start på hovedindhold

Pædagogisk personale søges til Udviklingscenteret De 2 Gårde – Rønnevang 3, et specialiseret botilbud for voksne med udviklingshandicap og komplekse udfordringer

Vil du gerne være en del af et stærkt fagligt fællesskab?

Vi søger pædagogisk personale både til en fast stilling og til et barselsvikariat.

Brænder du for at arbejde med mennesker med udviklingshandicap og psykiatriske diagnoser?

Vil du gerne være en del af et engageret team, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i fokus?

Så er det dig, vi søger.

Om jobbet:

Som pædagogisk personale hos os, bliver du en del af borgernes hverdag og yder støtte til:

  • At opbygge og vedligeholde sociale relationer – du hjælper borgerne med at navigere i sociale fællesskaber, styrke deres kommunikation og deltage i meningsfulde aktiviteter.
  • At udvikle selvhjulpenhed i hverdagen – du støtter borgerne i deres dagligdag og hjælper med at strukturere hverdagen og støtter ved praktiske gøremål som madlavning og rengøring.
  • At håndtere pædagogiske og sundhedsfaglige udfordringer – du arbejder med borgernes individuelle behov, herunder adfærdsmæssige udfordringer, medicinhåndtering og risikovurdering; i samarbejde med dine kolleger.
  • At dokumentere og planlægge fagligt arbejde – du deltager i udarbejdelse af metodebeskrivelser, delmål og statusrapporter samt den daglige dokumentation.
  • At skabe udvikling hos borgere; borgere, der har brug for stabilitet og kontinuitet. Vi arbejder målrettet med at skabe trygge og udviklende rammer. Du kommer til at gøre en konkret forskel og opleve små succeser i hverdagen.
  • At være en vigtig del af et specialiseret tilbud, hvor faglighed bruges aktivt – ikke kun i teorien.

Vores kerneværdi er:

"at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgå i værdifulde fællesskaber."

Vi arbejder med mennesker med udviklingshæmning, psykiatriske diagnoser, sociale udfordringer og som har en domstype 4.

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring med mentorordning, feedback og sparring
  • Faglig udvikling gennem undervisning, kurser og supervision
  • God normering, der sikrer tid til refleksion og kvalitet i arbejdet
  • Fleksibel arbejdsplan, hvor vi tager hensyn til work-life balance
  • Stærkt fællesskab, hvor vi støtter og spiller hinanden gode
  • Nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderindflydelse
  • Sikkerhed og tryghed, vi arbejder struktureret med sikkerhed, så både borgere og medarbejdere oplever forudsigelighed og tryghed

Vi laver daglige risikovurderinger, og alle medarbejdere går med alarm, som en del af vores sikkerhedsforanstaltninger.

Vi forventer:

  • At du har kendskab eller interesse for det specialiserede område
  • At du er fagligt velfunderet og kan bidrage aktivt i et tværfagligt team
  • At du kommunikerer anerkendende og er loyal over for fælles beslutninger
  • At du ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager til et godt arbejdsmiljø

En typisk dag:

En typisk dag kan indeholde strukturerende samtaler, relationsarbejde, støtte i daglige rutiner, dokumentation, faglige refleksioner med kolleger og samarbejde omkring borgerne.

Om os

Udviklingscenteret De 2 Gårde er et specialiseret botilbud for voksne med udviklingshandicap og komplekse udfordringer, domsanbringelser, sociale problemstillinger samt psykiatriske diagnoser. Vi arbejder ud fra neuropædagogik, KRAP og LA2 og har et stærkt fokus på etik, trivsel og udvikling, hvilket du også vil have mulighed for at efteruddanne dig i.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 17. juni 2026.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Send din ansøgning i dag.

Samtaler

Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning og bliv en del af vores skønne team af medarbejdere og kolleger. 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. 

Stillingerne er på 32-37 timer ugentligt med skiftende dag- og aftenarbejde samt weekendvagter hver anden/tredje weekend.

Flere oplysninger

Du kan læse mere om os på De 2 Gårde. Du er også meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Mogensen på CNDRM@vejle.dk eller på 24 81 50 26.

Se også, hvorfor det giver mening at arbejde hos os på Facebook: Mærk Meningen - Voksen Handicap og på Instagram Mærk Meningen - Voksen Handicap.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse. 

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu