Fritagelse fra Digital Post

Du kan søge om fritagelse fra Digital Post, hvis du opfylder mindst én af fritagelsesgrundene.

Du kan anmode om fritagelse enten ved selv at bestille en tid og møde personligt op i Borgerservice eller ved at give en anden fuldmagt til at anmode om fritagelse for dig. Den person du giver fuldmagten til, skal bestille en tid og møde personligt op i Borgerservice. 

Grunde til at blive fritaget fra Digital Post

Du kan blive fritaget fra at modtage Digital Post fra langt de fleste offentlige myndigheder, hvis du kan sætte kryds ved mindst ét af følgende punkter:

  1. Jeg har en psykisk nedsat funktionsevne, der hindrer mig i at anvende Digital Post.
  2. Jeg har en fysisk nedsat funktionsevne, der hindrer mig i at anvende Digital Post.
  3. Jeg har ikke adgang til computer, smartphone eller tablet i mit hjem eller opholdssted.
  4. Jeg er registreret i CPR som udrejst af Danmark.
  5. Jeg er ikke længere registreret med fast bopæl eller opholdssted i Danmark.
  6. Jeg behersker ikke dansk, hvilket gør det svært at anvende Digital Post.
  7. Jeg har praktiske vanskeligheder ved at anskaffe MitID, som giver adgang til Digital Post.
  8. Jeg er bosiddende i et område, hvor der ikke er mulighed for at etablere internetforbindelse (minimim 512 kbit/s downloadhastighed).
  9. Efter en konkret vurdering, hvis der foreligger ganske særlige forhold.

Giv en anden fuldmagt til at anmode om fritagelse for dig

Kontakt Borgerservice - Digital Post