Sygeplejerske søges til udekørende hjemmeplejeteam i Vejle Midtby

Selvstændig og rutineret sygeplejerske søges til primært dagvagt med få aftenvagter.
Om jobbet
- Primært dagvagt (35-37t/uge) pr. 1. september 2026, eller efter aftale. Distriktet dækker 7 aftenvagter på 4 uger
- En arbejdsplads, som stræber efter høj faglighed, veltilrettelagt introduktion med mentorordning, og en afvekslende hverdag
- Faglig sparring med kolleger og akut-teamet og en arbejdsplads i konstant udvikling
- En arbejdsplads med medindflydelse på egen vagtplanlægning og personlig udvikling
Om os
Vi er et hjemmeplejedistrikt i midtbyen af Vejle, som består af 2 tværfaglige geo-teams af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, 1 fysioterapeut og 1 ergoterapeut. Vi arbejder med helhedspleje. Vi arbejder ca. hver 4. weekend og er uddannelsessted for elever og studerende. Vi har et godt og solidt kollegialt fællesskab, hvor vi udfordrer og udvikler hinanden til glæde for vores borgere. Vi arbejder rehabiliterende, har et tæt samarbejde med andre distrikter, Myndighedsafdelingen, sygehus og praktiserende læger. Sygeplejen visiterer selv ydelser jf. gældende kvalitetsstandarder. I den rehabiliterende tilgang, spiller vores sygeplejeklinikker, borgeroplæring og inddragelse af pårørende en stor rolle. Ovenstående er udgangspunkt for sygepleje i Vejle Kommune, hvor vi ønsker, at flest mulige borgere oplæres eller går i en sygeplejeklinik til behandling - selvfølgelig altid med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov.
Vi forventer af dig
- Du brænder for sygepleje, ønsker at udvikle dig selv, og du kan arbejde selvstændigt, målrettet og sundhedsfremmende. De vigtigste egenskaber, er at du er fleksibel og mødestabil, god til at prioritere og vurdere de enkelte situationer hos borgerne
- Vi foretrækker, at du har minimum 1-2 års erfaring (dog ikke et krav)
- Du har flair for IT – det er en fordel, hvis du kender journalsystemet Nexus
- Du kan medvirke til, at vi til stadighed har et positivt og alsidigt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle
- Du evner at gøre travle dage, med mange komplekse opgaver, til gode dage
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 17. juli 2026.
Samtaler forventes afholdt
Vi holder løbende samtaler, og sidste samtaledato er den 29. juli 2026.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokalløn.
Ansættelsesdato er den 1. september 2026
Arbejdstiden er kl. 7.00-15.00 og kl. 15.00-23.30.
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte:
Distriktsleder Betina Marek Beck på bebth@vejle.dk eller på 24 97 27 13.
Assisterende Distriktsleder Marina Fredsted på mafre@vejle.dk eller på 40 26 38 92.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.