To erfarne afdelingsledere søges til Postens Vej 201 i Brejning, et bofællesskab for voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Vil du være med til at lede en stor specialiseret afdeling, hvor pædagogisk faglighed, sundhedsfaglig kvalitet og stabil drift skal hænge tæt sammen i hverdagen?
På Postens Vej 201 søger vi to erfarne afdelingsledere, der sammen kan skabe retning, struktur og følgeskab i en afdeling med en mangeartet og fagligt krævende opgave. I bliver ledere for medarbejdere med både pædagogisk og sundhedsfaglig baggrund og får en central rolle i at sikre kvalitet, kontinuitet og udvikling i borgernes hverdag.
Ledelsesopgaven i 201 skal fordeles mellem de to afdelingsledere. Fordelingen kan tage udgangspunkt i forskellige dele af huset eller i faglige og driftsmæssige ansvarsområder. Den konkrete organisering fastlægges med afsæt i afdelingens behov og de kompetencer, de to afdelingsledere bringer med sig.
Postens Vej i Brejning er et kommunalt botilbud under Vejle Kommune. Vi henvender os til voksne borgere med psykiske, kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser, som har behov for omfattende støtte i deres daglige liv.
Botilbuddet er placeret i rolige omgivelser i Brejning. Vi har fokus på at skabe trygge, stabile og forudsigelige rammer for borgerne. Vores kerneopgave er: ”Herre i eget hus – et liv i læring.”
Om jobbet
Som afdelingsleder på Postens Vej 201 bliver du en del af en fælles afdelingsledelse med ansvar for den daglige ledelse af 201. Borgernes behov stiller krav til faglig kvalitet, tydelig koordinering og tæt samarbejde mellem pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiver.
Du skal kunne skabe overblik, sætte retning og understøtte medarbejderne i at omsætte faglighed til god praksis i borgernes hverdag. Opgaven rummer personaleledelse, faglig ledelse, dokumentation, arbejdsmiljø, økonomi og daglig drift.
Du bliver en del af en ledergruppe bestående af centerleder, stedfortræder og afdelingsledere, hvor vi arbejder med ledelse i fællesskab og fællesskab i ledelse på tværs af Postens Vej. I 201 vil der blive ansat en koordinator til at understøtte afdelingsledelsen i aftalte opgaver og funktioner.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- sikre tydelig ledelse af afdelingens faglige og daglige arbejde
- skabe struktur, overblik og prioritering i hverdagen
- understøtte medarbejderne i både den pædagogiske og sundhedsfaglige opgave
- sikre kvalitet i fx dokumentation, medicinhåndtering og borgerrettede indsatser
- arbejde systematisk med trivsel, arbejdsmiljø og samarbejde
- understøtte en kultur, hvor medarbejdere tager ansvar og arbejder i samme retning
- styrke samarbejdet med borgere, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
- bidrage aktivt til den fælles ledelse på Postens Vej
- sikre sammenhæng mellem drift, faglig udvikling og borgernes behov
- indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med den anden afdelingsleder i 201
Vi søger dig som…
- har relevant pædagogisk baggrund
- har indsigt i sundhedsfaglige opgaver på et botilbud
- har mindst tre års dokumenteret erfaring med personaleledelse
- kan skabe retning, struktur og følgeskab
- kan lede medarbejdere med forskellige fagligheder og erfaringer
- arbejder systematisk med drift, kvalitet, dokumentation og arbejdsmiljø
- kommunikerer tydeligt, roligt og ordentligt
- kan prioritere, følge op og skabe fælles ansvar
- har blik for borgernes selvstændighed, relationer og mulighed for indflydelse på eget liv
- kan indgå konstruktivt og loyalt i en fælles afdelingsledelse
- trives med at være en del af en ledergruppe, hvor ledelse er en fælles opgave
Vi lægger vægt på, at du kan stå sikkert i lederrollen og samtidig være nysgerrig på den praksis, du bliver en del af. Du skal kunne skabe retning uden at miste blikket for hverdagen, medarbejderne og borgernes behov.
Om Postens Vej 201
Postens Vej rummer 90 døgnpladser og fire aflastningspladser. Bakkevænget, som er vores aktivitets- og læringstilbud, har 79 pladser. Der er ca. 250 fastansatte medarbejdere tilknyttet centret. Heraf er mere end 55 tilknyttet 201.
På Postens Vej arbejder vi for at skabe trygge, stabile og forudsigelige rammer for borgerne. Vi lægger vægt på kontinuitet, faglighed og tæt samarbejde med borgere og pårørende.
Der bor 20 borgere på Postens Vej 201 med varierende grader af psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Borgerne har behov for støtte, guidning og hjælp til de fleste daglige gøremål. Det daglige arbejde med borgerne bygger på tæt relationsdannelse og nysgerrighed på, hvad der virker i relationen.
På Postens Vej 201 er der ansat cirka 50 medarbejdere med forskellige fagligheder inden for både det socialpædagogiske og det sundhedsfaglige område. Afdelingen er præget af høj faglighed og tempo i opgaveløsningen. Den tidligere afdelingsleder har arbejdet målrettet med kultur og med at sikre struktur, dialog og handlerum for medarbejdernes arbejde.
I Postens Vejs DNA lægges der vægt på, at:
- vi går på tværs og ser forskellighed som en styrke
- vi understøtter borgernes selvstændighed og mulighed for relationer
- vi engagerer os i lokalsamfundet og frivillige aktiviteter
- vi arbejder sammen internt og eksternt for at skabe helhed, sammenhæng og kvalitet
- vi prioriterer kultur, trivsel og fællesskab, så medarbejdere og borgere føler sig set
Vi tilbyder:
- to centrale lederstillinger på et specialiseret pædagogisk botilbud
- en vigtig opgave med stor betydning for borgernes hverdag
- et tæt og forpligtende ledelsessamarbejde i 201
- medarbejdere med stærke pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer
- en ledergruppe med fokus på fælles retning, sparring og samarbejde
- mulighed for at præge både afdelingens hverdag og centrets videre udvikling
- en arbejdsplads, hvor borgernes livskvalitet, selvstændighed og trivsel er centrum for opgaven
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid og er faste stillinger med forventet tiltrædelse den 1. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og aftalerne om lokal løndannelse.
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Ansøgningsfrist
Den 30. september 2026 kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt
Første samtale den 7. oktober 2026
Anden samtale den 19. oktober 2026
Hvis du går videre til anden samtale, vil der være en lederprofilsamtale. Du skal også forberede dig på, at vi benytter en case i forbindelse med ansættelsen.
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte centerleder Lars Henrik Nielsen på telefon 24 42 94 74 eller mail larhn@vejle.dk.
Overvejer du, om stillingen er det rette match, er du meget velkommen til et kaffemøde og en gåtur, hvor du kan få et indblik i lederopgaven og hverdagen på Postens Vej.
Du kan læse mere om os på Postens Vej og få indblik i hverdagen på Facebook: Postens Vej.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.