start på hovedindhold

Skyrboller (Kold)

STYRKEFAKTA! Proteinboost: 11,5g protein pr. portion

FormiddagstræningEftermiddagstræningAftentræning

Skyrboller 

10 personer

Ingredienser  

  • 400 g skyr – naturel 
  • 4 æg 
  • 300 g havregryn 
  • 1 fintrevet gulerod eller 1 groftrevet æble 
  • 15 g bagepulver 
  • 5 g salt 
  • 10 g sesamfrø - til pynt 

Fremgangsmåde  

Tænd ovnen på 200°C varmluft. 

Kom skyr og revet gulerod/æble i en skål. 

Kom æggene ned til skyren og rør de tre ingredienser sammen. 

Kom havregryn, bagepulver og salt i skyr-æggeblandingen. 

Rør dejen indtil den er blandet godt sammen og har fået en god klistret konsistens. 

Lad nu dejen stå og hvile i 10 minutter. Det får havregrynene til at suge væske. 

Læg et stykke bagepapir på en bageplade og form bollerne med to skeer, som du 
dypper i vand for hver gang du skal forme en ny bolle. 

Lav 10 boller af dejen og drys dem med sesamfrø på toppen. 

Bag bolleren i ovnen i 20 minutter, indtil de har fået en flot gylden farve. 

Tilbehør  

  • ½ spsk. smør 
  • 1 skive ost, 30+ 
  • 2 skiver hamburgerryg 

Tips til opskriften  

Dette er en glutenfri version, til dem der ikke tåler gluten 

Ved mælkeallergiker kan der med fordel bruges et plantebaseret mælkeprodukt. 

Hvis dine skyrboller ofte bliver tørre, kan du tilsætte 1 tsk. olie i dejen eller lidt ekstra skyr. 

Lun dem kort (5–7 minutter i 150°C ovn) – så bliver de som nybagte igen.

Opbevaring og holdbarhed 

Afkøl helt før opbevaring i løs lukket pose (Du kan lægge et stykke køkkenrulle i posen for at opsuge fugt) 

Opbevaring ved stuetemperatur (1–2 dage). 

Opbevaring i køleskab (2–4 dage) - brug en lufttæt beholder. 

Kan fryses i op til 3 måneder – optøs på køkkenbordet i 30-60 min.  

 

Billede af måltidet er AI-genereret.