
Bevæg dig glad i job eller uddannelse
Bliv inspireret til sjov bevægelse, nye fællesskaber og spændende fritidsaktiviteter i Vejle Kommune - der er noget for enhver smag!
Find inspiration til fritidsaktiviteter og fællesskaber
På vores fællesskabsside kan du udforske de mange spændende fritidsaktiviteter og fællesskaber i Vejle Kommune, som du har mulighed for at blive en del af.
Oversigt over fællesskaber og fritidsaktiviteter i Vejle Kommune
Er du sygemeldt med stress og har du brug for støtte til at komme godt tilbage?
Så kan dette tilbud være noget for dig.
Robusthed, Aktivitet og Mestring på arbejdsmarkedet er et mestringsforløb for sygemeldte eller ledige borgere med stress.
Stress er en tilstand, som er bygget op over lang tid. Vi kan hjælpe dig med at kaste lys over de udfordringer, du har mødt og hjælpe dig med redskaber til at håndtere dem.
Vi støtter dig til at finde nye ståsteder, hvor du har bedre mulighed for at skabe balance imellem krav og ressourcer, og på den måde forebygge stress.
På RAM-forløbet møder du både fysioterapeuter og sygeplejersker.
Kontakt din rådgiver, hvis du ønsker at vide mere om tilbuddet.
Er du sygemeldt med en stressbelastning, der gør at du ikke kan udføre dit arbejde eller daglige liv efter dine egne ønsker og værdier?
Så kan dette kursus være noget for dig.
Oplever du en aktuel overbelastning efter et ellers velfungerende liv? Kunne du før have "mange bolde i luften" - og nu kan du knapt have én?
Kurset tager udgangspunkt i håndtering af den stressbelastning, som du oplever.
Vi fokuserer på din evne til at kunne håndtere din egen situation og dit hverdagsliv med stress, så du bliver bedre til at passe på dig selv, lytte til dig selv og dine egne behov - så du bliver bedre til at sige fra med god samvittighed.
Naturen er en vigtig medspiller til at kunne finde indre ro. I naturen er fokus på nuet og nærværet. Vi arbejder bl.a. med opmærksomheds- og åndedrætstræning af meditativ karaktér.
Du undervises i temaer med fokus på at forklare stress ud fra forskellige modeller og perspektiver, således at dine handlemuligheder udvides. Derudover vil du få individuelle samtaler undervejs i kurset, med udgangspunkt i de udfordringer, du har her og nu.
Lyder kurset som noget for dig? Så kontakt din rådgiver eller egen læge for, at høre mere om mulighederne for at få en henvisning.
Hvordan bruger du din energi? Trives du egentlig?
Kurset er for dig, som oplever udfordringer i hverdagen.
Måske oplever du, at dine kræfter ikke slår til, og at du ikke har energi til de ting, du gerne vil - eller forventer af dig selv, at du skal.
Vi har fokus på hverdagen og på redskaber, der kan skabe en bedre balance ml. krav og ressourcer.
Målet er at øge din trivsel og dermed frigøre ressourcer, så din vej tilbage til et arbejde bliver nemmere. Dit mål er med andre ord at genfinde din plads på arbejdsmarkedet.
Vi tilbyder undervisning, hvor fokus er på sammenhængen ml. krop og psyke, og hvordan den påvirker dig og dine handlinger.
Kontakt din rådgiver, hvis du ønsker at vide mere om tilbuddet.
Vil du gerne tættere på arbejdsmarkedet?
Så er dette kursus måske noget for dig.
Vi giver dig et overblik over dine jobmuligheder - så du kan få styr på din jobsøgning.
Kurset er et 4-ugers jobsøgningsforløb, der skal hjælpe dig med at strukturere din jobsøgning via en personlig SMART-plan samt få undervisning i arbejdsmarkedets regler og træning af Jobnet-CV og præsentations-CV.
Hvad er en SMART-jobplan?
SMART-jobplanen er dit arbejdspapir og viser skridt for skridt, hvad du skal gøre for at finde jobåbninger og lande et job.
Her får du en personlig konsulent, som sammen med dig lægger en individuel SMART-jobplan, du skal gennemføre på 4 uger.
Planen skal motivere dig til at nå dine mål og delmål, og gøre jobsøgningen til en succesfuld oplevelse for dig.
Målet er, at finde det rette jobmatch til dig.
Kontakt din rådgiver, hvis du vil vide mere.
Har du brug for et ekstra rygstød til at komme tilbage i job?
Forløbet er til dig, der ønsker fornyet energi og motivation i din jobsøgning.
Få styrket din tro på egne evner
Hvis du har brug for at stille skarpt på dine personlige styrker og kompetencer på din vej tilbage mod arbejdsmarkedet, kan Quick Care jobsøgningsforløb være noget for dig.
Forløbet varer 7-8 uger, og kombinerer holdundervisning med individuelle samtaler i emner inden for sundhed og arbejdsliv.
Du får et ekstra rygstød i forhold til at finde ud af, hvad du selv kan gøre for, at lande et job i den rette branche.
Målet er, at du kommer hurtigt i job.
Personlige samtaler om din jobsøgningsstrategi
Undervisningen kombineres med coachende og jobrettede samtaler om din jobsøgning.
Find inspiration til træningsøvelser
Mindfulness er en af de bedste måder at få ro på, være nærværende og få afstand til ubehagelige tanker.
Hos Danske Firmaidræt kan du finde inspiration og værktøjer til bevægelse og mentale pauser på din arbejdsplads
Du finder blandt andet 8 tips til kollegamotion og aktive møder samt inspiration til forskellige træningsøvelser.