Deleskab
Lån gratis og nemt ting, du ikke selv har. Du låner via MitId og kan bruge vores dele-symaskine, slagboremaskine eller babyseng i op til en uge. Deleskabet er et forsøgsprojekt i Vejle, der kører frem mod april 2027.

Find Deleskabet her: Nørremark Center 10, 7100 Vejle
Hvor finder du Deleskabet?
Nørremark Center 10, 7100 Vejle
Åbningstider
Mandag 8.30 - 16.00
Tirsdag: 8.30 - 18.00
Onsdag: 8.30 - 17.30
Torsdag: 8.30 - 18.00
Fredag: 8.30 - 17.30
Hvad deler vi?
I Deleskabet kan vi dele en masse forskellige ting. Lige nu kan du låne:
Køkkenting: Frituregryde, køkkenmaskine, 2 popcornmaskiner, juicer
Værktøj: Stiksav, rystepudser, boremaskine
Andet: Baby weekendseng, symaskine, service/stel
Har du forslag til andre ting, du godt kunne tænke dig at finde i skabet, kan du komme med dine forslag nedenfor.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor giver det mening at dele og låne?
Der er flere gode grunde til, hvorfor det giver mening at dele og låne ting, som man ikke bruger så ofte, i stedet for at købe dem:
- Du sparer penge ved ikke at købe nye ting
- Du bruger mindre plads til opbevaring i dit hjem
- Du mindsker dit forbrug – det betyder både, at du har et mere bæredygtigt forbrug og at du generer mindre affald
- Du kan afprøve nye hobbyer
Hvor kommer tingene vi deler fra?
For at gøre Deleskabet så bæredygtigt og cirkulært som muligt, er tingene alle nogle, der er blevet indleveret til genbrug på RCV (Ressource Center Vejle).
Der kommer løbende nye spændende ting ind, og derfor skifter vi også ud i de ting, du kan låne i Deleskabet.


