start på hovedindhold

UngVejle søger en medarbejder med pædagogisk uddannelse og erfaring

Vil du være med til at styrke trivsel, forebygge kriminalitet og skabe meningsfulde fællesskaber for børn og unge i Vejle Kommune? SSP Vejle søger en engageret medarbejder, der brænder for tværfagligt samarbejde, ungeinddragelse og udvikling af forebyggende indsatser – både i SSP og generelt i UngVejle

Om jobbet

Du bliver en del af et dynamisk SSP-team, hvor vi arbejder på tværs af skole, socialforvaltning og politi for at skabe tryghed og trivsel blandt børn og unge. Stillingen kombinerer opgaver i SSP (27 timer) med opgaver i UngVejle`s øvrige afdelinger (10 timer), hvor du bidrager til ungeinddragelse, dataarbejde og udvikling af aktiviteter.

Dine primære opgaver i SSP`s afdeling, (27 timer)
  • Udvikling og drift af SSP’s sociale medier – faglige opslag, kampagner og formidling til forældre og unge.
  • Opdatering af foldere og undervisningsmaterialer i samarbejde med teamet – med blik for grafisk kvalitet og kommunens retningslinjer.
  • Dataarbejde og analyse – systematisk opsamling af viden fra undervisning, teammøder og gadeplansarbejde og andre registreringer, samt evaluering og dataindsamling.
  • Ungeinddragelse – udvikling af metoder og initiativer, fx ungeambassadører, arrangementer og undervisning.
  • Samarbejde med politiet om online-politiarbejde og udvikling af årshjul og procesbeskrivelser.
  • Deltagelse i fagfora og samarbejder i stører og mindre projekter og lokale initiativer som Tryg Sommer, Jelling musikfestival, sidste skoledag m.m.
  • Bidrag til beskrivelse af SSP’s kerneopgave og indsatser.
  • Vikariere for SSP kollegaer i ferier og ved sygdom.
  • Undervise i folkeskolen i SSP forebyggende arbejde, samt være på gaden når situationer kræver det.
Dine opgaver i de øvrige afdelinger i Ung Vejle (10 timer)
  • Data og dokumentation – samt arbejde med Feliks-systemet for at evaluere og dokumentere indsatser og tilbud.
  • Job- og eftermiddagscaféer – planlægning, afholdelse og evaluering af aktiviteter for unge.
  • Beskrivelse- og visualiseringsopgaver – fx af hvordan vi arbejder med ungeinddragelse i UngVejle.
  • Administrative opgaver som referater, PowerPoints og sammenskrivning af dokumenter. 
Vi søger dig, der…
  • Har relevant uddannelse inden for pædagogik, socialt arbejde, analyse og sociale medier.
  • Har erfaring med ungearbejde, forebyggelse og tværfagligt samarbejde.
  • Er analytisk, struktureret og kreativ – du kan både samle data og skabe levende formidling.
  • Trives i en hverdag med mange samarbejdspartnere og varierede opgaver.
  • Har flair for digital kommunikation og kan bruge sociale medier strategisk.
  • Har kørekort og fysisk mobilitet, da arbejdet foregår både på skoler, i lokalområder og ude blandt unge på gaden til festivaler m.m.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstid, og kan møde ind på forskellige tidspunkter – fx ved arrangementer, undervisning eller gadeplansarbejde.
  • Har lyst til at arbejde med ungeinddragelse og udvikling af nye metoder. 

Om os - Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling i et stærkt fagligt fællesskab.
  • Mulighed for at præge udviklingen af SSP og UngVejle.
  • Et team, hvor vi arbejder med både hjerte og hjerne – og hvor humor og refleksion går hånd i hånd.
  • Fleksible rammer og tæt sparring med SSP-lederen og kolleger i UngVejle.

Vi tilbyder dig

Stillingen er på 37 timer ugentligt, fordelt med 27 timer i SSP og 10 timer i Ung Vejle`s øvrige afdelinger. Tiltrædelse 1. november 2026. Arbejdsstedvil være SSP Vejle og UngVejle, med opgaver på skoler og i lokalområder, du referer til leder af SSP-afdelingen.

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i Vejle? Så send din ansøgning og CV via Vejle Kommunes rekrutteringssystem senest 15. september 2026.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter overenskomst for pædagogisk uddannet personale, der ansættes inden for det forebyggende og dagbehandlende område, § 4-7 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 37.473 kr. / ligger i intervallet 37.473 - 40.118 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning så vi har den senest den 15. september 2026. Vi forventer at holde samtaler den 18. september 2026.

Har du lyst til at vide mere?

Kontakt gerne SSP leder Helle Brynaa, på tlf. 2960 9002.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu