Hakkebøf med bløde løg, kartofler, brun sauce og syltede agurker

STYRKEFAKTA! Proteinboost: 28g protein pr. portion.

Aftenmåltider

Hakkebøf med bløde løg, kartofler, brun sauce og syltede agurker 

2 personer  

Ingredienser 

  • 2 løg, skåret i ringe 
  • ½ spsk. smør 
  • 1 tsk. rapsolie 
  • 200g hakket oksekød 
  • Salt og friskkværnet peber 

Brun sauce

  • ½ dl grøntsagsbouillon 
  • 1 dl kartoffelvand 
  • ½ dl madlavningsfløde 
  • 1 spsk. saucejævner
  • Salt og friskkværnet peber
  • Madkulør 

Til servering 

  • 400g kartofler, kogte
  • 100g syltede agurker 

Fremgangsmåde 

  • Sauter løgene på en pande med smør og olie ved middelvarme til de er bløde. Sæt herefter til side.
  • Form kødet til 2 lige store hakkebøffer og krydr med salt og peber på begge sider.
  • Steg bøfferne 2-3 minutter på hver side på samme pande som løgene. Sæt herefter til side. 

Brun sauce 

  • Kom grøntsagsbouillon og kartoffelvand på panden og rør rundt.
  • Smag til med madlavningsfløde, salt og peber.
  • Kog saucen op og jævn med jævner lidt ad gangen til den har en passende tykkelse. Kom madkulør i til sidst efter smag og behag. 

Til servering 

  • Server hakkebøffer på en tallerken med bløde løg, kogte kartofler, syltede agurker og brun sauce. 

Opbevaring og holdbarhed 

Opbevaring i køleskab 

Lad hakkebøfferne køle hurtig ned efter tilberedning – gerne inden for maks. 2 timer. Kom dem herefter i en lufttæt beholder og i køleskabet, hvor de kan holde sig i op til 2 dage ved max. 5°C.  

Opbevaring i fryser  

Hakkebøfferne kan holde sig i op til 3 måneder i fryser ved –18°C.  

Sørg for at hakkebøfferne er helt afkølet inden nedfrysning og frys dem ned i fryseposer eller lufttæt beholder.  

Lad dem tø langsomt op i køleskabet natten over og varm dem grundig igennem ved mindst 75°C inden servering.

 

Billede af måltidet er AI-genereret.