start på hovedindhold

Talepædagog til CSV Vejle - Barselsvikariat

Talepædagog søges til CSV Vejle, Kommunikation & Teknologi

Om jobbet

  • Kommunikationsudredning, undervisning og rådgivning af borgere med bl.a. afasi, dysartri, kognitive kommunikative udfordringer eller kognitive kommunikationsvanskeligheder efter en erhvervet hjerneskade samt andre neurologiske taleudfordringer.
  • Udredning og undervisning samt rådgivning/vejledning til voksne borgere med kommunikationsvanskeligheder af andre end neurologiske årsager, herunder mundhuleopererede.
  • Rådgivning/vejledning samt undervisning i samtalestøtte til fagpersonale/ pårørende.
  • Tværfaglig sparring og samarbejde, både med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
  • Implementering og undervisning i alternative kommunikationshjælpemidler, her både analoge og digitale løsninger til voksne borgere med talebesvær efter erhvervet hjerneskade.
  • Undervisning af kommunikationsgruppe for borgere med fokus på kompenserende strategier.
  • Arbejde tværfagligt med relevante samarbejdspartnere med borgeren i fokus.
  • Varetage skriftlig dokumentation og journalisering.
  • Sparre og vidensdele med dine kolleger og indgå i struktureret teamsamarbejde.
  • Opgaverne udføres efter Lov om specialundervisning for voksne.

Vi forventer af dig

  • At du er uddannet talepædagog.
  • At du har en specialiseret viden om neurologiske talevanskeligheder.
  • At du har erfaring med: Udredning, undervisning samt rådgivning/vejledning af borgere med kommunikative vanskeligheder herunder:

Afasi

Dysartri

Kognitive kommunikative vanskeligheder

Verbal apraksi

Kommunikationsproblematikker relateret til demens og hjernetumorer

DLD

  • At du har erfaring eller kendskab til test samt erfaring med KomTil/SCA.
  • At du har kørekort.

Vi tilbyder dig

  • En rummelig arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum,
  • et fagligt stærkt og udviklingsorienteret center med et kompetent og engageret personale,
  • en spændende og udviklingsorienteret organisation, hvor du vil have mulighed for indflydelse, tænke nyt samt få mulighed for at præge din egen stilling,
  • kollegaer der prioriterer og værdsætter et godt arbejdsmiljø .

Vi gør meget for, at trivslen og arbejdsglæden sprudler. Vi har kendskab til hinandens styrker og svagheder og spiller hele tiden bevidst hinanden bedre.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.

Stillingen er på 35 - 37 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. december 2026. Det er et barselsvikariat i perioden 1. december 2026 – 1. december 2027.

Ansøgningsfrist og dato for samtaler

Vi skal have din ansøgning senest den 21. oktober 2026 kl. 12.00. Samtaler holdes den 27. oktober 2026 hos CSV Vejle, Kommunikation og Teknologi, Pedersholms Allé 50, 7100 Vejle

Om os

CSV står for Center for Specialundervisning for unge og Voksne. CSV ligger på fire matrikler med hovedmatrikel på Pedersholms Allé 50/ Solsikkevej 6 i Vejle tæt ved både natur og byen. Der er 80 ansatte på CSV, heriblandt undervisere, pædagogmedhjælpere, konsulenter samt TAP-personale.

CSV lægger stor vægt på at være et rummeligt sted, hvor både elever, kursister, borgere og ansatte føler sig velkomne og trives samtidig med, at hovedformålet LÆRING er i højsædet.

CSV har fire afdelinger: Specialundervisning for Voksne, Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse – STU, UU – Ungdommens Uddannelsesvejledning samt Kommunikation & Teknologi. Det er i afdelingen Kommunikation & Teknologi, hvor du vil få din daglige gang.

Vi hjælper Vejle Kommunes borgere, der har specifikke funktionsnedsættelser inden for syns-, tale- og høreområdet. Der er tale om rådgivning, vejledning og specialundervisning også inden for IKT- hjælpemidler. Målgruppen inkluderer desuden børn, der er tilmeldt Synsregistret, samt børn der har brug for særlige kompenserende teknologiske kommunikationsløsninger.

Vores overordnede mission er, at borgere med særlige udfordringer skal have mulighed for at lykkes med deres liv.

For at sikre den høje faglighed er vi en del af DTHS samt det faglige netværk i trekantområdet omfattende Kolding, Fredericia/Middelfart og Vejle Kommune, ligesom vi har en bindende samarbejdsaftale med Kolding Kommune omkring opgaveløsningen.

Centeret er organiseret i Vejle Kommunes afdeling for Uddannelse & Læring. Ledelsessekretariatet er organiseret med en forstander som øverst ansvarlig samt en souschef, der samtidig er afdelingsleder for Kommunikation & Teknologi og Voksenspecialundervisning, en afdelingsleder for STU og en faglig leder for UU.

CSV Vejle er en velfungerende virksomhed med en stor samarbejdsflade ud i det øvrige samfund. Der er et godt kollegialt samarbejde på centeret samt et godt samarbejde til eksterne samarbejdspartnere.

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte souschef Anne Mette Aa. Jakobsen på tlf.  2489 8176.

Du kan læse mere om os på www.csv.vejle.dk

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu