Pædagog til Kirkebakkeskolen

Vil du have de bedste kollegaer og arbejde med verdens sødeste børn? Vi har fået en del nye skønne børn på Kirkebakkeskolen, og derfor søger vi en uddannet pædagog, der brænder for udviklingen af børnenes potentialer og talenter, og som gerne vil være en del af det dygtige hold på Kirkebakkeskolen. Det er en fast fuldtidsstilling på 37 timer og vi forventer, at du brænder for at bringe din pædagogfaglighed i spil både i skole og SFO.
Om jobbet
Pr. 1. december søger vi en pædagog, der vil være en del af en meget attraktiv skole og SFO. Du kommer til at arbejde med udgangspunkt i teams omkring at løse den fælles opgave.
Du skal aktivt arbejde ud fra et positivt og anerkendende børnesyn, hvor vi tilbyder alle børn deltagelsesmuligheder ind i fællesskaberne på Kirkebakkeskolen.
Du skal være tryg i at indgå i et ligeværdigt samarbejde med andre pædagoger og lærerkolleger, hvor man tør stille de svære spørgsmål og samtidig spiller hinanden endnu bedre, end vi er.
Og du skal brænde for både fritids- og skoledelen, hvor man møder børnene i forskellige arenaer og følger dem i hele deres dag på Kirkebakkeskolen.
Vi synes vores pædagoger er enormt vigtige for vores børn, og vi gør hvad vi kan for at spille dem gode i deres arbejde.
Om os
På Kirkebakkeskolen sigter vi mod stjernerne. Vi er stolte af vores faglighed og vi værdsætter hårdt arbejde og vedholdenhed. Det er vigtigt, vi gør os umage og står på tæer for at kunne nå helt til toppen. Men samtidig insisterer vi på at have modet til at turde fejle. Det er her, når vi vælger de udfordrende veje, at læreprocessen kører på højeste blus. Når blot vi tør, og det gør vi – sammen - i vores stærke fællesskaber.
Vi ser det som vores fornemste opgave at sende hele mennesker afsted herfra med et boblende overskud, så de kan indgå i nye fællesskaber, sætte kursen mod nye horisonter og gøre en verden af forskel for sig selv og andre. På Kirkebakkeskolen udvikler vi talent sammen.
Vi tror på, at hver elev har et iboende potentiale, der i de rette rammer og læringsprocesser kan udvikles til et talent.
Vi er åbne og nysgerrige og vi brænder for at finde nye metoder og pædagogikker. I fællesskab bærer vi ansvaret for at støtte hver enkelt elev i at udvikle sine særlige evner og potentialer. Derfor arbejder vi i samskabelse med elever, lærere, pædagoger, forældre og eksterne partnere konstant på at være en skole, hvor vi gør tingene på vores unikke måde og tør gå nye veje for at hjælpe talentet bedst på vej.
Vi er ambitiøse på Kirkebakkeskolen. Vi sætter overliggeren højt inden for den danske folkeskole og arbejder altid med de mest optimale og resultatskabende læringsprincipper.
Vi tør lave fejl! - Det er et bevis på, at vi sammen er i gang med at lære.
Vi tilbyder dig
Kirkebakkeskolen er en afdelingsopdelt skole med i alt ca. 780 elever og ca. 80 pædagogiske medarbejdere. Vi indgår i selvstyrende teams og her er ansvar og kompetencer uddelegeret i videst muligt omfang. Vi har et godt og meningsfyldt samarbejde med skolens lærere og vi sammensætter ofte små teams på tværs af faglighed og kompetencer, når der er behov for det.
Alle pædagogiske medarbejdere på Kirkebakkeskolen tilbydes en Mac computer eller PC og har adgang til faste individuelle forberedelsesfaciliteter og som nyansat vil du få tildelt en mentor, der afhængig af erfaring, hjælper med såvel det praktiske, som det pædagogfaglige.
Vores SFO har ca. 300 tilmeldt børn, som bruger SFO-tilbuddet flittigt. Vi vægter højt, at du har lyst til at byde ind med dine kompetencer for at lave spændende aktiviteter til vores børn. Vi tilstræber at have en bred vifte af aktiviteter, så alle børn oplever at have en god og inspirerende eftermiddag.
Vi har en velfungerende personaleforening, hvor der ofte bliver taget initiativ til forskellige sociale arrangementer. Og i vores kantine bliver der hver dag lavet dejlig hjemmelavet mad fra bunden, som både elever og personale kan købe til gode priser.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter overenskomst og lokal løn. Det er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. december 2026.
Oplysning om startløn
Ansættelse sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv, §§4-9. Den forventede startløn pr. måned på fuldtid og ekskl. pension er 34.424 kr. / ligger i intervallet 34.424 til 39.370 kr. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Ansøgningsfrist
Sen os din ansøgning så vi har den senest den 26. oktober 2026. Vi holder samtaler den 28. oktober 2026.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Thora (skolens leder af indskolingen og SFO) på thona@vejle.dk eller søge information på skolens hjemmeside www.kirkebakkeskolen.dk eller måske (hvis du kender nogle?) tag fat i en af vores fantastiske pædagoger og hør mere om arbejdspladsen.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.