start på hovedindhold

Social- og sundhedshjælper søges til hjemmeplejedistrikt Midtby Nord

Vi mangler en god social- og sundhedshjælper til vores aftenteam – er det dig?

I Distrikt Midtby Nord søger vi ikke bare en ny medarbejder – vi søger dig, der har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og sætter fagligheden højt. Hos os får du en hverdag med tæt samarbejde, plads til forskellighed og mulighed for at være med til at præge både samarbejdet og måden, vi arbejder på. Vi er et distrikt i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at skabe en kultur præget af tillid, ansvar og faglig udvikling – og hvor det også gerne må være rart og sjovt at gå på arbejde.

Hvem er vi

Distrikt Midtby Nord er tværfagligt hjemmeplejedistrikt med omkring 35 engagerede kolleger. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab bestående af sygeplejersker, terapeut, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte, SOSU-elever og sygeplejestuderende. Vi er et forholdsvis nyt distrikt, og det giver dig en god mulighed for at være med til at præge både kultur og retning. Vi er et gå- og cykeldistrikt.

Sammen arbejder vi for at være det bedste sted:

  • at være
  • at arbejde
  • at få hjælp fra

Vi leder med afsæt i værdibaseret og situationsbestemt ledelse, hvor medarbejderinddragelse er vigtig. Din stemme bliver hørt – og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Du er:

  • Udannet social- og sundhedshjælper med blik for hele mennesket
  • Fagligt velfunderet og kan tage ansvar – uden at miste dit smil
  • En holdspiller, der ved, at humor og relationer er en vigtig del af arbejdet
  • I stand til at bevare ro og overblik i en travl hverdag
  • Nysgerrig, respektfuld og møder både borgere, pårørende og kollegaer med ordentlighed

Om jobbet

Som social- og sundhedshjælper i aftenvagt bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Du er med til at skabe trygge aftener og gode relationer i borgernes eget hjem.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Hjælpe borgere med personlig pleje og omsorg
  • Arbejde rehabiliterende med fokus på borgerens ressourcer og selvbestemmelse
  • Indgå i et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø med plads til indflydelse og medansvar
  • Møde borgere med ro, respekt og faglighed – også når situationerne er komplekse

Vi tilbyder:

  • 31–37 timer om ugen
  • Primært aftenvagt (30 timer), suppleret med dagvagter
  • Weekendvagt hver 2. weekend
  • Et stærkt fællesskab med gode kolleger
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du har indflydelse
  • Fokus på trivsel, faglighed og samarbejde

Lyder jobbet som noget for dig?

Så håber vi, at du har lyst til at sende os en ansøgning. Har du spørgsmål eller vil du bare gerne høre lidt mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte os – vi tager gerne en uforpligtende snak. Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i vores aftenteam.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 24. juni 2026.

Samtaler forventes afholdt

Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 29. juni 2026.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Ansættelsesdato hurtigst muligt eller senest den 1. august 2026.

Arbejdstiden er 31-37 timer, primært aftenvagt (30 timer), suppleret med dagvagter og med weekendvagt hver 2. weekend.

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Cindie Bøgegren Pedersen på cibpe@vejle.dk eller på 21 12 81 24 eller assisterende leder Simone Mai Pedersen på 20 14 25 36 mellem kl. 7:00-12:00 eller på simmp@vejle.dk.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu