Meld, at du flytter i Danmark
Når du flytter fra en dansk adresse til en anden, skal du senest melde det efter 5 dage. Du melder flytning til den kommune, du flytter til.
Sådan melder du flytning digitalt
- Du melder flytning på borger.dk via linket nedenfor. Flytter du til Danmark fra udlandet, melder du flytning her
- Du kan melde flytning 4 uger før, du flytter og skal gøre det senest 5 dage efter du flytter
- Du kan gratis skifte læge, hvis du gør det samtidig med din flytteanmeldelse. Hvis du gør det senere, vil du blive opkrævet et gebyr for lægevalget.
Hvis du ikke har MitID eller er fritaget for den digitale selvbetjeningsløsning, så skal du bestille en tid i Borgerservice
Mere om flytning i Danmark:
Du har pligt til at oplyse din nye adresse senest 5 dage, efter du har skiftet bopæl. Flyttedatoen er den dag, du faktisk er flyttet ind. Det vil sige, når du har flyttet dine ejendele og overnatter på adressen.
Når du melder flytning, skal du være opmærksom på følgende 4 ting:
- Du kan melde flytning for dig selv og for de øvrige beboere i husstanden.
- Du skal melde din flytning digitalt, og du vælger samtidigt din læge.
- PostNord får automatisk besked om din flytning, når den træder i kraft (dog ikke, hvis du har navne- og adressebeskyttelse)
- Husk at sætte navn på din nye brevkasse. Mindst efternavnene på de postmodtagere, der anvender brevkassen, men også gerne fornavnene, for det mindsker risikoen for fejl.
I de fleste kommuner kan du tidligst melde din flytning 28 dage, før du flytter
Midlertidig adresseflytning
Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.
Navne- og adressebeskyttelse
Hvis du ønsker navne- og adressebeskyttelse, skal du huske at søge om det i forbindelse med din flytteanmeldelse.
Ingen MitID
Kommunens borgerservice kan hjælpe dig, hvis du ikke har MitID. Husk at bestille tid.
Bøde
Hvis du ikke anmelder din flytning i tide, kan du få en bøde.
Hvad er en c/o-adresse?
Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du skrive ejerens eller lejerens navn i feltet 'Hos (c/o)'. Det gør du, når du er logget på selvbetjeningen.
Du skal reelt bo der for at blive registeret på adressen i CPR. Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren bekræfter, at du bor og sover hos ham eller hende – det gør kommunen ved at sende en såkaldt logiværtserklæring til ejeren/lejeren.
C/o kommer fra engelsk care of og kan oversættes til boende hos.
I nogle kommuner er det i visse situationer ikke muligt at bruge den digitale selvbetjening. Du skal i stedet kontakte kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.
Det kan fx være, hvis du:
- flytter fra en ukendt til en fast adresse eller omvendt
- bliver løsladt fra et fængsel og skal flytte til en ny adresse
- er værnepligtig
Flytning til udlandet eller når du bor i udlandet
Flytter du til udlandet i mere end 6 måneder, skal du melde flytning digitalt, og hvis du flytter adresse i udlandet, kan du også meddele din nye udenlandske adresse digitalt. Det vil fx være hjælpsomt, hvis de danske myndigheder skal kontakte dig vedrørende en pårørende i Danmark.
Fuldmagt
Hvis du ikke selv er i stand til at melde flytning, kan du give en fuldmagt til en af dine pårørende.
Omdirigering af post i særlige tilfælde.
PostNord kan omdirigere post, fx ved hospitalsophold, genhusning og dødsbo.
Det er gratis at skifte læge, så længe lægevalget gennemføres samtidig med din flytteanmeldelse til kommunens folkeregister. Venter du med at foretage dit lægevalg, vil du blive opkrævet et gebyr for lægevalget.
Vær opmærksom på, at flytning og skift af læge på nuværende tidspunkt foretages i 2 forskellige selvbetjeninger.
Du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.
Du kan læse mere om reglerne for at skifte læge på siden 'Valg af læge'.
Hvis du har lavet en fejl i din flytteanmeldelse, kan du selv slette flytningen, så længe den ikke er blevet sagsbehandlet.
Du skal følge disse 3 trin:
1. Log på med MitID samme sted, som du loggede på, da du anmeldte flytningen
2. Find sektionen 'Igangværende flytning' på første side
3. Klik på 'Slet flytning'
Bemærk, at denne mulighed kun er tilgængelig, indtil kommunen begynder at behandle din flytteanmeldelse.
Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner, kan du få posten bragt til din dør. Der gælder ingen særlige regler for folkepensionister, men fælles er, at du skal søge kommunen om at få posten bragt til døren.
