SSA til udekørende hjemmepleje distrikt Midtby Øst

Vi søger en selvstændig og rutineret social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 30-37 timer om ugen i blandede dag- og aftenvagter.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads som stræber efter høj faglighed, veltilrettelagt introduktion med mentorordning og en afvekslende hverdag
- Faglig sparring med kolleger og akut-teamet, og en arbejdsplads i konstant udvikling
- En arbejdsplads med medindflydelse på egen vagtplanlægning og personlige udvikling
Om dig
- Brænder for sygepleje, og ønsker at udvikle både dig selv og hjemmeplejen i Vejle Kommune. Kan arbejde selvstændigt, målrettet og med en rehabiliterende og sundhedsfremmende tilgang. De vigtigste egenskaber er, at du er fleksibel, mødestabil og god til at prioritere samt træffe faglige vurderinger i de enkelte borgersituationer.
- Vi foretrækker, at du har 1-2 års erfaring som social- og sundhedsassistent – men det er ikke et krav.
- Har flair for IT. Kendskab til journalsystemet Nexus er en fordel, men ikke en forudsætning.
- Bidrager aktivt til et positivt, inkluderende og alsidigt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, respekt og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Om os
Vi er et hjemmeplejedistrikt i midtbyen i Vejle, bestående af to tværfaglige teams med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en fysioterapeut og en ergoterapeut. Sammen arbejder vi ud fra principperne om helhedspleje, hvor borgerens ressourcer, ønsker og behov er omdrejningspunktet for vores indsats.
Vi arbejder cirka hver tredje weekend, og er et engageret uddannelsessted for både elever og studerende. Hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor faglig sparring, udvikling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter, udfordrer og inspirerer hinanden – til gavn for både borgere og kolleger.
Vi arbejder rehabiliterende og har et tæt tværfagligt samarbejde med øvrige hjemmeplejedistrikter, myndighedsafdelingen, sygehuse og praktiserende læger for at sikre sammenhængende og helhedsorienterede borgerforløb.
Sygeplejerskerne visiterer selv sygeplejeydelser i henhold til gældende kvalitetsstandarder. En vigtig del af den rehabiliterende tilgang er vores sygeplejeklinikker, hvor borgeroplæring og inddragelse af pårørende er centrale elementer. I Vejle Kommune arbejder vi målrettet for, at flest muligt borgere bliver i stand til selv at mestre deres behandling eller benytte en sygeplejeklinik, når det er relevant. Det sker altid med afsæt i den enkelte borgers ressourcer og behov.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter nærmere aftale.
Arbejdstiden er 7-15 og 15-23.30
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 24. juli 2026
Samtaler forventes afholdt
Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 30. juli 202
Har du lyst til at vide mere:
Er du velkommen til at kontakte distriktsleder Betina Marek Beck på bebth@vejle.dk eller 24 97 27 13.
Assisterende distriktsleder Marina Fredsted på mafre@vejle.dk eller 40 26 38 92.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.