Styrk mennesker. Skab job. Gør muligheder til virkelighed i JOBVejle

Du kender arbejdsmarkedet, ser potentialet i mennesker og omsætter muligheder til konkret handling.
Du nøjes ikke med at pege på vejen til job. Du går med og understøtter den enkelte lediges rejse tilbage i job. Du finder virksomhederne, du finder nye jobveje og i tæt samspil hjælper du borgeren med at lykkes – også når jobsøgningen kræver digitale kompetencer og et ekstra skub mod nye veje i job.
Lyder det som dig? Så kan det være, at du er vores nye kollega i JOBVejle i afsnittet Forsikrede Ledige.
Om jobbetVi søger 2 engagerede beskæftigelsesrådgivere, der brænder for at skabe konkrete veje tilbage til arbejdsmarkedet for ledige borgere.
Du bliver en del af afsnittet Forsikrede Ledige, hvor vi hjælper ledige dagpengemodtagere videre i job eller uddannelse. Alt sammen i tæt samspil med a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Vores udgangspunkt er klart:- Virksomhederne er nøglen til succes
- Vi tror på borgerens potentiale
- Vi har brug for hinanden for at lykkes.
Derfor skal du være tæt på både borgere og virksomheder – og du skal have en forståelse for, at uddannelse og opkvalificering kan være et vigtigt værktøj.
Du spotter jobmuligheder, åbner døre til virksomheder og skaber match mellem virksomhedernes behov og borgernes erfaringer og kompetencer. Du hjælper borgerne med at se muligheder, styrke deres jobsøgning og tage de konkrete skridt, der bringer vedkommende tættere på job.
Du arbejder håndholdt og konkret. Skal I finde relevante virksomheder, gør I det sammen. Skal en arbejdsgiver kontaktes, tager eller forbereder I kontakten sammen. Driller det digitale, sætter du dig ved siden af og træner det, der skal til.
Digital jobsøgning, der virkerDu skal være stærk digitalt, forstå potentialet og være god til at få andre med.
Det handler ikke kun om at vise, hvor borgerne skal klikke. Du skal kunne gøre det digitale univers overskueligt og anvendeligt.
Målet er ikke at gøre det for borgerne. Målet er, at borgerne bliver i stand til at gøre det selv.Faglighed, vi udvikler sammenVi vil være dygtigere i morgen, end vi er i dag.
Derfor arbejder vi med faglig refleksiv praksis, sparring og feedback. Vi undersøger, hvad der virker, deler vores erfaringer og bruger også faglig tvivl som afsæt for læring.
Du skal stå sikkert i din faglighed og samtidig være nysgerrig på den. Hos os lykkes vi ikke hver for sig.
Vi har brug for hinanden for at lykkes.
Vi leder efter dig, der:- Har et stort kendskab til arbejdsmarkedet og virksomhedernes behov
- Har erfaring med beskæftigelse, jobformidling, rekruttering eller virksomhedssamarbejde
- Er stærk i samarbejdsrelationer – særligt med vores a-kasser, som er vores tætteste samarbejdspartner
- Tager initiativ og trives med opsøgende virksomhedskontakt
- Kan omsætte erfaringer og kompetencer til nye jobmuligheder
- Tror på borgernes potentiale og kan motivere, udfordre og skabe dialog
- Arbejder håndholdt, vedholdende og målrettet
- Er stærk digitalt og god til at lære fra dig
- Varetager myndighedsopgaven sikkert, professionelt og med blik for den enkelte
- Bidrager med faglig nysgerrighed, så vi sammen kan bidrage aktivt til vores fælles beskæftigelsesfaglighed gennem faglig refleksiv praksis
- Tager medansvar for, at både borgere, kolleger og fællesskabet lykkes.
Din uddannelsesvej er ikke afgørende. Vi lægger større vægt på, at du har erfaringen, arbejdsmarkedsblikket og kompetencerne til at omsætte muligheder til konkrete resultater for både borgere og virksomheder.
Kollega med ViljeSom kollega i JOBVejle og afsnittet Forsikrede Ledige bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi vil hinanden og kerneopgaven.
Det betyder, at vi:
- Tager ansvar for helheden og er fælles om Vejle
- Skaber en kultur med tillid, tryghed og åben dialog
- Tør være nysgerrige og er med til at forme fremtidens beskæftigelsesindsats
- Arbejder i en fælles retning og omsætter faglighed til resultater.
- Et job med synlig betydning for borgere og virksomheder
- Fagligt råderum og mulighed for at omsætte ideer til handling
- Engagerede kolleger, der vil hinanden
- Et stærkt fagligt miljø med plads til sparring, refleksion og udvikling
- En arbejdsplads med tillid, arbejdsglæde og fælles ansvar
- Mulighed for at være med til at udvikle fremtidens beskæftigelsesindsats.
Vi leder ikke efter kolleger, der kun kan fortælle borgerne, hvordan man kommer tættere på arbejdsmarkedet.
Vi leder efter kolleger, der gør det sammen med borgerne.Jer, der ser potentialet og skaber nye muligheder. Jer, der tager telefonen, når en virksomhed ringer. Og jer, der vil udvikle både jeres egen og vores fælles faglighed.
I JOBVejle handler det om job i alt, hvad vi gør.Om osForsikrede Ledige er et afsnit, hvor vi er fagligt ambitiøse, har fokus på høj faglighed, og stor vilje til at hjælpe hinanden. Vi er omkring 15 medarbejdere og sparring, faglig refleksion og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen. Her er plads til både faglige drøftelser, nysgerrighed og et godt grin i en travl hverdag.
I JOBVejle er vi i en spændende udvikling, hvor vi løbende tilpasser organisering og indsatser for bedst muligt at løse kerneopgaven. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og udmøntning af løsninger går hånd i hånd.
I JOBVejle tillægger vi det stor værdi, at vores arbejdsplads er et rart sted at gå på arbejde og derfor er de personalepolitiske værdier for Vejle Kommune retningen for et bæredygtigt arbejdsfællesskab hos os. Vi har en aktiv personaleforening og vi har gratis frugtordning.
JOBVejle er røgfri arbejdsplads.
AnsættelsesvilkårDer er tale om 2 faste stillinger på 37 timer med start senest d. 1. januar 2027 – gerne tidligere hvis muligt.
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst
Læs mere om os på www.vejle.dk.
AnsøgningsfristDer er ansøgningsfrist onsdag, d. 18. november 2026 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 24. november 2026.
Har du lyst til at vide mere?Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder Marie Nielsen på tlf. nr. 24 97 71 76 eller på mail manie@vejle.dk, hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.