Læs mere om reglerne på siden om post til døren.
Når du har meldt flytning, bliver breve, aviser, blade og magasiner automatisk eftersendt til din nye adresse de følgende 6 måneder.
Dog eftersender PostNord ikke pakker. De bliver sendt retur til afsenderen.
Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.
Når du flytter hjemmefra, har du pligt til at melde flytning til kommunen, senest 5 dage efter din flytning.
Du kan sende en flyttemeddelelse til kommunen via selvbetjeningen 'Anmeld flytning til folkeregistret'. PostNord får automatisk besked om din nye adresse.
Meddel selv adresseændring til dine øvrige kontakter. Fx: Din arbejdsgiver, blodbanken, diverse abonnementer, fritidsaktiviteter, konto- og medlemskort, din tandlæge og andre.
Under 18 år
Det er dine forældre, som bestemmer, hvor du skal bo, indtil du bliver myndig som 18-årig. Hvis du skal flytte adresse alene, skal en forælder med forældremyndighed lave flytteanmeldelsen.
Problemer derhjemme
Hvis det går dårligt derhjemme, kan du få hjælp i kommunen. Børnetelefonen kan guide dig til den bedste hjælp og være med dig, hvis du skal have kommunens hjælp. Ring til Børnetelefonen på 116 111.
Et barn skal, ligesom voksne, være registreret på den adresse, hvor det opholder sig mest. Det gælder også, hvis I som forældre bor hver for sig, og uanset hvem af jer, der er bopæls- eller samværsforælder.
Hvis barnet bor hos dig, og du ønsker at ændre barnets bopælsadresse, skal du varsle det til den anden forælder senest 6 uger, før flytningen finder sted. Dette gælder både, hvis I har fælles forældremyndighed, eller hvis én af jer har forældremyndigheden alene.
Som samværsforælder har du ligeledes pligt til at varsle senest 6 uger inden, at du har planer om at flytte
- Regler i forbindelse med flytning, når vi har børn sammen
- Må jeg flytte til udlandet, når vi har børn sammen?
Hvordan anmelder jeg adresseændring for mit barn?
Når dit mindreårige barn skal flytte adresse, skal det anmeldes i den kommune, hvor barnet skal bo. Inden flytningen af dit barn kan blive registreret i CPR, skal kommunen tage stilling til, om den anmeldte flytning kan accepteres. Kommunen skal fx partshøre den forælder, der ikke flytter med, hvis han / hun ikke over for kommunen har accepteret flytningen.
Den anden forælder får et brev fra kommunen, et partshøringsbrev.
- Ved enighed mellem forældrene registrerer kommunen den nye adresse for barnet.
- Ved uenighed mellem forældrene beder kommunen om flere oplysninger om barnets faktiske ophold. Derefter træffer kommunen en afgørelse
Hvilke konsekvenser har registreringen af barnets bopæl?
Registreringen har både betydning for tildelingen af offentlige ydelser og for jeres bidrag til forsørgelsen af barnet.
Guide til livssituationer
Når du skal flytte
Navne- og adressebeskyttelse
Med navne- og adressebeskyttelse (hemmelig adresse) undgår du, at dit navn og din adresse bliver givet videre til privatpersoner.
Kontakt Borgerservice, hvis du har brug for hjælp
Du kan altid ringe til os i åbningstiden.
Mandag | 11:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 11:00 - 15:00 |
Onsdag | 08:00 - 12:00 |
Torsdag | 11:00 - 15:00 |
Fredag | 08:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Har du brug for hjælp i Borgerservice, skal du huske at bestille en tid inden du møder op.
Mandag | 11:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 11:00 - 15:00 |
Onsdag | 08:00 - 12:00 |
Torsdag | 11:00 - 17:00 |
Fredag | 08:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Sender du en besked med følsomme personoplysninger, så husk at sende sikkert med digital post.
Ring til os
Du kan altid ringe til os i åbningstiden.
Mandag | 11:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 11:00 - 15:00 |
Onsdag | 08:00 - 12:00 |
Torsdag | 11:00 - 15:00 |
Fredag | 08:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Bestil tid
Har du brug for hjælp i Borgerservice, skal du huske at bestille en tid inden du møder op.
Mandag | 11:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 11:00 - 15:00 |
Onsdag | 08:00 - 12:00 |
Torsdag | 11:00 - 17:00 |
Fredag | 08:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Send sikkert til Borgerservice
Sender du en besked med følsomme personoplysninger, så husk at sende sikkert med digital post.