Attraktivt lederjob - ansvar for Ressourcer & Genbrug i Vejle Kommune

Vil du være med til at forme fremtiden for mennesker, ressourcer og klima?
Vejle Kommune søger en engageret og visionær leder til Ressourcer & Genbrug, som har mod på at forme fremtiden, der motiveres af at gøre en forskel i hverdagen, som skaber resultater sammen med andre og bidrager til den grønne omstilling.
Afdelingen Ressourcer & Genbrug er et centralt område, der har betydning for alle borgere og for den bæredygtige udvikling af kommunen. Stillingen er ledig, da den nuværende leder går på pension.
Branchekendskab er en fordel, men ikke et krav. Vi lægger vægt på dine ledelsesmæssige kompetencer, værdier og motivation for opgaven.
Om stillingen
Som leder af Ressourcer & Genbrug får du det overordnede ansvar for den strategiske og organisatoriske udvikling af området. Du bliver en del af lederteamet i Teknik & Miljø samt i ledelsesteamet for Facility Management & Ressourcer og refererer til områdechefen.
Ledelsesopgaven tager afsæt i
Vejle Kommunes ledelsesværdier, som præger både din tilgang til medarbejdere, samarbejdspartnere og politiske interessenter:
- Vi er fælles om Vejle – du arbejder helhedsorienteret og skaber samarbejde på tværs
- Du skal ville noget – du sætter en tydelig retning og viser engagement
- Du skaber resultater – du omsætter ambitioner og strategier til konkret handling
- Du får følgeskab – du leder gennem dialog, tillid og involvering
- Vi former fremtiden – du tænker langsigtet og bidrager aktivt til udvikling og fornyelse
Arbejdsstedet er Ressource Center Vejle – et moderne og visionært center, der danner rammen om en lang række aktiviteter inden for genbrug, genanvendelse og innovation.
Dine primære ansvarsområder
- Overordnet personaleledelse med fokus på trivsel, engagement og kompetenceudvikling
- Strategisk udvikling af området i tråd med kommunens politikker, strategier og ledelsesværdier
- Økonomistyring og ansvar for budgetopfølgning
- Sikre professionel og effektiv betjening af politiske udvalg
- Løbende optimering af arbejdsgange, processer og serviceydelser
- Udvikling og opfølgning på samarbejder og partnerskaber
- Sikre en velfungerende drift med balance mellem miljøhensyn, service og økonomi
- Og så forventer vi, at du understøtter det gode liv i Vejle Kommune ved at have et skarpt fokus på højt serviceniveau for borgere og virksomheder.
Den daglige drift varetages i samarbejde med tre teamledere og specialister, hvilket også giver dig mulighed for at fokusere på strategisk ledelse og eksterne relationer.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 3 års dokumenteret ledelseserfaring med ledelse gennem ledere
- Har dokumenteret erfaring med at udvikle og lede komplekse organisationer
- Er tydelig, lyttende og inkluderende i din ledelsesstil
- Kan skabe en spændende og dynamisk arbejdsplads med god stemning og høj motivation
- Kan navigere sikkert i en politisk ledet organisation
- Skaber resultater gennem samarbejde og fælles ansvar
- Kommunikerer klart og respektfuldt – både strategisk og i øjenhøjde
- Har forretningsforståelse, gode forhandlingsevner og fokus på borgerne og erhvervslivet – ”vi arbejder udefra og ind”
Vi tilbyder
- En meningsfuld lederstilling med stor samfundsmæssig betydning
- Mulighed for at præge udviklingen af et højt prioriteret område i Vejle Kommune
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede medarbejdere og ledelseskolleger
- Gode muligheder for samarbejde, sparring og personlig ledelsesudvikling
- En arbejdsplads med fokus på tillid, dialog og fælles løsninger
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist:
15. februar 20261. samtale: 18. og 19. februar 2026
2. samtale: 25. og 26. februar 2026
Tiltrædelse: Senest 1. april 2026 eller efter aftale.
Der anvendes personprofilanalyse og eventuelt case i forbindelse med ansættelsen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og regler om ny løn.
Uanset køn, alder eller baggrund opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Jørgen Chris MadsenChef for Facility Management & Ressourcer
Tlf.: 76 81 23 30
E-mail: jocma@vejle.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at høre, hvordan netop du kan være med til at forme fremtidens Ressourcer & Genbrug i Vejle Kommune.
Om os
Vejle Kommune
Vejle Kommune har i mere end 30 år været blandt de førende kommuner i Danmark inden for ressourceudnyttelse og genanvendelse. Ambitionen er fortsat at være i front – gennem nytænkning, stærkt samarbejde og ledelse, der skaber følgeskab.
Vejle Kommune er gennem årtier gået forrest i arbejdet med fremtidens løsninger for affaldsområdet, med en af landets højeste udsorteringsprocenter som resultat. Det ambitiøse arbejde skal fortsætte, og bl.a. har Byrådet sidste år godkendt, at vi udvider vores genbrugsfaciliteter yderligere på genbrugspladserne i Give, Egtved og Børkop.
Vejle Ressource Center danner rammen for arbejdet med øget genanvendelse, direkte genbrug, upcycling, ny teknologi og vi ønsker at tilbyde indbydende og motiverende rammer for borgerne. Samtidig åbner vi gerne dørene for dialog med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Fremtidens ressourceudnyttelse kræver nytænkning og adfærdsændringer ved såvel borgere som virksomheder.
Vejle Kommune oplever erhvervsmæssig vækst og positiv tilflytning til både Vejle by og den øvrige del af kommunen. Området Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø, består af afdelingerne Ressourcer & Genbrug, Kommunale Ejendomme, Rådhusservice & Materielgården. Vi er ca. 200 dedikerede medarbejdere og heraf 12 ledere. Vores medarbejdere har vidt forskellig faglig baggrund, og arbejder sammen om driften og udviklingen af Vejle Kommune - såvel eksternt som internt.
I området ser vi os selv som helt afgørende medspillere i Vejle Kommunes ambition om at skabe rammerne for det gode liv i Vejle Kommune. Begreberne vækst, optimering, samskabelse og ikke mindst god service er helt centrale elementer i vores hverdag.
Ressourcer & Genbrug
Ressourcer & Genbrug er en del af Teknik & Miljøforvaltningen og har ansvar for affalds- og ressourcehåndtering for mere end 123.000 borgere samt kommunale institutioner og mindre erhvervsvirksomheder. Afdelingen består af ca. 65 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som sammen håndterer ca. 100.000 ton ressourcer årligt. Derudover er det nok et af kommunens mest besøgte område, eftersom vores genbrugspladser har mere end 650.000 besøg om året, med 361 åbningsdage.
Øvrige oplysninger
Hvis du vil vide mere om området, kan du læse mere her:
https://www.vejle.dk/da/service-og-selvbetjening/borger/affald-og-genbrug/
Hvis du vil vide mere om planerne for de kommende år, kan du læse mere her:
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.