start på hovedindhold

Postens Vej vokser – og vi søger nye kollegaer!

Vil du være med, når Bofællesskabet Postens Vej udvikler sig? Vi søger stadig - og måske er det netop dig, vi mangler på holdet!

Bofællesskabet Postens Vej er i udvikling, og derfor søger vi fortsat nye engagerede medarbejdere til vores dygtige og engagerede tværfaglige team.

  • Er du uddannet pædagog, ergoterapeut, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper?
  • Har du lyst til at skabe trygge og meningsfulde relationer til mennesker med særlige behov?
  • Motiveres du af at forstå borgerens perspektiv, behov og drømme?
  • Og trives du i et fagligt miljø, hvor samarbejde, refleksion og udvikling vægtes højt?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Om jobbet

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor pædagoger, social- og sundhedsfaglige medarbejdere, ergoterapeuter og øvrige faggrupper arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet.

Vi er et botilbud i udvikling, og derfor har vi brug for flere kollegaer, som har lyst til at være en del af vores hverdag og fortsatte udvikling.

Stillingerne er på 32-37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider og opstart efter aftale.

Vores kerneopgave er:

"Herre i eget liv – et liv i læring."

Dine opgaver:

  • Arbejde relationsbaseret og understøtte borgernes trivsel, udvikling og tryghed
  • Planlægge og deltage i meningsfulde aktiviteter med afsæt i borgernes ønsker, behov og ressourcer
  • Bidrage til udarbejdelse og opfølgning på mål og handleplaner
  • Støtte borgerne i hverdagens gøremål og personlig pleje
  • Arbejde med sanseintegration, arousal-tilpasning og alternativ kommunikation (ASK)
  • Forebygge og håndtere udfordrende adfærd med afsæt i KRAP og LA2
  • Varetage sundhedsfaglige opgaver og medicinhåndtering (for relevante faggrupper)
  • Samarbejde tæt med kollegaer, pårørende, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere

Vi arbejder ud fra en fælles forståelse af, at faglighed og samarbejde er hinandens forudsætninger og fundamentet for, at vi lykkes med kerneopgaven.

Sådan kan din arbejdsdag se ud

Dag – fra kl. 7.00

Dagen starter med fælles briefing. Herefter støtter du borgerne i morgenrutinerne og hjælper dem godt afsted til beskæftigelse.

Nogle borgere har behov for omfattende omsorg og personlig pleje, mens andre primært har brug for struktur, guidning og støtte.

For de borgere, der er hjemme i dagtimerne, er der fokus på aktiviteter, nærvær, omsorg og støtte i hverdagen. Derudover indgår dokumentation og praktiske opgaver i borgernes lejligheder.

Aften – fra kl. 14.00 eller 15.00

Her er fokus på nærvær, aktiviteter, fællesskab og støtte til dagligdagens gøremål.

Weekender og helligdage

Her er borgerne ikke på dagbeskæftigelse. Der er øget fokus på samvær, weekend-ro og støtte i dagligdagens gøremål samt praktiske opgaver i Bofællesskabet.

Hørt fra dine kommende kollegaer

"Postens Vej er et sted, hvor man har lyst til at være – både fordi arbejdet er fagligt udfordrende, og fordi kollegaerne er skønne at samarbejde med."

"Du bliver en del af et team, hvor opgaverne er spændende og udfordrende, og hvor man ikke står alene med dem."

Om os

Vi arbejder ud fra værdien:

"Herre i eget hus – et liv i læring."

Det betyder, at vi møder borgerne med respekt, nærvær og høj faglighed.

Vi prioriterer:

  • Et stærkt fællesskab og godt samarbejde på tværs af teams
  • En positiv og uhøjtidelig omgangstone
  • Et grundigt introduktionsforløb med sidemandsoplæring
  • Høj faglighed og løbende sparring
  • Supervision og kompetenceudvikling
  • Samarbejde med Kompetencecenter Velfærd
  • Mulighed for sparring omkring ASK, neuropædagogik, KRAP og LA2
  • Balance mellem kerneopgaven og medarbejdernes arbejdsliv

Hvem er du?

Vi søger dig, som er uddannet:

  • Pædagog
  • Ergoterapeut
  • Pædagogisk assistent
  • Social- og sundhedsassistent
  • Social- og sundhedshjælper

Det vigtigste er, at du:

  • Har lyst til at arbejde med mennesker med særlige behov
  • Er nærværende, ansvarsbevidst og relationskompetent
  • Har lyst til at bidrage med din faglige viden
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt teamsamarbejde
  • Er nysgerrig på faglig udvikling
  • Kan dokumentere og anvende IT som en naturlig del af arbejdet
  • Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
  • Erfaring fra handicapområdet eller det specialiserede socialområde er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel
  • Tværfagligt samarbejde med dygtige kollegaer
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring
  • En kultur præget af respekt, støtte og humor
  • Mulighed for at præge udviklingen af det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde
  • En arbejdsplanlægning med fokus på både borgernes behov og medarbejdernes work-life balance

Ansættelsesvilkår

32-37 timer pr. uge.

Weekend: arbejde hver 2. eller hver 3. weekend (12 timer).

Løn: Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist

6. oktober 2026 kl. 23.59.

Ansøgninger behandles løbende, og samtaler afholdes løbende.

Så hold dig ikke tilbage – vi glæder os til at høre fra dig. 

Har du lyst til at vide mere?

Vi viser dig gerne vores huse og skønne omgivelser, så du kan få et indtryk og en indsigt i vores faglighed og samarbejde om borgernes behov.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i et miljø, hvor der er fokus på udvikling – både for borgerne og for dig som fagperson.

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt gerne afdelingsleder Hanne Jørgensen på mobil 20 25 36 03 eller e-mail: hjrgs@vejle.dk 

Se mere her:

Facebook - Postens Vej

Facebook - Mærk Meningen

Instagram - Mærk Meningen

Attester

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu