus, hvor værdier som nysgerrighed, fleksibilitet, struktur og evnen til at skabe gode og tillidsfulde relationer til såvel børn, forældre samt kollegaer igennem en anerkendende tilgang er vigtig.
  • Vi ønsker at sende børnene som verdensborgere videre ud i en verden præget af foranderlighed. At kunne sende børnene ud i verden som trygge, selvstændige, livsglade og legende børn, der kan indgå i fællesskaber og mestrer sociale spilleregler er en del af vores mål.
  • Vi har et tæt samarbejde med PPR omkring vores arbejde, både omkring det enkelte barn og med sparring til pædagogernes praksis i forhold til gruppen.
  • Vi har tid til forberedelse, planlægning og evaluering samt skemalagt sparring med AKT idet vi arbejder med årsnorm.
  • Vi er bevidste om vigtigheden af det gode arbejdsmiljø.
  • Vi ønsker, at fremme et arbejdsmiljø der har fokus på trivsel for alle med afsæt i medansvar, udvikling og engagement og hvor vi dagligt spiller hinanden gode.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne for NY Løn.

Oplysning om startløn

Ansættelse sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv, §§4-9. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 32.511 kr. / ligger i intervallet 32.511 kr. til 37.458 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Ansøgningsfrist

Torsdag 22. oktober 2026  - vi indkalder løbende til samtaler.

Har du lyst til at vide mere?

Kan du kontakte Jane Ladegaard på 21 55 32 53

Og du kan læse mere om os på www.Paddehatten.vejle.dk

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu