Pædagogmedhjælpere til Ikær - Børnenes Hus

“Ikær – Børnenes Hus” søger to pædagogmedhjælpere, der elsker at lege og har fokus på fællesskaber – og med stor indflydelse i tæt samarbejde med et engageret team.
Ansættelse snarest muligt og ellers fra 1. december 2026.
Brænder du for at supplere kollegaerne i det pædagogiske arbejde med vores dejlige børn? Ønsker du at understøtte den fortsatte udvikling af kvalitetsstærke lege- og læringsmiljøer?
Du kan hos os få indflydelse på næsten alt i processen frem mod at skabe den bedste daginstitution for vores børn og forældre – og et godt arbejdsmiljø for alle. Forskellen er dig, og det du bidrager med hver dag i tæt samarbejde med kolleger, forældre og ledelse.
Hvis du vil være med til at sætte DIT præg og blive en del af et velfungerende team i en forholdsvis ny daginstitution, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.
Om jobbet
Til jul er vi cirka 85 børn i alderen 0-6 år. Vi er 8 pædagoger og 8 pædagogmedhjælpere samt en afdelingsleder, pædagogisk leder og en institutionsleder. Vi vækster hele tiden og bliver en stor daginstitution med mange børn og medarbejdere - derfor har vi brug for endnu to pædagogmedhjælpere.
Vi har de mest fantastiske rammer både inde og ude.
Vores børn er dejlige, og forældregruppen bakker op og er engageret i børnenes hverdag. De deltager aktivt i arrangementerne, som planlægges i Børnenes Hus.
Det er vigtigt, at du er et empatisk og nærværende menneske, der kan guide, mentalisere og har et mindset, der giver børnene de bedste rammer for læring, udvikling og dannelse.
Du ”tør slå dig løs” og gå forrest i den legende tilgang i hverdag. Vi arbejder systematisk med sanseintegration, sprog og læreplanen som du skal understøtte i dagligdagen. Du vil altid få en mentor og en understøttelse i det faglige arbejde.
Du har fokus på at følge børnenes perspektiver og hvor trivsel er afgørende. Din tid bruges primært på at være i dialog med børnene og guide dem mod selvhjulpenhed, med fokus på deres deltagelse i hverdagens rutiner og i fællesskaber.
Du brænder for og inddrager fantasi, kreativitet, natur og sang/musik i din tilgang til børnene.
Om os
Daginstitutionen, der er normeret til 110-120 børn, ligger i Torvegade i Give og er netop istandsat med dejlige grupperum, inspirerende lege- og læringsmiljøer, og fantastiske personalefaciliteter.
Da institutionen er ny, vil både fysiske rammer, pædagogisk indhold, overordnet struktur, og organisering og indretning fortsat være under udvikling i tæt samarbejde med den samlede personalegruppe.
Vi er ”et hus” og hjælper hinanden på tværs af børnegrupper, opgaver og aktiviteter. Det betyder, at vi alle bidrager til fællesskabet og tilgængelige for børnene - hvor vi sammen sikrer børnenes trivsel hver dag.
Personalegruppen består af både erfarne og nyere pædagoger samt pædagogmedhjælpere. Fælles for alle er et højt fagligt engagement, stærke sociale kompetencer og en stor omsorg for både børn og kolleger. Vi har en uformel tone og en tydelig arbejdsglæde, som smitter positivt af på både arbejdsmiljøet og børnenes trivsel. Hos os bliver du en del af en personalegruppe med et stort drive, som er nysgerrige, omstillingsparate og åbne over for nye idéer. Vi arbejder med humor og hjerte, og vi brænder for at gøre en forskel for børnene i vores institution.
Vi tilbyder dig
- En dejlig og fantastisk børne- og forældregruppe.
- En ledelse, der målrettet arbejder for og understøtter et godt arbejdsmiljø.
- En fleksibel arbejdsplads, hvor kerneydelse og bemanding går hånd i hånd.
- En fantastisk mulighed for at udvikle og skabe noget sammen - et ståsted med faglig stolthed og arbejdsglæde.
- En arbejdsplads, hvor ledelse og medarbejdere udgør et team – vi er hinandens forudsætninger for at skabe en hverdag med psykologisk tryghed for både børn, forældre og kollegaer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesdato 1. december eller hurtigst muligt.
Ugentligt timetal 37 timer eller efter aftale.
Rekrutteringsproces, hvor vi forventer løbende samtaler
Oplysning om startløn
Ansættelse sker efter overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, §§ 4-7 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 25.574 kr. / ligger i intervallet 25.574 til 29.311 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Ansøgningsfrist
6. oktober 2026
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt Lene Vemmelund på 23 41 11 99 eller Lykke T. Worm på 21 73 48 02
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.