start på hovedindhold

PPR-Konsulent med stærke administrative og pædagogiske kompetencer til Vejle PPR

Om jobbet

I Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik

”Rammer, der rummer”

er ambitionen, at alle børn og unge skal opleve sig som en del af gode og inkluderende fællesskaber. For at styrke dette arbejde søger vi en konsulent, der kan understøtte skolerne i at se nye muligheder, navigere i komplekse sager og skabe sammenhængende løsninger i samarbejde med børn, forældre og fagprofessionelle.

Som konsulent bliver du en central del af vores tværfaglige arbejde omkring visitation til specialundervisning, herunder vurdering af pædagogiske behov, dialog med opholdssteder og sparring med ledelser. Du kommer desuden til at indgå aktivt i praksis dér, hvor det er nødvendigt for at forstå barnets hverdag og dermed kvalificere beslutninger om skoletilbud.

En del af stillingen er behandling af klagesager i samarbejde med andre medarbejdere i PPR, ledelse og forvaltningen. Du skal kunne analysere komplekse problemstillinger, arbejde sikkert i lovgrundlaget og udarbejde fagligt og sprogligt præcise afgørelser. Derfor er stærke skriftlige kompetencer og lyst til at formulere sig klart og forståeligt helt centralt for jobbet.

Som andre PPR-afdelinger står vi midt i en større forberedelse til nye arbejdstilgange og lovgivningsændringer. Du får derfor mulighed for at være med til at udvikle og præge fremtidens administrative og faglige arbejdsgange i Vejle PPR.

Vi forventer af dig

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med at arbejde i komplekse sager, hvor flere perspektiver skal balanceres. Du trives både med administrative opgaver og med opgaver tæt på praksis, og du kan skabe struktur i forløb, hvor der er meget på spil.
  • Derudover forventer vi, at du
  • Har viden om eller erfaring med mangfoldige læringsmiljøer og special pædagogik.
  • Kan facilitere møder og understøtte udviklingsprocesser sammen med teams og ledelser.
  • Kan omsætte teoretisk og faglig viden til praksisnære løsninger.
  • Har blik for barnets perspektiv og arbejder ud fra et helhedsorienteret børnesyn.
  • Kommunikerer tydeligt og respektfuldt – både skriftligt og mundtligt.
  • Kan udarbejde velbegrundede, klare og juridisk korrekte skriftlige vurderinger og afgørelser.
  • Arbejder systematisk, selvstændigt og på et datainformeret grundlag.
  • Bidrager til en let og humoristisk omgangstone og værdsætter samarbejde.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, er det måske dig, vi søger.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med høje ambitioner for børn og unges læring, trivsel og udvikling.
  • En tværfaglig hverdag med tæt samarbejde på kryds af fagligheder.
  • Et miljø, hvor du aldrig står alene med en vanskelig opgave – sparring er en naturlig del af    kulturen.
  • En organisation, der hele tiden arbejder på at udvikle sig.
  • Professionalisme, engagement og vilje til at løse komplekse opgaver i fællesskab.
  • Stor indflydelse på dine opgaver og plads til at udfordre dig selv – og blive udfordret.
  • En arbejdsplads præget af humor, lethed og gode relationer.
  • Fokus på din trivsel og udvikling, bl.a. gennem mentorordning.
  • Engagerede kolleger, der værner om et godt og trygt arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er forankret i PPR, og du bliver en del af det eksterne støttesystem i Vejle Kommune. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. august 2026.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef Sofie Winther Juelsgaard på tlf. 2428 9131 eller sowju@vejle.dk  og læs gerne mere på vores hjemmeside www.ppr.vejle.dk

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler

Frist for ansøgning er den 1. juni 2026 og samtalerne holdes den 16. juni 2026.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu