Kong Gauers Gård søger ernæringsassistent til køkkenet

Ernæringsassistent søges til Kong Gauers Gård, hvor daginstitution og plejecenter er slået sammen. Stillingen er tilknyttet vores produktionskøkken som ligger i hjertet af Kong Gauers Gård i vores centerbygning.
Om jobbet
Vi søger en uddannet ernæringsassistent til vores Fælleskøkken, som har lyst til at skabe de bedste rammer for madoplevelser på Kong Gauers Gård. Vi har fokus på velsmagende mad til flere generationer. Vi har bl.a. det økologiske sølvmærke og et særligt fokus på klimavenlig mad.
Fælleskøkkenet emmer af liv med mange bolde i luften. Små og store i alle aldre kigger forbi, mens alle måltider til daginstitutionsdelen og den varme frokost til plejeboligerne tilberedes. Samt mad til møder, arrangementer og aktivitetsdelens cafe. Derfor er omstillingsparathed og fleksibilitet vigtigt, når dagene er vidt forskellige både ift. opgaver og mødetider.
Om os
Kong Gauers Gård rummer både daginstitution og plejecenter i en og samme bygning med fælles arealer, aktiviteter og ledelse. Vi ligger i Gauerslund med en central centerbygning, hvor produktionskøkkenet er placeret ganske tæt på børnelivet og med luge ud til aktivitetscentret og cafémiljøet, hvor lokalsamfundet får sin gang. Her er der mulighed for at købe f.eks. formiddagskaffe, frokost og lignende i cafeen. Lige som der afholdes møder, hvortil køkkenet laver forskellige anretninger.
Kong Gauers Gård er normeret til 120 børn og har 79 plejeboliger.
Vi tilbyder dig
Som ernæringsassistent på Kong Gauers Gård bliver du en del af en institution, hvor du får et alsidigt job, hvor du både skal ”røre i gryden”, give indspark til udarbejdelse af madplan, hjælpe med bestilling af varer, opgavefordeling og formidling til at udføre og dokumentere egenkontrol. Derfor er overblik, struktur og god ordenssans i dit daglige arbejde en fordel.
Du bliver en del af et køkkenteam, som kan arbejde i et højt tempo med fleksibilitet, åbenhed, mod og god kommunikation. Et team som arbejder med spændende retter, klimavenlig mad og passe på ressourcerne. Der vil være dage med særlige arrangementer, hvor der vil være behov for, at du møder på skæve tider. Ligesom der kan forekomme arbejdsdage på helligdage.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Deltage i den daglige produktion af maden – fra planlægning, beregning, indkøb, varemodtagelse og fremstilling til rengøring og opvask.
- Bidrage til tæt kommunikation og et godt arbejdsmiljø.
- have fokus på allergier og diætmad efter behov
- Udføre og dokumentere egenkontrol.
- Mødeforplejning efter behov.
Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Stillingen er på 35 timer – aftales ved ansættelsen.
Ansøgningsfrist
D. 8. januar 2026
Du kan læse mere om Kong Gauers Gård på Vejle kommunes hjemmeside via dette link: konggauer.vejle.dk
Børneattest
Vi indhenter børneattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.