start på hovedindhold

Pædagog til SFO Egtved Skole

Her er det sejt at lære – her er det sejt at være. Vi leder efter dig, der vil være tæt på børnene i eftermiddagen og skabe gode timer med leg, bevægelse og tydelige rammer.

Om os

Du bliver en del af Egtved Skoles SFO med cirka 150 børn. Vi har SFO både på skolen og i Egtved Idræts- og Multicenter med svømmehal.

  • Et pædagogteam på 6 pædagoger og medhjælpere, hvor du arbejder tæt sammen med dine kolleger.
  • Gode rammer og mange muligheder for bevægelse – både på skolen og i idræts- og multicenteret.
  • En SFO, hvor leg og bevægelse er en fast del af hverdagen.
  • En tydelig aktivitetsplan, så du ved, hvad der skal ske i SFO’en – og skal være med til at udvikle den.
  • En ledelse, du kan få fat i, når du har brug for sparring.

Det kommer du til at lave

  • planlægge og gennemføre aktiviteter i SFO’en (fx værksteder, udeleg, bevægelse og kreative aktiviteter).
  • være nærværende i børnegruppen og skabe ro og tydelige rammer – især i overgange.
  • samarbejde med forældre og kolleger om børnenes trivsel i hverdagen.
  • bidrage til den fælles aktivitetsplan og komme med idéer, der kan prøves af i praksis.

Det er dig, vi håber at møde, hvis du

  • er uddannet pædagog,
  • kan sætte tydelige rammer og holde ro i en travl eftermiddag,
  • kan få børn med i leg og aktiviteter – også dem, der lige skal hjælpes i gang,
  • tager ansvar og følger op på aftaler i teamet,
  • har lyst til at samarbejde tæt og bidrage til et godt kollegaskab (humor er helt ok).

Det får du hos os

  • En SFO med to lokationer og gode faciliteter – blandt andet idræts- og multicenter med svømmehal.
  • Et stærk SFO team (6 pædagoger og medhjælpere), hvor vi hjælper hinanden i hverdagen.
  • Plads til dine idéer – hvis du vil starte et værksted eller en aktivitet, så hjælper vi dig i gang.
  • En hverdag med tydelige aftaler og mulighed for sparring med kolleger og ledelse.

Flere informationer kan fås hos

Ring eller skriv til afdelingsleder Tomas Dahl på tlf. 2324 42 33 eller på mail tomda@vejle.dk, hvis du vil høre mere.

Læs mere om Egtved Skole på www.egtvedskole.dk.

Ansættelsesvilkår

Løn-og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 22–25 timer om ugen, og din arbejdstid ligger primært i SFO-tiden om eftermiddagen. SFO’en er åben kl. 13.00–17.00 på hverdage og har morgen-SFO kl. 06.25–08.00.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning senest fredag den 22. maj 2026. Vi holder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu