
Frikadeller med kartofler, rødkål og brun sauce
STYRKEFAKTA! Proteinboost: 29g protein pr. portion.
Frikadeller med kartofler, rødkål og brun sauce
2 personer
Ingredienser
- 200g hakket grise- og kalvekød 4-7%
- 2 spsk. finvalset havregryn
- 1 spsk. hvedemel
- ½ dl minimælk
- 1 æg
- ½ løg, finthakket
- Salt og friskkværnet peber
- 1 spsk. smør til stegning
- 1 spsk. rapsolie til stegning
Brun sauce
- ½ dl grøntsagsbouillon
- 1 dl kartoffelvand
- ½ dl madlavningsfløde
- 1 spsk. saucejævner
- Salt og friskkværnet peber
- Madkulør
Til servering
- 400g kartofler, kogte
- 200g syltet rødkål
Fremgangsmåde
Frikadeller
- Rør alle ingredienser sammen i en skål, og lad farsen hvile i minimum 30 minutter i køleskabet, mens kartoflerne koges.
- Form farsen til frikadeller, og steg dem på en pande med smør og olie ved middelvarme i 5 minutter på hver side, til de er gennemstegte. Sæt herefter frikadellerne til side.
Brun sauce
Kom grøntsagsbouillon og kartoffelvand på panden og rør rundt.
Smag til med madlavningsfløde, salt og peber.
Kog saucen op og jævn med jævner lidt ad gangen til den har en passende tykkelse. Kom madkulør i til sidst efter smag og behag.
Til servering
Servér frikadellerne på en tallerken med kartofler, syltet rødkål og brun sauce.
Opbevaring og holdbarhed
Opbevaring i køleskab
Lad frikadellerne køle hurtig ned efter tilberedning – gerne inden for maks. 2 timer. Kom dem herefter i en lufttæt beholder og i køleskabet, hvor de kan holde sig i op til 3-4 dage ved max. 5°C.
Opbevaring i fryser
Frikadellerne kan holde sig i op til 3 måneder i fryser ved –18°C.
Sørg for at frikadellerne er helt afkølet inden nedfrysning og frys dem ned i portioner i fryseposer eller lufttæt beholder.
Lad dem tø langsomt op i køleskabet natten over og varm dem grundig igennem ved mindst 75°C inden servering.
Billede af måltidet er AI-genereret.
