SSH til Hovergården

Vil du være med til at videreudvikle den faglige indsats i et tværfagligt miljø, så skal du naturligvis arbejde som SSH på Hovergården.
Om jobbet
Det allervigtigst er, at Hovergården er et godt sted at bo og arbejde. Det er derfor afgørende, at du har et ønske om at arbejde med mennesker, og du kommer med et menneskesyn, der understøtter det enkeltes menneskes ønske om at leve det liv de nu ønsker. Måske har du allerede erfaring inden for området, og ellers har du lysten til det. På Hovergården vil du møde nogle fantastiske beboere, der har brug for din hjælp og støtte i deres hverdag. Du skal med din faglighed, bidrage til at løse forskellige opgaver i og omkring arbejdet med beboerne. Nogle beboere har brug for struktur, så hverdagen bliver mest mulig genkendelige og forudsigelige. Struktur giver beboeren mulighed for at kunne være i trivsel, og dermed mestre hverdagen. Pleje, omsorg, sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser er en stor del af hverdagen. Med en nærværende tilgang, skaber vi rum for den gode relation, som er afgørende for at beboerne lykkes og du oplever succes i dit arbejde. Der er brug for tålmodighed og at beboerne mødes anerkendende med et smil. Der skal være tid til stjernestunder, og tid til at vi sammen kan fordybe os. Du samarbejder med eksterne samarbejdspartnere, og samarbejdet med pårørende er en betydningsfuld opgave.
Vi søger pr. 1. september 2026, eller snarest derefter en medarbejder til fast stilling på 30 timer. Der er tale om en stilling med aftenvagter og arbejde hver 2. weekend. Der kan forekomme møder, kurser mv. i dagtimerne og hvis muligheden byder sig, er der mulighed for en dagvagt indimellem. Vi arbejder med selvplanlægning, så der er stor fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
Der er fast nattevagt tilknyttet husene.
Vi ønsker os en kollega, der:
- Er sundhedsfagligt uddannet, eller har naturlige kompetencer til at indgå i det daglige arbejde med beboerne.
- Formår at sætte beboeren i centrum, og selv træde et skridt tilbage
- Finder sin arbejdsglæde og faglige stolthed i at se beboeren lykkes med det, de ønsker for deres liv
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig tænke, at vi i fællesskab er stærkereKan indgå i et åbent, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med beboerne, de pårørende, kollegaer og ledelse
- Har en høj grad af faglighed, ansvarlighed og engagement – tør handle hvor det kræves og byder ind med sin erfaring og viden både i dagligdagen og i møde sammenhæng
- Er en åben og positiv person der udstråler gejst og energi
- Gerne har viden eller erfaring med at anvende sansehjælpemidler
Om os
Plejecenter Hovergården er beliggende på Uhrhøj i Vejle. Der er 26 lejligheder, som er fordelt i 2 huse, et åbent- og visiteret aktivitetshus samt café. Hovergården er et sted hvor mennesker mødes med plads til gode fællesskaber. Vi ønsker at være et Velfærdscenter, der arbejder på tværs af husene og sammen skaber resultater, vi er stolte af. Vi ønsker at skabe det attraktive tilbud til flere målgrupper, og ser styrken i at relationer og fællesskaber ikke begrænses af alder og udviklingsmuligheder. På Hovergården har vi fokus på kerneopgaven, og på at have et godt arbejdsfællesskab. Vi forstår, at det er alles ansvar at bidrage til det gode arbejdsfællesskab, og at vi alle er medansvarlige for vores trivsel. Vi er i fuld gang med at udvikle Hovergården og er de næste 1 1/2 år frisat, hvilket giver os en unik mulighed for at skabe netop det center beboere, pårørende, medarbejdere og civilsamfundet efterspørger.
Vi tilbyder dig:
- Faglige kompetente og engagerede kollegaer - hvor arbejdsglæden trives
- En kultur hvor vi er optaget af at udvikle på fagligheden, både i den daglige praksis, via kurser og gennem supervision.
- En arbejdsplads hvor vi er stolte over indsatsen og samtidig altid tror, at vi kan udvikle os
- En målrettet indsats for et godt arbejdsmiljø – herunder fokus på et psykisk arbejdsmiljø med fokus på gensidig opbakning, respekt og forventninger til hinanden – et forpligtigende arbejdsfællesskab
- Høj grad af medindflydelse og medansvar – mulighed for selvplanlægning af arbejdstid
- En anerkendende og synlig ledelse
Derfor har vi et fælles ansvar for at sikre, at du får den nødvendige oplæring og kompetenceudvikling – både ved opstart gennem interne og eksterne kurser og efterfølgende gennem løbende kompetenceudvikling.
Vi glæder os alle på Hovergården til samarbejdet med dig!
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
Der er tale om en fast stilling på 30 timer pr. uge. Stillingen er primært i aftenvagt, hvor dagvagt også er en mulighed en gang imellem. Arbejde hver 2. weekend.
Tiltrædelse 1. september 2026, eller snarest herefter.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 9. juli 2026
Samtaler forventes afholdt
Vi afholder løbende samtaler, dog senest den 11. juli 2026.
Har du lyst til at vide mere?
Er du velkommen til at kontakte centerleder Mette Thomsen på 30 52 98 72. Ring gerne for en uformel samtale. Du er også velkommen til at komme på et besøg efter aftale.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.