Pædagog til Grønnedalens børnehave

Vil du være med til at skabe trygge og udviklende rammer for børn gennem et tæt samarbejde med familierne? Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor åbenhed, sparring og udvikling går hånd i hånd.
Om jobbet
Som pædagog i Grønnedalen får du en central rolle i det tætte og udvidede samarbejde med forældrene, hvor vi sammen skaber trygge og udviklende rammer for alle børn.
Vi lægger vægt på, at du er inviterende, vedholdende og tydelig i din kommunikation og at du arbejder fagligt reflekteret i samarbejdet med både børn, forældre og kolleger.
Det pædagogiske lederskab er en vigtig del af hverdagen, og du vil få en aktiv rolle i at understøtte og udvikle det faglige niveau hos pædagogmedhjælperne.
Hverdagen er organiseret i mindre grupper, så der er gode muligheder for nærvær, fordybelse og stærke relationer. Vi lægger samtidig vægt på, at du har lyst til at lege, fjolle og være modig og tør sætte dig selv i spil i børnenes univers.
I Grønnedalen har alle tid til forberedelse. Som pædagog i børnehaven, vil du have 2 timer pr. uge og disse planlægger du selv udover den fastlagte børnetid.
Om os
Grønnedalen er en integreret daginstitution med en normering på 90 børn. Vi består af to vuggestuegrupper, en lille børnehave, hvor alle børn starter når de er 2 1/2 år og bliver her til de er klar til at flytte i den store børnehave.
Grønnedalen er beliggende i Vejle Syd. Omkring os er eng, bæk, skov og dal, hvilket vi flittigt benytter.
Brugergruppen er mangfoldig og som en naturlig del af dette, har vi et særlig højt fokus på den sproglige udvikling.
Som en del af det udvidede familiearbejde, er en pædagog uddannet familieterapeut ligesom vores souschef er uddannet familierådgiver.
Hver tirsdag har vi Åben dør med deltagelse af familieterapeut, socialfaglig rådgiver og sundhedsplejerske. Her kan forældre få råd og vejledning og du kan som pædagog få sparring.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med et godt og stærkt kollegialt fællesskab
- Højt fokus på samarbejde, faglig sparring og gode relationer
- Højt fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- Meget modige kolleger, der tør kigge indad – vi arbejder med en mentaliserende tilgang
- Fokus på at se og opbygge kompetencer og bringe dem i spil
- En institution, hvor vi arbejder med fælles tema i hele huset
- En arbejdsplads, hvor alle har et stort ansvar og råderum til udvikling af pædagogisk praksis og nye initiativer
- Mulighed for ekstern supervision
- Mulighed for sparring med ledelsen i Åben dør
- En institution, hvor alle børn skal have rammer for trivsel og udvikling
- En ledelse med fokus på trivsel, dialog, støtte og feedback
Ansættelsesvilkår
I Grønnedalen løfter vi i flok og du kan også finde ledelsen med hænderne i opvasken når det kalder på det.
Ressourcerne følger børnene og det kan betyde skift i et team.
Stillingen er med tiltrædelse 1. juni eller snarest herefter.
Ansøgningsfrist
20. maj 2026
Samtaler forventes afholdt
Vi holder løbende samtaler
Har du lyst til at vide mere?
Kom på besøg og se vores dejlige institution, Vi viser gerne rundt og fortæller om vores arbejde.
Du kan kontakte leder Birgitte Rasmussen mail: braen@vejle.dk tlf. 23 69 02 94 eller souschef Louise Stjernholm mail: lobst@vejle.dk tlf. 20 51 05 34
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.