start på hovedindhold

Pædagogisk personale søges til Udviklingscenteret De 2 Gårde – Rønnevang 3

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab?Vi søger pædagogisk personale både til en fast stilling og til et barselsvikariat fra d. 1. august 2026

Brænder du for at arbejde med mennesker med udviklingshandicap og psykiatriske diagnoser? Vil du være en del af et engageret team, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i fokus? Så er det dig, vi søger!

Om jobbet

Som pædagogisk personale hos os bliver du en del af borgernes hverdag og yder støtte til:

  • At opbygge og vedligeholde sociale relationer – du hjælper borgerne med at navigere i sociale fællesskaber, styrke deres kommunikation og deltage i meningsfulde aktiviteter
  • At udvikle selvhjulpenhed i hverdagen – du støtter borgerne i deres dagligdag og hjælper med at strukturere hverdagen og støtter ved praktiske gøremål som madlavning og rengøring
  • At håndtere pædagogiske og sundhedsfaglige udfordringer – du arbejder med borgernes individuelle behov, herunder adfærdsmæssige udfordringer, medicinhåndtering og risikovurdering - sammen med dine kollegaer
  • At dokumentere og planlægge fagligt arbejde – du deltager i udarbejdelse af metodebeskrivelser, delmål og statusrapporter samt den daglige dokumentation
  • At skabe udvikling hos borgere, borgere der har brug for stabilitet og kontinuitet. Vi arbejder målrettet med at skabe trygge og udviklende rammer. Du kommer til at gøre en konkret forskel og opleve små succeser i hverdagen. At være en vigtig del af et specialiseret tilbud, hvor faglighed bruges aktivt – ikke kun i teorien.

Vores Kerneværdi er:

"at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgå i værdifulde fællesskaber."

Vi arbejder med mennesker med udviklingshæmning, psykiatriske diagnoser, sociale udfordringer og som har en domstype 4.

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring med mentorordning, feedback og sparring
  • Faglig udvikling gennem undervisning, kurser og supervision
  • God normering der sikrer tid til refleksion og kvalitet i arbejdet
  • Fleksibel arbejdsplan, hvor vi tager hensyn til work-life balance
  • Stærkt fællesskab, hvor vi støtter og spiller hinanden gode
  • Nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderindflydelse
  • Sikkerhed og tryghed, vi arbejder struktureret med sikkerhed, så både borgere og medarbejdere oplever forudsigelighed og tryghed

Vi laver daglige risikovurderinger, og alle medarbejdere går med alarm som en del af vores sikkerhedsforanstaltninger.

Vi forventer:

  • At du har kendskab eller interesse for det specialiserede område
  • At du er fagligt velfunderet og kan bidrage aktivt i et tværfagligt team
  • At du kommunikerer anerkendende og er loyal over for fælles beslutninger
  • At du ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager til et godt arbejdsmiljø

En typisk dag

En typisk dag kan indeholde strukturerende samtaler, relationsarbejde, støtte i daglige rutiner, dokumentation, faglige refleksioner med kolleger og samarbejde omkring borgerne.

Om os

Udviklingscenteret De 2 Gårde er et specialiseret botilbud for voksne med udviklingshandicap og komplekse udfordringer, domsanbringelser, sociale problemstillinger samt psykiatriske diagnoser. Vi arbejder ud fra neuropædagogik, KRAP og LA2 og har et stærkt fokus på etik, trivsel og udvikling, hvilket du også vil have mulighed for at efteruddanne dig i.

Stillingerne er på 32-37 timer ugentligt med skiftende dag- og aftenarbejde samt weekendvagter hver anden/tredje weekend.

Ansøgningsfrist

18.05.2026 kl. 23.59 og snarest muligt – vi indkalder løbende til samtale.

Vil du være med til at gøre en forskel? Send din ansøgning i dag

Flere oplysninger

Du kan læse mere om os på De 2 Gårde eller kontakte afdelingsleder Christina Mogensen på mail CNDRM@vejle.dk eller på tlf. 24 81 50 26

Se også, hvorfor det giver mening at arbejde hos os: Mærk Meningen - Voksen Handicap

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu