
Muskelsmerter
Det er dagen efter træning at kroppen får effekt af træningen og det kan godt give lidt ømhed. Planlæg din træning med andre aktiviteter i dit liv, så kroppen får ro til at komme sig.
Ømhed i musklerne efter en god omgang træning er helt okay.
Ømhed i musklerne efter en god omgang træning er helt okay
Det er en god indikator for, at styrketræningen er effektiv. Man mærker ofte ømhed i 1-2 dage efter træningen og derefter aftager ømheden igen. Denne ømhed kaldes ofte DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness) og skyldes små mikroskopiske skader i muskelfibrene, som kroppen reparerer.
Det er faktisk i reparationen, at kroppen bygger lidt ekstra på, og det er der musklerne bliver stærkere. Ømheden føles typisk som stivhed, let smerte ved berøring og nedsat bevægelighed, men den aftager gradvist inden for et par dage.
Hvornår er det okay?
- Let til moderat ømhed, der kommer 1–2 dage efter træning og forsvinder hurtig derefter.
- Ingen skarp smerte, hævelse eller misfarvning.
- Du kan stadig bevæge dig, selvom det føles lidt ubehageligt.
Hvornår er det ikke okay?
- Skarp, lokaliseret smerte under: STOP straks med øvelsen. Vent med øvelsen til næste gang og med mindre vægt.
- Skarp smerte efter træning, der ikke bedres efter 72 timer.
- Hævelse, rødme, varme eller misfarvning omkring musklen.
- Nedsat funktion, føleforstyrrelser eller feber.
Ved de 3 ovenstående skal du kontakte din læge.