start på hovedindhold

Pædagog til Grundet Bygade 19A

Vil du bruge din pædagogiske faglighed dér, hvor den virkelig gør en forskel? Så er det måske dig, vi søger til en spændende hverdag fyldt med relationer, udvikling og faglige udfordringer.

Om jobbet

En arbejdsdag på 19A vil være fyldt med en bred vifte af opgaver, der bidrager til at gøre hver dag alsidig og interessant.

  • I hverdagen har vi blik for at støtte og guide den enkelte borger til selvstændighed i daglige praktiske opgaver og aktiviteter.
  • Vi arbejder målrettet med struktur fx gennem støttesystemer, boardmakers og andre visuelle pædagogiske redskaber.
  • En del af den daglige støtte indebærer fysisk og personlige pleje hos enkelte borgere, samt i varierende grad sundhedsfaglig opmærksomhed i forhold til den almene trivsel.
  • Ligeledes efterspørger en del borgere ergonomiske løsninger, kognitiv træning og sansestimuli.
  • Vi ledsager borgerne til læge, tandlæge samt til forskellige arrangementer og aktiviteter og der er tradition for borgerferie op til 4 dage i uge 24, hvor vi er afsted sammen med borgerne.
  • Vi varetager opgaver med medicin, økonomi, dokumentation, planlægning med eksterne samarbejdspartnere.
  • Administrative opgaver som borgerregnskab, netbank, Nexus, intranettet mv. Så det er også vigtigt for os, at du kan arbejde med forskellige digitale systemer.

Hos enkelte borgere forekommer verbal og nonverbal udadreagerende adfærd. Normeringen er tilpasset, så der skabes trygge og faglige rammer for både borgere og medarbejdere.

Om os

På Grundet Bygade 19A bor 16 fantastiske borgere med forskellige fysiske og psykiske handicaps. Fælles for dem er, at de har individuelle behov, som den daglige støtte tager udgangspunkt i. Du vil møde en spændende og berigende borgergruppe med masser af humor, med godt gang i snakketøjet og et højt aktivitetsniveau.

I Bo-Vejle arbejder vi ud fra vores kulturgrundlag og det professionelle arbejdsfællesskab, hvor vi støtter borgeren i at leve det liv der giver mening og er motiverende for den enkelte. Et liv med selvhjulpenhed, hvor borgeren med tilpas støtte kan mestre mest muligt selv.

Vi er en afdeling med mange bolde i luften, og der løses mange forskellige opgaver i løbet af en arbejdsdag.

Personalegruppen består af pædagoger, ergoterapeuter, SSA, SSH, sygepl. og omsorgsmedhjælpere, samt en håndfuld kompetente vikarer.

Vi er en afdeling, der værdsætter et godt grin og prioriterer det professionelle arbejdsfællesskab højt. I hverdagen har vi fokus på at være nytænkende, kreative og omsorgsfulde.

Vi lægger stor vægt på det faglige arbejde, hvilket blandt andet afspejler sig i vores anvendelse af metoder som KRAP og LA2.

Intro til jobbet

Vi glæder os til at få dig med på holdet, og for at du skal føle dig godt tilpas, har vi tilrettelagt et introduktionsprogram, der gør dig fortrolig med borgernes behov, vores arbejdsprocesser og kulturen på arbejdspladsen. Det er vigtigt for os, at du bliver klædt bedst muligt på til opgaverne

Vi ønsker

Vi ønsker, at du som vores nye kollega er uddannet pædagog, har lyst til at arbejde fagligt og bidrager med en god arbejdsmoral. Du arbejder struktureret i din opgaveløsning, trives i en alsidig hverdag og står godt i dig selv – også når situationerne kræver ro, overblik og tydelighed.

Vi tilbyder

Stillingen opslås som en fuldtidsstilling, men ønsker du 30–34 timer om ugen, er du også meget velkommen til at søge. Angiv gerne i din ansøgning, hvilket timetal du ønsker.

Arbejdstiderne ligger mellem kl. 07.00 og 22.30 på hverdage samt i weekender året rundt. Vi forsøger så vidt muligt at tilpasse arbejdstiderne efter dine ønsker og behov.

Du skal være indstillet på at arbejde hver 2.–3. weekend, med mulighed for at ønske fri et antal weekender om året. Afdelingen har fast tilknyttet nattevagt.

Flere oplysninger

Ønsker du at høre mere om afdelingen kontakt afdelingsleder Torben Thomsen tlf. 24 89 96 61

Inden du søger, så tjek lige “Mærk Meningen” på Instagram eller Facebook og få et lille indblik i vores arbejde i Vejle kommune.

Ansøgningsfrist

28. Maj 2026 kl. 23.59

Samtaler forventes afholdt d. 29. maj.

Attester

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu